MALIK #1 - 2023

MALIK

HOTEL SØMA-MIT KALAALLIT • UDGIVES AF HOTEL SØMA I GRØNLAND

MALIK

Nr. 1, 2023, Ukiut 8.-jussaat

HOTEL SØMA-mit Kalaallit Nunaanniittumit saqqummiunneqartartoq

Grønland

Sømandsmissionen / Umiartortunik Ajoqersuiartortitsineq www.soemandshjem.gl

Aaqqissuisoq akisussaasoq

Generalsekretæri: Nicolaj Wibe

Aaqqissuisoq tusagassiortorlu: Hanne Baltzer

Sømandsmissionærit attavigisinnaavatit uku: Else Højvang Ilulissat, Telefon +299 22 39 74

Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat Telefon +299 27 60 10

Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut. Oqarasuaat +299 25 22 94

Niels Chemnitz, Nuuk.

Naqiterneqartut: 1300

Saqqaa: Juaannguaq Reimer

Sooruna kaffiuserlutit aggertarpit?

Ilai ima aperisarput: Sooq ullut tamaasa kaffimik nassataqarlutit takkuttarpit? Akisarpakka Guuti oqarsimasoq umiartortut aalisartullu ajunngitsumik pineqartassasut.

Ullut ilaanni aasinaasiit kaffimik tunioraatillunga inuk takusimanngisaannagara naapippara. Taanna aamma kaffimik perusuppoq Sømandshjemmimingaaneersersungalu apeqqutigalugu. Angerama oqaluttualerpoq. Nalunaaquttap akunneri arfineq-pingasut umiatsiaaqqamik angalareerluni Ilulissanut tikissimalluni, tassagooq ikinngutiminut ataqqinninnini takutinniarlugu taamaaliorsimalluni, ikinngutaa umiarsualiviup umiarsuullu akorngannut nakkarluni ipisimavoq. Maanna ikinngunni naneruummik ikitsissunniarpaa. Nalunaaquttap akunnera affaq atorlugu ikinngunni pillugu oqaluttuarpoq, qanoq imminnut atassuteqarsimanertik pillugu aammalu nammineq inuunini oqaluttuaralugu. Ajoqersuiartortitatut inummit nalulluinnakkamit tatigineqarluni taamak pineqarneq nalissaqanngilaq. Sømandshjemmini suut naleqartinneqarnersut inunnit ilisimaneqarluartoq paaseqqippara. •

MALIK

Nr. 1, 2023, 8. årgang

Udgives af HOTEL SØMA i Grønland Sømandsmissionen Grønland Sømandsmissionen www.soemandshjem.gl

Ansv. redaktør

Generalsekretær: Nicolaj Wibe

Redaktør og journalist: Hanne Baltzer

Kontakt gerne sømandsmissionærerne: Else Højvang

Telefon +299 22 39 74

Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat Telefon +299 27 60 10

Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut. Telefon +299 25 22 94

Niels Chemnitz, Nuuk.

Oplag: 1300

Forside: Juaannguaq Reimer

Hvorfor kommer du med kaffe?

Nogen spørger: Hvorfor kommer du med kaffe hver dag? Jeg svarer, at det er fordi, Gud har sagt, at vi skal gøre noget godt for sømænd og fiskere.

En dag, hvor jeg delte kaffe ud, mødte jeg en, jeg ikke havde set før. Han ville gerne have kaffe og spurgte så, om jeg var fra sømandshjemmet. Svaret var ja, og så begyndte han at fortælle. Han var kommet til Ilulissat efter at have sejlet otte timer i en jolle for at vise respekt for hans ven, som var druknet ved at falde i havnen mellem kajen og skibet. Nu ville han tænde et lys for ham. Han fortalte en halv time om sin ven, deres relation og sit eget liv. Sikken en tillid jeg som sømandsmissionær blev vist af en ukendt. Sømandshjemmets værdisæt er kendt. •

Af Else Højvang, sømandsmissionær i Ilulissat

Nuummi ilinniarsimasuuvoq

– nalakkersuisarfimmiinnissani takorloortuaannarsimavaa

Hans-Henrik Djurhuus ukiut tallimat kingulliit umiartortuusimavoq.

Juunimi Imarsiornermik Ilinniarfimmiit, Grønlands Maritime Center

Nuummiittumit, sætteskipperitut ilinniarnerminik naammassisimavoq.

Ilinniarnermi iluani imarsiornermik ilinniarami ilinniarfimmini simulatorersuaq atorlugu umiartornissamut ilinniarpoq. Taanna nunarsuatsinni simulatorit annersaasa ilagaat, tssaniillunilu ajasoornalaanngitsoorneq ajornaqaaq, ilami pikkunaqigami. Kingorna umiarsuup naalagaatut atuaqqinnissani eqqarsaatigaa, tungaannullu suliinnarniarpoq. Takorluugaraa naalakkersuisarfimmi aalajangersimasumik sulilernissani.

”Sisimiuni Nuummilu peroriartorpunga. Ilinniarnertuunngoreerama iluatsitsillunga umiarsuarmut Georg Stagertunut ilaavunga, tamannalu asoorsuaq nuannaarutigaara. Taassuma kingorna RAL-ip angallataanni assigiinngitsuni ilinniartuullunga inuttaasarpunga, aammataaq niuffagiutinut ikiortitut.

Akkamma ilinniarnissannut isumassarsitinnikuuaanga. Siorngatigummi aamma ataataga maskinmesterisut angalasarnikuugami, taamaattumik suliluunniit atualernanga umiarsuarni suliassanut tunngassutillit ilisimasaqarfigilereernikuugakkit,” Hans-Henrik oqaluttuarpoq.

Sætteskipperisullu atualertinnani aamma ilinniagaqarsimasutut skibsassistentitut atuarsimavoq. Ullumikkut Ivalo Arcticami sulivoq.

Suleqatigiit imminnut paarisarput.

”Uanga umiarsuaaqqanut nunaqarfiliartaatinut inuttaarusunnerusarpunga, taakkunani suliassat amerlanerusarput aamma nunaqarfiit arlaqarneusut tikinneqartarput. Taamatut

sulianut atatillugu angalanerit pissanganarnerusarput. Aammami taamaasillunga misilittakkakka tamatigoornerulerput. Ullut tamaviisa nutaanik ilikkagaqartarpunga.

Sapaatit akunneri arfinillit sulineq taavalu sapaatit akunneri arfinillit sulinngiffeqarneq uannut inuttut assut tulluarpoq, iluarisimaarpara.”

” Umiartorninni inuttat ilaanneeriarlutik taarserneqartarput, taamaakkaluartorli suleqatikka amerlanerit ilisarisimalluarpakka. Nutaat ikiorluarnissaat pingaartutut isigaara. Suleqatigiiulluta immitsinnut paarilluartarpugut. Angalaninni qiimasaartoqartuaannangajappoq, tamannalu inuttanut pingaaruteqaqaaq. Marlussoriarlungali aamma akerlianik nuannerpianngitsunik misigi-

Hanne Baltzer

Uddannet fra

Nuuk

Hans-Henrik Djurhuus har sejlet en del de sidste fem år. I juni blev han uddannet sætteskipper fra Grønlands Maritime Center i Nuuk, Imarsiornermik Ilinniarfik

– drømmen er at stå på broen

”Umiarsuarmi qiimasaarnissaq pingaaruteqar poq,” Hans-Henrik Djurhuus naliliivoq. Asseq umiarsuartalik – assiliartaassaaq. / ”Det betyder meget med en god stemning ombord,” vurderer Hans-Henrik Djurhuus.

saqartarnikuuvunga, taamaattoqarnerata inuttat ilai allanik taarsernissai allaat pisariaqarsimavoq.”

Suut tamaasa

sapinngissinnaanngiagut

Siunissaq isigalugu Hans-Henriup pisortaalluarnissani kissaatigaa, ullumikkulli tamanna qanorpiaq pisortaalluassanini angussallugu suli sanarferujoorpaa: ”Umiarsuup naalagai qummut isigisakka piffissap ingerlanerani naapittarpakka. Sulinerup iluani ileqqorissaarnissaq inoqatiminnullu allanut ataqqinnissuseqarluartarput, umiarsuullu talittarfiup tungaanut qanoq aqunneqarnissaannut misilittagaqarluartuusarlutik.

”Umiartortuulluni ajornerpaajusarpoq ilaquttani toqusoqartillugu immaluunniit ikinngutit toqunerini, tassami angalatilluta ilisinernut tamatigut peqataasinnaaneq ajoratta. Taamaattoqaraangat assut aliasuttarpunga,” umiartortoq inuusuttoq taama ilanngussivoq. •

Han har under uddannelsen blandt andet brugt den store simulator på skolen til at lære at sejle. Den er en af verdens største og ret imponerende at sidde ved. Senere vil han gerne læse videre til skibsfører, da hans drøm er at få en fast plads på broen.

”Jeg er opvokset i Sisimiut og Nuuk. Efter gymnasiet var jeg en af de heldige, der kom med på skibet Georg Stage, hvilket jeg var ret glad for. Senere sejlede jeg på forskellige Royal Arctic Line-skibe som dels elev, dels ubefaren skibsassistent. Det er min onkel, der har inspireret mig til uddannelsen. Tidligere sejlede min far også som maskinmester, så inden jeg begyndte på skolen, kendte jeg derfor en del til faget,” fortæller Hans-Henrik.

Siden har han så været på skole til befaren skibsassistent, inden han læste videre til sætteskipper. I dag arbejder han på Ivalo Arctica.

Kolleger passer på hinanden ”Jeg vil hellere sejle med bygdeskibene, da man laver mere og samtidig besøger mange steder. Det bliver mere fagligt spændende på den måde. Desuden får jeg en alsidig erfaring. Jeg lærer noget nyt hver dag. Arbejdsmåden med seks uger ude og bagefter hjem i seks uger passer mig godt.”

” Når jeg sejler, skiftes besætningen nogle gange ud, men alligevel kender jeg de fleste kolleger rigtig godt. Jeg synes, det er spændende at hjælpe de nye. Som kolleger passer vi godt på hinanden. På mine ture er

der næsten altid en god stemning. Det betyder meget. Jeg har et par gange oplevet dårlig stemning, hvor det også var nødvendigt at skifte nogen i mandskabet.”

Kan ikke det hele

Hans-Henrik vil gerne være en god leder på sigt, men han har endnu ikke lagt sig fast på lederstilen: ”Jeg har mødt kaptajner, som jeg kan se op til. De har en høj arbejdsmoral, respekterer andre mennesker og har stor erfaring i at styre skibet mod kaj.

”Det værste ved at sejle er, når man mister familiemedlemmer og venner, hvor man ikke kan være med til deres begravelse, fordi man er på havet. Det kan gøre mig ked af det,” tilføjer den unge sømand. •

Umiartortuulluni ajornerpaajusarpoq ilaquttani toqusoqartillugu immaluunniit ikinngutit toqunerini, tassami angalatilluta ilisinernut tamatigut peqataasinnaaneq ajoratta.”

Imaani iluatsilluassagaanni taava ilinniarluarsimasariaqarneq pingaaruteqarpoq

Forstanderi Bent Olesen Imarsiornermik Ilinniarfimmi Nuummiittumi, assut pimoorusserpalaarluni atuarfik takornariartippaa.. Maani aalisarnerup niuffannerullu iluani ilinniarneqarsinnaasut neqeroorutigineqarput. Tamakku saniatigut ilinniarfiup ilinniaqqinnerit pikkorissarnerillu STCW-mik taaneqartartut aamma ingerlatarai.

Maani atuarfimmi ilinniartut 10-25 miss. amerlassuseqarput – amerlanerillu angutaallutik. Inuusuttut pissarsiarineqarsinnaasut qassiuneri atuartussarsiornermut apeqqutaalluinnartarpoq. Ilinniartitsisut kalaallisut qallunaatullu atuartitsisarput. Atuarnermut naleqqulluartunik atortorissaarutinik amerlasuunik atuarfik peqarpoq, minnerunngitsumik taasinnaavarput nunarsuarmi aalisarnemut simulatorit annersaasa ilaat, – K-Sim aalisarnermut simulatori, taassuma ilinniartut misigitillualaavittarpai, soorlu tassa umiartuinnallarluni, allanit qanoq nigorterinissaq aamma qanoq talinnissap tungaatigut ilinniutaalluarluni.

Umiartortut naligiissinneqarlit

”Ukiuni kingullerne aalisariutit ikiliartuinnavipput, kisiannili ullutsinni aalisariutit siornatigor-

nit angininngornikuupput. Tamanna isumaqarpoq ullutsinni aalisariutit ikinnernik inuttaqartalersut, kisianni uagut isumaginiarparput taakku inuttaasut naleqquttumik ilinniagaqarnissaat aamma pikkorissarnerit naleqquttut neqeroorutigineqarnissaat, taamaalioruttami suliffimmi isumannaallisaanikkut pissutsit isumannaassuserlu pitsaanerpaaffissaminniissammata,” forstanderi oqarpoq. Bentip qallunaat kalaallillu assigiimmik piginnaatitaaffeqarnissaat aamma sulissutigaa: ”Ullumikkut umiartortut Nunatsinni nunallit Danmarkimilu nunallit assigiinnik piginnaatitaaffeqanngillat. Assersuutigalugu umiarsuarni nunatsinneersuni sulisunut Nunatsinnilu najugalinnut atorfininnermut isumaqatigiissut piumasaqaataanngilaq. Nunatsinni imarsiorfik Danmarkip ataani inissisimavoq. Isumaga naapertorlugu tamanna akisussaaffigiumanngissutsimik takutitsineruvoq, naak tamanna pisinnaatitaaffiugaluartoq ajunngivissoq,” Bent Olesenip ilanngullugu oqaatigaa. Imarsiornermi inuussutissarsiornerit assut sullikkusuppai: ”Siunissamissaaq kalaallit inerisarluarsimasumik aalisarsinnaanissaat ilungersorluta iliuuseqarfigerusupparput. Taassuma

Uddannelse baner vej for succes til søs

Forstander Bent Olesen viser engageret rundt på Grønlands Maritime Center i Nuuk, Imarsiornermik Ilinniarfik. Her tilbyder de en række uddannelser indenfor fiskeri- og handelsflåden. Derudover afholder skolen et bredt udvalg af STCW-efteruddannelseskurser.

På stedet er der mellem 10-25 elever –flest mænd. Rekrutteringsgrundlaget svinger alt afhængig af, hvor stor den aktuelle ungdomsgeneration er. Når lærerne under-

viser, er det på dansk eller grønlandsk. De har mange relevante hjælpemidler, ikke mindst en af verdens største fiskerisimulatorer – en K-Sim fiskerisimulator, der giver de studerende den rigtige fornemmelse af at sejle, undvige, navigere og lægge til kaj.

Sidestil søfarende ”Antallet af fiskefartøjer er reduceret de senere år, men fartøjerne er større nu end tidligere. Det betyder, at der ikke er så mange

besætningsmedlemmer ombord, men vi vil gerne arbejde for, at flere får den rette uddannelse og de rette kurser, så arbejdsmiljøet og sikkerheden er i top,” siger han. Bent arbejder også for, at danske og grønlandske søfarende kan sidestilles: ”I dag har søfolk, der bor i Grønland, ikke de samme rettigheder som søfolk bosat i Danmark. Fx har de ikke krav på en ansættelseskontrakt, hvis de arbejder på grønlandske skibe og er bosat i Grønland. Det grønlandske søfarts-

”Ullumikkut umiartortut Nunatsinni najugallit umiartortullu Danmarkimi najugallit assigiinnik piginnaatitaaffeqanngillat,” Bent Olesen oqaluttuarpoq, taanna Nuummi Imarsionermik Ilinniarfimmi forstanderiuvq. /

”I dag har søfolk, der bor i Grønland, ikke de samme rettigheder som søfolk bosat i Danmark,” fortæller Bent Olesen, forstander for Grønlands Maritime Center i Nuuk.

saniatigut umiarsuit containerinik angallassisartut amerliartorluarnerat ilippannarluinnartutut isigaarput ,” oqarpoq.

Imarsiornermik Ilinniarfimmi Nuummiittumi, Maritime Center Nuuk, makku ilinniarsinnaavatit:

• Niuffagiutinut ikiortitut ilinniarneq

• Ilinniagaqarsimasunut skibsassistentimut pikkorissarneq

• Befaren skibsassistent

• Inuutissarsiutigalugu aalisarnermi piniarnermilu tapertaqartinneqartumik tunngaviusumik ilinniarneq

• Qalulerisoq

• Sumiissusersiortoq – kystskipper, sætteskipper, fiskeskipper af 3. grad, fiskeskipper af 1. grad

Una aamma paasisassarsiorfigisinnaavat: www.maritim.gl •

Aalisartut piniartullu ulluat

Nunatsinni ajoqersuiartortitat kajumissutsimillu sulisut tamarmik Aalisartut piniartullu Ulluanni sullittorsuupput, tassa ulloq novembarip 15-iani, ulloq taanna Nunatsinni eqqaaniaaniaanermut atorneqartarpoq. Piffinni assigiinngitsuni suliniutit assigiinngitsut ingerlanneqarput.

”Kinguaariippassuit sila qanorluunniit ikkaluaraangat ukiorpassuarni nerisassanik pissarsiortarsimasut ulluat malunnartinniarlugu nalliuttorsiortarpugut. Utinngitsoortarsimasut eqqaaniarpagut Guutillu tunissutai qutsatigalugit. Nunatta pissarititai pitsassuit uatsinnut pilersuutigineqartut qutsatigingaarpagut”, taama Henriette Kiilerich Mikkelsen maani ajoqersuiartortitaasoq oqaluttuarpoq. •

Forstanderi Bent Olesen Grønlands Maritime Center, Imarsiornermik Ilinniarfik, Nuuk. Pimoorussisuuvoq suliaminullu soqutiginnilluartuulluni. /

Forstander Bent Olesen fra Grønlands Maritime Center i Nuuk, Imarsiornermik Ilinniarfik. Han er en engageret mand. Passioneret for sit område.

område hører under Danmark. Jeg synes, der er tale om at fralægge sig ansvar for en rimelig rettighed,” tilføjer Bent Olesen. Han vil gerne servicere det blå erhverv: ”Vi vil gøre en ihærdig indsats for, at der også i fremtiden findes et veludviklet grønlandsk fiskeri. Derudover ser vi et stort potentiale i den store tilgang af moderne containerskibe,” siger han.

På Grønlands Maritime Center i Nuuk, Imarsiornermik Ilinniarfik, kan du blive:

• Ubefaren skibsassistent

• Befaren skibsassistent

• Skibsassistent for faglærte

• Erhvervsfiskeriets grunduddannelse med fangst som bibeskæftigelse

• Vodbinder

• Officer – kystskipper, sætteskipper, fiskeskipper af 3. grad, fiskeskipper af 1. grad

Se mere •på www.maritim.gl •

Fiskernes og fangernes dag

Sømandsmissionærer og flere volontører i Grønland var alle i arbejdstøjet til Fiskernes og Fangernes dag den 15. november, der er national mindedag. Der var forskellige tiltag rundt omkring. ”Vi fejrer dem, som i generationer er taget ud i alt slags vejr for at skaffe føde. Vi mindes dem, som ikke er kommet tilbage og takker for, hvad Gud har givet. Vi takker for gode og friske råvarer, som vi forsørges med,” fortæller sømandsmissionær Henriette Kiilerich Mikkelsen. •

Qaamarngupuummat

”Oqaluffimmi naneruummik ikitsigaanni, taava misiginartarpoq soorlu tassa Guuti nammineerluni najuuttoq. Inuit aamma oqaluffiliartarput naneruummik ikitsiartorlutik. Tarnivut assorsuaq qajannarput, taamaakkaluartoq Guutimi tuppallersaatissatsinnik nakussassaatissatsinnillu aallersinnaasarpugut. Uannit isigalugu aamma eqeersagaaneq inummut ima isumaqarsinnaavoq nutaaliortitsisuulluni, taamaasillunilu inuup oqaluffiliarusussusaanut iluaqutaalluarsinnaalluni.” Oqaatsit Kaaleeraq Svanep pimoorusserpalaaqisup annippai. Taassuma suliarisartagaasa ilagaat illoqarfiup radioatigut naalagiarnernik aallakaatitsisarneq, Kaaleeraq aamma ilagiit siunnersuisuinut ilaasortaavoq, qalipaasarluni inunnillu oqaloqateqarneq nuannarisuullugu. ”Qanittukkut arlalinnik imminut toquttoqarpoq, arlalinnik nalinginnaasumik toqusoqarluni ipisoqarlunilu. Tamanna artornaqaaq, nalunngilarali radiokkut nalagiartitsisarnerit inunnut iluaqutaaqisut. Piffissami tassani inuppassuit aallakaatitsinerit ”radio tuppallersaammik” taagorpaat.

Oqquiffik

Kaaleeqqap ingammik oqaluffiup inunnut susassaqarfittut isigineqalernissaa pingaartippaa. Oqaluffik ukioq 1965-imi sananeqarpoq umiatullu pusingasutut isikkoqarluni, tassa ataa oqquiffissaqqittuulluni.

”Kikkut tamarmik oqaluffik oqquiffigisinnaavaat, uagut aamma taama isigineqalernissaa naleqquttutut isigaarput. Qaammatit qulingiluat Aasianni kaperlannerata nalaanni assut qaammanermik amigaateqartarpugut, erniinnarli oqaluffiup isuani qaammaneq takussaalerumaarpoq. Qullernik ikumasussanik ikkussuititsiniarpugut, taakkulu illoqarfiup ilarujussuanit takuneqarsinnaassapput. Guuti qaammaqqutaavoq.

Marlunngornikkut unnukkut aamma oqaluffik iserfigineqarsinnaavoq, tassanilu naneruummik ikitsisoqarsinnaallunilu qinusoqarsinnaavoq, maqaasisiamut aamma inuulluaqqussummik allattoqarsinnaalluni. Unnukkuttaaq oqaluffimmi tussiartoqartarpoq, tamannalu aamma ornigarneqarluartarpoq. Ilunngunartumik alianaatsumillu uum-

attortarpaa

mammik attuisumik nipilersortoqartarpoq, tassami ilaquttamik toqusoqarsimatillugu nipilersornerup iloq qaamanilersortutut ittarpaa. Tamanna assorsuaq attortinnarsinnaasarpoq.”

Oqaluffiup eqeersimaartup aallartissimasaasa ilagaat qerititsivik, inuit qaammat naallugu nerisassanut akissaqanngitsut tassunga nerisassanik akeqanngitsunik aallersinnaasarput. Piumassutsimik ikiuukkusuttut nerisassanik tunissuteqartarput. ”Inoqatinut ikiuunneq ajunngitsuliorneruvoq, tamanna minnerunngitsumik ilaqutariit akissaatikitsut meeraannut illuaqutaavoq. Aamma naalagiartoqarnerani ikiuuttarpugut Utoqqaallu Illuannut utoqqaat pulaartarlugit, ilaanneeriarluta aamma toqusimasumik annissilersut peqatigalugit tussiaqataasarluta. Suliap taassuma qanoq ingerlanneqartarnera ilisimavara aamma ajoqip tatigigaanga nalunngilara. Tamanna qujamasuutigaara.”

Inuusuttut soqutiginninnerat

Inuusuttut aamma oqaluffimmukartarput. Apeqqutissarpassuit uppernermut, ataatarpu-

Hanne Baltzer-imit

”Ilassineq uummammik matoqqasumik mmaasinnaavoq,”Kaaleeraq Svane taamak isumaqarpoq. /

”En hilsen kan åbne et lukket hjerte,” mener Kaaleeraq Svane.

LYSET RØRER HJERTET

umut inuunermullu tunngasut tassani apeqqu tigisinnaasarpaat.”Siullermik tunuarsimaaqaartarput, qujanartumilli alapernaatsuusarput eqqarsaatiminnillu anissisarlutik.

Uanga Biibili nalunngilluarpara. Inuusuttut apeqqutaat tamatigungajak akisinnaasarpakka. Soorlu aperisarput qanoq Guutimut qinusoqartarnersoq. Imminut atoqqullunga neqeroorutigisarpunga aammami qanoq qinunissamut isummersuerusuttarama qinusalerniassammata, aap aammami Biibilimik atuarnissamut kajumissuseqalerniassammata. Uppernerput aserfallatsaaliniarlugu naalagiartarpugut aamma tarnerput nakussassarniarlugu. Soorunami kajumissuserput naapertorlugu oqaluffiliartartussaavugut. Kialluunniit oqaluffiliarnissatsinnik pinngitsaalisinnaanngilaatigut. Inuup eqqaamasai alapernaanneralu eqeersarutsigit , taava amerlanertigut inuit peqataarusuttarput.”

Uummat ammarneqartarpoq

”Maani Aasianni ajoqersuiartortitat kajumissutsiminnillu sulisut qujanartaqaat. Naak oqaatsit killilersuisaraluartut iluuseqartarnerli malunnaateqartaqaaq. Ilassiortarput, qungujullutik ussersortarlutillu. Aamma iliuuseqartarput. Ilassinerup uummat matoqqasoq ammarsinnaasarpaa, nipangersimaneq putorsuartut itisuutut misigititsisarpoq. Naak 100 procentimik aliasukkaluarluni immaqa allanut tamanna oqaluttuarineq ajorpaat. Taamaattumik inussiarnisaarneq tunniusimanerlu pingaartupilussuupput. Tunniusimaneq uagut kulturitsinnut ilaalluinnarpoq.” •

”Når man tænder et lys i kirken, så minder det en om, at Gud er til stede. Derfor kommer folk også til kirken for at tænde lys. Vi er meget skrøbelige i sjælen, men vi kan hente trøst og styrke hos Gud. For mig at se kan en vækkelse også være, at der er nogen, der gør noget nyt, så folk får lyst til at komme i kirken.” Ordene kommer fra en engageret Kaaleeraq Svane. Han laver blandt andet lokalradioandagter i Aasiaat, sidder i menighedsrådet, maler og kan lide at snakke med folk. ”For et stykke tid siden havde vi en del selvmord, flere døde og druknede. Svært var det, men jeg ved, at radioandagterne var med til at hjælpe. I den tid kaldte mange udsendelserne trøsteradioen.”

Ly

Især brænder Kaaleeraq for, at kirken bliver vedkommende for folk. Den er bygget i 1965 og ligner en omvendt konebåd, som man kan finde ly under.

”I kirken er der ly for alle, og vi vil gerne gøre den relevant. I de ni måneder, der er mørketid i Aasiaat, mangler vi lyset, men på gavlen af kirken skinner lyset snart. Vi arbejder på at få sat lamper op, så lyset kan ses fra store dele af byen. Gud er lys.

Man kan også komme ind i kirken tirsdag aften, hvor man kan tænde et stearinlys, og bede en bøn, skrive en hilsen til en man savner. Der er også aftensang i kirken som flere deltager i. Og stemningsfuld musik, der rører hjertet, for har man for eksempel mistet en i sin familie, lyser musik sindet op. Det kan være meget rørende.”

Et af kirkens andre aktive initiativer er en fryser, hvor de, der ikke har råd til at købe mad hele måneden, kan hente mad gratis. Det er frivillige, der donerer. ”Det er en god gerning at hjælpe folk, og det er godt for børnene i de mindrebemidlede familier. Vi hjælper også med gudstjenester og besøger desuden de ældre på Gamle-hjemmet, hvor vi af og til er med til at synge en afdød ud. Jeg kender proceduren, og kateketen har tillid til mig. Det er jeg glad for.”

Ung interesse

Der kommer også unge ind i kirken. Her kan de stille en masse spørgsmål om tro, fadervor og livet i det hele taget: ”Først er de noget tilbageholdende, men så er de heldigvis nysgerrige og får noget at tænke over.

Jeg har et godt kendskab til Biblen. Ofte kan jeg svare på de unges spørgsmål. For eksempel kan de spørge om, hvordan de beder til Gud. Jeg stiller mig gerne til rådighed og vil gerne inspirere til at de får lyst til at bede, ja lyst til at læse i Biblen. Man skal gå i kirke for at vedligeholde sin tro og for at styrke sin sjæl. Det skal naturligvis være frivilligt at komme i kirke. Ingen skal tvinges derind. Når man vækker folks hukommelse og nysgerrighed, så vil folk ofte være med.”

Åbner hjerter

”Det er fint med sømandsmissionær og volontører her i Aasiaat. Selvom sproget begrænser, så kan handling mærkes. De hilser, smiler og gestikulerer. Og gør noget. En hilsen kan åbne et lukket hjerte, for tavshed kan være som et dybt krater. Selvom man er 100 procent ulykkelig, er det ikke sikkert, man siger det. Da betyder venlighed og hengivenhed noget. At være hengivne over for hinanden er en del af vores kultur.” •

Oqaluffik Kirken er bygget i 1965-imi sanaajuvoq umiamullu pusingasumut assinguluni, taassuma ataanni oqquisoqarsinnaavoq. / Kirken er bygget i 1965 og ligner en omvendt konebåd, som man kan finde ly under.

Qassinilluunniit ukioqaraluaraanni ilumoorneq allaassutaanngivippoq

Paaviusimasoq Benediktit 16.-iat toquvoq. Paaviusartuni nr. 265-iusiuvoq ukiunilu 2005imiit 2013imut paaviulluni. Ukiut arlallit peqqinngereerlunu ukiutoqqami, arfininngorneq ulloq 31. december 2022, 95inik ukioqarluni eqqissilluni toquvoq.Katuullit oqaluffiannut quarsaartitsingaarluni ukioq 2013imi tunuarniarnini nalunaarutigaa, tamaaliornerminut peqqissutsini utoqqalivallaarnililu pissutigai. Tassami paavip toqutinnani atorfimminik qimatsisinnaanera tupinnarluinnartutut qaqutigoorluinnartumillu pisarmat.Tassami ukiunik 700nik amerlassusilinnik kingumut utissaagut, kingullermik taamaaangajattumik pisoqarmalli.

Qinigaq

Ukiut 700t amerlangaaramik paasisassaarpianngitsutut ipput. Paavitulli atorfeqartarneq suli qangaanerujussuarli piulerpoq. Katuullit oqaluffianni ilitsoqqussat oqaluttuarput apustili Piitaq siullersaalluni paaviusimasoq. Apustilit akornganni Jiisusip ataaseq suliassamut immikkut ittumut qinersimavaa, tassalu apustili Piitaq:Blandt apostlene var der én, som Jesus udvalgte til en særlig opgave, og det var apostlen Peter:Piitrusiuvutit, qaarsumullu taassumunnga tunngavilerumaarpakka ilagiissikka (...)Iivangkiiliu Matthæusip Allagaa, kapitali 16, vers 18) Ilinnut tunniukkumaarpakka Qilaap Naalagaaffiata matuersaatai ... Iivangkiiliu Matthæusip Allagaa, kapitali 16, vers 19).

Piitaq apustilit siulittaasoraat, tassa Jiisusip oqaluffimminut akisussaassuseq tassunga tunniuppaa.

Ukioq 61 Piitaq ilagiinnut Romamiittunut siulittaasuutilluni Jiisusituulli sanningasulimmut kikiattugaavoq. Taamaattumik Piitap (Piitrusip) kingoraartai Romami biskoppiusarput, tassalu nunarsuarmi Katuullit Oqaluffianut qullersatut siulittaasuusarlutik.

I krypten underRomamiittumi Peterskirkenimi oqaluffissaarsuup ataani apustilip Piitap saarngisa sinneri iliveqarput. Tamanna qularnaarlugu ilumoornersoq nalugaluarparput, kisianni ilimagineqarluinnarpoq taassuma amiakkorissagai.

Nunamut atanerit attattuinnaruk

Kristumiuussuseq persuarsiorpalaarluinnalersinnaasarpoq ”anersaakkullu ingasattajaarluni” allaat ilaanneeriarluta puiortoortarlugu piviusuimmik tunngaveqarnera piviusorsiortuuneralu. Jiisusi apustilillu piviusumik inuusimapput, naak maani inuusimanerannit ukiut tusindillit marluk siorngatigut pisimagaluartoq. Benediktit 16.iat tunuarmat eqqaasinneqartutullusooq pivugut ukiut amerlassusai soqutaanngitsut ilumoortoq ilumuungitsorluunniit pineqartillugit.

Jiisusi oqaluttuarisaanermi inuusimavoq, Jiisusimullu tunngasut ilisimasavut Biibilimik atuartarnitsinnit nalunngisarivagut, nalunngilarpullu ilumoortuusut.

Tuluk atuakkiortoq C. S. Lewis atuakkiami ilaanni allappoq kristumiut ima Guuti anersaakkut inississinnaasaraat allaat nunamut ataneerutivittarlugu. Guuti anersaakkut pavungaraallak qutsavigisarpaat puiorluin-

nartarluguli aamma taassuma anoraannguaq nutsatsinni malugisartagarput, nerisassanut nerriviup qaanniittunut ikinngummillu qanimut oqaloqateqarsinnaanitsinnut aamma qutsavigisussaallugu.

Guuti uumassusilik upperaarput

At tro på en levende Gud Kristumiutut Guuti taqqamani sumi pinerpoq ittutut eqqarsaatigineq ajorpara. Naamik, Guuti ilumoortutut upperaara. Assakka paarlakkaangakkit Jiisusimullu qinullunga, taava silaannarmut qinuneq ajorpunga, kisianni eqqarsartarpunga Jiisusip oqaatsikka tusaagai uummamminullu toqqorlugit –tassa eqqorluarlugu taama misigisimasarpunga.

Guutip qilak nunarsuarlu pinngortippai, inuit, uumasut suullu tamaasa takusinnaasavut. Taassuma imarsuit killilersorpai. Ilumoortumik oqaluttuarisaaneq malillu taamaappoq. Ilumut pisimapput. Ukiut 700, ukiut 2000it, Ukiulluunniit qassit pineqaraluarpata ilumoortoq allanngornavianngilaq.

Tamannami qanoq isumaqarsinnaagami?

Tamanna erseqqeqaaq! Kristumiusut upperisaqarneq tassaavoq tutsuvigisaqarluni aalajangersimasumillu inuunermi toqqammaveqarneq. Jiisusimit ilikkakkagut tamarmik ilumoortuupput, tassa inuunerput sivikkaluartoq angisoorsuarmik sinaakkuserpaa paasitillutalu tamatta Guutimiikkatta. Aamma ulloq taanna Benedikt 16. iata aqqutaatigut ingerlaqqilerutta. •

“Kristumiusut upperneq tassaavoq tutsugigisaqarluni aalajangersimasumik inuunermi tunngaveqarneq. Qanga, maannakkut siunissamilu.”

ALDER GØR INGEN forskel på sandheden

Den tidligere pave Benedikt den 16. er død. Han tjente som pave nr. 265 og var pave fra 2005-2013. Efter flere år med svagt helbred lukkede paven for sidste gang sine øjne lørdag den 31. december 2022, 95 år gammel. Det sendte chokbølger gennem den katolske kirke, da han i 2013 annoncerede, at han trådte tilbage af helbredsmæssige årsager og på grund af hans høje alder. Det var nemlig næsten uhørt, at en pave forlod embedet før sin død. Vi skal ca. 700 år tilbage for at finde et lignende tilfælde.

Udvalgt

700 år er ufatteligt lang tid siden. Men pavens embede er langt ældre. I den katolske kirke siger traditionen, at apostlen Peter var den første pave. Blandt apostlene var der én, som Jesus udvalgte til en særlig opgave, og det var apostlen Peter: Du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke (...). Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget... (Mattæusevangeliet, kapitel 16, vers 19).

Peter var apostlenes leder, og det var først og fremmest ham, som Jesus gav ansvaret for sin kirke.

Da Peter i år 61 blev korsfæstet ligesom Jesus, var han leder af menigheden i Rom. Derfor er det altid Peters efterfølger som biskop i Rom, der er den katolske kirkes øverste leder.

Hold jordforbindelsen

Den kristne tro kan blive så højtsvævende og ’åndelig’, at man helt glemmer, at den er jordnær og meget historisk. Jesus og apostlene var rigtige mennesker, og det selvom det er et par tusind år siden, de var her. Da Benedikt den 16. abdicerede, mindede det os om, at alder ikke gør en sandhed usand eller irrelevant.

så åndelig, at han helt mister jordforbindelsen. De takker Gud for alt det åndelige, men glemmer at takke ham for den friske vind i håret, den dejlige mad på bordet og den nære samtale med en ven.

At tro på en levende Gud

Som kristen tror jeg ikke på en gud derude et eller andet sted. Nej, jeg tror på en virkelig Gud. Når jeg folder mine hænder og beder til Jesus, beder jeg ikke bare ud i luften, men mine ord når Jesu øre og hjerte – og det helt bogstaveligt.

Engang skabte Gud himmel og jord, mennesker, dyr og alt, hvad vi ser omkring os. Det var ham, der satte grænserne for havet. Og dette er historisk sandt. Det skete virkelig. 700 år, 2000 år, alder gør ingen forskel på sandheden.

Jesus er en historisk person, og det, vi ved om Jesus fra fx vores bibellæsning, er historisk sandt.

Den engelske forfatter C. S. Lewis skriver et sted, at kristne har det med at gøre Gud

Og hvilken betydning har det så? Den kristne tro er et trygt og fast fundament at bygge sit liv på. Alt, hvad vi lærer fra Jesus, er sandt, og det vil sige, at vores korte liv nu og her er sat ind i en kæmpestor ramme, hvor vi hører til hos Gud. Også den dag hvor vi skal samme vej som Benedikt den 16. •

“Den kristne tro er et trygt fundament at bygge sit liv på. Før, nu og fremover.”

Sømandshjemmimi unnussiorneq tarnimigut eqqissiallaatigigaa

Juaannguaq Reimer, aquttoq, 1. styrmand, unnuit ilaanni Aasianni Sømandshjemmimi issiavoq aliasoqaluni, tassami aappanilu qimassimapput. Ajoqersuiartortitaq Karsten Hald Jacobsen nerriviup issiavigisaata eqqaanut ingippoq, kigaakkaluamillu imminnut oqaloqatigeerujuulerput. Karstenip tussiutit qupperpai, taava quppigaa Juaannguup atuarpaa, taama pisoqarnerani Juaannguup makku misigai: ”Aap, soorlu tassa sorpassuit ilunni inissaminnut inissittut, uangami kristimiutut aqqut taanna atuarusuppara, taassumalu qamuunakkut eqqissinermik tunivaanga. Tussiutip taassuma assorsuaq ikiorpaanga, aqqummi taanna atuarlugu inuunissara qinerakku. Assorsuaq iluatsitsivunga Karsten ikinngutigillualerakku. 100 procentimik tatigaara aamma immitsinnut attavigijuartarpugut, soorlu facebookki aqqutigalugu,” qungujulluni oqarpoq.

”Sumiluunniit angalagaangama Guutip ilagiuartarpaanga. Tamanna assorsuaq iluaqutigisarpara. Uteriillunga piumassuseqarlungalu ingerlaqqinniartarpunga imminullu oqarfigisarlunga tassa taamatut inuunissara kissaatigigakku.Allagartannguaq oqaatsimik tussiummillu allaffigineqarsimasoq Karstenip uannut tunniussaa aningaasivinniittippara. Taannalu uanga nassartuaannarpara ,” aquttoq ittanneq ilanngussivoq.

Ataatama isumassittarpaanga

Når Juaannguup ataatani eqqartuleraangamiuk erniinnaq isai qungujulasuinnanngortarput. Ilulissani angunni angalaqatigiuartarsimavaa, allaat eqqaamasaasa ilagaat marluinnarnik ukioqarluni angunni politiit angallataanni naalagaasoq. Kingorna Juaannguaq tallimanik ukioqartoq angutaata angallat usisaat BLÅSIDE Ilulissani umiarsualivimmi inaaniit allamut nuuttussanngorsimavaa: ”Pinngitsoornanga ilaarusuppunga, ilami uanga assut uteriippunga. Taamaalu mikitigalunga pituussaarniarpunga, tamaattormi aamma misilippara . Iluatsitsitsinngilanga, kisianni ulloq taanna ataatagalu kisiippugut. Pituutarsuit naloriussinnaannginnakkit ataatama aquttarfimmi siparnimut 30 liiterinik imaqaesinnaasumut ikivaanga, tassanngaanniit isigisaqalaarsinnaavunga taava umiarsuaaraq misilillugu umiarsualivimmut talitsinniarsarivara. Kisianni siparni qimaqqaarlugu aatsaat sumiissusersiorsinnaasarpunga, siparnillu iluanut uteraangama aatsaat aqoqqilersarlunga. Ataataga aperineqarpoq

kina aquttarfimmiinnersoq. Ernera akivoq. Upperineqanngilaq, takusinnaanngilaanngami. Tamarmilli ajunngitsumik ingerlapput! Ataatama upperivaanga, tatigivaanga. Oqaasii tamaasa tusarnaarluartarpakka, aamma assut peqqissartumik ajoqersuuppaanga, taamaattumik suut tamarmik ajunngitsumik ingerlapput. Talittarfimmiittut illaatigivaannga. Kisianni ataatama assut tanngassimaarutigivaanga. Tuikkut pattalaarpaanga. Taamani misigisaq uanniut pingaartupilussuuvoq.”

Hanne Baltzer-imit

“Sumiluunniit angalagaangama Guutip ilagiuartarpaanga. Tamanna assorsuaq iluaqutigisarpara.”

Juaannguaq assiliillaqqissuuvoq kusanartorsuarnillu assiliisarluni. /

Juaannguaq er en habil fotograf, som tager de flotteste billeder.

Imarsiornermit

Juaannguaq 16-inik ukioqarluni umiartorluartalerpoq. Kingorna Nuummi kystskipperisut aamma sætteskipperisut ilinniagaqarpoq, maannakkut Royal Arctic Linep uumiarsuaaraasa ilaat Siuana umiartorfigaa. Amerlanertigut Aasianni ikisarpoq sapaatillu akunneri arfinillit angalareeraangami angerlartartarpoq sapaatillu akunneri arfinillit angerlarsimasarluni. Royal Arctic Linep umiarsuartaavisa ilaat ukioq 2021-mi Spa-

niamut aaneqarmat Juaannguaq aamma aalleqataavoq. Spaniamut timmisartorpoq umiarsuartaamillu Nunatsinnullu uterluni, Irlandikkut Skotlandilu kitaallugit Savalimmiunukarput. Taava Nuummut ingerlaarlutik Kujataanukarput Kap Farvel avaqqullugu.

Tamanna angalaneq assut pissanganarpoq.

Aquttuuvoq, 1. styrmand, umiarsuarmi isumannaatsuunissaq pingaartumik akisussaaffigaa. Umiarsuup qaavaniittarlunilu naalakkersuisarfianiittarpoq.

”Sumiluunniit umiartoruma Guutip ilagisarpaanga,” Juaannguaq oqarpoq. / ”Gud er sammen med mig lige meget, hvor jeg sejler hen,” siger Juaannguaq.

Naak umiarsuup atortorissaarutai najoqqutaralugit aquttaraluartut suli pingaartupilussuuvoq isaannarmik suut isigisinnaaneri. Soorlu umiarsuaq qanoruna ittoq takusinnaagipput.”

Umiarsuarmiilluni

Inuttat kikkuuneri assigiinngittaqaat, tassami umiartortut ilai niusut ilaalu ikisut, aamma qanoq atorfinitsinneqarsimaneri apeqqutaassarami. Juaannguamut pingaaruteqaqaaq umi-

arsuuarmi qiimasumik pissuseqarnissaq: ”Umiartoqatigiit imminnut aamma ikioqatigiittussaapput. Apeqqutaasaqaaq umiarsuup naalaalagaa officerillu qanoq pissusilersorneri. Taakku qanoq pissusislersorneri. Umiartoraangama toqqissisimaneq misigisarpara, taamaattumik umiartorneq assut nuannarivara. Soorunami ilaquttakka ilaanneeriarlunga maqaasisarpakka. Angajoqqaakka Ilulissani najugaqarput aapparalu Pipaluk Kujataani najugaqarluni. Qujanartumilli ullutsinni internettikkut attavigissaarneq iluaqutigalugu akulikittsumik face timeqatigiittarpugut.”

Mesteri

Qangarsuaq freerluni assilisaq siulleq assiliivitoqqani atorlugu assiliivoq. Juaannguaq

assiliilaqqissuuvoq, assilisai assut kusanartarput. Assiliineq ilungersuullugu nuannaraa.

Aalassalluni aamma nuannarivaa. Nunatsinni 180 km-imut ajugaanikuuvoq, tassa 1989-imi ingerlasimagamigit. Aamma pisunneq nuannaraa, allaat ullut arfinillit atorlugit Kangerlussuarmiit Sisimiunut pisunnikuusimavoq. Pisunnermini piffissaq ulluinnarni pisartunik eqqarsaatiginninnermut atorsimavaa.

Maannakkorpiaq Ilulissani najugaqarpoq, eqqarsaatigaali Kujammut arnaatiminut nuunniarluni. Freeraangami aamma immakkut angalasarpoq, tassa kangerlummi iluliarpassualimmi aalisartarami.

”Siorngatigut iluliarsuit 100 miiteri-

nik portussuseqartarnikuupput, maannakkut tassaqa 60 miiterinik portussuseqartarpat, taamaakkaluartoq suli assilissallugit nuannarilluinnarpara. Ilulissat portuvallaarunnaarnerinut nunarsuarmi silap kiatsikkiartornera pissutaagunarpoq,” Juaannguaq

Reimerip Guutip pinngortitaa kusanarluinnartoq pillugu oqarpoq. •

fred

En aften på sømandshjemmet gav i sjælen

Juaannguaq Reimer, der sejler som 1. styrmand, sidder en aften på sømandshjemmet i Aasiaat og er meget ked af det, fordi han og hans daværende kæreste er gået fra hinanden. Da sømandsmissionær Karsten Hald Jacobsen sætter sig ved bordet, går snakken langsomt og roligt i gang. Karsten slår op i salmebogen, Juaannguaq læser salmen igennem, og så sker der noget: ”Ja, da falder meget på plads i mit liv, fordi jeg nu som kristen ønsker at tage den vej, som giver mig ro og fred ind i min sjæl. Den salme har hjulpet mig meget, da jeg har valgt den vej, jeg vil gå. Jeg er enormt heldig at have en god ven i Karsten. Jeg stoler 100 procent på ham, og er da også løbende i kontakt med ham fx via facebook,” smiler han.

”Gud er sammen med mig lige meget, hvor jeg sejler hen. Det hjælper mig rigtig meget. Det giver mig viljen til at gå stædigt videre, og det minder mig på, at det er et ønske at leve sådan. Den lille seddel med et ord

“Gud er sammen med mig lige meget, hvor jeg sejler hen. Det hjælper mig rigtig meget. Det giver mig viljen til at gå stædigt videre, og det minder mig på, at det er et ønske at leve sådan.”

og en salme, som Karsten gav mig, ligger i min pung. Jeg har den altid med mig,” tilføjer den erfarne styrmand.

Min far inspirerer

Når Juaannguaq taler om sin far, rammer smilet øjnene ret hurtigt. Han har ofte sejlet med ham fra Ilulissat, og minderne går tilbage til, da han som 2-årig sejlede med den politikutter, som hans far var kaptajn på. Senere, da han var fem år, skulle hans far flytte fragttræbåden BLÅSIDE fra et sted til et andet i Ilulissat havn: ”Jeg ville med, stædig som jeg var. Og selv om jeg var alt for lille til at kaste trosserne, så prøvede jeg alligevel. Det lykkedes ikke, men den dag var vi kun min far og jeg. Da jeg var for lille til at kaste tovet, satte far mig op på en 30 liters spand i styrehuset, så jeg lige kunne se ud, og så prøvede jeg at lægge skibet til kaj. Men jeg måtte kravle ned og kikke ud for at se, hvor jeg var, inden jeg så kravlede op på spanden

Af Hanne Baltzer

igen og fortsatte med at styre. Min far blev spurgt om, hvem der var i styrehuset. Min søn svarede han. De troede ikke på ham, fordi de ikke kunne se mig. Men det gik da fint! Min far troede på mig. Jeg lyttede koncentreret til ham, da han dirigerede mig grundigt, så derfor gik det så godt. Dem, der var på kajen, grinede af mig. Men far var var stolt af mig. Han gav mig et skulderklap. Dengang var det en stor oplevelse.”

Til søs

Juaannguaq begyndte at sejle for alvor, da han var 16 år. Senere blev han uddannet i Nuuk som kystskipper og sætteskipper, og nu sejler han med Siuana fra Royal Arctic Lines. Han påmønstrer typisk i Aasiaat og sejler 6 uger ude, derefter 6 uger hjemme. Han var med til at hente et af Royal Arctic Lines nye skibe i Spanien i 2021. Da fløj han til Spanien og sejlede hjem til Grønland, vest om Irland og Skotland op til Færøerne. Der-

fra til Sydgrønland rundt om Kap Farvel og op mod Nuuk. Det var spændende.

Han er 1. styrmand med særligt ansvar for sikkerheden ombord. Han er både på dækket og på broen.

Selv om der bruges meget navigation, er det en fordel at kunne se noget med sit blotte øje. For eksempel at kunne se, hvad det er for en type skib, man har i sigte. ”

Stemning

Mandskabet ombord er forskelligt, fordi de søfarende påmønstrer og afmønstrer forskelligt afhængig af, hvordan de er ansat. Den gode stemning er vigtig for Juaannguaq: ”At sejle er også at hjælpe hinanden. Det har betydning, hvordan kaptajn og officerer opfører sig. At de tager teten. At sejle giver mig ro, og derfor kan jeg rigtig godt lide det. Jeg kan da savne familien. Mine forældre bor her i Ilulissat og min kæreste, Pipaluk, i Sydgrønland. Heldigvis er inter-

netforbindelsen god ombord, så vi face timer ofte.”

Mester

Det er meget fritid siden, det første foto blev taget med hans gamle kamera. Juaannguaq er en habil fotograf, som tager de flotteste billeder. Det er en passion.

Han kan lide at bevæge sig. Den tidligere grønlandsmester i 180 km. langrend tilbage i 1989 vandrer gerne. Engang gik han seks dage fra Kangerlussuaq til Sisimiut. Da var der god tid til at tænke og reflektere over hverdagen.

Lige nu bor han i Ilulissat, men flytter nok sydpå til kæresten. Fritiden bruger han også på at sejle og fiske ved Isfjorden.

”Engang var isbjergene i Isfjorden op til 100 meter over vandoverfladen, men jeg kan stadig ikke lade være med at tage billeder af dem, selv om de nu vel er højst 60 meter på grund af global opvarmning,” siger Juaannguaq Reimer om Guds flotte skaberværk. •

Juaannguaq Reimer aquttuuvoq, 1. styrmand.. / Juaannguaq Reimer sejler som 1. styrmand..

Kaammattuillutalu ikiuukkusuppugut

Umiartortunut ajoqersuiartortitat nalunngilaat umiarsuit suliffittut qanoq ulapaarfiutigisartut, soorunalumi umiarsuarmi piffissaqarfigineqanngikkutta ikinavianngilagut. Umiarsuarnili tikilluaqqusaanermik naapinneqartuartarpugut.

Makku piffissaqarfigalugit oqaloqatigiissutigisarpavut:

• Umiarsuarmi ulluinnarni inuuneq

• Inuup nammineq nuannaarutai, aliasuutai ajornartorsiutaalu

• apeqqutit pisariaqartitallu allat

Umiartortunut ajoqersuiartortitamut tamatigut saaffiginnissinnaavutit:

• Inuk alla suleqatiginngisat oqaloqatigerusukkukku

• Inuunermi aalajangiisuusinnaasunik oqaloqateqarusukkuit, soorlu upperisaq pillugu

• Ajornartorsiutit, napparsimaneq toqusoorsimanerluunniit pillugit inoqammik oqaloqateqarusukkuit.

Uku naapinneqarsinnaapput

• Umiartortunut ajoqersuiartortitaq

Else Højvang, Ilulissat.

Telefon +299 22 39 74

• Umiarortunut ajoqersuiartortitaq

Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat.

Telefon + 299 56 33 55

• Umiarortunut ajoqersuiartortitaq

Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut.

Telefon +299 25 22 94

• Umiarortunut ajoqersuiartortitaq Niels Chemnitz, Nuuk.

Vi vil gerne opmuntre og hjælpe

Sømandsmissionen ved, at det ofte er en travl arbejdsplads ombord på et skib, og vi vil ikke komme ombord på et skib, der ikke har tid til besøg. Vores oplevelse er dog, at gæstfriheden ombord er stor.

Vi har tid til en snak om:

• hverdagen ombord

• personlige glæder, sorger og udfordringer

• andre spørgsmål og behov

Du er altid velkommen til at kontakte en sømandsmissionær:

• Hvis du vil tale med et andet menneske, som ikke lige er din kollega

• Hvis du har brug for at snakke om eksistentielle spørgsmål, fx tro

• Hvis du vil vende noget på grund af problemer, sygdom eller død derhjemme.

Mød

• Sømandsmissionær

Else Højvang, i Ilulissat.

Telefon +299 22 39 74

• Sømandsmissionær

Karsten Hald Jacobsen i Aasiaat.

Telefon + 299 27 60 10

• Sømandsmissionær

Henriette Kiilerich Mikkelsen, Sisimiut.

Telefon +299 25 22 94

• Sømandsmissionær Niels Chemnitz, Nuuk.

Niels, Henriette, Carsten og Else