DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN
FRILUFTSLIV OG NATUR I BØRNEHØJDE Naturen er den ideelle ramme for spejderaktiviteter, møder og ture. Og friluftsliv er for alle – også de alleryngste spejdere, som får styrket deres sanser og motorik, samt udviklet deres mentale og fysiske kunnen. TEKST ASGER LAURBERG VIG OG DIETER TOFTKJÆR, NATURVEJLEDER FOTO MADS DANQUAH
E
r børn i familiespejderalderen gamle nok til friluftliv? Svaret er et rungende ja! Der er særligt to pointer, der understreger dette. Det ene er, at børnenes sanser bliver aktiveret af at være i naturen - af at holde den slimede regnorm, kramme det barkede træ og gå i det bløde mudder. Det andet er, at spejderne er sammen med deres forældre på en anderledes måde, når de bruger naturen, end i hverdagen, og at familien derfor får nogle unikke oplevelser sammen.
Verdensklasse læringsramme og legeplads Når man er mellem 3 og 6 år, er længerevarende instruktioner og lektioner noget, man slet ikke kan forholde sig til. For spejdere i den alder er “learning by doing” derfor et rigtigt vigtigt princip. Naturen er det perfekte sted at lære gennem leg, samt prøve læring og sociale kompetencer af. For naturen har altid tid, og der er samtidig højt til loftet og få regler. Spejderne får desuden mere frirum til at samarbejde, løse opgaver og lege uden unødvendig indblanding fra voksne. Fantasirammer i verdensklasse Naturen understøtter den utrolige fantasi, som 3-6-årige er i besiddelse af. Træhulen bliver til et kæmpe ridderslot, og åen med grene i bliver til en brusende flod med krokodiller. En lille skrænt bliver til en farlig bjergside, der skal bestiges, ligesom blomsterkransene bliver til de smukkeste prinsessediademer. De muligheder ligger lige for vores fødder og skal bruges. Derfor er det vigtigt, at spejderne får tid på møderne til at opleve og undersøge naturen gennem ikkevoksenstyret leg. Friluftsliv i børnehøjde Selvom vi til familiespejder arbejder med små børn, kan de sagtens lære om friluftsliv. Her er særligt én ting vigtig: Fortællinger. Og fortællingerne skal synges, skal flettes ind i historier og skal gentages. Hvis børnene finder en mariehøne eller en edderkop, er det nærliggende at synge “Mariehønen evigglad” eller “Lille Peter edderkop”. Men det kan lige så vel være, at en af spejderne finder en stor, sort bille med seks ben, hvorefter du fortæller en historie om, hvor den bor, og hvad den spiser. Fortæl information, som børnene kan relatere til. På den måde levendegør du dyret. Jo flere historier, du kan fortælle, og jo mere du gentager dem, jo større chance er der for, at spejderne kan huske den viden, de får. Gentagelsens glæde Hvis I har en mose, en skov eller et andet nærtliggende naturområde nær jeres hytte, kan I med fordel gøre et besøg derned til en slags fast tradition på møderne. Der er rigelig afveksling for spejderne blot på grund af skift i årstiderne, og de har derfor ikke et behov for konstant at se nye naturområder. Når I besøger det samme sted flere gange, bliver det desuden til en tryg base for spejderne, hvor I kan etablere faste rammer og regler for friluftslivet. For eksempel kan I altid sætte jeres ting det samme sted, navngive træerne og lave regler om, at spejderne ikke må løbe længere væk end et vist punkt. De faste rutiner er med til at skabe tryghed og klare rammer for børnene.
