Den gode familiespejdergren by Det Danske Spejderkorps

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

EN GUIDE TIL FAMILIESPEJDERLEDERE

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

INDHOLD

03 Intro 04 Familiespejder: Hvad er det – og hvad indebærer det? 06 Spejderideen til familiespejder 10 Barnets udvikling i familiespejderalderen 14 Udviklingskompasset – et redskab til forståelse og planlægning 16 Friluftsliv og natur i børnehøjde 18 Madoplevelser til små og store maver 22 Den gode familiespejderledelse – tips og tricks 24 Det gode familiespejdermøde 26 Familiespejdermærker 28 Succesaktiviteter til familiespejder 30 Fantasirammer for familiespejdergrenen 32 Nyttigt grej til familiespejderne – både børn og voksne 34 Få forældrene med – det giver mening og fællesskab

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

Layout Rasmus Nyboe, OTW A/S

En guide til familiespejderledere

Tryk Reklame Tryk

Ansvarshavende redaktør Peter Tranevig, pt@dds.dk

Oplag 1.500

Redaktion Jette Rasmussen Christine Qvist Troels Forchhammer Peter Maul Sebastian Damkjær-Ohlsen Ida Høgsted Danquah Asger Laurberg Vig Frederik Sandø Jonathan Andersen Annelise Pedersen Dieter Toftkjær Martin Lennard Eriksen Christian Tolstrup Sara Schou Holm

1. udgivelse 2021

Forsidefoto Mads Danquah Fotografer Mads Danquah Jens Thybo

Find mere inspiration og flere tips til at være spejderleder på dds.dk

INTRO

orundring, fornøjelse og fascination er tre nøgleord i enhver familiespejdergren. Hos mange i korpset yngste gren er familiespejder deres første rigtige møde med naturen, og som leder er det derfor en kæmpestor glæde at se de små menneskers velvilje over for den verden, der pludselig ligger for deres fødder. Verden bliver på flere måder større, når de små børn kigger på biller gennem forstørrelsesglas og overvinder forhindringer, der gør dem lige dét mere modige. I dette hæfte får du og dine medledere tips, tricks, værktøjer og inspiration, som kan bruges i arbejdet med familiespejderne. Hæftet byder både på psykologisk viden om børn, naturfaglige indspark, samt en masse både teoretisk og praktisk erfaring med familiespejderarbejdet. Du kan derfor læse om alt fra mærker, mødeplanlægning og madlavning til spejderideen, ledelse og udviklingskompasset – selvfølgelig altid med udgangspunkt i familiespejdergrenen. Vi håber, at magasinet kan inspirere dig og dine medledere til at lave noget fantastisk spejderarbejde med korpsets yngste gren.

God læselyst! Redaktionen

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

KÆRE FAMILIESPEJDERLEDER

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

FAMILIESPEJDER HVAD ER DET, OG HVAD INDEBÆRER DET?

Familiespejder er et spejdertilbud for børn i alderen 3-6 år. De går til spejder sammen med deres far, mor eller bedsteforældre. Det er som udgangspunkt børnene, der er indmeldt, og forældrene er med til at støtte, at børnene udvikler sig gennem spejderarbejdet. Familiespejder kan dog se meget forskelligt ud, og det kan sagtens variere, om man som spejderleder laver aktiviteter, som er mest målrettet børnene, eller om man laver opgaver og sysler, hvor der både er udfordringer for børn og voksne i familien. TEKST ANNELISE PEDERSEN, KØGE SPEJDERNE & CHRISTIAN TOLSTRUP FOTO MADS DANQUAH & JENS THYBO

HVAD ER FAMILIESPEJDER

Fokus på de små spejdere Til familiespejder er børnene mestendels i fokus. Hvis der for eksempel skal bages brød, er det dem, der rører ingredienserne sammen i en mug, putter dejen på panden, holder panden ved det lange skaft, tager det bagte brød af, spiser brødet og deler det måske med forældrene. Det er altså processen, som er vigtig, da spejderne dermed hører en vejledning, venter på tur og selv udfører opgaven. Det er mindre vigtigt, om brødet bliver godt, men vigtigt at børnene danner sig egne erfaringer med at bage et brød. Det giver samtidig et fællesskab mellem spejderne, når de laver den samme aktivitet og kan hjælpe hinanden. Med naturen som udgangspunkt Til familiespejder er det oplagt at bruge naturen som aktivitetsramme. Børn i denne alder er meget iagttagende og bruger alle deres sanser. En god måde at arbejde med de yngste spejdere i naturen er ved at lade dem undersøge forskelligheder: Der er store træer, små træer, barken, frugterne, bladene. De ved, at mennesker bor i huse, men dyrene bor mange forskellige steder, såsom i jorden, under bladene, i træstammerne, i trækronerne eller bare mellem træerne. Spejderne og forældrene lærer også at begå sig i naturen. Det at færdes og passe på naturen skal både italesættes og vises, da denne aldersgruppe lærer bedst ved at se, røre og høre en god forklaring, som giver mening. Eksempelvis når spejderne finder en regnorm, der kan røres og kigges på, mens de får fortalt, at ormen har brug for fugt, da den ellers vil dø. Og at den selvfølgelig skal tilbage i jorden “til sin familie”. Når det bliver fortalt, kan børnene relatere til sig selv, da de også skal med hjem til deres familie.

Spejderne står i en rundkreds omkring flagstangen. Flaget hejses af ledere og spejdere. Familiespejdersang synges. Familiespejderråb. Orientering om dagens program.

Kl. 10.10

Alle samler brænde til bålet, og det tændes.

Kl. 10.20

Aktivitet 1. Aktivitet 2. Aktivitet 3. Aktiviteterne kan udføres som poster samtidig eller efter hinanden, alt efter hvor mange voksne, der er til at hjælpe.

Kl. 11.00

Spisning og bålaktivitet.

Kl. 11.45

Oprydning.

Kl. 11.55

Flaget tages ned. Familiespejdersang synges. Familiespejderråb.

Kl. 12.00

Tak for i dag.

Et typisk familiespejdermøde Det er trygt og vigtigt for de 3-6-årige spejdere, at der bliver opbygget programmer, som er genkendelige fra gang til gang. Et eksempel på en skabelon kan se sådan her ud:

Kl. 10.00

06 DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

SPEJDERIDEEN

Som spejderleder fylder aktiviteter til det næste spejdermøde, planlægningen af næste gruppetur, og hvordan I får den nye medleder godt ombord garanteret i spejderhverdagen. Alle disse vigtige ting står på toppen af vores spejderidé, men hvad er det egentligt for en størrelse? Det dykker vi ned i her. TEKST TROELS FORCHHAMMER FOTO MADS DANQUAH

lt spejder bygger på et formål, nogle grundlæggende værdier og principper, samt en særlig pædagogisk metode. Det kan derfor være en god idé at tage en tur op i helikopterperspektiv og genbesøge de grundlæggende værdier, der definerer, hvad det er at være spejder. Hvad er ideen med spejder? Når vi er til spejder, er vi sammen på en anden måde, end vi måske er det på andre tidspunkter i hverdagen. Vi har et formål med samværet, og vi har et formål med at tage børn og unge med ind i fællesskabet. Det formål er at give spejderne mulighed for at udvikle sig som hele mennesker og aktive medborgere i samfundet. Formålet lyder sådan: “… at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden”.

Spejderloven er et fremragende værktøj, når man skal planlægge aktiviteter til familiespejder, og selv ret små børn kan udmærket forholde sig til de fleste af punkterne - særligt hvis man som leder gør det konkret, levende og ikke alt for abstrakt. Sådan tilrettelægger du spejderaktiviteter for familiespejdere Spejdermetoden består af syv lige vigtige elementer, som i samspil gør spejderarbejdet særligt. Metoden beskriver, hvordan vi arbejder, når vi skaber aktiviteter og oplevelser, for at hver spejder bedst muligt udvikler sig i retning af Det Danske Spejderkorps’ formål. • Spejderlov og -løfte Vi har et fælles værdisæt og gør vores bedste for at leve efter det. • Patruljer Vi løser opgaver og udfordringer i små selvstændige fællesskaber. • Learning by doing Vi eksperimenterer og handler for gennem oplevelser og refleksion at lære nyt. • Samfundsengagement Vi forholder os til vores omverden og er i levende samspil med den. • Medbestemmelse Vi har alle mulighed for indflydelse på og ansvar for aktiviteter og oplevelser. • Friluftsliv Vi lever, leger og lærer i naturen, hvor vi er stille, vilde og nysgerrige. • Personlig udvikling Vi udfordrer os selv og hinanden, så indsats fører til, at vi hver især udvikler os. Når du som leder planlægger en aktivitet, kan det være produktivt at tage fat i metoden og Spejderloven, og selv om du ikke kommer omkring alle punkterne hver gang, så er du godt på vej til at lave nogle sjove og udviklende familiespejderaktiviteter.

Hvad er vi sammen om som spejdere? I spejderbevægelsen har vi et ønske om at påvirke de børn og unge, vi har i vores fællesskab, og det gør vi ved at dyrke en bestemt væremåde og ved at udfordre til refleksion over, hvordan vi er sammen, hvad vi kan, og hvad vi tror på. Vi har nogle værdier, som blandt andet er udtrykt ved Spejderloven, og enhver spejder lover igennem Spejderløftet at ville overholde Spejderloven.

Spejderloven Den, der er med i spejdernes fællesskab, gør alt det bedste for: • At finde sin egen tro og have respekt for andres. • At værne om naturen. • At være en god kammerat. • At være hensynsfuld og hjælpe andre. • At være til at stole på. • At høre andres meninger og danne sine egne. • At tage medansvar i familie og samfund.

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

SPEJDERIDEEN TIL FAMILIESPEJDER

SPEJDERIDEEN

Sådan kan I arbejde med spejderværdierne i familiespejdergrenen

2 1

Tag en snak om Spejderloven Spejderloven er vores måde at forklare spejderværdierne for spejderne. Tag derfor regelmæssigt et kig på Spejderloven – blandt andet i forbindelse med Sct. Georgsdag/Spejderdagen. På trods af spejdernes unge alder, kan de sagtens tale med om Spejderloven – det handler bare om at eksemplificere dem på en måde, så I møder spejderne i øjenhøjde. Når I har talt om Spejderloven, og om hvad ordene betyder i konkrete handlinger, så tag en snak med spejderne om, hvordan de selv ville sige det. Forsøg at bringe Spejderloven ned i børnehøjde.

Når I taler med de små spejdere om Spejderloven, er det vigtigt, at forældrene kun lytter, så spejderne selv får tid og rum til at finde deres egne ord. Husk at skrive spejdernes formuleringer ned til næste gang, I taler om Spejderloven.

Spejderløftet Sammen med Spejderloven er Spejderløftet det vigtigste element i spejderarbejdets værdiformidling. Oplevelsen af en personlig forpligtelse er centralt for den måde, Spejderløftet og Spejderloven skal virke på som en del af Spejdermetoden. Det kan derfor være en god idé at skabe noget højtidelighed og ceremonielt omkring det at aflægge Spejderløftet, for eksempel ved at I går et særligt sted hen og laver spejderhilsen, samtidig med at de små spejdere aflægger deres Spejderløfte. Det forstærker den følelse af spejderidentitet og fællesskab, der ligger i at have aflagt sit Spejderløfte over for hinanden. Selvom det kan lyde en anelse formelt og rituelt for børn i 3-6-årsalderen, så forstår børnene godt alvoren og vigtigheden i at afgive deres løfte, hvis I som ledere sætter nogle forståelige rammer omkring arrangementet.

Det gode forbillede Det er vigtigt, at I som spejderledere arbejder på at optræde som gode eksempler – og det er desuden en opgave, som man konstant er beskæftiget med. Som spejderledere bliver I naturligt rollemodeller for spejderne, og gennem eksemplets magt kan I afspejle spejderværdierne. Husk at spejderne lærer værdier bedre af det, I gør, end af det I siger, man skal gøre. Tænk derfor over, hvordan spejderne forklarer Spejderloven og Spejderløftet, hvilket kammeratskab I udviser som ledere, hvor gode I er til at hjælpe hinanden, om I er tolerante over for andre, hvor åbne I er over for folk, der er forskellige fra jer selv, og om I sørger for at passe på naturen, når I er på tur.

Sct. Georgsdag Sct. Georgsdag – eller spejderdagen – d. 23. april er en god anledning til at tage spejderværdierne frem og se på det, vi laver, i helikopterperspektiv. På denne dag aflægger spejdere hele verden over Spejderløftet – altså lover, at de vil gøre deres bedste for at leve op til de idealer, som er beskrevet i Spejderloven. Det er altså ikke bare et ritual, som finder sted i Danmark, men blandt spejdere over hele verden. Hermed markerer vi også, at vi er en del af den verdensomspændende spejderbevægelse. Det er forskelligt fra gruppe til gruppe, hvordan man afholder spejderdagen – men uanset hvad er det en oplagt anledning til at tale med spejderne om, hvorfor de er spejdere, og hvad det er, vi har sammen.

Lav aktiviteter med udgangspunkt i en af pindene fra Spejderloven I Spejderloven er der masser af stof til både aktiviteter og samtale med familiespejdergrenen. Hvis børnene for eksempel skal lære at værne om naturen, kan I lave et møde, hvor I samler affald op i naturen, ligesom I kan finde biller i skoven, som I sætter “hjem” igen, efter I har studeret dem. Hvis spejderne skal lære at tage medansvar i familie og samfund eller være hensynsfuld og hjælpe andre, kan I besøge nabogruppen, en anden lokal forening eller et plejehjem.

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

Hele Spejderloven kan sagtens formidles til børn i familiespejderalderen. Det handler blot om, at tage niveauet et nyk ned, så aktiviteterne og samtalerne ikke er de samme, som dem, der bruges til for eksempel juniorer eller tropsspejdere.

Identiteten som spejder Som spejdere har vi mange symboler og ritualer, såsom tørklæde, uniform, hilsner, Spejderløfte, sange, råb, de ord, vi bruger om os selv (fx “Spejder”, “DDS’er” eller “X-købing-spejder”) og meget mere. Symbolerne hjælper med at skabe en stærk identitet og et værdifællesskab, og derfor oplever vi for eksempel, at uniformen betyder utrolig meget for især de yngre spejdere. Hvis du vil inddrage dine spejdere endnu mere i spejderidentitet, så kan I sammen bruge tid på Google eller YouTube, hvor I kigger på spejdere fra andre lande. Hvis du søger på “guide” og “scout”, kommer der en masse resultater frem. Du kan tale med de små spejdere om de fælles symboler, I har, såsom aflæggelse af Spejderløfte og uniform, ligesom I kan tale om jeres forskellige uniform- og tørklædefarve.

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

BARNETS UDVIKLING I FAMILIESPEJDERALDEREN

Jo yngre et barn er, desto hurtigere og større er dets udvikling. Tommelfingerreglen er, at et 2-årigt barns samlede hjernevækst er dannet ca. 80%, mens et 9-årigt barns er på ca. 90%. Der er altså fart på den tidlige udvikling, og derfor er den så spændende og afgørende. Den tidlige udvikling betyder, at vi kan se stor udvikling hos det enkelte barn og se store forskelle alt efter, om det er et 3-årigt eller et 6-årigt barn. Denne artikel er en psykologisk faglig gennemgang og vil belyse baggrunden for at forstå børns psykologi – på den måde kan det blive både endnu nemmere og sjovere at have med de yngste spejdere at gøre. TEKST SEBASTIAN DAMKJÆR-OHLSEN, CAND.PÆD.PÆD.PSYK FOTO MADS DANQUAH

BØRN I ALDEREN

Små børn forudser ikke konsekvenser Børn i 3-6-årsalderen har ikke udviklet den hjernemæssige kapacitet til at gennemskue konsekvenserne af deres handlinger. Børn i denne alder agerer impulsivt. De kan slå, skubbe, råbe og snuppe ting, der ikke er deres, uden at vi skal tilskrive børnene onde handlinger, eller at de er uopdragne. Børn gør til tider handlinger, som for os voksne virker tarvelige eller dumme. Men børn er hverken tarvelige eller dumme. De handler blot på lyst og “her-og-nu”-tanker, hvilket er helt naturligt for den aldersgruppe. Et eksempel herpå er, at der til tider kan være voksne, som siger til små børn: “Du kan nok forstå, at når du slår ham, så gider han ikke at lege” eller “Når du smider med din mad, så kan du nok se, at der ikke er mere tilbage”. Svaret til begge udsagn er et rungende nej. For det kan børn i 3-6-årsalderen ikke forstå uden hjælp fra voksne. Det er derfor vigtigt, at vi voksne hjælper børnene med at forstå - også selvom det tager tid. Der eksisterer nemlig ikke andre virkeligheder eller tider end nuet for små børn.

Stressrespons

Selv-regulering

Viljestyret opmærksomhed

Hvad er det vigtigste psykologisk set i familiespejderalderen? Der er meget, som udviklingsmæssigt er vigtigt for små børn at lære. Men særligt en kompleks ting er ifølge undersøgelser vigtigere end alt andet for børn i 3-6-årsalderen: Selvregulering. Selvregulering betyder at kunne regulere og styre sine impulser, stress, temperament og forståelse for sig selv og andre. Undersøgelser viser desuden, at børn, som er gode til selvregulering, klarer sig bedre på en række parametre såsom i skolen, uddannelsesmæssigt og socialt, end børn, som ikke er gode til at selvregulere. Det skyldes, at meget af vores uddannelsessystem og vores sociale normer er bygget op om at vente. Vi venter i børnehaven, i klassen og i køen i supermarkedet, ligesom vi i samtaler venter, til de andre har talt færdig, før vi responderer. Det hele handler om selvregulering. Og det er i 3-6-års alderen, at den kompetence udvikles. Selvregulering er et grundfundament for al senere læring, og det er derfor en af de vigtigste psykologiske evner at udvikle. Derfor er det også noget, som vi spejderledere skal være meget opmærksomme på. Selvregulering består af tre elementer, som til sammen danner fundamentet for senere læring. De tre elementer er stressrespons, mentalisering og viljestyret opmærksomhed. Disse vil blive forklaret i det følgende.

Mentalisering

→

Små børn tænker konkret og i billeder Børn i familiespejderalderen tænker konkret. De tænker i billeder. Tænk på de sætninger, vi nogle gange bruger til vores spejdere: “Vi skal bygge et køkkenbord”, “vi skal stille op” og “sæt jer lige ned”. Små børn opfatter disse udsagn helt konkrete. De får billeder i hovedet af deres eget køkkenbord derhjemme, de stiller sig op, men ikke på en række med deres patrulje, og de sætter sig ned, lige der hvor de er - og ikke på en stol eller på deres plads, som sikkert var det, vi som ledere mente. Evnen til at tænke abstrakt, og til at tænke at noget kunne være anderledes, udvikles for langt de fleste ved 7-9-årsalderen. Børn i familiespejderalderen forstår oftest ikke ironi og sarkasme. Hvis voksne alligevel gør brug af det, bliver børn i den alder tit usikre på sig selv, samt på dem som bruger det.

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

ørn modnes ikke som frugter. De udvikles. Frugter gør intet for at modnes. De modtager passivt blot sol, varme og næring. Børn udvikler sig, når de voksne skaber de optimale betingelser. Hvis ikke voksne forsøger at lære børn, hvordan de skal forstå og danne venskaber, tage ansvar, vise empati, tage lederskab, mærke egne følelser og give udtryk for dem, hvordan skal de så lære det? Hjernen udvikles i takt med de rette, trygge, forstående og udfordrende omgivelser. Det er dem, som du som spejderleder skal skabe.

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

BØRN I ALDEREN

Stressrespons Stressrespons handler om evnen til at regulere stressende oplevelser. Børn under 6 år har ikke udviklet den nødvendige hjernekapacitet, som vi voksne bruger, når vi oplever faretruende og akutte oplevelser. Derfor kan små børn ikke selv håndtere stressende oplevelser. Børn i familiespejderalderen kan for eksempel opleve stress, når de adskilles fra de personer, som de har tillid til og er trygge ved, for eksempel far, mor eller yndlingsspejderlederen. Derudover kan børn opleve stress i situationer, hvor de bliver frustrerede, slår sig, bliver kede af det, bange eller føler sig magtesløse. Her er det den voksnes vigtigteste opgave at reducere stressen. Det kan gøres ved at sætte sig roligt ned med barnet, tale beroligende, holde om barnet og respektere, at det tager tid at komme sig. Derudover kan det være med til at reducere stress hos barnet, hvis det får sat ord på sine følelser, hvad det har oplevet, og hvad det gerne vil. Når vi hjælper børnene med at sætte ord på, hvad de oplever, føler og vil, giver vi dem et sprog. Det er dette sprog, som de bruger resten af livet til at forstå, hvornår de eksempelvis er vrede, sure, glade og skuffede. Vi skal bruge vores kropssprog, mimik og toneleje til at understøtte dette. Når børnene får reguleret deres følelser og får tid til at falde til ro, så har vi muligheden for at tale om, hvordan barnet fremadrettet skal gøre. Mentalisering Mentalisering handler om barnets evne til at sætte sig i eget og andres sted, se den anden indefra og sig selv udefra. Og børn i familiespejderalder er ikke i stand til at gøre dette uden vedvarende støtte fra voksne.

Når vi er sammen med de små spejdere, skal vi derfor bruge meget tid på at tale om, hvordan noget opleves. Hvis en spejder brænder sig på et varmt snobrød, kan vi efterfølgende tale om, hvordan dette opleves. Det giver de andre spejdere en indsigt i, hvordan andre tænker og føler. Vi får altså en bevidsthed om, at der findes andre virkeligheder end vores egen. Ved konflikter mellem børn og voksne eller børn og børn er det aldrig vigtigt at fortælle, hvad børn må og ikke må. Vi skal som voksne i stedet starte med at mentalisere. Vi kan

Tips til at arbejde med børn i familiespejderalderen • Hjælp barnet til at forstå og håndtere sine følelser. • Hjælp barnet med at mindske stress og uforudsigelighed. • Hjælp barnet med at sætte ord på, hvad hun eller han føler, oplever og gør. • Husk at børn i denne periode af livet ikke altid kan gennemskue deres handlinger og konsekvenser af dem. • Tal beroligende. • Børns tanker og “ideér” er ikke altid i overensstemmelse med deres formåen – så støt med ord og håndtering af følelser. • Ord og handlinger skal følges ad. Så når du siger, at I skal x, så skal I gøre x. • Berør barnet, hvis de er kede af det. Du kan holde om det eller lægge en hånd på skulderen, men vær opmærksom på barnets reaktion – det kan også virke helt modsat.

Viljestyret opmærksomhed Viljestyret opmærksomhed handler om evnen til at regulere og styre sin opmærksomhed. Denne kompetence kommer heller ikke af sig selv, bare fordi man bliver ældre. Evnen udvikles kun, når den trænes. Og den trænes i de nære ansigt-til-ansigt dialoger.

• Glem hvad der er rigtigt og forkert – vær nysgerrig på barnets oplevelse.

stille os selv spørgsmålet om, hvordan det mon føles for barnet, hvad det er barnet vil, og hvilket behov det er, barnet har. Når vi får en bevidsthed om dette, bliver det nemmere for os som voksne at vide, hvordan vi hjælper barnet eller børnene videre. Efter vi har reduceret deres stressniveau, kan vi hjælpe dem med de samme mentaliseringsspørgsmål, så de får en bedre forståelse for de andre spejderes eller forældres side af konflikten. Det er i disse situationer, at børnene lærer, at verden kan forstås og opleves på mange måder. Mentalisering er derfor på mange måde et fundament for det gode patruljeliv.

Viljestyret opmærksomhed handler om evnen til at fokusere på noget bestemt og udelukke andre informationer. Det indeholder blandt andet det at kunne koncentrere sig om noget. Vi træner børns evne til viljestyret opmærksomhed, når vi hjælper dem med at holde fokus på det, de er i gang med - for eksempel ved at lave aktiviteterne og opgaverne så spændende, at de glemmer tid og sted. Samtidig er det en god idé at fjerne andre forstyrrende elementer, så børnene for eksempel ikke bliver forstyrret af en leders bimlende telefon, andre lederes snak, og folk der går forbi. Når vi skal hjælpe børnene til at træne deres evne til viljestyret opmærksomhed, handler det om fordybelse og længerevarende samtaler mellem dig og børnene eller børnene indbyrdes. Fortæl levende, brug dit kropssprog og spørg ind til det, som optager børnene og forstør det, der optager dem. Vis entusiasme overfor det, spejderne siger, og opfordr dem til at fortælle dig om, hvad de har oplevet, eller hvad de tænker om ting. Det er ofte de længevarende samtaler, hvor I på skift fortæller og spørger ind, som udvikler evnen til viljestyret opmærksomhed. Det skyldes, at længerevarende samtaler indeholder øjenkontakt, mens man samtidig skal lytte, vente til den anden er færdig, respondere på det som vedkommende har sagt og forholde sig til det. Det kræver viljestyret opmærksomhed - det gør korte samtaler og opgaver ikke.

Udviklingskompasset dækker over seks områder for menneskelig udvikling, og det kan bruges som inspiration, når der skal planlægges aktiviteter og forløb hen over året.

TI T I DE N

L IG

S L

S IS Y F

OC IA

L L E K T UE L

Hvilken udvikling vil vi til spejder? Som spejdere arbejder vi på at udvikle børn og unge til at være selvstændige og ansvarstagende. En god vej hertil er at lade spejderne udforske forskellige aspekter og sider af sig selv, samtidig med at de også ser deres spejdervenner i forskellige roller og situationer. Det kan være, at den, der ikke er hurtigløber, til gængæld er en fantastisk skuespiller. Vi vil gerne vise børn, at alle er gode til noget, og at vi ofte er gode til noget forskelligt. Som et værktøj til at finde på aktiviteter, der kommer bredt rundt i alle afkroge af menneskets udvikling, har Det Danske Spejderkorps udarbejdet Udviklingskompasset. Det indeholder seks områder, som man kan lade sig inspirere af, når man planlægger aktiviteter og forløb hen over året.

ÅN

om spejderleder har du et ansvar for at skabe nogle gode og trygge rammer for børnenes udvikling. Det kræver god og omhyggelig planlægning, og det kræver, at du holder øjne og ører åbne og er opmærksom på, om alle spejderne trives og udvikler sig i en positiv retning - individuelt og som fællesskab. Udvikling hos et barn kommer i mødet mellem en parathed hos barnet og de muligheder, der er omkring barnet. Paratheden kommer løbende - blandt andet ved hjernens og kroppens udvikling - mens mulighederne i omgivelserne i høj grad er de voksnes ansvar. Det er os som ledere, der skal skabe sjove, spændende og sikre rammer for udvikling.

FØ L E L S E R

INT E

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

UDVIKLINGSKOMPASSET ET REDSKAB TIL FORSTÅELSE OG PLANLÆGNING

Udviklingskompasset – de seks områder for udvikling Udviklingskompasset indeholder seks områder for menneskelig udvikling, som alle er lige vigtige. • Følelser • Åndelig • Social • Intellektuel • Fysisk • Identitet I det følgende kan du se, hvad de forskellige områder betyder for jer som familiespejdere.

UDVIKLINGSKOMPASSET Intellektuel Hvordan tænker jeg nyt?

Det følelsesmæssige er enormt vigtigt for de 3-6-åriges udvikling. Det er her, de grundlæggende lærer at forstå og sætte ord på følelser.

Det intellektuelle udviklingsområde handler om kreativitet, problemløsning og læringslyst. For børn i familiespejderalderen handler det måske i særlig grad om læringslysten. Som voksen må man forsøge at skabe et rum, hvor det er fint at fejle, og hvor børnene lærer, at de andre bakker dem op, når de fejler. Familiespejderne har en åben og legende tilgang til viden, hvor børnene tilegner sig færdigheder og kunnen, simpelthen fordi det er praktisk og sjovt.

Familiespejderes perspektiv på følelser: • Jeg begynder at forstå, hvad andre føler. • Jeg får hjælp fra de voksne til at forstå mine følelser. • Jeg har brug for gode legekammerater. Mærker, der kan bruges til at arbejde med følelser: • Legemester • Trøster • Udesover

Åndelig Hvad tror jeg på? Åndelighed i en spejderkontekst handler om alt dét, der er større end os som mennesker. Det er at overveje etiske og eksistentielle spørgsmål, at forundres over noget og finde mening i den verden, der omgiver en. Det er også at lære børn at undersøge og respektere andres tro og kultur, samt at finde sin egen – hvad end den måtte være. Familiespejderes perspektiv på det åndelige: • Jeg finder aktivt glæde i naturen ved at bruge sanserne. • Jeg lader mig forundre og stiller spørgsmål. • Jeg kender de traditioner, vi bruger til spejder. • Jeg er nysgerrig på mine omgivelser. Mærker, der kan bruges til at arbejde med det åndelige: • Udesover • Jord til bord

Social Hvad kan vi sammen? Det sociale handler om relationer og fællesskab, og det handler om samarbejde med andre. Det er også spørgsmålet om at sætte sig i andres sted og begynde at forstå, hvad andre tænker og føler. Som spejder i familiespejdergrenen er det eksempelvis at begynde at tage medansvar i dagligdagen i forhold til småopgaver, og det er at hjælpe andre. Det kan også betyde at være med til at tage fælles beslutninger. Familiespejderes perspektiv på det sociale: • Jeg er aktiv i en gruppe med andre børn og forældre. • Jeg løser opgaver sammen med andre. • Jeg lærer at passe på ting og natur omkring mig. Mærker, der kan bruges til at arbejde med det sociale: • Trøster • Vandre

Identitet er spørgsmålet om, hvem spejderen er, og hvad denne står for. Det kan være, det ikke er så veldefineret endnu, men børnene begynder at kunne forholde sig til det. Det kan komme til udtryk igennem de valg, de bliver stillet overfor, og det kan være ved at forstå konsekvenser ved de valg. Det kan også være samtalen om, hvem man er, og at man lærer sig selv at kende og accepterer og holder af sig selv. Familiespejderes perspektiv på identitet: • Jeg er en god kammerat og deler gerne. • Jeg kender Spejderloven og har lovet at holde den. • Jeg kan fortælle, hvad jeg godt kan lide. • Jeg kan bede om hjælp. • Jeg ved, at jeg er blå spejder.

Familiespejderes perspektiv på det intellektuelle: • Jeg får oplevelsen af at kunne klare ting. • Jeg udfolder mig i lege, der kan udvikles undervejs. • Jeg oplever glæde ved at skabe noget med mine hænder. • Jeg lærer ved at bruge kroppen.

Mærker, der kan bruges til at arbejde med identitet: • Legemester • Familiespejder

Mærker, der kan bruges til at arbejde med det intellektuelle: • Skovens dyr • Krible krable

Fysisk Hvad kan jeg med min krop?

FORSTÅ BØRN I FAMILIESPEJDERALDEREN

Det fysiske udviklingsområde handler om opdagelsen af ens egen krops formåen, de fysiske begrænsninger den har og om at undersøge sanserne. Man kan fristes til at sige, at denne kategori er oplagt, når vi taler om børn, men det er også her, man som voksen kan tilrettelægge aktiviteterne, så de udfordrer spejderne. Børnene kan eksempelvis godt begynde at forstå, hvornår de selv fryser, hvis de får lov at prøve det.

Når du har med børn at gøre i familiespejderalderen, er der nogle grundlæggende huskeregler: • Lyt med indlevelse - barnet har brug for at føle sig forstået. Når man ikke kan så mange ord, tager det tid at udtrykke sig. Prøv at forstå, hvordan og hvorfor barnet fx udviser vrede eller er ked af det.

Familiespejderes perspektiv på det fysiske: • Jeg bruger gerne min krop i leg. • Jeg bruger mine sanser. • Jeg mærker min krop og giver udtryk for, når jeg har det dårligt. • Jeg ved, jeg skal have god mad for at være sund og rask.

• Hjælp barnet med at sætte ord på sine følelser og at klare følelserne. Det er vigtigt både for drenge og piger. Del glæden med barnet. • Brug ord, krop og handling. Barnet lægger mere mærke til ikke-sproglige udtryk.

Mærker, der kan bruges til at arbejde med det fysiske: • Udesover • Vandre • Sporfølger

• Begræns valgmuligheder. Barnet kan ikke overskue for mange valg. • Stil hellere ‘hvad’- og ‘hvordan’spørgsmål i stedet for ‘hvorfor’spørgsmål. Barnet kan ikke nødvendigvis forstå årsagen til, at noget skete. • Betragt børn som små mennesker, som har ønsker og vil noget med verden, og tag deres oplevelser alvorligt. KILDE MEHLERS RAPPORT

Det er derfor uvurderligt for spejdernes udvikling, hvis de er sammen med voksne, som møder og anerkender deres følelser og hjælper dem til at forstå og sætte ord på dem.

Identitet Hvem er jeg?

• Vær autentisk interesseret. Børn har brug for at være sammen med voksne, som er interesserede i dem, som vil noget sammen med dem, og som lytter til dem. • Leg uden målstyring. Barnet leger ikke med et formål om at lære noget bestemt. Man kan ikke definere et bestemt udbytte, som barnet skal have.

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

Følelser Hvordan har jeg det?

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

FRILUFTSLIV OG NATUR I BØRNEHØJDE Naturen er den ideelle ramme for spejderaktiviteter, møder og ture. Og friluftsliv er for alle – også de alleryngste spejdere, som får styrket deres sanser og motorik, samt udviklet deres mentale og fysiske kunnen. TEKST ASGER LAURBERG VIG OG DIETER TOFTKJÆR, NATURVEJLEDER FOTO MADS DANQUAH

r børn i familiespejderalderen gamle nok til friluftliv? Svaret er et rungende ja! Der er særligt to pointer, der understreger dette. Det ene er, at børnenes sanser bliver aktiveret af at være i naturen - af at holde den slimede regnorm, kramme det barkede træ og gå i det bløde mudder. Det andet er, at spejderne er sammen med deres forældre på en anderledes måde, når de bruger naturen, end i hverdagen, og at familien derfor får nogle unikke oplevelser sammen.

Verdensklasse læringsramme og legeplads Når man er mellem 3 og 6 år, er længerevarende instruktioner og lektioner noget, man slet ikke kan forholde sig til. For spejdere i den alder er “learning by doing” derfor et rigtigt vigtigt princip. Naturen er det perfekte sted at lære gennem leg, samt prøve læring og sociale kompetencer af. For naturen har altid tid, og der er samtidig højt til loftet og få regler. Spejderne får desuden mere frirum til at samarbejde, løse opgaver og lege uden unødvendig indblanding fra voksne. Fantasirammer i verdensklasse Naturen understøtter den utrolige fantasi, som 3-6-årige er i besiddelse af. Træhulen bliver til et kæmpe ridderslot, og åen med grene i bliver til en brusende flod med krokodiller. En lille skrænt bliver til en farlig bjergside, der skal bestiges, ligesom blomsterkransene bliver til de smukkeste prinsessediademer. De muligheder ligger lige for vores fødder og skal bruges. Derfor er det vigtigt, at spejderne får tid på møderne til at opleve og undersøge naturen gennem ikkevoksenstyret leg. Friluftsliv i børnehøjde Selvom vi til familiespejder arbejder med små børn, kan de sagtens lære om friluftsliv. Her er særligt én ting vigtig: Fortællinger. Og fortællingerne skal synges, skal flettes ind i historier og skal gentages. Hvis børnene finder en mariehøne eller en edderkop, er det nærliggende at synge “Mariehønen evigglad” eller “Lille Peter edderkop”. Men det kan lige så vel være, at en af spejderne finder en stor, sort bille med seks ben, hvorefter du fortæller en historie om, hvor den bor, og hvad den spiser. Fortæl information, som børnene kan relatere til. På den måde levendegør du dyret. Jo flere historier, du kan fortælle, og jo mere du gentager dem, jo større chance er der for, at spejderne kan huske den viden, de får. Gentagelsens glæde Hvis I har en mose, en skov eller et andet nærtliggende naturområde nær jeres hytte, kan I med fordel gøre et besøg derned til en slags fast tradition på møderne. Der er rigelig afveksling for spejderne blot på grund af skift i årstiderne, og de har derfor ikke et behov for konstant at se nye naturområder. Når I besøger det samme sted flere gange, bliver det desuden til en tryg base for spejderne, hvor I kan etablere faste rammer og regler for friluftslivet. For eksempel kan I altid sætte jeres ting det samme sted, navngive træerne og lave regler om, at spejderne ikke må løbe længere væk end et vist punkt. De faste rutiner er med til at skabe tryghed og klare rammer for børnene.

FRILUFTSLIV

Ved tidligt at stimulere barnets sansemotoriske udvikling, giver vi barnet et godt fundament for ikke blot dets motoriske udvikling, men også dets sociale liv, trivsel, sproglig udvikling, indlæring og koncentrationsevne. De tre primære sanser, som er et fundament for børns udvikling, er labyrintsansen, følelsessansen og kinæsthesisansen. Hvis de tre sanser ikke bliver stimuleret nok, kan det give børn følgevirkninger, såsom manglende sociale erfaringer og indlæringsbesvær.

Det er godt for børn i familiespejderalderen at være i naturen, fordi de… • Stimulerer deres sansemotorik optimalt. • Bruger deres bevægelsesapparat optimalt. • Øver deres sociale samspil. • Får styr på den konkrete verden – den verden, man kan sanse sig til erfaringer i. KILDE “SLIP LEGEN FRI” – UDGIVET AF DGI

Labyrintsansen Labyrintsansen er den del af balancesansen, som fortæller hjernen, hvordan hovedet vender i forhold til kroppen og tyngdekraften. Labyrintsansen bliver stimuleret ved alle slags bevægelser af hovedet. Dette kan for eksempel ske ved at hoppe, trille og løbe på bakker, slå kolbøtter, lege i vand, gynge, snurre og danse. Både små og store børn skal have stimuleret labyrintsansen ekstra meget, da børn vokser, og derfor hele tiden skal forholde sig til et nyt tyngdepunkt. Derudover byder den generelle dagligdag desuden ikke på tilstrækkelige stimuli for denne sans. Følelsessansen Følelsessansen bliver også kaldt taktilsansen, og dens sanseorganer er placeret overalt i huden og i slimhinderne. Sansen fortæller børn om sig selv og om omverden. Følesansen bliver stimuleret igennem berøring af huden. Det er derfor vigtigt, at børnene får lov at mærke på verden – tage billen op, mærke sneen mod fingrene og rode i mudderet. Det er desuden vigtigt, at børn bliver berørt, så de får kropsfornemmelse. Kinæsthesisansen Kinæsthesisansen bliver også kaldt stillingssansen. Hvis børn har en veludviklet kinæsthesisans, har de en god fornemmelse for muskel- og ledfunktion, hvilket betyder, at de kan spænde og slappe af, bøje og rette ud, samt har føling med egne legemsdele. Denne sans stimuleres ved alle bevægelser, og særligt ved at små børn bruger deres ben, arme og krop uden hjælp. For når børn gør de samme bevægelser igen og igen, bliver det til en erfaring i deres hjerne. De tre sanser er sammen med synet grundliggende for en normal udvikling hos et barn. Hvis disse sanser ikke er normalt udviklede, har barnet en dårlig eller usikker balance. Dette er et problem, da balance er grundelement i den grundmotoriske udvikling i alle bevægelser, og det er derfor enormt vigtigt, at sanserne bliver stimuleret.

Bliv klog på fem emner Hvis du ikke mener, at du ved nok om naturen til at lære fra dig, så prøv at læse op på fem emner, som du gerne vil være stærk i. Det kan være dunhammere, et særligt naturfænomen, en særlig fugl, en ræv eller en mus. Din viden behøver slet ikke at være en naturvejleder værdig, og det kan lige så vel være en anekdote fra dit eget liv. Hvis du for eksempel har valgt dunhammere, kan du fortælle spejderne, at såfremt de tager sumpplanten med indenfor, så vil den eksplodere, eller at man i gamle dage satte ild til de dunhammere, der stod omkring frosne søer, så skøjteløbere kunne se, hvor skøjtebanen gik til. Når du har en fortælling eller er stærk i fem ting, så har du materiale til et helt år, hvor du skiftevis kan fortælle om alle de ting, du ved.

En af de gode egenskaber ved familiespejder er, at de tre primære sanser ofte bliver stimuleret, fordi vi bevæger os, føler os frem og bruger naturen. Alligevel er sanserne vigtige at være opmærksomme på, så de kan blive bragt i spil på alle møder.

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

DE PRIMÆRE SANSER

MADOPLEVELSER TIL SMÅ OG STORE MAVER

Når man er sulten, er man motiveret for at smage på noget nyt. Når man selv har været med til at lave maden, er det nemmere at smage på den. Og når man smager sammen med andre børn, går det også lettere. Vi har altså gode forudsætninger for at servere noget nyt og anderledes mad i familiespejdergrenen. Her giver familiespejderleder Ida Høgsted Danquah og kokken Amalie Ørsted gode råd til at gøre madlavning med børn til en succes. TEKST IDA HØGSTED DANQUAH OG PETER TRANEVIG FOTO MADS DANQUAH

MAD MED BØRN

Har jeres gruppe en kostpolitik, hvor der står noget om økologi? Køber I udelukkende eller så vidt muligt økologisk, når I køber ind? Eller køber I det billigste? Hvad synes forældrene? Hvad synes de andre ledere i gruppen?

IDAS TIPS TIL MAD I TEMA

Det er oplagt at den mad, der tilberedes, tilpasses til temaet for mødet i det omfang, det er muligt. Her er nogle eksempler på, hvordan mad og tema kan passe sammen: • Tema om skovens dyr med møde om egern eller mus: Nødder i snobrødsdejen. • Tema om indianere: Dadler på pil (tynd, snittet pind). • Find vej: Gå efter sportegn til pølsemanden og lav hotdogs over bål. • Kriblekrable i vand: Ristet torskerogn. • Æbletema: Bagte æbler i bål, æblegrød, tørrede æbleringe og æbler i dej på panden. • Påsketema: Æggekage på panden. Der sås karse i æggeskallerne (tages med hjem til spiring).

ad fylder ofte en del hos familiespejderne. I mange grupper er familiespejdermøderne fast bygget op omkring en ramme, der indeholder bål og tilberedning af noget spiseligt der over. Desuden bliver børn i denne aldersgruppe ofte sultne, så i løbet af to timers formiddagsmøde skal der tilføres nyt brændstof. Og børn kan faktisk rigtig godt lide at lave mad. Hovedingredienserne, til at få det til at lykkes, er at give børnene ansvar, tro på projektet, have tålmodighed og fokusere på deres samarbejde, mener kokken Amalie Ørsted fra “Haver til Maver”. Madlavningsglæde Amalie Ørsted har gennem de sidste fem år arbejdet med at inspirere børn til at lave mad fra bunden og finde glæden i det: “Det er vigtigt, at du som voksen går til projektet med madlavningsglæde. Din glæde og tro på at give ansvaret videre er vigtig for at få børn og unge til at synes, at det er sjovt og spændende at lave mad. Hvis vi som voksne tager for meget styring, forsvinder børnenes fokus hurtigt. Min erfaring er, at man når længst ved at prøve at inddrage børn på en ligeværdig måde. Det vil sige, at det, de byder ind med, bliver taget alvorligt. Det kan være alt fra ideer og planlægning til snitning af løg og tilsmagning af retten. Det gælder om at acceptere grove løg i et langsomt tempo, da børn ikke nødvendigvis skærer dem så fint og så hurtigt, som du kan. De kan skære dem, som de kan.”

Find inspiration til flere konkrete opskrifter og ideer til madlavning med børn på dds. dk/familiespejder

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

ØKOLOGI?

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

MAD MED BØRN

Afsæt tiden En faktor, der ofte kan spænde ben for at inddrage spejderne i madlavningen, er tid. Det er hurtigere og nemmere, at spejderlederne står for maden, og så kan spejderne også have fokus på andre aktiviteter i løbet af dagen. Det er i følge Amalie Ørsted en tilgang, der kan give rigtig fin mening - bare ikke hvis man vil lave mad med børn. Her er tid og fokus helt afgørende for sjov madlavning: “Madlavning med børn er klart sjovest for alle, når der er tid til at lave den. Så hvis man vil have gode oplevelser med madlavningen, skal man afsætte den nødvendige tid. Som spejderleder kan man stille sig selv og sine medledere spørgsmålet, om madlavningen er vigtig for jer som gruppe? Hvis det er en vigtig aktivitet, så husk at afsæt tid til den.”

Om at smage Ida Høgsted Danquah, der er familiespejderleder i Herlev og arbejder ved Statens Institut for Folkesundhed fortæller, at de fleste børn er nysgerrige på mad, og at de muligvis har mod til at smage på noget, de ikke plejer at kunne lide, hvis deres spejdervenner smager på det først: “Det hjælper også tit på lysten til at smage, når man selv har været med til at tilberede maden, så man ved, hvad der er i. Når det er sagt, bør man ikke tvinge spejderne til at smage - tilbyd dem det, lad forældrene og andre spejdere gå foran med et godt eksempel, og se så om det måske lige pludselig vender. Børn i familiespejderalderen kan godt være skeptiske og selektive spisere, så respektér deres grænser, men bliv endelig ved med at præsentere dem for nye ting. Mange forældre bliver også overraskede over, at børnene spiser noget til spejder, som de aldrig ville spise derhjemme – derfor kan det også være en idé at opfordre forældrene til at være åbne og ikke på forhånd afgøre, om spejderen kan lide noget mad eller ej”. Børn og bålmad Der er stor forskel på, hvor meget de yngste spejdere kan være med til, når det drejer sig om bålmad. De kan nemt støde på udfordringer forbundet med at nå gryden eller panden, når der skal røres rundt eller vendes. Tit er bålet meget varmt, og spejderne er ofte meget fokuserede på at undgå røg i øjnene. På den baggrund mener Ida Høgsted Danquah derfor, at gode opgaver til spejderne er:

• Alle forberedelserne. F.eks. snitte grøntsager, afmåle ingredienser, blande og ælte dej. • Putte fyld på pizzaer, inden de kommer på bålet. • Lave mad på pind. F.eks. Snobrød eller dadler med bacon. • Holde pander med langt skaft, mens de er i bålet. • Putte mad på pander og i gryder, samt vende og røre, efter en voksen har taget pander og gryder ud af bålet (husk at fortælle børnene, at de er varme). Madpakker Børn i familiespejderalderen er vant til at spise deres frokost allerede kl. 11 i børnehaven. Og da mange grupper holder møder kl. 10-12, vil de fleste børn blive sultne i løbet af mødet, fortæller Ida Høgsted Danquah: “Naturligt har de fleste forældre madpakker med til børnene, da de færreste kan vente, til de kommer hjem. Men overvej derfor at gøre madpakkerne til en del af mødet og dermed en del af det at gå til spejder. Indlæg eventuelt en lille madpakkepause en times tid inde i mødet, så alle lige kan få tanket op. Børnene synes generelt, det er drønhyggeligt at spise madpakker - ikke mindst sammen med deres spejdervenner - og pausen kan også være et god anledning til, at forældrene kan snakke lidt på kryds og tværs - måske over en kop kaffe eller the.” Alternativt kan I lægge op til, at madpakkerne findes frem, samtidig med at I laver bålmad. For hvis man kan spise en leverpostejmad, imens man venter på snobrødet, føles ventetiden knap så lang. Husk at fortælle forældrene på forhånd, hvis I slet ikke laver noget spiseligt på et møde, så de kan tage lidt mere mad med hjemmefra.

Hvis forældrene i slutningen af mødet siger: ‘Ej, det vidste jeg ikke, man kunne lave på bål’ eller ‘Det var en succes, det må vi hjem og lave derhjemme’, så har det været en god madaktivitet.

Husk hy Husk giejnen hænd at vaske er g før og rundigt madla efter vning.

Små snobrød til små børn – så bliver de hurtigere færdige og hurtigere spist.

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

TIP

FORÆLDRENE

Som familiespejderleder er man i høj grad forældrenes leder. Derfor er det vigtigt at huske forældrene i madlavningen. Gode tips til glade forældre er ifølge Ida Høgsted Danquah: • Husk en opskrift. Det er meget nemmere for forældrene at hjælpe deres børn, hvis de undervejs kan læse hvor meget, der skal bruges af hver ingrediens.

• Forældrene skal også have noget ud af at gå til spejder. Hvis forældrene føler, at familiespejder giver dem noget personligt, er de mere tilbøjelige til at fortsætte. Mange voksne har primært lavet snobrød over bål, så det meste bålmad er nyt for dem. Maden er altså et nemt sted at overraske og inspirere forældrene. Eksempler på mad, der overrasker uden at være for avanceret, er pizza på bål, toastsnobrød eller hjemmelavet smør.

FAMILIESPEJDERLEDELSE

DEN GODE FAMILIESPEJDERLEDELSE TIPS OG TRICKS Der er ingen entydig opskrift på, hvordan man er en god leder, og hvordan ledergruppen til sammen danner en god ledelse. Det kan ske på mange forskellige måder og på grenens helt egen individuelle måde. Alligevel er der nogle råd, som kan tages i brug for at opnå en god og sund familiespejderledelse. FOTO MADS DANQUAH

S FAMILIESPEJDER ER FOR FAMILIER

Familiespejdermøder er forskellige fra alle andre grenmøder, fordi spejdernes forældre er med. Og forældrene er med på lige fod med børnene, for familiespejder er netop for familier. Udnyt den ressource som forældrene er, brug dem i lege og aktiviteter og gør dem til en aktiv medspiller. Hvis forældre har en etableret rolle, bliver det endnu tydeligere, at familiespejder er for både børn og forældre, hvilket gør det endnu sjovere for alle parter, fordi spejdermøderne dermed bliver en ting, som børnene og de voksne har sammen. Du kan læse om, hvordan I som ledere kan bruge spejdernes forældre som en ressource til møderne på s. 33.

om familiespejderledelse kan det være en god idé at være åben og bevidst om de forskellige styrker, svagheder, færdigheder og interesser, som I hver især som ledere bringer til bordet. Overblikket over jeres indbyrdes kompetencer medfører ikke kun en åbenhed, som styrker jeres arbejde med udvikling af spejderne. Det kan også føre til en større tilfredsstillelse for den enkelte leder, fordi I mere bevidst kan fordele opgaver mellem jer, alt efter hvilke dele af ledergerningen I hver især brænder mest for. Helt konkret kan I på et ledermøde lave en kort gennemgang af jeres profiler som ledere og på den baggrund lave et lille skema. Det kan desuden være et godt redskab, som nye ledere kan bruge til at få styr på, hvem der kan hvad. En sådan ledelse har mange muligheder for at lave sjove, forskellige og udviklende aktiviteter for familiespejderne. Og det har langt de fleste sammensætninger – for ingen kan alt, men alle kan noget. Det vigtigste er at få en fælles viden om hinandens kompetencer, motivation og erfaringer, hvad I har lyst til at lave med spejderne og deres forældre, og hvordan I gerne vil udvikle jer fremadrettet. En samlet forståelse for hinanden giver det bedste udgangspunkt for planlægning af jeres fælles arbejde med de små spejdere.

Herunder er der et eksempel på, hvordan en sammensætning af familiespejderledere kan se ud. Mona • 67 år, pensionist • Mor til to og mormor til fem. • Har været spejderleder, lige siden hendes ældste datter startede til spejder, og hun har førhen været både mikro- og minileder. • Er rolig, struktureret, kærlig og er en stor tryghed for de små spejdere. • Er god til at lave mad over bål, men er ikke så god til at lave vilde aktiviteter.

Asger • 37 år, snedker • Far til Augusta, der er familiespejder i gruppen. • Har været spejder hele sit liv. • Er en ægte naturelsker og gør-det-selv-mand, der både kan sætte køkken op, tænde ild med ildbor og bygge et skur ved sommerhuset. • Har stort overskud og bliver aldrig stresset, men er ikke så vild med at lave små nørklerier.

Katrine • 22 år, studerende. • Er lige flyttet til byen for at læse. • Savnede spejder i hverdagen, og besluttede sig derfor for at blive familiespejderleder i sin nye by. • Elsker alt, der rimer på adventurespejd, lige fra kano til træklatring og bjergbestigning. • Er enormt idérig, men har ikke altid overblikket til at føre ideerne helt ud i livet.

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

Et gammelt spejdervisdomsord lyder på, at spejdere kan ti gange mere, end deres forældre tror, og dobbelt så meget, som deres spejderledere tror, de kan - og det gælder selvfølgelig også hos de små.

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

DET GODE FAMILIESPEJDERMØDE De velforberedte familiespejdermøder er alfa og omega for det gode spejderarbejde. Og her kan forældrene også være en vigtig og brugbar ressource. FOTO MADS DANQUAH

lanlægning, forberedelse og evnen til at fravige fra planerne er grundstenene for det gode familiespejdermøde. Dette gælder også i familiespejdergrenen. God planlægning skaber ro for dig som leder, fordi du og dine medledere ikke skal fare rundt fem minutter i mødetid uden struktur, materialer og en plan. For god struktur kan du med fordel lave et årshjul eller et halvårsprogram, hvor de kommende møder, forløb og eventuelle ture bliver plottet ind på overskriftsbasis. Der er flere fordele ved at strukturere en oversigt på denne måde: Det sikrer en overordnet retning for spejderarbejdet med familiespejderne, ligesom det giver jer som ledere overblik over, om I kommer rundt om flere sider af de små spejderes udvikling. Samtidig skaber et årshjul eller et halvårsprogram mulighed for, at I kan lave aftaler med andre grenledere, spejdere eller en særlig instruktør længere ude i fremtiden. Overskrifterne i jeres årshjul eller halvårsprogram skaber samtidig mulighed for, at I kan dele møderne ud mellem jer ledere i familiespejdergrenen. På den måde er der én af jer hver gang, der har det overordnede ansvar for struktur og aktiviteter på mødet. Når overskrifterne for de enkelte møder er på plads tidligt, kan I i god tid begynde at idégenerere på møderne og overveje ideer, uden at alt er timet og tilrettelagt. Når mødet nærmer sig, kan I gå i detaljen med specifikke aktiviteter og materialer.

Eksempel på program til et familiespejdermøde Selvom spejderne er 3-6 år, kan de stadig klare mange spejderaktiviteter. De kan lave bålaktiviteter, finde insekter og blade, klatre i træer med klatreseler, og de kan være med til at dissekere et dyr. Og hvis spejderne ikke har prøvet en given aktivitet før, så er det learning by doing! Det kan være en god ide er at have flere små aktiviteter samtidig, som børn og forældre frit kan gå rundt imellem. Lidt ligesom et stjerneløb, men mere frit organiseret. Aktiviteterne kan med fordel vare 10-20 minutter, så børnene lærer at holde koncentration, uden at det bliver overgjort. Spejderne vil have fysiske aktiviteter i rammer, hvor de kan undersøge, røre ved og mærke nye overflader – alle ting, der skærper deres sanser. Det er derfor helt naturligt, at alle aktiviteter med spejderne holdes udendørs. Derudover er fantasirammer altid en succes, da spejderne har en alder, hvor de er rigtig gode til at leve sig ind i historier og fortællinger.

TIP Det kan være en god idé at have en ekstra leg parat, hvis der pludselig opstår overskydende tid, eller hvis en leg ikke falder i spejdernes interesse. For en plan er i spejderregi til for at blive afveget fra - på den måde får børnene også medbestemmelse.

DET GODE MØDE

Der er mange steder at finde inspiration og aktiviteter til familiespejdermøder. Her er et udpluk. Mærker På dds.dk er der en oversigt over samtlige familiespejdermærker. Udover en beskrivelse af mærkerne, er der samtidig beskrevet gode aktiviteter og forløb, det kan tilkobles de enkelte mærker. Aktivitetsdatabase På dds.dk kan du finde aktivitetsdatabasen, som samler mere end 1000 forskellige aktiviteter. Du kan søge på aktiviteter, som er rettet mod familiespejderalderen, ligesom du kan lave særlige søgninger på aktiviteter, som indeholder specielle emner.

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

FIND INSPIRATION TIL MØDERNE

Nabogruppen Nogle gange behøver du ikke selv opfinde den dybe tallerken – det er der heldigvis andre, der har gjort før dig. Så hvad med at genbruge nogle af dem? Ofte har nabogruppen det rene guld liggende i form af færdige forløb, som I kan få masser af glæde af i jeres gruppe. Facebookgruppen ‘DDS Familiespejd’ I facebookgruppen ‘DDS Familiespejd’ har spejdergrupper med familiespejdergrene mulighed for at dele ideer, aktiviteter og erfaringer med hinanden.

Forslag til aktiviteter Aktivitet 1 Kram et træ Spejderen får bind for øjnene og bliver ført hen til et letgenkendeligt træ. Det er vigtigt, at spejderen føler sig tryg, så det er godt, hvis spejderens forælder kan være den, der fører spejderen hen til træet. Bed spejderen føle på træet. Hvordan er barken, grenene, bladene? Spejderen skal nu prøve at huske træet. Spejderen bliver ført tilbage til de andre og skal nu finde træet igen uden bind for øjnene.

Spejderne får vist, hvordan en mælkebøtte ser ud – og nu skal de selv finde flere. Når de har fundet nogle, skal der laves en pandekagedej, hvor de gule blade fra mælkebøtten røres i. Formålet med aktiviteten er, at spejderne lærer, at man kan spise naturen. Alt, du skal bruge, er æg, mel, salt og sukker til dej, samt mælkebøtter.

Aktivitet 3 Snitte en “navnepind” Spejderne skal finde en lille, frisk pind på ca. 10 cm, som skal afbarkes og rundes i enderne. Der bores et lille hul, hvor en lædersnor sættes igennem. Navnet på spejderen brændes på pinden. Formålet med aktiviteten er, at spejderne bliver fortrolig med dolken og får øvet motorik. Alt, du skal bruge, er lædersnører, brænder, små dolke, bor og boremaskine. Spejderne skal naturligvis altid være sammen med en leder eller en forælder, når de bruger en dolk.

Formålet med aktiviteten er, at børnene øver deres sanser.

Aktivitet 2 Pandekager med mælkebøtteblomster

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

MÆRKER

FAMILIESPEJDERMÆRKER Intet føles sejere, bedre eller mere cool for en ung spejder end at have gjort sig fortjent til et nyt mærke, som kan tages med hjem til mor og far for at blive syet på uniformen. Men hvad er meningen med mærkerne, og hvordan kan du aktivt bruge dem i familiespejdergrenen? FOTO MADS DANQUAH

S 26

pejder handler naturligvis ikke om mærker. Men spejderne elsker dem, og du får som leder mange gode aktiviteter og forskelligartede forløb foræret gennem mærkerne på dds. dk. Og selvom spejderne i familiespejdergrenen måske ikke er de spejdere, som jagter mærkerne allermest, så kan der alligevel findes meget motivation i at arbejde frem mod et mærke. Mærkerne er desuden tilrettelagt sådan, at I i spejderarbejdet kan nå bredt rundt om emner, samtidig med at den enkelte spejder går igennem en stor udvikling. Sådan planlægger I et godt mærkeforløb Et godt mærkeforløb har en tydelig og klar ramme. Italesæt derfor over for spejderne, at I skal i gang med et nyt forløb, og hvad I skal igennem. Husk, at læringsmålene ‘Spejderne skal’ i mærkebeskrivelserne er vejledende. Tilpas læringsmålene, så de passer til jeres spejderes og deres forældres forudsætninger - det vigtige er, at de oplever at blive udfordret og at lære.

Mange familiespejdergrene afholder ikke ugentlige møder, og derfor kan det være særligt svært for spejderne og deres forældre at huske, hvilket forløb det er, I er i gang med. Som leder kan det derfor være en god idé at indlede møderne med en opridsning af, hvad det nu lige var, I arbejdede med sidst – særligt for forældrene giver det et godt billede af, hvorfor møderne består af de aktiviteter, du som leder har valgt, at I skal beskæftige jer med. Fokusmærker og færdighedsmærker Der findes to forskellige slags mærker hos Det Danske Spejderkorps. Det ene er ‘fokusmærker’, mens det andet er ‘færdighedsmærker’. • Fokusmærke: I et forløb med fokusmærker er oplevelser og erfaringer målet i sig selv. Der er derfor ikke en lang liste med specifikke krav, som skal krydses af, før spejderne kan få et fokusmærke. I stedet er det vigtigt, at børnene får en oplevelse af at være blevet bekendt med nye erfaringer og aktiviteter. Der er syv fokusmærker, som familiespejdergrenen har mulighed for at tage. • Færdighedsmærke: Modsat fokusmærker er det med færdighedsmærker vigtigt, at spejderen lever op til de krav, som mærket bygger på. Det skyldes, at sikkerhed spiller en væsentlig rolle, når det kommer til færdighedsmærker. Der er fire færdighedsmærker, som familiespejdergrenen har mulighed for at tage. Find mærkerne Du kan finde alle mærkerne på dds.dk/mærker. Her er der uddybende informationer om samtlige mærker, ligesom der er er forslag til fantasirammer og ideer til aktiviteter. Du kan desuden være med til at forbedre mærkerne ved at give feedback på program@dds.dk.

GODE GRUNDE TIL AT BRUGE MÆRKERNE AKTIVT • Mærkerne kan danne rammen for grenens årshjul, så du sikrer, at I laver forskellige aktiviteter og forløb. • Mærkerne kan sikre sammenhæng og progression mellem møderne. • Mærkerne kan gøre det lettere for dig at afholde et spejdermøde uden alt for lang forberedelsestid. • Mærkerne kan give forældrene overblik over det, deres børn lærer. • Mærkerne kan være med til at sikre, at du laver spejderarbejder ud fra Spejdermetoden, så spejder mere mindre skoleagtigt. • Mærkerne er god inspirationskilde.

Kort introduktion til familiespejdermærkerne Færdighedsmærker

Fokusmærker Familiespejder Det første mærke, man typisk giver sig i kast med, når man starter til familiespejder, er Familiespejdermærket. Mærket dækker over nogle af de mest klassiske spejderfærdigheder, som er vigtig læring, når man er nystartet spejder, der er i gang med at bygge sin spejderidentitet op.

Trøster Aktiviteterne under mærket skal give spejderne den første introduktion til førstehjælp, samt en viden om, at man kan komme til skade, når man færdes i naturen. Spejderne skal derudover lære at trøste en ven, rense sår og sætte plaster på.

Spejderbevægelse (1000 km + 2000 km) Vi ved alle sammen, at motion er godt for os – også for de mindste. Mærket er individuelt og handler om at bevæge sig i spejdersammenhæng. For at få mærket skal spejderen - med hjælp fra sine forældre - føre logbog over det antal kilometer, spejderen tilbagelægger i spejdersammenhæng gennem et helt år. Spejderen må både cykle, løbe, lege, hike og gå. Hvis spejderen når de 1000 eller 2000 kilometer, får vedkommende mærket.

Vandremærker At gå en tur kan være virkelig dejligt - suge frisk luft dybt ned i lungerne, bruge sin krop og mærke naturen omkring sig. Det er også rart for de yngste. Vandremærkerne kan danne ramme for et løb, en leg eller et mål for enden af turen – vigtigt er bare, at distancen ikke er mål i sig selv.

Jord til bord For at få mærket skal spejderne lære, hvor maden kommer fra, og hvilke af skovens planter og frugter, som kan spises. Derudover skal spejderne også være med til at lave lækre retter – for eksempel over bål.

Krible-krable Mærket dækker over aktiviteter, som giver spejderne viden og oplevelser med kryb og andet dyreliv. Spejderne skal lære at behandle krybene ordentligt, og at det er vigtigt, at de sætter dem tilbage, der hvor de fandt dem.

Legemester Med mærket får spejderne lov til at prøve en masse forskellige lege, hvor de udforsker sig selv, relationer og omgivelser, mens de udvikler sig. Det er egentlig kun fantasien, der sætter grænser for de lege, I kan lege i jeres gruppe.

Skovens dyr Målet med mærket er, at spejderne bliver introduceret til skovens dyr. Selvom man skal være stille og heldig for at opleve mange af dem, kan man ofte finde dyrelort, halvspiste knogler og andre spor, hvilket kan agere udgangspunkt for en snak om dyrelivet.

Sporfølger Mærket dækker over aktiviteter, hvor spejderne skal orientere sig og finde vej på forskellige måder. Når spejderne færdes udenfor, og ved at de skal hjem til hytten, lærer de at skærpe deres opmærksomhed, mens de samtidig får trænet deres stedsans.

Udesover At sove udenfor er altid en stor oplevelse – særligt hvis man ikke er særligt gammel og ikke har prøvet det før. Ideen med mærket er, at spejderen får hele oplevelsen, fra at solen går ned og mørket sænker sig, til lyden af vinden i træerne, varmen fra bålet og den kølige aftenluft – og så naturligvis at få en hel nats søvn i det fri.

Det findes vandremærker fra 5 til 100 kilometer, men det frarådes, at børn i familiespejderalderen giver sig i kast med andre distancer end fem kilometer. For den alder anbefales det, at de fem kilometer bliver tilbagelagt på ca. otte timer.

Haletudse Haletudsemærket dækker over aktiviteter, som giver spejderne oplevelser og viden om dyrelivet i søer, åer og havet i løbet af et år, og hvordan de forskellige vandområder adskiller sig fra hinanden.

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

SUCCESAKTIVITETER TIL FAMILIESPEJDERE De bedste aktiviteter er ikke altid dem, der har taget længst tid at udtænke. Nogle gange kan vinderaktiviteten være den, I har lavet rigtig mange gange før, eller den som ingen tid tager at planlægge. TEKST THEA HEDELUND CHRISTENSEN FOTO MADS DANQUAH

os os foregår familiespejder i weekenderne, og møderne planlægges af travle børnefamilier. Det er derfor ikke opfindelsen af den dybe tallerken hver gang. Det skal være sjovt og lettilgængeligt – også i de weekender, hvor vi er få i lederstaben. Derfor griber vi ofte til de aktiviteter, der plejer at være en succes hos familiespejderne. Det betyder, at vi har en fast struktur, som vi følger og planlægger ud fra – det reducerer antallet af ubekendte væsentligt. For familiespejdere gør denne metode også en forskel, fordi de ikke hver gang skal forholde sig til et helt nyt program og i stedet ofte møder noget velkendt. Vi kan mærke, at dette giver børnene en tryghed, når de møder til spejder.

Familiespejder kan lave spejderarbejde Spejdere i familiespejderalderen vil gerne lave de samme aktiviteter som de større spejdere, og det får de lov til – blot skaleret ned til børn fra 3-6 år og deres forældre – og det virker! Familiespejderne i vores gruppe vil gerne lave aktiviteter, der er helt basisspejderarbejde: Snitte, binde knob, lave bål, førstehjælp, være på løb og begå sig i naturen, så det er det vi har specialiseret os i. Men kan en 3-årige virkelig snitte? Det korte svar er JA! Hos os er der forskellige måder at snitte på, og vi gør det tit. Nogle børn er helt klar motoriske til at sidde med en dolk og snitte i en pind med en voksen, og nogle børn har lettere ved at “snitte” en gulerod med en kartoffelskræller. Instruktionen, forsigtighedsreglerne og øvelsen er fuldstændig ens, og spejderne får træning i at håndtere et stykke håndværktøj - og uanset hvad og hvordan de snitter, så får de øvelse og forståelse for, hvad der skal til for at håndtere en dolk. Snitteaktiviteter har givet spejderne skønne oplevelse af at have bidraget til en dejlig kartoffelsuppe over bål, snitte pinde til navnestave, græskarlygter osv. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Brug naturen sammen Nær vores hytte har vi et stykke kommunalt anlagt skov, hvor der blandt andet er en sø. Vi har et fast område ved søen, hvor vi holder til, og dette sted bruger vi til forskellige aktiviteter. Vi ser blandt andet på årets gang i

AKTIVITETER

søen - fra når haletudserne er små og senere bliver til frøer, samt det generelle liv i vandet. Derudover har vi bestemmelsesduge, som vi anvender til at finde ud af hvilke dyr, der lever i og ved søen. Og spejderne elsker det! Vi laver desuden pionerprojekter i form af minitømmerflåder med pinde og sejlgarn, og dem sejler vi med i søen. Selve skoven har alt, hvad vi behøver af stier, shelter, bålhytte, borde og bænke, muldtoilet og biodiversitet. Familiespejderne har flere gange været på forskellige løb i skoven. De har været på løb, hvor de har tegnet kort til hinanden; signaturløb, hvor de skulle gå efter billeder af markeringer i landskabet; sporløb, hvor de skulle gå efter snore, der er hængt op i træerne, eller fuglefrø lagt ud i pile på jorden. Alle løbene har været sammen en kilde til spænding om, hvor de ender næste gang, og hvad den næste udfordring bliver. Samtidig giver et løb en følelse af sammenhold i patruljen - også selvom der er voksne med, for dem glemmer spejderne ofte, og så er fokus på at hjælpes ad med at finde vej gennem skoven. Et specifikt løb, der har fungeret rigtigt godt hos os, er ‘pandekageløb’. Spejderne skal rundt i skoven efter et kort med markerede poster og finde ingredienser til pandekager. De hjælpes ad med at læse på kortet og blive enige om, hvor de skal hen. Med et løb som dette er der et helt klar mål for familiespejderne: Pandekager! Og det er med til at styrke gejsten for at komme rundt efter alle poster. Når ingredienserne er samlet sammen, hjælpes patruljen ad med at få dejen rørt og derefter bages pandekagerne på bålet. Et løb er desuden godt til at få snakket sammenhold, og hvad det vil sige at være en god kammerat med spejderne: Når nogen i patruljen bliver for ivrige og løber afsted uden at vente på resten, så opstår der en skøn mulighed for at få talt om, hvorfor man skal vente på hinanden – og resten af løbet går meget bedre!

DÉT FUNGERER SOM GODE AKTIVITETER HOS OS • Snitte med instruktion i at bruge en dolk. • Bål og båltænding med læring om opbygning af bål. • Løb i forskellige afskygninger - gerne med kort. • Bygge huler i skoven. • Naturbingo med blade, blomster og frugt fra naturen. • Forløbsmærker.

Succeskriterier i planlægningen Børn leder børn hos os, når en spejder fortæller resten af patruljen om, hvad han eller hun ved om et emne, eller hvordan man gør

noget bestemt. Selv hos de helt små virker det supergodt. Når vi skal snitte, så spørger lederen hele patruljen, om alle kan huske, hvordan man holder en dolk, hvordan man giver den til en kammerat, og hvad man gør med den bagefter. Dem der kan huske det, fortæller det så til resten af patruljen. I forskellige situationer får spejderne på den måde lov til at være den, der ved noget, som vedkommende kan fortælle til de andre. Det er tydeligt at se, at den enkelte spejder vokser lidt hver gang. Et andet succeskriterie i planlægningen af aktiviteter til familiespejdere er, at der indtænkes pauser eller anden adspredelse i de aktiviteter, der skal laves. Fokus er kun til stede i kort tid, og derfor nytter det ikke noget at forvente, at en 3-årig kan sidde og snitte 1,5 time i træk – der skal også ske noget andet. Har vi mange stillesiddende aktiviteter, så bruger vi nogle fysiske lege, hvor spejderne får lov til at røre sig. Hvis vi i stedet er på for eksempel et løb, så stopper vi op og taler om det, vi ser på vejen, og hvis vi finder affald i naturen, så samler vi det op og får en snak om, hvad der hører til i naturen, og hvad der ikke gør. Også her er spejderne rigtigt gode til at dele deres viden med hinanden. Som afslutning på mødet lægger vi tid ind til, at spejderne kan fortælle, hvad de har lavet, oplevet og lært i løbet af mødet, og hvad de synes var sjovest. Det giver os en idé om, hvad der har været en succes – og dermed en pejling på, hvad vi kan gøre igen, eller hvad vi skal ændre.

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

FANTASIRAMMER

FANTASIRAMMER FOR FAMILIESPEJDERGRENEN For børn gør en fantasiramme forskellen mellem en tilfældig opgave, som skal løses til spejder og en mission i et vildt eventyr, som skal gennemføres. TEKST FREDERIK SANDØ & JONATHAN ANDERSEN FOTO MADS DANQUAH

E 30

nhver fed opgave kan gøres ti gange federe med en god fantasiramme. En fantasiramme er det, der får familiespejdermødet til at gå fra en normal søndag i april til en rejse ud i det uendelige univers. En fantasiramme er en fortælling eller ramme, som kan give mening til selv de mest meningsløse opgaver - store som små. Et eventyr, hvor alle er vindere Hvor man ved, at de ældre spejdere kan få rigtig meget ud af konkurrenceelementet, er børnene til familiespejder for små til det. De aktiviteter eller konkurrencer, som børn i den alder har tabt, bliver hurtigt gjort til en dårlig oplevelse. Med fordel kan der i familiespejdergrenen i stedet arbejdes sammen om at vinde over den onde drage eller om finde skatten. På den måde kan alle få glæde af den fælles sejr.

Når spejderne leger, er det er vigtigt, at de føler, at de er på samme plan som de andre børn, og at de har samme status i legen ellers bliver det hurtigt en uretfærdig leg. Voksne kan derimod godt have en autoritet, som for eksempel kaptajnen på sørøverskibet eller som kongen over ridderne. Dette kan samtidig give forældrene mulighed for at træde ud af forældrerollen og ind i lige den rolle, de ønsker. For selvom far for eksempel er den stærkeste derhjemme, så er Supermand måske endnu stærkere. Familiespejder skal ikke kun være sjovt for børnene - det hedder jo familiespejder, netop fordi det skal være sjovt for hele familien. Fantasi fylder Familiespejdermøderne danner ikke ramme for det sted, hvor der bliver lært allerflest spejderfærdigheder, og historiefortælling kan derfor hurtigt blive en stor del af møderne. Hertil er det en kæmpe fordel at have en stærk fantasiramme. Det skyldes, at en god fantasiramme gør det nemmere for både spejderne, forældrene og lederne at leve sig ind i historien, samtidig med at den skaber forventninger og viser deltagerne, hvordan de skal forholde sig i en given situation eller til en specifik opgave. Samtidig synes langt de fleste spejdere, forældre og ledere at en fantasiramme er rigtig sjov og skaber en ekstra dimension til spejderarbejdet.

Skab den ideelle fantasiramme Børn snakker på livet løs, og det kan man bruge til at skabe sin fantasiramme! Hvis for eksempel ninjaer er det helt store for tiden, er det måske ikke prinsessen på slottet, man skal hjælpe, men indbyggerne omkring Drage Dojoen. Brug børnenes fantasi til at skabe et udgangspunkt til den bedste fantasiramme for jeres spejdere.

2. I denne metode vendes udgangspunktet om, og der fokuseres i stedet på hvilke aktiviteter, I gerne vil lave for familiespejdergrenen. Vil I for eksempel øve dem i kort for første gang? Skal de lære at snitte eller hjælpe med at tænde et bål, eller vil I gerne have dem til at klare sig igennem en sjov forhindringsbane? Når I først har besluttet jer, skal I skabe en mening med jeres aktiviteter ved at lave et overordnet tema og dermed en fantasiramme. Måske den handler om, at spejderne skal hjælpe en fortabt prins med at finde tilbage til sit kongerige, hvor han så skal bruge sit nysnittede sværd til at bekæmpe den onde drage?

Hvordan gør jeg? Når en fed fantasiramme skal konstrueres, er det først og fremmest vigtigt at skabe noget konkret, som børnene kan forholde sig til og eventuelt relatere til. Før det bliver spændende, skal det også være noget anderledes. Det skal helst være lidt vildere, end at spejderne skal forestille sig noget, som de laver i deres hverdag. Det gælder om at overbevise børnene om, at de står i en eventyrverden, og hvis de ikke hurtigt laver et bål, kan ‘Puf den magiske drage’ aldrig finde sin ild igen. Som ledere behøves man ikke nødvendigvis at bygge en kæmpe drage, men måske blot gå ned i den lokale genbrugsbutik og købe en sej kappe, nogle vinger og sætte eventyrligt musik på en Spotify-playliste – det er allerede grundlaget for en god fantasiramme. Derudover er naturen altid en genial go to mulighed, når der skal tænkes i fantasirammer. Det skyldes, at naturen kan skabe en langt mere eventyrlig og livlig stemning end de fleste andre steder. Og alle ved jo også, at der selvfølgelig bor en del flere trolde og prinsesser i skoven, end der gør i spejderhytten!

To metoder til sjove fantasirammer 1. I den første metode sættes fantasirammen til at starte med, hvorefter I som ledere brainstormer over hvilke spejderaktiviteter, I kan lave ud fra temaet. Fantasirammen kan for eksempel være et tema om gamle dage. Hertil kunne det være oplagt at lade spejderne kærne deres eget smør eller male korn til mel, som kunne laves til nogle specielle brød, der plejede at blive spist i gamle dage. I kan også tænke i ingen elektricitet, sankning af krydderurter, flåning af en fasan eller anderledes og mere laset tøj end normalt. På den måde kan et helt forløb planlægges efter et enkelt tema, hvilket sætter en stærk fantasiramme.

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

GREJ

NYTTIGT GREJ TIL FAMILIESPEJDERNE BÅDE BØRN OG VOKSNE Mange spejdere er vilde med grej også de helt små! Her er en blanding af godt grej til de yngste og inspiration til familiespejdermøderne. FOTO SPEJDER SPORT

Tip!

Kniv til børnehånd

Scoutsafe er en god snittekniv til mindre børn. Spidsen er afrundet og den store parereplade sikrer, at de små fingre ikke "smutter" ud på bladet. Skaftet er tilpasset fint til en lille hånd (passer optimalt fra ca. 3-7 år). Kniven er skarp, så den ikke sætter sig fast. Børn kan derfor snitte uden at skulle bruge mange kræfter og vilde bevægelser.

Træ til bålet

Med en Kindling Cracker bliver det ikke nemmere at flække brænde: Sæt kævlen i ringen og sving en mukkert eller en anden kævle. Både store og små familiespejdere kan være med her, da der ikke er risiko for at få en økse i benet. Dette er standardmodellen, der tager brænderstykker med en diameter op til 16,5 cm. Kindling Cracker Standard er støbt i ét stykke af støbejern, og der er altså ingen samlinger eller bevægelige dele. De to huller i bunden gør det muligt at bolte brændekløveren fast til en huggeblok eller et fundament ved brændeskuret.

Fra 999 kr. spejdersport.dk

Lad eventuelt små børn øve sig i at snitte med en skarp kartoffelskræller på et par bløde, friske pinde (fx pil), inden de begynder på snittekniven. På den måde er det nemt at se, om de har styr på bevægelserne og har koncentration nok til at snitte væk fra sig selv mere end to tag.

Fra 199 kr. spejdersport.dk

Kaffemik

Robust kaffekande til bål fremstillet i 100 % rustfrit stål, der kan udsættes for lidt af hvert og alligevel holder år efter år. Kanden er forsynet med en glasknop, så du løbende kan følge med i brygningen. Kanden kan sagtens stå i kanten af bålet og lune, så der er varm kaffe hele mødet. Kanden indeholder ca. 8 kopper kaffe. Fra 599 kr. spejdersport.dk

En klassisk skandinavisk trækop, der er dejlig at drikke af for både store og små, og som kan gøres personlig ved for eksempel at brænde navn eller et mønster i. Og så er koppen praktisk, da den ikke smelter, hvis den bliver stillet lidt for tæt på bålet. Vigtigst af alt er koppen god at holde på i både hård frost og med varmt indhold. På vintertur bliver du glad for, at dine læber ikke fryser fast til kanten. Fra 99 kr. spejdersport.dk

Snit i frisk træ

Børn elsker at snitte i træ, og hvem drømmer ikke om at kunne snitte som Emil fra Lønneberg? I ‘Børnenes snittebog’ fortæller forfatter og sløjdlærer Frank Egholm om at snitte en masse nemme projekter i friske grene. Bogen indeholder ideer til både legetøj, praktiske ting og spil. Her er snitteanvisninger på bl.a. fløjter, sværd, engle, nisser, propper, knive, knapper og perler. Snitning kræver meget lidt værktøj, og ideerne i bogen kan anvendes til børn helt ned til fireårsalderen.

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

Trækop, der kan pyntes

Alt det viste grej er fra Spejder Sport, og det er der en god grund til: Der er nemlig 36.000 stolte ejere af Spejder Sport, og de har mod på friluftslivet – bogstavligt talt. De er nemlig i snit 10 år gamle og elsker at gå til spejder. For Spejder Sport er nemlig ejet af os: Danmarks største børne- og ungdomsbevægelse, Det Danske Spejderkorps.

Fra 199 kr. spejdersport.dk

Inspiration til aktiviteter

‘Vi vil ud!’ giver de unge naturelskere 50 forskellige fantastiske idéer til udendørsaktiviteter sammen med vennerne, så fællesskabet rystes sammen og gode minder bliver skabt. Lær blandt andet om spiselige blomster i skovbunden, sikker båltænding og forskellige former for overnatning. Bogen indeholder desuden en række forslag til lege, som tilføjer lidt ekstra sjov til lejrhyggen. Bogen er udgivet af Det Danske Spejderkorps i samarbejde med forlaget Gyldendal. Fra 199 kr. spejdersport.dk

Pandekager og popcorn over bål

Mad over bål

‘Bogen om Bålmad’ giver dig forslag til bålretter i forskellig sværhedsgrad, lærer dig at bygge og tænde bål og giver dig et indblik i ildens ni liv. Du finder de klassiske opskrifter som chili con carne og ristede kastanjer, men også mere udfordrende retter, som kræver koncentration og overskud - og det er en god ting. For hvis der er noget, bogens forfattere vil opnå, så er det at give læseren frihed til med god samvittighed at sætte sig ved bålet og med maden som påskud se på flammerne og lade roen sænke sig.

Fra 209 kr. spejdersport.dk

Fra 299 kr. spejdersport.dk

Bon-Fire pandekagepande har præcis den rette størrelse til, at alle kan håndtere den - selv børnehavebørn. Alligevel er denne bålpande fantastisk, når de voksne skal vise deres evner frem og vende pandekager i luften. Med et langt skaft kommer både børn og voksne tilpas langt væk fra bålet, mens pandekagen bliver bagt. Når pandekagerne er spist, kan panden bruges til at lave popcorn på med brug af Poptop. Panden er nem at opbevare og transportere, da det 130 cm lange træskaft er delbart.

FORÆLDREINDDRAGELSE

FÅ FORÆLDRENE MED DET GIVER MENING OG FÆLLESSKAB Der skal ikke meget til at få forældrene med i familiespejderarbejdet, og det giver både tilhørsforhold og fællesskab for de voksne, ligesom det letter livet for familiespejderlederen. FOTO MADS DANQUAH

GODE RÅD TIL INDDRAGELSE AF BÅDE SPEJDERVANTE -ELLER UVANTE FORÆLDRE: • Strukturér jeres møde med faste tilbagevendende aktiviteter fra gang til gang på forskellige stationer, så forældrene nemt kan lære at bidrage til aktiviteterne. For forældre uden forudgående viden om spejder kan det at styre en snittestation være en overskuelig opgave. • Uddeleger opgaver foran børnene og forældrene, så alle forstår, hvad der foregår, og hvad forældrene skal. • Sørg for afgrænsede opgaver for ikke-spejdervante forældre, så de føler sig inviterede til at bidrage mere. • Giv mere ansvar til de forældre, som kan og vil have det. • Alle opgaver, som uddelegeres til forældre, skal bidrage til at trække dem ind i fællesskabet og give mening. • Brug tiden ved bålet til at tale med forældrene om spejderværdier og tilgangen til spejderarbejdet.

Spejder med publikum? Familiespejdergrenen er den gren, hvor man som leder tydeligst mærker, at spejderne rent faktisk har forældre, fordi de er til stede på selve mødet. Det er en markant forskel fra andre spejdergrene, og det betyder også, at spejdernes forældre hurtigt bliver et publikum til selve mødet, hvis ikke man formår at flytte forældrene over til at være medskabende, aktiverede og involverede. Nogle familiespejderledere kan ligefrem føle, at de er til eksamen, og at forældrene står og vurderer dagens aktiviteter. Det er en meget naturlig reaktion, hvis man har et publikum på, og det kan være stressende. Og det er faktisk også det modsatte af, hvad vi gerne vil opnå: At alle er en del af vores meningsfulde fællesskab. Lad forældrene være med på eget niveau Alle familiespejderforældre er en kæmpe ressource, og mange hjælper gerne til og gør det helt af sig selv, fordi de selv har været spejder eller er spejdervante, samt forstår koderne og mange af de grundlæggende aktiviteter i spejderfællesskabet. Men mange, som ikke har været spejder selv, kan godt få fornemmelsen af at kigge ind i et fællesskab, de ikke forstår, og det skal I som ledere hjælpe dem med. Det er meget forskelligt, hvordan man i forskellige grupper bruger forældrene. I nogle grupper er de nærmest med som medledere, mens de i andre er der sammen med deres børn og også er en del af dagens program som deltagere. Begge dele er lige rigtigt, og I skal finde jeres måde at gøre det på. Bare husk at det er børnene, der mest er i fokus, og at det er deres udvikling, vi er interesserede i. Uanset hvilken model I finder for jeres familiespejdergren, så er det altid et godt princip at inddrage forældrene lidt ad gangen og langsomt lære dem at kende. Giv dem konkrete og afgrænsede opgaver og lad dem måske gøre det sammen med en anden forælder, som de svinger godt med. Find ud af hvad de er gode til eller interesserer sig for og inddrag måske det på et møde. Tilbyd at I ledere kan stå for børnekontakten, og lad dem i stedet lave en konkret aktivitet/opgave.

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN

Artiklen er en del af projektet ABC for mental sundhed ABC for mental sundhed er et projekt for fremme af at gøre noget aktivt og meningsfuldt i fællesskaber. A Gør noget aktivt (gå en tur f.eks.)

EN KORT HISTORIE OM ET FAMILIESPEJDERMØDE

Lederne har ikke helt nået alt det, de ville før mødet og er lige et lille skridt bagefter, fem minutter før det hele starter. Luften er fyldt med lidt stress og en fornemmelse af, at alle farer rundt. Et par nyankommne forældre med børn når kun lige at få et hej med i forbifarten, da de sidste ting skal hentes i hytten. Da mødet starter, skal stressniveauet lige lægge sig, før det hele bliver godt. Og det skal det nok blive, men starten kunne blive bedre.

B Gør noget sammen med andre (involvér dig mere i spejdergruppen f.eks.) C Gør noget meningsfuldt (gør noget godt for andre f.eks.) Læs mere om projektet på abcmentalsundhed.dk

De fleste kan sikkert genkende denne situation - eller dele af den - fra møder. Men forestil dig i stedet denne historie om et møde til familiespejder:

Lederne står og siger hej til er par nyankommne forældre og børn. Lederne er helt rolige, selvom mødet starter om få minutter, for de ved, at Agnes’ mor og far har snobrødsdej med, Mikkels far er ved at finde snittegrejet frem inde fra hytten, og flere af de andre forældre er ved at finde mere brænde og flere økser inde i hytten. Da mødet skal starte, samler alle sig, og lederne ved og er trygge ved, at forældrene er en del af mødet og har bidraget til et fælles projekt.

DEN GODE FAMILIESPEJDERGREN EN GUIDE TIL FAMILIESPEJDERLEDERE Den gode familiespejdergren er en guide til både nye og erfarne familiespejderledere, der ønsker inspiration til arbejdet med Det Danske Spejderkorps’ yngste spejdere.

MERE INSPIRATION Arbejdet med familiespejdergrenen er både givende og spændende. De små spejderes verden er i forandring, og sammen med deres forældre er der ingen tvivl om, at de er klar på at møde naturen, spejderarbejdet og fællesskabet med et åbent sind. I dette hæfte finder du og dine medledere viden, tips, tricks og værktøjer, som kan bruges i jeres videre arbejde med familiespejderne. I kan for eksempel finde inspiration til madlavning, mødeplanlægning og fantasirammer, ligesom I kan blive klogere på friluftsliv i børnehøjde og psykologien hos børn i familiespejderalderen.

Hæftet er blevet til med hjælp fra familiespejderledere, psykologer, naturvejledere og andre garvede spejdere, som alle deler deres bedste erfaringer og faglige viden. Der findes naturligvis ikke en enkelt god måde at drive en familiespejdergren eller lave spejderarbejde på. Der findes mange. Brug derfor hæftet som inspiration, så I som ledergruppe finder den vej, som virker bedst for jer og jeres familiespejdere.

HÆFTER

WEB

Find alle lederhæfterne på issuu.com/ spejder eller bestil dem i trykt version gennem korpskontoret. info@dds.dk.

dds.dk/ familiespejder En temaside for familiespejderledere med artikler og inspiration.

Attraktive aktiviteter for familiespejdere (2013) Hæfte med inspiration, metode og færdigpakkede aktiviteter til familiespejdergrenen. Opstart af familiespejd (2015) Opstartsguide af en familiespejdergren - fra tanke til nyt liv i gruppen. Ny leder (2017) Hæfte, der især henvender sig til nye ledere. Viden om alt fra friluftsgrej og båltænding til pædagogik.

dds.dk/mærker Find alle korpsets mærker med forløbsbeskrivelser, aktiviteter mm. dds.dk/aktiviteter På aktivitetsdatabasen finder du over 1.000 spejderaktiviteter, og du kan målrette din søgning efter familiespejderaktiviteter. dds.dk/tryghed Bliv klædt på til at skabe trygge og sunde fællesskaber til spejder. dds.dk/ arrangementer Se kommende kurser, løb og lejre for både dig og dine familiespejdere.

Den gode familiespejdergren

Articles inside

Få forældrene med – det giver mening og fællesskab

Nyttigt grej til familiespejderne – både børn og voksne

Fantasirammer for familiespejdergrenen

Succesaktiviteter til familiespejder

Familiespejdermærker

Den gode familiespejderledelse – tips og tricks

Friluftsliv og natur i børnehøjde

Det gode familiespejdermøde

Barnets udvikling i familiespejderalderen

Spejderideen til familiespejder

Intro