Den gode mikrogren

DEN GODE MIKROGREN

EN GUIDE TIL MIKROSPEJDERLEDERE

DEN GODE MIKROGREN

INDHOLD

03 Intro 04 Spejdermetoden i mikrohøjde 08 Børns udvikling i mikrospejderalderen 10 Udviklingskompasset – et redskab til forståelse og planlægning 12 Medbestemmelse fra start 14 Tips og tricks til succesaktiviteter 18 Den gode mikroledelse 20 Friluftsliv og natur i børnehøjde 22 Madoplevelser til små og store maver 24 På tur med mikroerne 28 Mødeplanlægning – en sjov og udfordrende opgave 30 Mærker til mikrogrenen 34 Fantasirammer i mikroarbejdet 36 Gruppen er vigtig 38 Guide: Godt friluftstøj til børn 42 7 aktiviteter på falderebet

DEN GODE MIKROGREN

En guide til mikroledelse Ansvarshavende redaktør Peter Tranevig, pt@dds.dk Redaktion Christine Qvist Troels Forchhammer Grethe Skelgaard Ulrik Ankergren Hanne Riber Skov Carsten Jokumsen Frederik Sandø Jonathan Andersen Martin Andersen Dieter Toftkjær Christian Tolstrup Sara Schou Holm

02

Forsidefoto Morten Hatting Voltelen Fotografer Mads Danquah Morten Hatting Voltelen Jan Vestergaard

Layout Rasmus Nyboe, OTW A/S Tryk Reklame Tryk Oplag 1.500 1. udgivelse 2021 Find mere inspiration og flere tips til at være spejderleder på dds.dk

INTRO

KÆRE MIKROSPEJDERLEDER

M

ikrogrenen er en fantastisk gren at være spejder i.

Spejderne bliver konstant præsenteret for nye oplevelser, de får øjnene op for det særlige spejderfællesskab, og de lærer nye færdigheder, som kan bruges senere i livet.

Mikroalderen er fyldt med en generel ‘kan selv, vil selv’-indstilling, samt en stor nysgerrighed på både de helt nære relationer og livets helt store spørgsmål. Spejdernes selvstændighed vokser eksplosivt, og gennem mikrogrenen begynder de at analysere situationer, sætte ord på oplevelser og få øjnene op for nye muligheder. At være vidne til mikroernes skelsættende udvikling er en evig kilde til både forundring og fascination.

Derfor får du i denne ledervejledning tips, tricks, værktøjer og inspiration, som kan bruges i arbejdet med mikrospejderne. Hæftet byder både på psykologisk viden om børn, naturfaglige indspark, samt en masse både teoretisk og praktisk erfaring med mikrospejderarbejdet.

I hæftet kan du læse om alt fra fantasirammer, friluftsliv og friluftstøj til spejdermetoden, medbestemmelse, mødeplanlægning og børns udvikling – alt sammen med udgangspunkt i mikrospejdergrenen.

Vi håber, at du i magasinet vil finde inspiration, så du og dine medledere kan lave endnu mere fantastisk spejderarbejde med jeres mikrospejdere.

God læselyst!

Redaktionen

DEN GODE MIKROGREN

SPEJDERMETODEN I MIKROHØJDE Spejdermetoden og dermed også Spejderloven beskriver noget af det grundlæggende, der gør spejder til hvad, det er. Vi er en bevægelse med et formål og nogle værdier, som arbejder med udvikling af børn og unge på en bestemt måde. Vi påvirker til et særligt værdisæt, og vi har en særlig pædagogisk tilgang til, hvordan vi er sammen - børn, unge og voksne. Det er vores metode.

FOTO MADS HØGSTEDT DANQUAH OG MORTEN HATTING VOLTELEN

04

SPEJDERMETODEN Spejdermetoden handler om, hvordan vi tilrettelægger vores aktiviteter, og hvordan vi arbejder med spejderne.

Med andre ord er det et spørgsmål om, hvad det er for en måde, vi er sammen på, når vi er til spejder.

Spejdermetoden indeholder syv elementer, der alle er lige vigtige.

Learning by doing Som spejdere lærer vi ved at gøre ting.

Spejder er ikke skole, og det er ikke teoretisk undervisning. Det kan der naturligvis godt være elementer af, men når vi kan, så kaster vi os ud i tingene og prøver det af. Det betyder også, at vi lærer mikrospejderne at fejle og at håndtere det at fejle. På den måde er der ikke noget, som er for svært eller for vanskeligt for spejderne at være med til eller at lære om - de skal være med og gøre tingene på deres eget niveau.

Samfundsengagement Vi lærer spejderne at engagere sig i verden omkring dem. Det er tit et rigtig godt udgangspunkt for arbejdet med mikrospejdere.

Vi behøver ikke at tale direkte om samfundsengagement, men i stedet at gøre noget med dem, hvor samfundsengagement indgår. Det kan have mange ansigter, men ofte vil denne type af aktiviteter handle om at hjælpe andre og lære at kunne tilsidesætte egne behov for det fælles.

Medbestemmelse Mikrospejderne skal opleve at have medbestemmelse, når de er til spejder. Det betyder ikke, at de skal bestemme, for det er netop med-bestemmelse. Det vil sige, at mikroerne bestemmer som en del af et fællesskab. Det kan være alle mulige ting, de har medindflydelse på, for eksempel hvilken aftensmad de skal have, eller om de skal gå den ene rute eller den anden. Hvis man spørger mikroerne, hvad de har lyst til at lave, vil de typisk vælge en gentagelse af tidligere aktiviteter. Det kan derfor være en fordel specifikt at foreslå aktivitet A eller aktivitet B, så spejderne bedre kan forestille sig, hvad der kunne være spændende at give sig i kast med.

Spejderlov- og løfte Spejderloven er et fælles værdisæt, som vi gør vores bedste for at efterleve. Længere nede i denne artikel kan du læse mere om Spejderloven og -løftet.

Friluftsliv Friluftslivet er en del af spejderlivet - også for mikrospejderne. Både naturen og friluftslivet kan bruges aktivt som ramme for læring og være et fantastisk læringsrum. Man kommer hurtigere til pointerne udendørs - for eksempel kan vi kigge på stjernerne og lære om dem, ligesom naturen gør, at vi hurtigt lærer, at vi bliver våde, når det regner.

Patruljer Mikrospejderne bliver inddelt i patruljer, når vi er til møde og på tur. En patrulje består typisk af ca. seks spejdere, og den danner en fast og tryg base for spejderne. I patruljen kender de hinanden, og de lærer at modtage beskeder eller instruktioner, samt at løse opgaver og udfordringer i fællesskab.

Personlig udvikling Når vi er til spejder, kræver vi noget af hinanden. Vi udfordrer hinanden, og vi laver aktiviteter, der skubber til os. Det kan være, hvad angår holdninger, eller det kan være, hvad man evner rent fysisk. Det kan også handle om mod til at stå på en scene eller til at bestemme noget.

SPEJDERMETODEN

Spejderloven Den, der er med i spejdernes fællesskab, gør sit bedste for • at finde sin egen tro og have respekt for andres • at værne om naturen • at være en god kammerat • at være hensynsfuld og hjælpe andre • at være til at stole på • at høre andres meninger og danne sine egne • at tage medansvar i familie og samfund

05

Spejderloven handler om værdier Spejderloven er en konkret og meget håndgribelig måde at forklare spejderværdierne for spejderne. Det er noget, som man på en nem og tilgængelig måde kan tale med spejderne om. Det kan være i patruljer eller som en del af en leg.

Her kan spejderne nævne eksempler, hvor de med egne ord beskriver, hvad det for eksempel vil sige at være en god kammerat, eller at man skal passe på naturen. Disse formuleringer kan man som leder tage fat i og bruge på forskellige, kreative måder. Det kan være at bede spejderne lave skuespil om et af punkterne i Spejderloven, eller det kan være, at lederne laver en post på et løb, hvor børnene skal reagere på nogle dilemmaer, der handler om Spejderloven.

DEN GODE MIKROGREN

SPEJDERMETODEN

Spejderløftet - et ritual Der er mange grupper, der opbygger en form for ceremoni om spejderløftet, hvor spejderne ved et slags ceremonielt arrangement afsiger Spejderløftet - altså simpelthen skiftevis siger højt foran hinanden, at de lover at holde Spejderloven. Det at udføre et ritual på den måde er med til at styrke spejderens egen refleksion og forpligtelse over for, hvad der står i Spejderloven, og spejderne vil i højere grad fatte sympati for Spejderloven og dermed overholde den, så godt de kan.

Sammen med selve Spejderloven er Spejderløftet det vigtigste element i spejderarbejdets værdiformidling. Det er vigtigt, at spejderen får lov til selv at forholde sig til, hvad det betyder for dem, og at vi som ledere “designer” situationer og oplevelser, hvor spejderne får lejlighed til at lære egne værdier og ståsteder at kende.

I Det Danske Spejderkorps' vedtægter er Spejderløftet beskrevet som: “Jeg lover at holde Spejderloven” (§4.3). I kan dog også vælge at bruge en af disse varianter:

06

• “Jeg lover at gøre mit bedste for at holde Spejderloven.”

• “Jeg lover at gøre mit bedste for at hjælpe andre og for at holde Spejderloven.”

Det gode forbillede Det er vigtigt, at I som spejderledere arbejder på at optræde som gode eksempler. Som spejderledere bliver I naturligt en rollemodel for spejderne, og gennem eksemplets magt kan I afspejle Spejderværdierne.

Husk at spejderne lærer værdier bedre af det, I gør, end af det I siger, man skal gøre.

Tænk derfor over hvordan dine spejdere forklarer Spejderloven og Spejderløftet, hvilket kammeratskab I udviser som ledere, hvor gode I er til at hjælpe hinanden, om I er tolerante over for andres tro og meninger, hvor åbne I er over for folk, der er forskellige fra jer selv (f.eks. på køn, handicap, social baggrund, tro, kultur o.s.v.), og om I sørger for at passe på naturen, når I er på tur.

DEN GODE MIKROGREN

Identiteten som spejder Som spejdere har vi mange symboler og ritualer: Tørklæde og uniform, hilsner, Spejderløfte, sange, råb, de ord, vi bruger om os selv (fx “spejder”, “DDS’er” eller “X-købingspejder”) og meget mere. De hjælper med at skabe en stærk identitet og et fællesskab, og derfor oplever vi fx at uniformen betyder utrolig meget for især de yngre spejdere.

Hvis I er på tur, kan I fx bruge lidt tid på Google eller YouTube med spejderne, hvor I kigger på spejdere fra andre lande (husk at søge på både “Guide” og “Scout”). Tal om de fælles symboler (uniform – med en anden farve, tørklæde, lilje eller kløver, osv..) og hvordan de også har aflagt et Spejderløfte.

Fortæl også dine spejdere om Baden-Powell og spejderbevægelsens historie – disse fortællinger er også en del af det, der binder os sammen som spejdere.

Lav aktiviteter med udgangspunkt i en af pindene i Spejderloven I Spejderloven er der masser af stof til både aktiviteter og samtale. I kan for eksempel lave et møde omkring forurening, og hvad man selv kan gøre for øget bæredygtighed – fx ved at deltage i strandrensning (‘værne om naturen’).

Til et møde kan I som ledere desuden forberede 4 – 5 forskellige lege, for herefter at lade børnene tale om hvilken leg, I skal lege (‘at høre andres meninger og danne sine egne’).

07

Et tredje forslag til at bruge pindene i Spejderloven er ved at tage på besøg hos nabogruppen, en anden lokal forening, et plejehjem eller lignende (‘at tage medansvar i familie og samfund’ + ‘at være hensynsfuld og hjælpe andre’).

BØRN I ALDEREN

BØRN I MIKROSPEJDERALDEREN Der sker nogle store biologiske udviklingshop hos børn omkring seksårsalderen, og derfor er netop den alder på mange måder skelsættende for børns udvikling.

08

FOTO MADS HØGSTEDT DANQUAH OG MORTEN HATTING VOLTELEN

Den anden selvstændighedsalder Når et barn er omkring seks år, vil barnet gerne alt selv – og barnet mener naturligvis også, at det kan alt selv. For barnet er det vigtigt at kunne klare almindelige dagligdags ting - som for eksempel at smøre sin egen mad eller tage sit eget overtøj på, ligesom de meget gerne vil hjælpe med huslige opgaver som at dække bord, lave mad og vaske op.

Helst vil børnene i denne alder også helt selv bestemme, hvad der skal i tasken til weekendturen med spejderne!

Selvstændighed tager tid, og det er ledernes opgave at hjælpe spejderne med at kunne selv, også selvom det for voksne kan være udfordrende at bevare tålmodigheden og afsætte den tid, der skal til, for at barnet kan få lov selv.

I mikroarbejdet er det enormt vigtigt, at

vi som ledere lader tingene tage tid. For eksempel når vi hjælper mikroerne med at finde ud af hvilket mærke, de skal starte på næste gang. Mikroerne behøver ikke at skulle vælge mellem alle mærkerne, men kan med fordel vælge mellem tre mærker, som ledergruppen har udvalgt. Lad spejderne snakke sammen to og to for at finde ud af, hvad, de synes, er mest spændende. På den måde kan alle komme til orde – ikke kun de spejdere, der er mest frembrusende.

Et andet eksempel er, når vi gerne vil ud på en vandretur i skoven. Her kan det som leder være svært at have tålmodighed til, at alle selv tager jakke, overtræksbukser, halstørklæde, vanter, hue og støvler på. Men for at hjælpe mikroernes selvstændighedstrang på vej, er det enormt vigtigt at give tid til, at de selv forsøger sig. Learning by doing gælder også her.

Det samme kan gøre sig gældende på en weekendtur, hvor mikroerne skal finde tandbørsten ved sengetid. Mange af spejderne vil vende hovedet i bunden på tasken for at få overblikket, og for os ledere ser dette blot endnu mere uoverskueligt ud. Nogle mikroer vil næsten give op, hvis de er halvtrætte, og tandbørsten måske ligger i bunden af rygsækken. Her er det vigtigt, at vi som ledere er opmærksomme på, hvornår børnene faktisk kan selv, og hvor deres grænse for egen formåen er. Mikroerne vil selv, men skal også have hjælp for at udvikle sig bedst muligt.

Fysiske ændringer I seksårsalderen ændrer børns krop sig fra det ‘småbarnlige’ kropsudtryk, som svinder til fordel for den længere og stærkere ‘skolebarns-krop’. De store fysiske ændringer skaber kropslig uro hos børn. Kroppen har simpelthen fysisk brug for at være i bevægelse og er enormt svær at holde i ro. Det paradoksale er, at dette sker samtidig med, at børnene starter i skole, hvorfor det forventes, at de kan sidde stille i længere perioder hver dag.

I mikroarbejdet skal vi som ledere skabe rum for, at spejderne kan bevæge sig og

Filosofisk og følelsesmæssig periode I denne alder er børnene optaget af overvejelser om de store spørgsmål i livet. De forholder sig til liv og død, universet og dets oprindelse og hvor alting kommer fra og forsvinder hen. Børn har dog stadig svært ved at skelne virkelighed og fantasi, og de lader sig gerne lede af fantasien. Især mange af drengene er optaget af “størst og stærkest”, og de kan for eksempel have meget svært ved at tabe i spil.

Børn i mikroalderen begynder ligeledes at kunne forholde sig til såvel egne som andres følelser. De er tætte på deres følelser, og de begynder i løbet af mikroperioden at tænke, før de handler. Børnene forstår, hvad det vil sige at være væk fra deres familie, og de kan derfor få hjemve på ture.

Og hjemve er et helt særligt kapitel i mikroarbejdet. Det er helt naturligt at savne dem, man er væk fra, og her er det vigtigt, at vi som ledere anerkender og taler ind i børnenes følelser. Som leder handler det om at gå ind i oplevelsen og følelsen med barnet. Første skridt er at vise spejderen, at man er der til at støtte ham eller hende. Det kan være ved at sætte sig ned ved siden af spejderen og ved behov holde om dem. Når barnet er faldet lidt mere til ro, handler næste skridt om at hjælpe til at sætte ord på, hvad barnet ønsker. Det kan være at komme hjem til mor og far, den nye hundehvalp eller noget helt tredje. Vis spejderne, at du oprigtigt kan se og høre, at det kunne være dejligt derhjemme. Det handler om at knytte an til, hvad spejderne tænker og føler – også selvom du ikke nødvendigvis er enig. På den måde bliver der skabt en bevidsthed hos barnet om, at det er helt naturligt at have hjemve, og at det kan overkommes. Ved at tale ind i følelsen af hjemve vil spejderen føle sig forstået, hjulpet og taget alvorligt, og det vil øge barnets robusthed og mentale styrke, så vedkommende ikke bliver plaget af hjemve resten af livet.

Når barnet er faldet til ro, kan du begynde at spørge barnet, hvad der skal til, for at turen kan blive en god oplevelse. Hvad kan patruljen for eksempel gøre? Det er her, vi gerne må begynde at tale om alle de sjove ting, der er sket og skal ske. Den rette humor kan ofte løfte stemningen og humøret.

Når man planlægger mikroarbejdet, er det fint at tage udgangspunkt i det meget konkrete og handlingsorienterede. Men når lejligheden byder sig - for eksempel hvis man finder en død fugl i skoven - så er det også fint at svare på alle de spørgsmål, som nysgerrige mikroer har. Fantasien må gerne fylde, for mikroer har nemt ved at leve sig ind i mange spændende rammer – og de elsker det. Mikroerne kan selv være medskabende på en opfunden historie, men de elsker også, når det er kendte fortællinger, der er rammen.

For eksempel kunne man som leder måske tro, at ‘Folk og røvere i Kardemommeby’ var sendt på pension, men der er faktisk mange 6-7-årige børn, der kender den fortælling.

Integration af hjernehalvdele Menneskers højre og venstre hjernehalvdel bliver først integrerede og samarbejdende i mikroalderen og frem. For piger begynder dette allerede i 5-6-årsalderen, mens det hos drenge først sker nogle år senere.

Venstre hjernehalvdel anvendes til at sætte ord og begreber på oplevelser, samt at analysere og skille ting ad. Højre hjernehalvdel kan fastholde indtryk, opleve i helheder og har med evnen til at tænke kreativt og se nye muligheder at gøre. Samspillet mellem hjernehalvdelene gør det muligt at tænke fra del til helhed, samt at kunne begynde at forudse situationer og se årsags-virkningssammenhænge. Børnenes tanker er fortsat bundet af konkrete oplevelser, og de tager tingene bogstaveligt.

I forhold til mikroarbejdet skaber hjernens udvikling nye muligheder. Mikroerne kan få medbestemmelse - også på ting, der ikke foregår lige nu, men som skal laves lidt senere. Samtidig betyder hjerneudviklingen, at koncentration og opmærksomhed udvikles, så mikroerne i længere tid ad gangen kan holde fast i en aktivitet, som foregår. En stor udfordring i mikroflokken er, at der ofte er rigtig stor forskel på, hvor langt drenge og piger er i udviklingen. Piger udvikles tidligere og kan derved bedre udvise ro og overblik.

Dette bruger de - og måske også os ledere - til at forsøge at skabe samling og ro på flokken – for eksempel ro på nogle drenge, der fortsat har et stort behov for fysisk aktivitet.

Det er en stor og spændende udfordring, at vi ikke skaber ‘små mødre’ og ‘udskældte drenge’ i mikroarbejdet. Det kræver, at vi skaber mange forskellige udfoldelsesmuligheder på hvert møde og meget gerne aktiviteter, der kan løses på forskellige måder og forskelligt niveau.

DEN GODE MIKROGREN

være aktive! De små kroppe har brug for at røre sig, og hvis børnene skal bruge al for megen energi på at undertrykke kroppens naturlige uro, så går en stor del af deres hjernekapacitet med det. Sørg for at snakke, samlinger og instruktioner til mikromøderne er så korte, som det er muligt, ligesom indlæg skal indeholde masser af mulighed for fysisk bevægelse. Når der er behov for, at mikroerne lytter og forholder sig roligt, kan det være gavnligt at give den samme besked til hver patrulje hver for sig. Det skyldes, at det er langt lettere for en mikro at overskue det at være rolig, lytte og tale i en gruppe på seks end med 24 andre børn omkring sig.

Har vi som ledere overskud til det, så er det fint at give lov til at stå, gå rundt eller ‘fumle’ med en gummibold, mens man lytter, hvis bare man som aftalt tier stille.

UDVIKLINGSKOMPASSET ET REDSKAB TIL FORSTÅELSE OG PLANLÆGNING Udviklingskompasset dækker over seks områder for menneskelig udvikling, og det kan bruges som inspiration, når der skal planlægges aktiviteter og forløb hen over året. I artiklen beskrives de seks punkter, og hvordan de kan bruges i spejderkontekst.

E

TI T I DE N

L IG

K

S L

S IS Y F

OC IA

L L E K T UE L

10

T

DE

Hvilken udvikling vil vi til spejder?

Som spejdere arbejder vi på at udvikle børn og unge til at være selvstændige og ansvarstagende. En god vej hertil er at lade spejderne udforske forskellige aspekter og sider af sig selv, samtidig med at de også ser deres spejdervenner i forskellige roller og situationer. Det kan være at den, der ikke er hurtigløber, til gængæld er en fantastisk skuespiller. Vi vil gerne vise børn, at alle er gode til noget, og at vi ofte er gode til noget forskelligt.

Som et værktøj til at finde på aktiviteter, der kommer bredt rundt i alle afkroge af menneskets udvikling, har Det Danske Spejderkorps udarbejdet udviklingskompasset. Det indeholder seks områder, som man kan lade sig inspirere af, når man planlægger aktiviteter og forløb hen over året.

Artiklen er skrevet med udgangspunkt i rapporten ‘Udviklingskompasset - Ny viden om milepæle og redskaber til udvikling af børn og unge i DDS’ fra 2015.

Hvis du vil læse hele rapporten, kan den findes på: dds.dk/sites/default/files/2017-03/ DDS-rappport-Udviklingskompasset.pdf

FØ L E L S E R

ÅN

S

om spejderleder har du et ansvar for at skabe nogle gode og trygge rammer for børnenes udvikling. Det kræver god og omhyggelig planlægning, og det kræver, at du holder øjne og ører åbne og er opmærksom på, om alle spejderne trives og udvikler sig i en positiv retning - individuelt og som fællesskab.

Udvikling hos et barn kommer i mødet mellem en parathed hos barnet og de muligheder, der er omkring barnet. Paratheden kommer løbende - blandt andet ved hjernens og kroppens udvikling - mens mulighederne i omgivelserne i høj grad er de voksnes ansvar.

Det er os som ledere, der skal skabe sjove, spændende og sikre rammer for udvikling.

INT E

DEN GODE MIKROGREN

UDVIKLINGSKOMPASSET

Udviklingskompasset – de seks områder for udvikling Udviklingskompasset indeholder seks områder for menneskelig udvikling, som alle er lige vigtige.

• Følelser • Åndelig • Social • Intellektuel • Fysisk • Identitet I det følgende kan du se, hvad de forskellige områder betyder for jer som mikrospejdere.

Social Hvad kan vi sammen?

Fysisk Hvad kan jeg med min krop?

Mikrospejderen kan rent udviklingsmæssigt se ud på mange forskellige måder. Det kan de, fordi de er i en markant kognitiv udviklingsperiode, hvor hjernen begynder at arbejde på en ny og mere sammenhængende måde. Det er ikke til at sige, hvornår i mikroalderen det sker, men det sker som regel mellem de er seks og otte år.

På det følelsesmæssige område sker der mange ting, og barnet er tæt på sine følelser. Som leder skal man derfor vide at de ting, der sker, og de ting, man gør, opfattes i et følelseshav før alt andet. Det betyder også, at mikroerne begynder at kunne føle og forstå, før de handler.

På det sociale område begynder mikrospejderne at frigøre sig fra sig selv og ser, at der er andre mennesker end dem selv. De arbejder med at finde en plads i fællesskabet, og deres kammerater og gruppe bliver endnu vigtigere.

Som mikroleder kan man få meget ud af at arbejde med rollemodeller og vise spejderne, hvordan man lytter, tager hensyn og giver hinanden plads og indflydelse.

Det er i mikroalderen, at børn har allersværest ved at sidde stille. Paradoksalt nok er det også i denne periode, at de skal starte i skole og lære at tøjle kroppens impulser. Det er derfor supervigtigt, at vi ikke laver for mange stillesiddende aktiviteter med mikrospejderne. De skal ud at mærke kroppen, og se hvad den kan. Det er også i denne alder, at mikroerne virkelig kan begynde at tænke i påklædning, samt mærke og handle på når de eksempelvis er for kolde eller våde.

Dannelsesmål for mikrospejdere og deres følelsesliv • Jeg trøster andre, hvis de er kede af det • Jeg kan tale om konflikter, hvis jeg får hjælp af voksne • Jeg kan tage imod hjælp fra de voksne, når følelser er svære Mærker, der kan bruges til at arbejde med følelser: • En god kammerat • Stjernekigger • Cirkusartist

Åndelig Hvad tror jeg på?

Børn i mikrospejderalderen er ofte filosofisk anlagte og beskæftiger sig gerne med livets store spørgsmål. Det kan være om liv og død eller om universet og dets oprindelse. Det hænger sammen med en udvikling af hjernen og dens to halvdele, der begynder at arbejde bedre sammen.

Man kan fint lave aktiviteter, hvor børn udforsker, hvad andre mennesker er for nogle. For eksempel kan man arbejde ud fra ideen om, at en fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt, eller at alle mennesker er gode til et eller andet.

Dannelsesmål for mikrospejdere og det åndelige • Jeg stiller spørgsmål, når der er ting i min verden, som undrer mig.

• Jeg er nysgerrig på naturen og verden omkring mig • Jeg stiller mig nysgerrig over for mennesker, jeg møder Mærker, der kan bruges til at arbejde med det åndelige: • Spis naturen • Stjernekigger

Dannelsesmål for mikrospejdere og det sociale • Jeg løser min del af de fælles opgaver • Jeg er glad, når alle er med • Jeg forstår, at vi opfører os forskelligt • Jeg accepterer flertallets beslutninger • Jeg deltager i dialog og fortæller om mine meninger Mærker, der kan bruges til at arbejde med det sociale: • En god kammerat • Vandremærker

Intellektuel Hvordan tænker jeg nyt?

Der sker i mikrospejderalderen en enorm udvikling af hjernen. Den største og mest markante udvikling er, at børn i alderen går fra at kunne tænke i dele til at tænke i helheder. De begynder at kunne forudsige konsekvenser, og de kan se sammenhænge mellem årsag og virkning.

Det betyder ikke, at de er abstrakt tænkende - måske snarere tværtimod.

Mikroerne har brug for konkrete oplevelser og hændelser - det er learning by doing.

Dannelsesmål for mikrospejdere og det intellektuelle • Jeg vil gerne hjælpe med at løse problemer • Jeg bruger flere materialer til at skabe noget konkret • Jeg lever mig ind i fantasirammer • Jeg mærker, at jeg lærer ved at bruge kroppen og sanserne Mærker, der kan bruges til at arbejde med det intellektuelle: • Sansekender • Hulebygger

Dannelsesmål for mikrospejdere og det fysiske • Jeg kender mine sanser og prøver dem af • Jeg vil gerne bevæge mig • Jeg mærker og reagerer på mine basale behov • Jeg ved, hvad der er sundt og usundt

DEN GODE MIKROGREN

Følelser Hvordan har jeg det?

Mærker, der kan bruges til at arbejde med det fysiske: • Vandremærker • Klar dig selv • Cirkusartist

Identitet Hvem er jeg?

Børn i alderen er meget optagede af den eller de grupper, de er en del af, hvor også det at have venner bliver en vigtig del af deres selvbillede. De forstår, når de har venner, og de forstår, når de ikke har det.

Patruljearbejdet, vi laver som spejdere, kan derfor være en rigtig god ramme for mikrospejdere, hvor man også kan arbejde med de kendetegn, der er ved en gruppe eller patrulje frem for en anden.

Mikrospejderne begynder desuden at kunne beskrive sig selv, og hvordan de er set udefra. Det er også en periode med store forandringer i “hvem er jeg” – alene fordi de vokser og forandrer sig meget rent fysisk.

Dannelsesmål for mikrospejdere og identitet • Jeg forstår mere og mere, hvad der er rigtigt og forkert som spejder • Jeg ved, hvornår jeg er en god kammerat • Jeg ved, hvad jeg er god til • Jeg kan spørge om hjælp, når jeg er usikker • Jeg ved, hvad der gør mig glad • Jeg kan lytte og forstå en besked – og gøre hvad der bliver bedt om.

Mærker, der kan bruges til at arbejde med identitet: • En god kammerat • Klar dig selv • Stjernekigger

11

KILDE MEHLERS RAPPORT

DEN GODE MIKROGREN

MEDBESTEMMELSE

MEDBESTEMMELSE FOR MIKROER I Det Danske Spejderkorps udvikler vi hvert år børn og unge til voksne, selvstændige mennesker. En af grundende til, at vi formår dette er, at vi fokuserer på medbestemmelse, fra spejderne er små, mener Grethe Skelgaard, som er leder i 1. Glostrup Gruppe.

TEKST GRETHE SKELGA ARD, 1. GLOSTRUP GRUPPE FOTO MADS HØGSTEDT DANQUAH OG MORTEN HATTING VOLTELEN

E

12

n af grundpillerne for spejderarbejdet er “Børn leder børn og unge leder unge”. Det er blandt andet det, der gør Det Danske Spejderkorps og den verdensomspændende spejderbevægelse helt unik.

Hvis børnene skal lære dette, sker det kun, hvis de har en vis grad af medbestemmelse helt fra starten. Derigennem får de en øget demokratiforståelse, de lærer at argumentere for deres meninger og at lytte til andres. De er medansvarlige for deres egen læring og lærer, hvordan de kan søge ny viden.

Medbestemmelse for egne aktiviteter er desuden altid vigtig, fordi børnene på den måde føler sig inkluderet i aktiviteten, tager ejerskab over den og kan se det meningsfulde i den.

Medbestemmelse betyder ikke, at den voksne fuldstændigt slipper tøjlerne og lader mikroerne styre det hele. Det er en proces, hvor børnene hen ad vejen lærer, at med medbestemmelse følger et ansvar.

Det handler om de demokratiske processer, hvor børnene skal lære at være i dialog og give plads til hinanden, og hvor de ikke kan bestemme det hele selv.

Hvordan medbestemmelse?

Børnemøde som eksempel En af metoderne til at implementere medbestemmelse er de såkaldte børnemøder.

Et børnemøde er et møde, hvor børnene, deres idéer og deres meninger er i spil. Børnemødet kan være med til at øge børnenes demokratiforståelse, lære dem at lytte til hinanden og argumentere for egne idéer.

Rent praktisk foregår et børnemøde på den måde, at spejderne er de primære aktører,

mens lederne er deres sekretærer, som sørger for, at alle børn har mulighed for at komme til orde.

En god idé til et børnemøde er, at lederne på forhånd har besluttet det kommende emne til de næste par møder – for eksempel at møderne skal underbygge det punkt i spejderloven, der handler om, at man skal være en god kammerat.

Til mikromødet skal lederen fortælle om emnet, hvortil spejderne skal brainstorme over, hvad der kan laves og undersøges omkring dette emne. Det er dog en god idé, at lederne på forhånd har nogle idéer i ærmet i starten af processen, mens spejderne lige lærer, hvordan de kan bruge børnemøderne.

Når spejderne er begyndt at komme med

Når medbestemmelsen ikke fungerer Nogle gange fungerer medbestemmelsen ikke. Når man kender tegnene, er det egentligt meget tydeligt at se, når børnene ikke føler sig hørt.

De bliver urolige og er svære at fastholde, og de forstyrrer hinanden. Dette betyder, at man som voksen skal være meget lydhør overfor børnene. Dog er et enkelt uroligt barn ikke ensbetydende med, at alle de andre spejdere ikke føler sig hørt. Men er der flere børn, der reagerer på samme måde, så er man nødt til at kigge på sin egen måde at lede mødet på.

deres ideer, er ledernes vigtigste opgave at skrive forslagene op og sørge for, at alle kan komme til orde. Når spejderne er færdige – eller når lederne vurderer, at der ikke længere bliver tilføjet nye ideer - læses alle forslagene op.

Nogle af forslagene kræver muligvis en uddybning af den spejder, der har foreslået det. Dernæst skal der tales om, at nogle af forslagene måske slet ikke er mulige at gennemføre, ligesom nogle andre forslag måske kan blive mulige, hvis man modificerer dem lidt. Lederne skal i denne proces stille sig åbne for nytænkning, for børn er som regel meget løsningsorienterede. I denne proces har alle et medejerskab af aktiviteterne og kan være med til at videreudvikle ideerne.

Til sidst stemmes der om forslagene. Det kan for eksempel gøres ved, at alle, der vælger A, går til det store træ, mens alle der vælger B går til flagstangen.

Lederen kan vedtage visse ideer på forhånd, hvis der er forslag, der ikke er til diskussion og skal med. Det kunne for eksempel være noget, der er nødvendigt for at tage et givent forløbsmærke, eller noget der har spejderformålet og Spejdermetoden for øje.

Lege og medbestemmelse Lege er oplagte til at øve medbestemmelse.

Man kan lave en kultur, hvor patruljerne på skift står for en leg til møderne. At tale om hvilken type leg, der bedst egner sig til dette, er lidt vanskeligt. I starten vil det oftest være de mere spontane lege, der duer, samt lege, der ikke kræver remedier. Men jo mere mikroerne er vant til at stå for disse lege på skift, jo større krav vil de også stille til sig selv.

I stort set alle lege er der tale om at tage hensyn, få alle med og have det sjovt. Rollelege ligger lige til højrebenet, når vi taler om at øge børns medbestemmelse. De karakteriseres ved, at børnene i et eller andet omfang påtager sig en rolle. Dette kan bruges i lege, hvor man for eksempel ønsker at have fokus på at være en god kammerat. Her kan man gennem rollespil bede mikroerne om at illustrere enten noget, der går godt, eller noget der går skidt. Dog er det altid en god idé at være åben over for, hvad spejderne foreslår.

14

DEN GODE MIKROGREN

TIPS OG TRICKS TIL SUCCESAKTIVITETER

TIPS OG TRICKS TIL SUCCESAKTIVITETER At være ude altid Noget af det, jeg værdsætter mest i vores gruppe, er, at vi altid er ude. Og når vi siger altid, mener vi det. Alle spejdermøder foregår udendørs i en skov, hvor vi har en lille hytte med to toiletter og et lille køkken.

Vi har rigtig god erfaring med at være ude med vores mikroer. Spejdernes forældre skal lige vænne sig til at klæde deres børn på til at være udenfor, men når der er styr på det, kan alt lade sig gøre. Jeg kan kun anbefale at rykke lidt flere af grenens spejdermøder udendørs og eksperimentere med det. På den måde kan I finde det format, som passer til jeres afdeling.

Desuden afholder vi ikke spejdermøder i løbet af ugen. Vores spejdermøder ligger enten hver anden lørdag eller søndag. Når vi mødes med 14 dages mellemrum, har vi til gengæld tre timers spejdermøder, hvor vi har masser af tid til at gennemføre sjove og spændende aktiviteter, og hvor vi har mulighed for at komme mere i dybden med forskellige emner.

Brug forældrene Noget, vi har rigtig god erfaring med, er at inddrage spejdernes forældrene. Vi har et fast koncept, som vi kalder for ‘forældrehjælper’ i modsætning til ledere. En forældrehjælper deltager på lige fod med lederne i de enkelte spejdermøder, men er ikke med til det forberedende arbejde. Det vil sige, at forældrehjælperen kun bruger den tid på spejdermødet, som et spejdermøde reelt varer.

Ved inddragelse af forældre er det vigtigt at bruge dem på en god måde, der både motiverer og fastholder dem.

Jeg har ofte mødt en forældrehjælper, som siger, at de jo ikke ved så meget om spejderarbejde. Her er det vigtigt, at du som leder instruerer forældrehjælperen i den forestående opgave og bakker op undervejs.

Herudover kan du fortælle, at det vigtigste for at være en god spejderleder er, at man tager sine spejdere alvorligt og giver dem plads til at prøve sig selv og hinanden af. Man er ikke en dårlig leder, bare fordi man ikke kan tænde et bål.

For nylig stod vi i den ene af vores mikroafdelinger og havde brug for nogle flere hænder til gennemførelsen af spejdermøderne.

Derfor skrev vi ud til mikroernes forældre:

Succesaktiviteter er på sin vis individuelle, og fordi en særlig aktivitet virker i den ene gruppe, er det naturligvis ikke ensbetydende med, at den virker i alle andre. Alligevel har mikroleder Ulrik Ankergren skitseret nogle af de aktiviteter, som altid ender ud som succeshistorier for hans mikrospejdere.

TEKST ULRIK ANKERGREN, KØGE SPEJDERNE FOTO MADS HØGSTEDT DANQUAH OG MORTEN HATTING VOLTELEN

Vi skriver til jer vedrørende det at være forældrehjælper. Vi står og har behov for lidt flere voksenhænder til nogle af vores spejdermøder, og vi vil derfor høre, om det er noget, I kunne tænke jer at hjælpe med til. Man kan være forældrehjælp på to måder: 1.

2.

Deltage fast hver gang.

Deltage en eller flere gange.

Som forældrehjælper skal man ikke forberede noget eller deltage i planlægning mv. Man skal blot møde op til samme tid som spejderne. Så vil vi ledere “bruge” jer ved forskellige opgaver med spejderne mv. Der er ingen krav om at have det mindste kendskab til spejderverdenen.

Vi var meget overvældede over tilbagemeldingerne. Vi blev rent faktisk nødt til at udvælge nogle af forældrene, for hvis de alle kom, ville vi til nogle af møderne stå med ni voksne til 20 spejdere. På den måde blev for få hænder pludselig til et luksusproblem.

Denne tilgang til forældrehjælp kan også være en god måde at rekruttere nye ledere på, da man kan opnå et godt kendskab til den enkelte forælder og derved få ledere, som passer ind i afdelingen eller gruppen.

DEN GODE MIKROGREN

TIPS OG TRICKS TIL SUCCESAKTIVITETER

Valgmuligheder giver medbestemmelse For et par år siden ønskede vi at prøve at gøre spejdermøderne lidt anderledes. Vi sad og skulle planlægge et halvt års spejdermøder for vores mikroer, og det bliver altid gjort i fællesskab for de to mikroafdelinger. Vi blev enige om at lave temaet ‘Spejder i middelalderen’. Resultatet blev, at vi sammensatte syv aktivitetskasser, som var: • Middelaldertøj • Snor • Snitte • Leg • Træ- og lerperlebrænding • Skjold og andet tilbehør • Middelalderurter og kost De syv aktivitetskasser skulle så danne grundlag for alle vores spejdermøder. Måden, som vi afholdt spejdermøderne på, var, at vi f.eks. havde tre af aktivitetskasserne fremme ved et spejdermøde. Så kunne patruljerne “shoppe” rundt mellem det, de havde lyst til.

Der var også plads til fri leg. Denne måde at gøre det på fungerede rigtigt godt, for der var altid en af aktiviteterne, som spejderne gerne ville. Så den enkelte spejders engagement var drevet at lyst, og vi undgik derfor at “presse” spejderne til at lave noget meget bestemt. Dette resulterede i spejdermøder nærmest uden konflikter, og uden spejdere som drev rundt og gav udtryk for at kede sig. Principperne ved denne tilgang kan du overføre til et andet tema og udforme aktivitetskasser til dette.

En aktivitet, der altid virker En aktivitet, som altid virker hos os, er at få fat i vildt, en jæger har skudt. For nylig var vi heldige at få fat i en hare og en and. Da vi først skulle bruge vildtet to uger senere, kom haren og anden en tur i fryseren, uden at vi gjorde noget ved dem. Et par dage inden dyrene skulle bruges, blev de taget ud af fryseren, så de var klar til spejdermødet. I en e-mail, som vi altid sender til spejderne og forældre, nogle dage før vi skal mødes, havde vi fortalt spejderne, at vi skulle partere vildtet. Inden spejderne ankom, havde vi hængt haren og anden ned fra nogle rafter.

Alene den reaktion, man får fra spejderne, når de ankommer, er helt fantastisk. Mange af dem havde været meget spændte på at se en hel hare. Her lader vi spejderne røre og mærke på dyrene alt det, de vil, men selvfølgelig med respekt for vildtet.

45 % af danskerne ville sige ja til at være frivillige – hvis bare de bliver spurgt.

KILDE SFI-UNDERSØGELSEN “UDVIKLINGEN I FRIVILLIGT ARBEJDE 2004-2012”

17

Efter opstart parterede en af lederne vildtet sammen med spejderne. Her kan spejderne få lov til at mærke og røre ved alt, såsom afklippet hareben eller hjerte, ligesom de også kan kigge ind i andens mund. I starten er spejderne tilbageholdende, da mange ikke er vant til at se hele, døde dyr. Men det varer ikke længe, så tager nysgerrigheden over, og så bliver der udforsket.

Når vildtet er parteret, bliver der lavet mad ud af det på bålet. Her hjælper mikroerne til med at snitte grøntsager. Mens det hele står og småsimrer, laver vi en anden aktivitet. Som afslutning spiser alle en fantastisk vildtgryde, hvor spejderne har været med i hele processen fra et dødt dyr, til at de spiser en lækker omgang mad. En fantastisk aktivitet, hvor det er muligt at give spejderne en god forståelse for, hvor andebrysterne nede i supermarkedet egentlig kommer fra.

Et eksempel på et skema kunne ligne følgende: Emma, 18 år

FORSKELLIGHED ER EN STYRKE I MIKROLEDELSEN Der findes ikke en enkelt opskrift på den gode ledelse i mikrogrenen – der findes mange, og de kan være meget forskellige fra hinanden. Men en god tommelfingerregel er, at forskelligheder komplimenterer hinanden – særligt når man har samme mål for øje: At udvikle spejderne og give dem en masse fede oplevelser.

18

Jakob, 34 år

• Far til en mikrospejder.

• Har selv været spejder for 18 år siden.

• Elsker at lave mad og har taget bålmad til sig som sit hjertebarn.

• Har masser af ro og overblik, samt en kraftig stemme, der kan samle spejderne på 0,5.

• Er ikke så god til små sysler og kan ikke finde meget engagement i det.

Mette, 40 år

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

Vil du vide mere om samarbejde i grenen, kan du læse ‘Den gode gruppe’, som kan købes i Spejder Sport.

• Gymnasieelev og klanspejder.

• Har været en del af gruppen, siden hun selv var i mikroalderen.

• Elsker alt spejderarbejde lige fra raftebygning til de vildeste knob.

• Er god til at finde på lege ud af det blå og sætte ting i gang.

• Har ikke så stort overblik, men er vild med at være lidt over det hele.

S

om mikroledelse er det en god idé at være åben omkring ens forskellige styrker og kompetencer. For selvom én leder ikke kan det hele, kan vi enormt meget i fællesskab, når vores egenskaber bliver lagt sammen.

Ledere med forskellige kompetencer skaber ofte et mangfoldigt spejderarbejde, som sikrer tilbud og udviklingsmuligheder på mange forskellige områder. Forskellighederne kan helt faktuelt være i alder, køn og spejdererfaring, men også i færdigheder, interesser og egenskaber.

Helt konkret kan en ledergruppe på et ledermøde lave en kort gennemgang af ledernes profiler og på den baggrund lave et lille skema. Det kan desuden være et godt redskab, som nye ledere kan bruge til at få styr på, hvem der kan hvad.

• Mor til en juniorspejder.

• Har aldrig selv været spejder, men blev leder, dengang hendes datter startede som mikro.

• Elsker at være kreativ og være med til at skabe ideerne sammen med spejderne.

• Er meget pædagogisk, en stor støtte for mikroerne og er god til at tackle konflikter mellem spejderne.

• Er ikke god til at være den bestemte og “sure” leder.

Bo, 55 år

• The grand old man i gruppen, der kender alt og alle.

• Har været spejder altid og lægger meget tid i spejderbevægelsen.

• Elsker vandreture, simpelt friluftsliv og kan bygge alt af ingenting.

• Er struktureret, samt god til at tænke Spejdermetoden og -værdierne ind i spejderarbejdet.

• Er ikke så god til at tænke pædagogiske redskaber ind i spejderhverdagen.

DEN GODE MIKROLEDELSE

Interesse skaber motivation Når et forløb planlægges, kan det være en god idé at fordele ansvaret mellem lederne i mikroledelsen – men ikke det hele. Ved hvert forløb er det nemlig en god idé at vælge én leder, som agerer tovholder på forløbet.

Det giver lederen ejerskab og skaber god energi. Den ansvarlige leder kan uddelegere opgaver til de andre ledere – for eksempel at sætte en leg i gang, handle ind, stå på post osv. Både spejdere og ledere vil opleve, at de ved, hvem der har overblikket, og dermed hvem der tager den endelige beslutning.

Det kan være en fordel at blive klar over hinandens interesser, inden man deler kommende forløb mellem sig i ledergruppen.

Ofte kommer de gode forløb nemlig af, hvad hver enkelt leder interesserer sig for, fordi motivationen ofte er et nøk større, når man beskæftiger sig med noget, man finder interessant, er god til eller gerne vil lære mere om. Det kan derfor være en rigtig god idé at planlægge forløb ud fra, hvad hver leder især synes er spændende.

Hvis én i ledergruppen har en indre kok gemt i maven, kan det være, at han skal stå for et forløb, der kredser om mærket ‘Spis naturen’, og hvis én anden leder er fascineret af stjerner og universet, kan det være, at hun skal stå for mærket ‘Stjernekigger’. Interesse og motivation er til gavn for både ledere og spejdere.

Og det gælder selvfølgelig også den anden vej: For hvis ingen har lyst til at være ansvarlig for mærket ‘Sansekender’ eller ‘Skattejæger’, skal I undlade at foreslå de mærker som nogen, mikrospejderne kan tage fat på.

Hverken spejdere eller ledere får noget ud af lave et mærkeforløb, som er skabt på et demotiveret grundlag. Hvis I i ledergruppen alligevel synes, at et givent mærkeforløb er særligt vigtigt for jeres mikroer, så kan I spørge ledere fra resten af gruppen, om der en nogen, der har lyst til at være gæsteledere på et forløb i jeres gren.

Vil du læse mere om ledelse i Det Danske Spejderkorps, kan du læse ledelsesprincipperne på dds.dk.

Tryghed og samvær En god mikroledelse er også én, der er afklaret omkring, hvordan vi tackler de svære situationer, der kan opstå til spejder. Skal vi lykkes med at skabe et trygt miljø, hvor spejderne kan udvikle sig, kræver det sunde og meningsfulde relationer. Det betyder, at vi som ledere lytter til mikroerne, og at vi er klar til at skride ind over for eksempelvis mobning og grænseoverskridende adfærd.

Gør det derfor til en vane, at mikroledelsen – gerne sammen med resten af ledergruppen – regelmæssigt genbesøger korpsets samværspolitikker og tryghedsvejledning og herudfra tager en snak om, hvordan vi skaber sunde fællesskaber, hvor børn, unge og voksne trives. I denne forbindelse er der bl.a. udviklet en række dialogkort, som er ideelle at gennemgå som ledergruppe.

Se mere på dds.dk/tryghed

DEN GODE MIKROGREN

En mikroledelse med forskellige profiler har rigtig gode muligheder for at lave spændende, udfordrende, lærerigt spejderarbejde, hvor mikroernes behov for udvikling samtidig understøttes.

Men en lederkombination kan også se helt anderledes ud! Langt de fleste sammensætninger har rigtig gode forudsætninger for godt spejderarbejde – for ingen kan alt, men alle kan noget, og til sammen kan vi rigtig meget.

Lige meget hvad er det i hvert fald et godt redskab at kortlægge egne og hinandens profiler, så alles ressourcer bliver brugt på den allerbedste måde i en spejderkontekst.

Det giver det bedste udgangspunkt for planlægning af mikroarbejdet.

DEN GODE MIKROGREN

FRILUFTSLIV OG NATUR I BØRNEHØJDE Naturen er en fantastisk ramme for møder, aktiviteter og ture. Tilmed giver naturen rum til mange børn - og mange forskellige børn. Men hvordan skal vi egentlig bruge den, og hvorfor er friluftsliv så enormt vigtigt for vores mikrospejdere?

TEKST DIETER TOFTKJÆR, NATURVEJLEDER FOTO MADS HØGSTEDT DANQUAH OG MORTEN HATTING VOLTELEN

20

Børn, der dyrker friluftslivet som små, vil også nyde det mere som voksne!

F

or mange mennesker er naturen et af de fedeste steder at være. Der er højt til himlen, der er plads til at være sig selv og plads til fordybelse. Der er rolige aktiviteter og vilde aktiviteter. Modsætningerne mødes i naturen, og det er lige præcis det, der gør, at naturen har de ideelle rammer for mikrospejderne, som allerede er begyndt at få mange forskellige interesser og lyst til at lave forskellige aktiviteter i naturen.

Naturen og friluftsliv er den primære arena for det at være mikrospejder, og som mikroleder er naturen din bedste allierede i at skabe gode og varierede spejderaktiviteter. I naturen opstår mange af aktiviteterne helt af sig selv, idet skov, krat og strand indbyder til aktivitet.

For børn i mikrospejderalderen er naturen unik rent læringsmæssigt, fordi den er med til at styrke sanser og motorik, ligesom børn får udviklet deres mentale og fysiske kunnen, mens de befinder sig i naturen. Og selvfølgelig må det heller ikke underkendes, at mikrospejdere også får en kæmpestor glæde ud af at være i det fri.

Når nysgerrigheden spirer Mikrospejdere er 6-8 år. I denne alder har de allerede lært at være i deres krop og lært at bruge kroppen rent fysisk. Børn i mikrospejderalderen er derfor klar til også at udvikle sig rent kognitivt. Det kan mærkes ved, at de er helt vildt videbegærlige og nysgerrige på deres mentale kunnen. Det er derfor vigtigt, at de stimuleres på det punkt, så de får en større bevidsthed om den verden, de er en del af. Her er naturen en fantastisk medspiller, fordi den lægger op til samtaler om alt fra biller, fugle og skovens dyr over vejr- og naturfænomener og videre til træer, frugter, buske og bær. Vær ikke bange for at fortælle og tale med spejderne om mange forskellige emner – når børn rammer de 6-8 år, har de et større forståelsesgrundlag, som danner base for, at ny viden sidder endnu bedre fast end i deres tidligere år. Og husk, at gentagelser er en gave i sig selv!

Børn i mikospejderalderen undersøger naturen, fordi de er nysgerrige på, hvordan den fungerer, og de begynder at kunne danne byggestenene til en forståelse af, hvorfor verden ser ud, som den gør.

Samtidig begynder børn i mikrospejderalderen at være interesserede i bestemte fysiske aktiviteter, såsom snitning, klatring eller fangelege, hvor det tidligere i livet har været mere tilfældigt, hvad de har taget sig til.

Små børn kan sagtens lave friluftsliv – ofte er de endda bedre til det end voksne. Det skyldes deres nysgerrighed og evne til at prøve sig frem. Nogle børn kan tilsidesætte deres behov i længere tid end voksne, da de ofte bliver meget optagede eller fordybede i det, de laver. Ofte behøver børn ikke et egentligt formål med at være ude i det fri – netop det er formål nok i sig selv. Hvis børn er mætte, tørre og varme, så kan de være ude en hel dag uden problemer.

Naturen er den perfekte læringsramme For børn i 6-8-årsalderen skal alt helst skæres ud i pap, og ny information skal helt ned i børnehøjde og være så lavpraktisk som muligt.

Der findes en remse, der lyder: “Det, jeg hører, glemmer jeg. Det, jeg ser, husker jeg.

Det, jeg gør, forstår jeg”. Ordlyden stemmer rigtig godt overens med, at vi i Det Danske Spejderkorps arbejder med metoden ‘learning by doing’, hvilket virker rigtig godt hos børn. Og som ledere skal vi huske, at spejderne kan meget mere, end vi regner med.

Hvis man vil op ad videnstrappen med børn i den alder, så bliver man nødt til at starte på det nederste trin og tage turen derfra.

Naturen sætter de perfekte rammer for arbejdet med den sproglige stimulans, når der tales om abstrakte emner som for eksempel naturfænomener. Her bliver børnene i højere grad nødt til at lede efter ord, de endnu ikke har styr på, i forhold til når de læser i en læsebog, hvor teksten allerede er givet til dem på forhånd.

Omkring en fjerdedel af alle danske børn er i deres første år ikke blevet støttet nok rent motorisk, og de skal derfor hjælpes til at arbejde med kroppens stimuli. Her er naturen den allerbedste læremester. Jo mere børn klatrer i træer, roder i mudder og mærker på regnormene i jorden, jo bedre er det for deres kropslige udvikling, fordi flere sanser bliver stimuleret.

Børn i 6-8-årsalderen skal udfordres motorisk og med deres sanser, for jo mere de træner disse ting som små, jo bedre et kropsligt fundament har de at bygge videre på fremover. Kroppen skal resten af livet holdes i gang, ellers visner den.

Børn og unge i naturen Børn og unge får for få naturoplevelser I 2018 viste en undersøgelse blandt de 2-15-årige, at: 50 % aldrig havde gået en tur i mørke.

66 % aldrig havde overnattet udenfor.

70 % aldrig havde sejlet i kano, kajak eller robåd.

90 % aldrig havde været på hverken vandre- eller cykelferie i Danmark.

Som leder er det ikke altid nødvendigt at have en klar plan med faste udendørsaktiviteter, når I er i det fri. For hvis I som ledere ikke har fundet på noget at lave, så skal børnene helt sikkert nok selv finde på noget.

Hvis I som ledere ikke har det store planlagt, men alligevel gerne vil sætte noget struktur på mødet, kan naturen være en nem medspiller. For eksempel kan I hurtigt finde på tre aktiviteter, som foregår i naturen, som patruljerne kan shoppe rundt imellem. Derved kan spejderne selv vælge, om de for eksempel vil save brænde under overvågning, finde kviste eller lede efter smådyr i skovbunden. På den måde undgår I voksenstyret leg, men sætter stadig nogle rammer for spejderarbejdet.

Fordele ved at være ude • Mindre larm giver mindre skældud.

• Flere muligheder for forskellige børn: Det er okay at løbe omkring og være lidt vild, men der er også plads til mere stille sysler.

• Naturens indtryk giver energi til et krævende hverdagsliv for spejdere og ledere.

• Naturen byder på ‘learning by doing’ helt af sig selv.

• Det bliver en vane at være ude, og pludselig vil spejderne helst vil være udenfor.

Udfordringer ved at være ude • Det kræver den rigtige påklædning, hvilket kan være dyrt. Informer spejdere og forældre om alternativer som DBA.dk, Trendsales, genbrugsbutikker og Facebook-grupper som “Friluftsloppen”. Det er sejt og bæredygtigt at købe brugt. Husk også, at Spejder Sport giver rabat til spejdere.

• Det danske vejr er omskifteligt og kræver hurtig tilpasning.

• Det kan være svært at holde varmen under stillesiddende aktiviteter. Tænk derfor i lege, siddeunderlag og varme drikke.

21

KILDE FRILUFTSRÅDET

50 % aldrig havde klatret højt op i et træ.

Den dybe tallerken skal ikke opfindes hver gang

DEN GODE MIKROGREN

Accepter grove løg og husk legen

MADLAVNING I MIKROHØJDE For nogen spejderledere kan det virke fuldkommen banalt at slippe tøjlerne løs og overlade hele måltidet til en gruppe mikrospejdere. Men for andre er det ikke altid nemt. Her giver kokken Amalie Ørsted fra ‘Haver til maver’ sine bud på, hvordan man bedst muligt inddrager børn i madlavningen, og hvilke tips og tricks hun har til en succesfuld proces fra planlægning til mætte maver.

FOTO MADS HØGSTEDT DANQUAH OG MORTEN HATTING VOLTELEN

Gode grøntsager

22

Der er er mange gode grøntsager, men her et udvalg, der kan bruges bredt: • Squash er overraskende godt – både rå, grillet eller i gryderetter.

• Spids-, hvid- og rødkål er billigt, sprødt og lækkert.

• Knoldselleri og rødbeder kan bages i bål, hvilket giver fantastisk smag.

• Kartofler kan bruges i gryderetter, til sovs og supper.

L

ørdag formiddag og weekendens spejdertur står for døren.

Det hurtige indkøb i det nærliggende supermarked klares, inden I mødes i hytten. Menuen består af en klassisk gryderet, der er nem at lave over bål af et par ledere, hvorefter den skal serveres for spejderne lørdag aften.

Dette scenarie er der sikkert mange spejderledere, der kan nikke genkendende til. Men med få justeringer kan det være spejderne selv, der står for planlægning, indkøb og madlavning. Børn kan nemlig rigtig godt lide at lave mad. Hovedingredienserne til at få det til at lykkes er at give børnene ansvar, tro på projektet, have tålmodighed og fokusere på deres samarbejde, mener kokken Amalie Ørsted fra “Haver til Maver”.

Madlavningsglæde smitter Amalie Ørsted har gennem de sidste fem år arbejdet med at inspirere børn til at lave mad fra bunden og finde glæden i det.

“Det er vigtigt, at du som voksen går til projektet med madlavningsglæde. Din glæde og tro på at give ansvaret videre er vigtig for at få børn og unge til at synes, at det er

sjovt og spændende at lave mad. Hvis vi som voksne tager for meget styring, forsvinder børnenes fokus hurtigt. Min erfaring er, at man når længst ved at prøve at inddrage børn på en ligeværdig måde. Det vil sige, at det, de byder ind med, bliver taget alvorligt.

Det kan være alt fra ideer og planlægning til snitning af løg og tilsmagning af retten.

Det gælder om at acceptere grove løg i et langsomt tempo, da børn ikke nødvendigvis skærer dem så fint og så hurtigt, som du kan.

De kan skære dem, som de kan.”

Ting tager tid En faktor, der ofte kan spænde ben for at inddrage spejderne i madlavningen, er tid. Det er hurtigere og nemmere, at spejderlederne står for maden, og så kan spejderne også have fokus på andre aktiviteter i løbet af dagen. Det er i følge Amalie Ørsted en tilgang, der kan give rigtig fin mening - bare ikke hvis man vil lave mad med børn. Her er tid og fokus helt afgørende for sjov madlavning.

“Madlavning med børn er klart sjovest for alle, når der er tid til at lave den. Så hvis man vil have gode oplevelser med madlavningen, skal man afsætte den fornødne tid. Som spejderleder kan man stille sig selv og sine medledere spørgsmålet, om madlavningen er vigtig for jer som gruppe? Hvis det er en vigtig aktivitet, så husk at afsæt tid til den.”

Roller og leg “Når vi arbejder med børn og madlavning i regi af “Haver til maver”, inddeler vi dem altid i hold og arbejder med at tildele forskellige roller på holdet. Vi har rigtig god erfaring med en køkkenchefrolle, der holder overblikket, og som i samarbejde med resten af holdet kan uddelegere de enkelte opgaver: Alt fra bålansvarlig, der skal samle brænde, tænde bål og holde styr på varmen, til et snittehold som skal forberede grøntsager, og igen til et borddækningshold, der skal dække bord og pynte op. Det at spise i flotte omgivelser og anrette maden lækkert betyder en masse for den samlede oplevelse.”

Den voksne rolle er ifølge Amalie Ørsted også vigtig, da alle aldersgrupper har brug for støtte og vejledning, men med respektfuld distance.

“Hvis man blander sig for meget, mister børnene hurtigt interesse og fokus. Det er derfor vigtigt, at de føler ansvar for at få hele

Gode retter at lave sammen, der indeholder processer, som mange hænder kan hjælpe med: • Nudelsalat med masser af grønt.

• Bagte kartofler med citronstegt kylling og coleslaw • Råkost med masser af kål, frugt og nødder

MADLAVNING Baden-Powell gav spejderledere det råd, at hvis der var noget, de ville have gjort, så skulle de lade være med at gøre det selv.

Det råd gælder stadig – også i mikrogrenen og også for madlavning. Her kan det dog være en idé at tilføje “men hjælp i stedet dine spejdere med at gøre det”.

måltidet lavet. Det gælder også, når der skal gives plads til kreativitet og fortolkninger af opskriften. Her kan det være en god idé at give plads til, at børnene snakker sammen og kan byde ind med, hvordan en ret for eksempel laves hjemme hos dem. Det er med til at få børnene til at føle et ejerskab for måltidet.

En nem og billig måde at lege med måltidet er tilsmagning med forskellige krydderier.”

En flere timer lang fremstilling af et måltid kan også give behov for, at man planlægger forskellige lege og små konkurrencer undervejs. Det kan være i form af en kimsleg, hvor der skal smages på forskellige råvarer, eller staffeter hvor der skal hentes ingredienser.

“En af de klassiske madkonkurrencer, jeg ofte har med ud til arrangementer med børn, er en råkostdyst. Her får børnene ingredienser til at lave en råkost med dressing, som de så skal servere for en dommer. Det aktiverer kreativitet med valg af råvarer, fremstilling, tilsmagning, pyntning og præsentation, hvoraf mange forskellige roller kan komme i spil.”

Mærker til mikrospejderne, der kan inspirere til madlavning med spejderne: Spis naturen og Sansekender Find flere mærker på dds.dk

23

Vælg de rigtige råvarer Når man vælger at sætte fokus på at gøre madlavning til en aktivitet med børn, er valg af råvarer en vigtig del, da de udgør centrum for processen. Her er grøntsager fantastiske at lege med, skære i og smage på undervejs.

“Som voksen har man en opgave som rollemodel i at tale maden op. Generelt er opskrifter med flere grøntsager mindre kendte end klassiske kødretter, og hvis man vil øge andelen af grøntsager i retterne, så skal man huske at vise interesse og italesætte grøntsagerne positivt. I “Haver til maver” har vi gode erfaringer med ikke at blive for frelste og moraliserende omkring bæredygtighed, men have fokus på at lege det ind. Og så kan man som tommelfingerregel sagtens doble op på grøntsagerne og reducere mængden af kød med 25% i mange af de klassiske retter – og stadig få alle børn med på den. Generelt er børn vilde med at lave mad. Giv dem endelig tid, ansvar og opbakning til projektet. Det er sjovt for både børn og voksne.”

DEN GODE MIKROGREN

PÅ TUR

PÅ TUR MED MIKROERNE Ture er givende for spejdere i alle aldre - også for mikroerne, hvor turene blot skal tilpasses den unge alder. Mikroleder Hanne Riber Skov giver tips og tricks til møderne inden turen og inspiration til specifikke ture med de unge spejdere.

TEKST HANNE RIBER SKOV, PALNATOKE GRUPPE FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

24

A

t tage på overnatningstur med mikroer er en fornøjelse! Det at se hvor meget de vokser ved at være sig selv - i bare 24 timer - er en gave.

Fællesskabet i flokken bliver styrket, og mikroerne finder ud af, hvor meget de kan klare selv. Det er også en vigtig øvelse i at holde styr på sine ting, at træne i at pakke sine ting sammen i sin taske og få soveposen til at være i sit hylster. Og så selvfølgelig også at overvinde frygten for at skulle sove uden mor og far. Alt sammen er vigtige skridt i selvstændiggørelsen af den enkelte spejder.

Derudover lærer mikroerne, på tur, at de ikke altid selv har ret, de lærer at indgå i et fællesskab over længere tid end de 1,5 time, de er til spejder hver uge, og de lærer at tage hensyn til hinanden. Jeg oplever, at kammeratskabet i flokken bliver styrket væsentligt efter en weekendtur.

I min mikroflok tager vi altid på juleweekend med en overnatning i hytte, en sommertur i divisionen med to overnatninger i telt og en sommerlejr med 3-4 overnatninger i telt.

Det vigtigste, du som leder skal huske, er at medbringe en stor omsorg og kærlighed til at bearbejde hjemve ved sengetid - og ekstra soveposer, hvis nogen skulle tisse i posen i løbet af natten. Resten er ikke så vanskeligt og kommer med øvelsen.

→

DEN GODE MIKROGREN

Forberedelse til overnatningstur

Bestikposer På et møde i efteråret laver vi bestikposer. Hver mikro får et stykke stof, som vi laver tryk på af tørrede blade, som vi har samlet i skoven ugen inden (skal opbevares udenfor, for ikke at de bliver sprøde). Tryk stoftrykfarve ud på en tallerken, læg en engangsvaskeklud over, så farven kan sive op gennem hullerne i kluden, og pres så forsigtigt bladet ned i farven og over på stoffet. Det giver en fantastisk flot og personlig bestikpose.

En leder tager stoffet med hjem, stryger det og syr det sammen og laver løbegang til snoren. Snoren laves på næste møde ved at sno 3-4 garntråde stramt sammen, hvorefter den lægges dobbelt, så snoren bliver tykkere og snor sig ind i sig selv. Mikroerne trækker også selv snoren gennem løbegangen med en sikkerhedsnål – med noget hjælp.

Vi har også altid et oppakningsmøde lige inden juleturen.

Her laver vi gerne et show for mikrospejderne, så de kan lære, hvad der er godt, og hvad der er mindre godt at have med på tur. Det gøres sådan, at én leder pakker praktisk, mens en anden leder tager alle de ting med, som er for store eller upraktiske på en spejdertur. Pakningen bliver præsenteret som et lille teaterstykke foran børnene, hvor de to ledere viser hinanden, hvad de har med i deres rygsæk: “Hvad tager du med?”, “hvad skal du bruge den til?” osv. Det er en sjov måde at formidle til mikroerne, og jo større bamser og andet flippet, den ene leder kan få ned i rygsækken, jo bedre.

Derefter tegner mikroerne deres egen pakkeliste, som de har med hjem til forældrene.

Indkøbstur Vi har også altid et møde med en indkøbstur inden juleweekenden.

Mødet starter med, at vi laver indkøbslister. En patrulje tager morgenmad, en frokost og en eventuel aftensmad eller andre praktiske ting, der skal bruges.

Derefter går vi ned i byen og handler. Hver patrulje har sin egen lille pung med 100-200 kroner i. Så laves der afregning, når de kommer hjem. En patrulje i Netto, en i Rema og en i Kvickly. Så bliver patruljen enige om, hvilken te vi skal drikke, hvilke kiks vi skal have med i skoven og hvad slags pålæg, vi skal have til frokost. Det giver medbestemmelse og er en oplevelse af demokrati i praksis.

25

2. års mikroer, som jo har bestikpose, laver viskestykker med tryk og en anden aktivitet, når der laves snore. Det kan også være en idé at få 2. års mikroerne til at medbringe deres bestikposer og hjælpe de yngre mikroer med projektet.

Pakkemøde

26 DEN GODE MIKROGREN PÅ TUR

Sommerlejr Mikroerne har ikke behov for at tage langt væk på sommerlejr. Vi lejer ofte en hytte i udkanten af byen, men vi starter altid fælles på stationen og tager bussen derud, selvom det kun er 3-5 km væk.

Det er det samme, når vi kommer hjem, hvor vi ankommer til stationen med bussen. Det giver en fælles start og slutning, som giver en stærk følelse at tage af sted sammen og slutte af samtidig.

Bagage bliver kørt af en leder eller forældre.

Juleweekend Vi tager afsted sen eftermiddag, hvor vi mødes i hytten. Vi starter med, at alle finder deres køjer og får redt senge – lagt lagen på og rullet soveposen ud. En leder er mødt tidligere ind og har forberedt risengrøden, som vi alle spiser til aftensmad. Derefter er der opvask – hver spejder vasker sine egne ting. Det gør de sjældent derhjemme, så det er sjovt - og tager laaaang tid. Så er der en lille fælles aktivitet. I år lavede vi juleguf af frugt og grønt, hvor vi blandt andet lavede nissehoveder af jordbær og flødeskum. Derudover lavede vi grantræer, som blev lavet af en agurkestamme, julekuglevindruer, som blev opsat med tandstikker, samt lys og stjerne af udskåret gul peber. Vi sluttede aftenen af med at sidde i rundkreds rundt om pejsen, hvor vi sang lidt spejdersange og hørte en godnathistorie.

Vi står op omkring klokken 7. Lederne koger havregrød og varmer en bolle til hver. Alle spiser havregrød først – og så bolle med smør, pålægschokolade og marmelade.

Igen opvask – det er nemt.

Klokken 9 starter vi med flaghejsning og gennemgang af dagens program. Vi starter med at gå en tur i skoven. Her leger vi på en væltet træstamme, går 5 km eller noget andet i skoven. Samtidig indsamler vi diverse ting til juledekorationer i hver vores pose.

Vi er gerne af sted 3-4 overnatninger. Den første dag går med transport, rejse telte og indrette lejren med køkkenbord, spildevandshul og andre bekvemmeligheder på en lejrplads.

Divisionstur Vores division har en fælles tur i juni for alle mikroer og minier i divisionen. En stor oplevelsestur for vores spejdere med en god fantasiramme. Mange ledere og mange spejdere giver en god oplevelse. I vores gruppe spørger vi forældrene om at komme og hjælpe med at slå teltene op og lægge dem sammen igen ved turens slutning. Derudover kommer der forældre til at hjælpe med maden til lørdagens frokost og aftensmad samt postmandskab.

Forældrehjælpen gør, at vi som ledere kan koncentrere os om samværet med mikroerne.

Weekenden starter med et kort lejrbål, hvor fantasirammen skydes i gang. Det ser fantastisk ud, når mikroflokken kommer gående i samlet trop med “ens” bestikposer over skulderen ned til morgenmaden. Efter morgenmaden lørdag starter et stort stjerneløb med mange poster. Det afsluttes med en “finale” omkring klokken 16 – og så er der stort kagebord, som hver gruppe har bidraget til. Herefter er der fri leg indtil aftensmaden klokken 18.00, lejrbål og så i seng.

Søndag morgen er der morgenmad, sammenpakning og fælles afslutning omkring flagstangen kokken 11.30.

En dag har vi en aktivitetsdag.

Det kan være et på forhånd valgt tema, såsom cirkus, olympiade eller andet.

En dag går vi 5 km. Vi starter efter morgenmaden med at pakke den personlige turtaske. Lederne pakker en rygsæk med frokost: rugbrød, leverpostej, torskerogn og spegepølse, gulerødder og agurk. Derefter tegner vi alle i fællesskab dagens rute ind på hver vores personlige kort. (Nogle mikroer går meget op i, hvor de er, andre får smidt deres kort væk, inden der er gået en time). Så er der afgang. Ca. halvvejs er der frokostpause. Lederne smører klemmer, og mikroerne guffer det i sig. Efter at være gået de sidste kilometer er alle hjemme i lejren til afslapning og evt. fodbad inden aftensmaden.

En dag kan vi tage en tur til stranden. Vi tager alle bus og tog derhen. På stranden bygger vi stenmænd eller laver andre strandaktiviteter. Selvom det er overskyet, vil alle gerne en tur i vandet, så der er fællesbadning, inden turen går hjemad igen.

På sidstedagen starter vi med at bruge det meste af formiddagen på at pakke de personlige ting, hvorefter lejrpladsen nedbrydes, og teltene pakkes sammen. Alle har travlt, da vi jo skal nå bussen, så vi kan genforenes med forældrene, som venter med flag på stationen, som havde vi været i udlandet ligesom troppen.

27

Vi er tilbage i hytten til frokost, hvor vi får rugbrød med pålæg gerne meget makrel i tomat. Derefter skal den personlige bagage pakkes sammen - også det tager tid. Så laver vi juledekorationer udenfor, imens nogle forældre (som har meldt sig på forhånd) kommer og gør hytten ren for os.

Dekorationerne bliver lavet på et tyndt stykke flækket brænde. Vi køber ikke noget gran, men alene ler, kalenderlys og rødt bånd – hvis ikke vi kan finde en rest i hytten. Det bliver verdens flotteste dekorationer.

DEN GODE MIKROGREN

Tre eksempler på mikroture

DEN GODE MIKROGREN

PLANLÆGNING AF MIKROMØDER EN SJOV OG SPÆNDENDE UDFORDRING Et færdigt mødeskelet, en masse gode lege og en evne til at vige fra det planlagte – ifølge Carsten Jokumsen, som er leder i Birgitte Gøje Gruppe, er det opskriften på det gode mikromøde.

TEKST CARSTEN JOKUMSEN, BIRGITTE GØJE GRUPPE FOTO MADS HØGSTEDT DANQUAH OG MORTEN HATTING VOLTELEN

M 28

an ved aldrig, hvad der sker, når man er sammen med mikroer. Men erfaring har lært mig, at planlægning er nøglen til at give den frihed og det råderum, der skaber plads til kreativitet og impulsivitet. Planlægning giver ro i maven, og så kommer ideerne ofte af sig selv.

Planlægning giver rum for impulsivitet Kunsten for enhver mikroleder er at lægge en plan, der sikrer den røde tråd, men som ikke kræver mere stringens, end at man kan afvige, hvis dagsform, ideer eller stemninger peger i en anden retning. For at sikre dette, plejer vi at planlægge et forløb indenfor et overordnet ‘møde’-skelet.

Vi afvikler hvert møde efter en kendt ramme med nogle indlednings- og afslutningsritualer. Dette sikrer en overordnet ramme og den nødvendige ro til at komme i gang. Ligeledes sikrer det også, at alle igen falder ned på jorden, inden vi tager afsked med hinanden. Begge dele er vigtigt i mikrogrenen, hvor der ofte indfinder sig et højt energiniveau, når dagens aktiviteter kører.

ORDINÆRT SPEJDERMØDE VARIGHED: 1½ TIME Tema / Mærke som ramme

10 min.

Velkomstritual

30 min.

1. temaaktivitet

10 min.

Fysisk aktivitet. Ikke nødvendigvis med relation til tema.

30 min.

2. temaaktivitet

10 min.

Afslutningsritual

PLANLÆGNING AF MØDER

En anderledes måde at planlægge en aktivitet er ved at få den til at dække et helt år. Det skal selvfølgelig ikke forstås således, at vi har prøvet at lave det samme til alle spejdermøder i 12 måneder, men i stedet at vi havde en aktivitet, der som en rød tråd blev taget frem igen og igen i løbet af året.

Gennem Sct. Georgs Gilderne var jeg blevet introduceret til noget så eksotisk som “Spejderstaven”, og det var den røde tråd, vi brugte gennem et helt år.

Vi startede med at tage en tur i skoven for at finde den rette stav – den aktivitet kan for eksempel gøres til en del af et hulebygger-forløb. Derefter skulle staven skæres til og forarbejdes, hvor der blev arbejdet med knivfærdigheder.

Efterfølgende skulle staven selvfølgelig bruges! Det kunne den både i gamle lege og som spejderværktøj, hvor staven blandt andet kunne indgå i et cirkusartist-forløb.

Gennem hele året fik mikroerne en oplevelse af, at spejderstaven kunne mange forskellige ting, og at den bandt spejderaktiviteterne sammen til en fuldendt forløb.

Modellen kan anvendes ved stort set alle møder, og den sikrer fleksibilitet under nogle faste overordnede rammer. Ethvert element kan sløjfes, forlænges, skubbes, byttes ud osv. Naturligvis kan man selv vurdere, hvordan modellen skal bygges op, så den passer til ens eget temperament, egen spejdergruppe og ikke mindst til mikroernes dagsform.

Spejdermøde i små portioner For mikroerne er det vigtigt, at de enkelte aktiviteter ikke tager for lang tid, eller at der i det mindste introduceres nogle variationer, hvis man ikke kan undgå, at en aktivitet trækker ud. Vær ikke bange for at bruge en leg midt under en aktivitet. Det får ofte fokus tilbage på sporet, når mikrospejderne skal genoptage aktiviteten. Så hav gerne et arsenal af små gode lege med til mødet, som mikroerne kan vælge imellem. Arsenalet kan passende bestå dels af lege, der er beregnet til at skabe fokus, andre lege, der har til formål at skabe energi, samt lege, der er beregnet til at styrke samarbejdet spejderne imellem. På den måde kan legene fungere som værktøjer til at håndtere både konkrete og akutte behov.

Strukturen med et møde delt op i mindre bidder indenfor en overordnet ramme hjælper også lederne til at huske dagens forløb bedre. Kontakten med spejderne bliver stærkere, hvis man ikke hele tiden skal kigge på en plan, men blot kan være til stede i situationen.

Dermed også sagt, at en plan aldrig må blive en spændetrøje for dig selv som leder.

Du skal finde en plan og en struktur, der kan sætte dig fri som spejderleder og give dig overskud til at styre et spejdermøde struktureret, men med den nødvendige frihed til at lade dagsniveau og gode ideer råde.

Selve temaaktiviteterne er oplagte at lave i patruljer. Nogle grupper har faste patruljeledere og -assistenter, hos andre går det på tur.

Man kan måske ikke forvente, at mikroerne kan modtage en besked og videreformidle den til patruljen, men prøv, og alternativt kan det være patruljeledere og –assistenter, der modtager materialer eller andet til opgaver og aktiviteter. Tilrettelæg derfor også aktiviteterne, så de kan udføres i patruljer og sørg for, at der er nok at lave for alle. Det behøver ikke være en samlet ting, man arbejder på, det kan også være forskellige ting, hvor spejderne arbejder parallelt med hinanden.

DEN GODE MIKROGREN

Idé til et godt forløb

Leg med mikroerne Som leder skal du være beredt.

Sørg derfor for altid at have i hvert fald fem lege i rygsækken, som du hurtigt kan bringe i spil, når du kan mærke, at situationen kræver det. Du kan for eksempel finde inspiration til lege i aktivitetsdatabasen på dds.dk.

De gode lege er lette at forklare og er gerne fysiske, for ofte handler det om at brænde lidt overskydende energi af, for så igen at kunne vende tilbage til en temaopgave. Vær i det hele taget ikke bange for at planlægge rigtig meget af et møde som en stor leg. Vær fantasifuld og brug gerne en fantasiramme som grundlag for opgaver. Det er langt sjovere at finde forskellige bestemte urter og blade til en “godhedsdrik”, som den onde troldmand skal drikke, end det er bare at finde blade, som skal klistres fast på et papir.

29

DEN GODE MIKROGREN

MÆRKER TIL MIKROGRENEN Selvom mikroerne stadig er små børn, er de vilde med spejdermærkerne! Men det er ikke kun spejderne, der kan få noget ud af mærkerne – det kan mikrolederne i den grad også. Læs her, hvordan du som leder kan bruge mærkerne aktivt i planlægningen af spejderarbejdet.

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

M

30

ikroerne elsker at få et nyt mærke til uniformen. Men mærkerne kan også være til stor gavn for ledergruppen, fordi de kan være med til at sætte rammen for et forløb. Med mærkerne er det lettere at forklare spejderne om, hvad det er, de i den kommende tid skal beskæftige sig med, og det giver en retning i forløbet, som spejderne kan forholde sig til.

To veje at gå Som ledere kan I vælge at bruge mærkerne på to forskellige måder, når I skal planlægge det næste halve eller hele års spejderarbejde.

Den ene er ved at tage udgangspunkt i mærkerne og deres beskrivelser i idéfasen.

Ved denne metode gennemgår I mærkerne og finder dem, som, I synes, virker mest interessante eller sjove for jeres spejdere, og som de kan lære mest af. Ud fra mærkerne og deres beskrivelser kan I få en masse inspiration til aktiviteter og hele forløb, som dermed kan danne ramme for de næste mange møder.

Den anden måde, I kan gå til mærkerne på, er ved slet ikke at tage fat i mærkerne, men i stedet de konkrete emner eller værktøjer, som I i ledergruppen gerne vil lære spejderne. Hvis I for eksempel gerne vil have, at mikroerne skal lære mere om naturen, så kan I tage fat i mærkerne ‘Hulebygger’ eller ‘Stjernekigger’, og hvis I vil styrke sammenholdet i patruljerne, kan I lave et program med ‘En god kammerat’ i fokus. På den måde bakker mærkerne op om de ting, I gerne vil give videre til jeres spejdere.

Når I har udvalgt nogle mærker, kan det være en god idé at inddrage spejderne og spørge dem om, hvilke mærker de er mest interesserede i at tage. Som ledergruppe kan I for eksempel præsentere dem for tre af jeres udvalgte mærker, hvorefter spejderne ud fra introen og mærkekravene kan vælge hvilket mærke, de er mest interesserede i at tage på nuværende tidspunkt. Når I inddrager spejderne, skaber I samtidig medbestemmelse i grenen.

Når et forløb er ovre, og mikroerne skal have deres mærker, kan I med fordel bruge noget tid med spejderne på at tale om, hvad I har været igennem af aktiviteter, og hvad de har lært.

Spejderne kan også tale om det to og to. På den måde genoplever de nogle af de gode ting, som de har været en del af.

MÆRKER DEN GODE MIKROGREN

Kort introduktion til mikrospejdermærkerne Fokusmærker

Cirkusartist Leg er en naturlig udtryksform for børn, og børn i mikroalderen kan meget med bevægelse. Gennem aktiviteterne til mærket skal spejderne få mod på at ‘være på’ og få fornemmelsen af samspil mellem udtryk, kropssprog og følelser. Derudover skal spejderne afprøve artistelementer og deltage i træning til og gennemførelse af en cirkusforestilling med tilskuere.

En god kammerat At være en god kammerat er et af de vigtigste elementer i det at være spejder. For at få dette mærke skal mikroerne derfor deltage i aktiviteter, der skaber nærvær og trivsel i mikrogrenen. Derudover skal de lave aktiviteter, der sætter fokus på kommunikationen og samarbejde i patruljen, samt bruge erfaringerne til at få snakket om, hvad det vil sige at være en god kammerat.

Hulebygger At bygge en hule giver en særlig oplevelse af at være ude i naturen. Spejderne skal derfor bygge hule, hvorefter de løbende på møderne skal forbedre og “personalisere” hulen. I naturen omkring skal mikroerne derudover finde levesteder for dyr og planter, deltage i madlavning/spisning, samt lave aktiviteter og lege, hvor naturen udgør legeplads og redskaber.

Skattejæger For at få mærket skal spejderne finde frem til en hemmelig skat ved hjælp af et "gammelt" skattekort.

Derudover skal mikroerne lære at arbejde med kortet som billede af virkeligheden, introduceres for basal orientering, genkende elementer fra kortet i terrænet og bruge dem til at finde vej.

Fokusmærker og færdighedsmærker Der findes to forskellige slags mærker hos Det Danske Spejderkorps. Det ene er ‘fokusmærker’, mens det andet er ‘færdighedsmærker’.

Spis naturen Det er vigtigt, at madlavning bliver en sjov og overkommelig opgave for mikroerne. Dette mærke fokuserer derfor på, at spejderne skal have set og smagt mange frugter og grøntsager, samt vide at nogle planter er spiselige, mens andre er giftige. Derudover skal mikroerne prøve at tilberede “sjove” anretninger, fx grøntsagstog eller frugtpindemadder.

Stjernekigger Dette mærke handler om at blive fortrolig med mørket og opleve nattens magi.

Spejderne skal på tur med overnatning – ideelt set udendørs i for eksempel telt, bivuak eller shelter.

Derudover skal spejderne på nat-tur i mørket, hvor de bl.a. skal opleve stjernehimlen, høre om dyrs natteadfærd og blive fortrolige med pandelamper eller lommelygter.

→

• Færdighedsmærke: Modsat fokusmærker er det med færdighedsmærker vigtigt, at spejderen lever op til de krav, som mærket dækker over. Det skyldes, at sikkerhed spiller en væsentlig rolle, når det kommer til færdighedsmærker. Der er i øjeblikket fem færdighedsmærker, som mikroerne har mulighed for at tage.

31

Sansekender Det er gennem sanserne, at vi oplever og forholder os til verden. For at få dette mærke skal spejderne derfor prøve forskellige sanseoplevelser og nyde brugen af deres sanser. Gennem forløbet skal mikroerne få kendskab til de syv sanser, samt udvikle, udfordre og bruge dem i samspil med naturen.

• Fokusmærke: I et forløb med fokusmærker er oplevelser og erfaringer målet i sig selv.

Der er derfor ikke en lang liste med specifikke krav, som skal krydses af, før spejderne kan få fokusmærket. I stedet er det vigtigt, at børnene får en oplevelse af at være blevet bekendt med nye erfaringer og aktiviteter. Der er i øjeblikket syv fokusmærker, som mikroerne har mulighed for at tage.

DEN GODE MIKROGREN Færdighedsmærker

Førstehjælp 1 Fokus på førstehjælp i mikrogrenen er at give spejderne et grundlæggende kendskab til førstehjælpen til mindre småskader.

For at få mærket skal mikroerne blandt andet kunne hjælpe med at skabe sikkerhed, finde førstehjælpstasken, hente hjælp, kunne trøste den tilskadekomne og kunne basal førstehjælp til mindre skader.

Klar dig selv En af de vigtigste opgaver som spejder er at kunne klare sig selv. Mikroerne skal derfor lære at være med til at pakke deres egen overnatningstaske, samt selv kunne tage tøj på og finde ud af hvilket vejr, der kræver hvilken påklædning. Derudover skal mikroerne lære, hvordan man opfører sig i trafikken, samt lære at binde deres eget tørklæde og et flagknob, så de selv kan hejse flaget i en flagstang.

Kniv Knivbeviset er for mange spejdere et af de mærker, de har glædet sig mest til at tage. Det er dog vigtigt, at mikroerne gennem forløbet lærer at være fortrolig med kniven, samt kende sikkerhedsreglerne og vide, hvorfor de er vigtige – og naturligvis overholde dem. Derudover skal mikroerne vide, hvornår de må bruge kniven, og hvornår de ikke må.

32

Find mærkerne Du kan finde alle mærkerne på dds.dk/mærker. Her er der uddybende informationer om samtlige mærker, ligesom der er er forslag til fantasirammer og ideer til aktiviteter.

Du kan desuden være med til at forbedre mærkerne ved at give feedback på program@dds.dk.

Spejderbevægelse (1000 km + 2000 km) Bevægelsesmærket er individuelt og handler om at bevæge sig i spejdersammenhæng. For at få mærket skal spejderen - med hjælp fra sine forældre - føre logbog over det antal kilometer, spejderen tilbagelægger i spejdersammenhæng gennem et helt år.

Spejderen må både cykle, løbe, lege, hike og gå. Hvis spejderen når de 1000 eller 2000 kilometer, får vedkommende mærket.

Vandremærker At gå en tur kan være virkelig dejligt - suge frisk luft dybt ned i lungerne, bruge sin krop og mærke naturen omkring sig.

Det er også rart for de yngste. Vandremærkerne kan være ramme for et løb, en leg, eller et mål for enden af turen – vigtigt er bare, at distancen ikke er mål i sig selv.

Det findes vandremærker fra 5 til 100 kilometer. Distancerne på 5, 10, 15, 20 og 30 kilometer er også egnet til børn i mikroalderen. Det anbefales, at distancerne bliver tilbagelagt på henholdsvis 3, 4, 5, 7 og 10 timer.

Dog kan 30 kilometer være i overkanten for nogle mikrospejdere - så overvej inden turen, om distancen er rigtig, eller om spejderne skal være lidt ældre for at tilbagelægge denne lange distance.

MÆRKER

Gode grunde til at bruge mærkerne aktivt • Mærkerne kan danne ramme for grenens årshjul, så det sikres, at I laver forskellige aktiviteter og forløb. Mærkerne understøtter samtidig, at I kommer gennem hele udviklingskompasset, som er med til at udvikle spejderne.

• Mærkerne sikrer sammenhæng og progression mellem møderne.

• Mærkerne kan gøre det lettere for dig at afholde et spejdermøde uden alt for lang forberedelsestid.

• Mærkerne kan give forældrene indblik i, hvad vi laver til spejdermøderne, og hvordan vi udfordrer vores spejdere.

• Mærkerne kan være med til at sikre, at du laver spejderarbejde ud fra Spejdermetoden, så spejder bliver mindst muligt skoleagtigt.

DEN GODE MIKROGREN

FANTASIRAMMER

FANTASIRAMMER I MIKROARBEJDET En hat, en ændret stemme og lidt lys fra en flagermuslygte. Så er spejderne ikke længere til spejdermøde, men i fuld gang med at løse et mysterium sammen med deres spejderkammerater. Ifølge Frederik Sandø og Jonathan Andersen fra KROPT sætter ændrede rammer ikke kun fantasien i gang hos spejderne - de gør også det ugentlige møde til en helt særlig oplevelse.

TEKST FREDERIK SANDØ OG JONATHAN ANDERSEN, KROPT FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

Fem fantastiske fantasirammer • Harry Potter • Ekspedition til verdens ende • Valhalla • Jorden rundt på 80 dage • Olsen Banden

D 34

e fleste opgaver kan gøres ti gange federe med en god fantasiramme.

En fantasiramme er det, der får en spejderaften til at gå fra at være en normal tirsdag til at blive en rejse ud i det uendelige univers. En fantasiramme er en fortælling eller en ramme, som kan give mening til selv de mest meningsløse opgaver - store som små.

For de små spejdere er fantasirammer en mulighed for endnu bedre møder og ture. Det skyldes blandt andet, at spejderne kan se tilbage på helt vilde og ekstreme oplevelser - for hvornår er det ellers lige, at en 7-årig har fået muligheden for at hjælpe ninjaen med at vinde de hellige stjernekastestjerner tilbage?

Sådan vælger I den rigtige fantasiramme Som spejderleder kan det være svært at vide, hvad der er hot, og hvad der er not i øjeblikket for børnene i deres givne aldersgruppe.

Det kan derfor være en god idé at give bolden til spejderne og på den måde høre, hvad der rører sig i deres liv – er Superman stadig et hit, eller er der kommet en ny sej favorit?

Når I først ved, hvem spejderne ser op til, kan I bygge en fantasiramme rundt om det. Dog kan I også altid vælge en klassiker – gode historier om seje helte bliver næsten aldrig forældede.

Fantasirammer kan også være en god genvej til at få en morale ind på møderne. I de fleste eventyr er der en underliggende morale, og hvis I gør den tydelig i jeres fantasiramme, kan spejderne lære at være en god ven, at hjælpe andre eller noget tredje, I gerne vil fokusere på.

Gennem moraler i jeres fantasirammer kan I også lære spejderne om spejderværdier.

Det er især smart at bruge hos mikroerne og i de andre yngre grene, da det kan hjælpe med at klargøre spejderværdierne gennem sjove og motiverende historier.

Hvordan gør jeg?

Når en god fantasiramme skal konstrueres, er det først og fremmest vigtigt at lave noget konkret, som børnene kan forholde sig til og eventuelt relatere til. Men før, at det bliver rigtig spændende, skal det også være noget anderledes, som er lidt vildere end en normal dag derhjemme. På den måde kan man sige, at det gælder om at overbevise børnene om, at de står i en eventyrverden, og hvis de ikke hurtigt laver et bål, kan ‘Puf - den magiske drage’ aldrig finde sin ild igen. Her behøver I ikke nødvendigvis at bygge en kæmpe drage - ofte kan I bare gå ned i den lokale genbrugsbutik og købe en sej kappe, nogle vinger, og eventuelt sætte noget eventyrligt musik på en Spotify-playliste. Dér har I allerede grundlaget for en god fantasiramme.

Når man har at gøre med mikroer, er det vigtigt ikke at gøre historien bag fantasirammen alt for forvirrende og kompleks.

Børnenes energi skal helst bruges på de fede aktiviteter - ikke på at forstå fortællingen. I kan opbygge en fed fantasiramme ved at tage udgangspunkt i en historie, som de fleste allerede kender, eller noget som mange kan relatere til.

To metoder til fede fantasirammer

1 2 Tag udgangspunkt i et tema I den første metode sættes fantasirammen til at starte med.

Fantasirammen kan for eksempel være et ninja-tema. Herefter skal I overveje, hvilke spejderaktiviteter I kan lave ud fra det tema. For eksempel vil det være oplagt at få spejderne til at snitte deres eget ninja-sværd eller kastestjerne, lave en bue og pil, tænde bål uden tændstikker eller finde vej til den onde kejser ved hjælp af kort og stjernerne. På den måde kan et helt forløb planlægges efter et enkelt tema, hvilket sætter en stærk fantasiramme.

Tag udgangspunkt i aktiviteterne I denne metode vendes udgangspunktet om, og der fokuseres i stedet på hvilke aktiviteter, I gerne vil lave med mikrospejderne.

Vil I for eksempel øve dem i kort og kompas? Skal de lære at snitte eller hjælpe med at tænde et bål, eller vil I gerne have dem til at klare sig igennem en sjov forhindringsbane?

Når I først har besluttet jer, skal I skabe en mening med jeres aktiviteter ved at lave et overordnet tema og dermed en fantasiramme. Måske den handler om, at spejderne skal hjælpe en fortabt prins med at finde tilbage til sit kongerige, hvor han så skal bruge sit nysnittede sværd til at bekæmpe den onde drage?

Tre mærker, der er oplagte at lave en fantasiramme over

Cirkusartist

Hulebygger

Skattejæger

Naturen som fantasiramme Naturen er altid en genial mulighed, når der skal tænkes i fantasirammer. Det skyldes, at naturen kan skabe en langt mere eventyrlig og livlig stemning end de fleste andre steder. Og alle ved jo også, at der selvfølgelig bor en del flere trolde og prinsesser i skoven, end der gør i spejderhytten!

35

DEN GODE MIKROGREN

DEN GODE GRUPPE

GRUPPEN ER VIGTIG FOR MIKROSPEJDERNE Mikrospejderne kan få rigtig meget ud af at lave ting sammen med resten af spejdergruppen. Arranger derfor nogle sjove arrangementer, hvor spejderne ser hinanden på tværs af aldersgrupper - det vokser de nemlig med.

Her giver Martin Andersen fra Nr. Alslev Spejderne sit bud på, hvordan man i mikrogrenen kan få meget ud af arrangementer sammen med resten af gruppen.

TEKST MARTIN ANDERSEN, MIKROLEDER, NR. ALSLEV SPEJDERNE FOTO MADS HØGSTEDT DANQUAH OG MORTEN HATTING VOLTELEN

36

det også lederne tid til at finde ting frem til nye aktiviteter, samtidig med de unge hjælpere får et indblik i forskellige lederopgaver.

For at mikroerne skal føle sig trygge i en stor spejdergruppe, kan det desuden være en fordel, at de ældre grene en gang imellem planlægger løb for mikroerne. Det kan være på mikromøderne eller i forbindelse med en tur. Det vigtigste er, at mikroerne ser, at der er ældre spejdere end dem selv, og at de ikke er “farlige”. Tropsspejdere er fantastiske legekammerater for mikroerne. Dog er det vigtigt, at de store spejdere har lyst til at være sammen med de yngre – og at de ikke kun gør det, fordi de føler en forpligtelse for det.

Børn leder børn Mikrospejdere elsker som oftest lege, hvor man gerne må fjolle, men det er ikke altid, at man som voksen leder har mod på at virke al for pjattet - selvom mikroerne elsker, når de voksne leger med. Derfor har vi hos Nørre Alslev Spejderne ofte tropsspejdere som hjælpere til mikromøderne. Ved at det er ældre spejdere, som er hjælpere hos de små, giver det mikroerne en tryghed, når hele gruppen senere er sammen, fordi de kender nogle af de ældste spejdere. Derudover giver

Fællesarrangementer En spejdergruppe har ofte mange traditioner, og disse traditioner skal hele gruppen selvfølgelig som udgangspunkt være med til. Der er dog nogle opmærksomheder, man skal have, når mikroerne er med til fællesarrangementer. Man skal vurdere tidspunktet for arrangementet - det skal helst ikke være for sent om aftenen, da de skal op og i skole dagen efter.

Vi har erfaringer med at klokken 19.30 er et passende sluttidspunkt om vinteren og klokken 20.00 om sommeren.

De aktiviteter, der laves til et fællesarrangement (Sct. Georgsdag, Tænkedag, sommeroprykning, gruppens fødselsdag mv.), skal være nogle, hvor alle kan være med.

Det er her en god idé at dele hold på tværs af grenene og lave aktiviteter, som bedst kan lykkes, hvis der er spejdere af forskellige størrelse og alder (fx edderkoppenet, mælkekassestafet, vende liggeunderlag osv.).

Fællesarrangementer er en gylden mulighed for at vise de værdier og traditioner, som ens spejdergruppe har og samtidig få hele gruppen til at ses.

Traditioner er vigtige Traditioner er ikke kun noget, som kommer til nogle faste arrangementer, de er der også til de ugentlige møder.

På møderne kan det være, I hejser flag, så spejderne kender traditionen omkring dette. Det kan være I øver spejdersange, sketches og andre underholdningselementer med mikroerne, så de oplever at kende de ting, som de større aldersgrupper viser frem. En gruppes fællesskab, udspringer af de traditioner og oplevelser, gruppen har sammen.

De små spejdere kan godt lide at vise deres forældre, hvad de laver til spejder. Arrangementerne er derfor også en god anledning til at inddrage forældrene i spejderlivet, så de får prøvet spejderaktiviteter med deres børn, og måske får lyst til at være ledere. Vi har erfaringer med at have forældre med til Sct. Georgsdag, sommeroprykning og nytårsparade, hvor de på lige fod med spejderne er med.

37

Sommerlejr Når mikroerne skal på sommerlejr kommer der altid en masse spørgsmål frem, som man skal finde svar på. Skal de afsted i en hel uge eller en halv uge? Skal de på en lejr for sig selv eller sammen med en anden gren eller med hele gruppen? Hvor langt væk kan vi tage, og hvad gør vi med hjemve, og hvad skal vi egentlig lave?

Hos Nørre Alslev Spejderne har mikroerne de sidste 10 år altid været på en hel uges

sommerlejr. Det kan i længden være hårdt for lederne, og spejderne bliver trætte, men samtidig vokser de unge spejdere også helt vildt, når de opdager, at de sagtens kan undvære mor og far i en uge.

Mikrospejdere skal også rykke deres grænser, og der kan længden af sommerlejren være en faktor, som får dem til at vokse.

Hjemve kan opstå, men så fortæl spejderne hvilke seje ting, de skal lave i løbet af ugen.

For eksempelvis kan mikroer sagtens gå 10 kilometer på en dag, hvorefter de får et ekstra mærke til uniformen – her lyser stoltheden ud af deres øjne, når de får mærket.

Hvis man tager mikroerne med på en lejr for hele gruppen, så husk at de skal være med i så meget som muligt (lejropbygning, lejrbål, aftenløb, flaghejsning, madlavning mm.), så de også opdager magien i at være mange spejdere på lejr. Fællesskab i en gruppe kommer, når man deler fælles oplevelser.

DEN GODE MIKROGREN

DEN RIGTIGE PÅKLÆDNING

Guide

GODT FRILUFTSTØJ TIL BØRN “Der findes ikke dårligt vejr kun forkerte klæ'r.” Denne friluftskliché gælder også, når børn er aktive i naturen. Få gode tips og tricks, så børnene får bedre oplevelser i det fri - også når regnbygen kommer, eller vinteren sætter ind.

FOTO JAN VESTERGA ARD, MADS HØGSTEDT DANQUAH OG MORTEN HATTING VOLTELEN

38

S

om voksne, der elsker friluftslivet, er valget af den rette påklædning for mange en naturlig del af forberedelserne, når vi er aktive i det fri. Ja, for nogen bliver det rette grej nærmest et mål i sig selv. Men som barn er man heldigvis mere optaget af at bygge en hule, finde grævlingens grav eller lege fangeleg med sine venner. Og det er uanset, om det er koldt eller varmt, vådt eller tørt. Det går også fint i det meste beklædning, men når man skal være ude under åben himmel i flere timer på alle årstider, så kan den rette påklædning gøre forskellen mellem en god og en dårlig oplevelse.

Hvert år starter tusindvis af nye børn til spejder. Og her er kolde tæer, våde bukser og frysende øreflipper ikke optimalt, når børnene skal have det sjovt med spejderkammeraterne. Særligt ikke, når det er relativt simpelt at undgå. Derfor er det en god idé at være klar i udmeldingen til spejdere og forældre om, hvilket tøj det kræver at gå til spejder og hvorfor. Den grundlæggende tilgang er tre-lags princippet, hvor man nemt kan justere, hvor meget tøj man har på afhængig af aktivitet.

→

DEN RIGTIGE PÅKLÆDNING

Råd til god børnebeklædning Når børn er ude og er aktive, får de hurtigt varmen, men når de fem minutter efter sidder stille og snitter med en kniv, bliver de hurtigt kolde. Derfor er det smart at være klædt i lag, så det er nemt at tage et lag af, når det bliver varmt, eller et ekstra lag på, når det bliver koldt.

To-delt jakke og bukser hitter Flyverdragten fungerer bedst for yngre børn. Fra 5-6-årsalderen og op, er der bedre bevægelsesfrihed i to-delt jakke og bukser.

Samtidig kan en god jakke også bruges hele året rundt. Både til sommerregn, efterårsrusk og vinterkulde.

40

Slidstærke bukser, der tørrer hurtigt Bukserne er et af de steder, du nemmest og billigst kan optimere børnetøjet til frilufts- og spejderlivet. Et par gode slidstærke friluftsbukser er typisk fremstillet i en blanding af kunststof og bomuld. Det giver et slidstærkt og fleksibelt materiale, der ånder godt, når der er højere aktivitetsniveau, og samtidig gør kunststofmaterialet, at bukserne kan tørre hurtigere end et par 100 % bomuldsbukser som fx cowboybukser.

Elefanthuer og buffs Elefanthuer og buffs (halsedisser) er to af den kolde årstids bedste fleksible midler til en behagelig temperatur. Særligt buff’en er en genial multifunktionel opfindelse, da den både kan bruges som halstørklæde, hue og elefanthue.

Med buff’en som halstørklæde slipper man også for, at halstørklædet går løs og kommer i vejen.

Godt fodtøj til børnene På fødderne er et par gode lette, solide og vandtætte støvler eller sko med uldsokker et hit. Pas på med at købe kraftigt forede og høje støvler til spejderbrug, da de kan virke for klodsede og for varme. I den modsatte ende af skalaen er et par gummistøvler for kolde og sidder for dårligt på fødderne til at være barnets primære fodtøj.

Luffer eller handsker Luffer er at foretrække til barnehånden, når det er koldt, da fingrene nemmere kan varme hinanden, når de er i samme rum.

Fingerhandskerne giver lidt bedre bevægelsesfrihed, men hvis der skal arbejdes med hænderne, kommer handsker og luffer alligevel tit af. Hvis der er glemt luffer eller handsker på tur, så kan et par uldsokker sagtens bruges som erstatning.

Tre-lags princippet Overordnet kan man dele friluftsaktiviteter ind i tre niveauer: lav, middel og høj aktivitet. Kroppen arbejder bedst ved en temperatur på omkring 37 grader. Ved fysisk aktivitet øger du forbrændingen, og varmeproduktionen vokser. Det sker langsomt ved lav aktivitet, hurtigere ved middel aktivitet og ekstremt hurtigt ved høj aktivitet. Lav aktivitet kunne være at snitte eller lave mad. Middel aktivitet er fx en gåtur, mens et eksempel på høj aktivitet er et orienteringsløb eller en fangeleg.

På et spejdermøde er der typisk aktiviteter i alle tre niveauer, så derfor er det praktisk at have et eller flere fleksible lag på, så barnet nemt kan justere alt efter aktiviteten.

1. Lag Basislaget er det lag tættest på huden – barnets undertøj. Dette lag skal være tyndt og tætsiddende. Basislaget skal hurtigt opsuge og transportere fugt bort fra huden til mellemlaget. Det gør, at barnet føler sig tør og varm.

Undertøj designet til friluftsaktiviteter består ofte af uld eller forskellige syntetiske materialer.

Bomuld fungerer dårligt som inderste lag, da det har svært ved at få fugten videre fra kroppen og har svært ved at tørre.

2. Lag Andet lag bliver også kaldt det isolerende lag. Dette består oftest af uld eller fleece. Fleece/ uld sørger for varme til kroppen, samtidig med at det suger fugten og vandet fra undertøjet og transporterer det videre væk fra kroppen. Tykkelsen af det isolerende lag kan variere meget alt efter, hvor koldt det er, og hvor høj fysisk aktivitet man udøver. Uld er bedre til at temperaturregulere og lugter langt mindre, men er også tungere og tørrer langsommere end fleece.

3. Lag Tredje lag kaldes også skal-laget.

Dette lag fungerer som det vind-, vandtætte og åndbare lag. Dette kan være alt lige fra en skal- eller regnjakke over en softshell til en tynd og let vindjakke i bomuld.

Igen er det aktiviteten og klimaet, der er afgørende for det rigtige valg.

XXX DEN GODE MIKROGREN

De hurtige tricks til børn og forældre Ved alle ikke allerede, hvad godt tøj til friluftsliv er? Nej, der starter heldigvis hvert år massevis af nye spejdere, og de og deres forældre ved ikke nødvendigvis, hvad der er den rette påklædning til luftballonbygning i november. Det er derfor en god idé at kommunikere enkelt og overskueligt, hvad der er god påklædning til forskellige aktiviteter på forskellige årstider.

Byt, del og køb Det kan godt virke dyrt fx at købe en god regnjakke til et barn, der kun kan passe den i et år. Derfor kan det være fint at kigge på brugt udstyr - både på nettet, DBA, Trendsales eller lignende - eller via en bytte/ købe-børs i den lokale spejdergruppe.

• Godt vandafvisende, solidt og let fodtøj, der både kan leges fangeleg og laves bålmad i på ruskende efterårsdage. Et par uldsokker i, så er de også klar til en vinterdag.

• Solide bukser, der tåler fugt, snavs og kan ånde og tørre på tur. Cowboybukser har fx svært ved at tørre, og regnbukser bliver hurtigt for varme. Friluftsbukser i et miks af bomuld og kunststof er et godt bud.

• Uldundertøj. Nemt og fleksibelt basislag, der hurtigt kan tilpasses til aktivitet og årstid. Når det bliver køligere, kan der suppleres med en tynd fleecetrøje som mellemlag.

• Vind- og vandtæt jakke. En god regnjakke er et must.

Både til at holde kroppen tør, men også til at stoppe vinden, så luften mellem hud og jakke kan varmes op.

41

• Buff eller hue. Når det bliver koldere i vejret, mister vi store mængder varme via hovedet.

DEN GODE MIKROGREN

NEMME AKTIVITETER

AKTIVITETER PÅ FALDEREBET Nogle møder er planlagt ned til mindste detalje: Alle materialer er fundet frem fra hytten, posterne er sat op i hele skoven, dejen er lavet med ekstra kærlighed, og samtlige ledere venter blot på, at spejderne dukker op.

Andre møder? Not so much…

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

… Og det er helt okay, at alle møder ikke er planlagt ned til mindste detalje. På sådanne møder har spejderne i stedet tid til at gøre ting selv. Måske de vil kigge på insekter i skovbunden, måske de vil plukke et par blomster, og måske de bare har brug for at sidde og øve sig på knobbåndets herligheder. Sådanne spejdermøder kan være lige så fine som dem, der er lagt rigtig mange lederkræfter i.

42

Her er syv aktiviteter, I kan sætte i gang, hvis planlægningstiden ikke har været stor.

Sneglevæddemål

Skralde-kimsleg

Sådan gør I Find en masse snegle. Tegn en bane, der ligner en skydeskive.

Hvert patruljemedlem sætter en snegl i midten af banen. Hvilken snegl kommer længst fra startstedet på to minutter?

Sådan gør I Find forskellige typer affald - ca.

10-20 stk. Læg et tæppe/presenning over tingene. Tingene er synlige for spejderne i 60-90 sekunder. Bagefter skal spejderne i patruljer se, hvem der kan huske flest ting. Der kan gives en lille præmie til den patrulje, der husker flest ting.

Bagefter kan I prøve at lægge græs på den ene halvdel af banen og se, om det ændrer noget på sneglens retning.

Hvis I har en glasplade, kan I prøve at lade sneglene gå på den. Her kan I iagttage deres bevægelser nedefra og se slimsporet, som de sætter.

Materialer • Snegle • Evt. en glasplade

Bagefter kan I tage en snak om hvilke af tingene, der kan genbruges og hvordan.

Materialer • 1-2 presenninger eller tæpper (En til over tingene og en til under, hvis det er nødvendigt) • 10-20 stk. forskelligt affald • Stopur

Sådan gør I Der vælges et barn, der skal være “blindt”, og vedkommende får et tørklæde for øjnene. Resten af spejderne tager hinanden i hænderne og danner en rundkreds rundt om den blinde person.

Cirklen kører et par gange rundt, hvorefter den blinde skal pege på et af de andre børn. Derefter må den blinde person mærke på tøj og ansigt og gætte på, hvem der er blevet udvalgt. Hvis den blinde gætter rigtigt, byttes der plads med det gættede barn.

Knobstafet

Fagtesang

Admiral

Sådan gør I Spejderne inddeles i patruljer/hold af 4-7 spejdere. En bane måles op på omkring 20-30 meter. Spejderne stiller nu op til en klassisk stafet. Idéen er, at lederen fortæller hvilket knob, der skal laves.

Herefter løber den første spejder fra hvert hold ned til lederen og binder knobet på et knobbånd.

Når lederen har godkendt knobet, løber spejderen tilbage til sin patrulje, hvorefter den næste spejder løber ned til lederen og så videre. Når man ikke løber, skal man heppe på sit hold.

Sådan gør I Spejderne skal i patruljer eller grupper finde på fagter til en sang, de godt kan lide. Del spejderne op, hvorefter grupperne hver især vælger en sang – det kan for eksempel være en sang fra spejdersangbogen. Herefter skal spejderne finde på fagter til sangen. Vis fagterne til hinanden og prøv hinandens.

Sådan gør I Spejderne deles i to grupper og placeres i hver ende af lokalet eller græsplanen. I midten af grupperne anbringes to stole med ca. 1 meters afstand imellem.

Desuden placeres en stol i hver ende sammen med de to grupper.

Fra hver gruppe udsendes en deltager (et skib), som dirigeres af admiralen (der er udpeget i hver gruppe). Skibene har bind for øjnene, og admiralerne skal kommandere med deres skibe, så de kan sejle gennem sundet mellem stolene uden at kollidere.

Den admiral, som først får sit skib gennem sundet og hen til stolen i den modsatte ende, har skaffet gruppen et point. Hvis to skibe kolliderer, får ingen af grupperne point. Admiralerne skal hele tiden blive bag stolene. Opgaven bliver sværere, hvis hver admiral udsender to skibe på samme tid.

Legen kan gøres sværere ved at lade spejderne binde knobene med lukkede øjne eller på ryggen.

Materialer • Et knobbånd pr. hold • En leder pr. hold – evt. pr. to hold • En startlinje

Alternativ frugtsalat Sådan gør I Alle spejdere står i en cirkel med deres tørklæde foran sig på jorden, undtagen én, der står i midten. Personen i midten siger så et udsagn, eksempelvis “Det sjoveste ved at være spejder er sommerlejren”, “I min ferie elsker jeg at…” eller “min yndlingsfarve er blå”. Alle, der er enige i udsagnet, bytter plads, og personen i midten skal nå at få en plads før en af de andre. Den nye person i midten siger så f.eks: “Det sjoveste ved spejder er at lave mad på bål”, og alle, der er enige i udsagnet, bytter plads igen.

DEN GODE MIKROGREN

Den blinde person

Materialer: Fire stole (Eller andet, der kan markere det sted, skibene skal sejle ind)

Legen kan især være god til at tage hul på et nyt emne med spejderne og høre deres tanker.

Hvis spejderne ikke selv kan komme på noget at sige, kan man som leder blot finde på noget.

43

Husk at stoppe legen, hvis den samme hele tiden ender i midten.

DEN GODE MIKROGREN EN GUIDE TIL MIKROSPEJDERLEDERE ‘Den gode mikrogren’ er en guide til både nye og erfarne mikrospejderledere, der ønsker inspiration til arbejdet med de 6-8-årige spejdere.

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

MERE INSPIRATION At arbejde med spejderne i mikrogrenen er givende, spændende og udfordrende på den bedst mulige måde. Spejderne er i en alder, hvor de stadig prøver meget for første gang, og hvor selvstændighed, nysgerrighed og et åbent sind er nøgleord.

I dette hæfte finder du og dine medledere viden, tips, tricks og værktøjer, som kan bruges i jeres videre arbejde med mikrospejderne. I kan for eksempel finde inspiration til madlavning, mødeplanlægning og fantasirammer, ligesom I kan blive klogere på friluftsliv i børnehøjde og psykologien hos børn i mikrospejderalderen.

Hæftet er blevet til med hjælp og gode input fra mikrospejderledere, naturvejledere, friluftsentusiaster og andre garvede spejdere, som alle deler deres bedste erfaringer og faglige viden.

Der findes ikke kun én, men flere gode måder at drive en god og velfungerende mikrospejdergren på.

Brug derfor hæftet som inspiration, så I som ledergruppe finder den vej, der virker bedst for jer og jeres mikrospejdere.

HÆFTER

WEB

Find alle lederhæfterne på issuu.com/ spejder eller bestil dem i trykt version gennem korpskontoret. info@dds.dk.

dds.dk/mikro En temaside for mikrospejderledere med artikler og inspiration.

Ny leder (2017) Hæfte, der især henvender sig til nye ledere. Viden om alt fra friluftsgrej og båltænding til pædagogik.

Attraktive aktiviteter for mikrospejdere Hæfte, der indeholder inspiration, metode og fire færdigpakkede forløb.

dds.dk/mærker Find alle korpsets mærker med forløbsbeskrivelser, aktiviteter mm. dds.dk/aktiviteter På aktivitetsdatabasen finder du over 700 spejderaktiviteter, og du kan målrette din søgning efter aktiviteter til mikroer. dds.dk/tryghed Bliv klædt på til at skabe trygge og sunde fællesskaber til spejder. dds.dk/ arrangementer Se kommende kurser, løb og lejre for både dig og dine mikrospejdere.