Nadine Malich-Bohlig

minoritetspedagogik i praktiken 111

Mindretalspædagogik i Danmark

NADINE MALICH-BOHLIG

Abstract auf deutsch:

In diesem Artikel wird das Institut für Minderheitenpädagogik mit Sitz am University College (UC SYD) in Aabenraa, Dänemark, vorgestellt. Einführend wird auf die deutsche Minderheit in Dänemark sowie die dänische Minderheit in Deutschland eingegangen.

Das Institut für Minderheitenpädagogik besteht seit 2009 und hat zum Ziel, die pädagogische und didaktische Arbeit der Minderheiteninstitutionen auf beiden Seiten der Grenze zu stärken, indem fachliche und pädagogische Kompetenzen sowohl entwickelt als auch vermittelt werden. Seit 2017 bietet das Institut (als eines von mehreren Projekten) in der dänischen Lehrerausbildung ein Wahlmodul zur Minderheitenpädagogik an, welches besonders Studenten mit dem Wunsch, nach der Ausbildung an einer Minderheitenschule zu arbeiten, ansprechen und auf diese besondere Aufgabe vorbereiten soll. 1. Det dansk-tyske mindretal

I det dansk-tyske grænseland findes det tyske og det danske mindretal. Mindretallenes opståen skal ses med baggrund i krigen 1864 og folkeafstemningen om grænsens forløb i 1920.

Krigen i 1864 endte for Danmarks vedkommende med tabet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen. Grænsen mellem Danmark og Tyskland blev dengang lagt ved Kongeåen, der strækker sig fra Kolding Fjord til nord for Ribe. Året 1920 markerer en ny grænsedragning, som er helt særlig fordi den, modsat grænsedragningen i 1864, ikke skete som et krigsresultat men som et resultat af en demokratisk folkeafstemning som flere lokale politikere dengang havde kæmpet for (Schlürmann, 2019, 71ff). Denne folkeafstemning kan siges at have s sine rødder i ”Fredsaftalen i Prag” fra 1866, hvor den danske befolkning syd for grænsen bliver nævnt i artikel 5: ”Hs. Maj. Kejseren af Østerrig overdrager Hs. Maj. Kongen af Preussen alle sine i Freden i Wien af 30. Oktbr. 1864[13] erhvervede Rettigheder til Hertugdømmerne Holstein og Slesvig, dog saaledes, at Befolkningerne i de nordlige Distrikter af Slesvig skulle afstaNøgleord:

∙ Center for Mindretalspædagogik ∙ Institutionelt samarbejd ∙ Specialiseringsmodul i mindretalspædagogik ∙ læreruddannelsen ∙ kultur og sprog

112 minoritetspedagogik i praktiken

Kilde: https://genforeningen2020.dk/ historien/afstemningerne-10-februar-og14-marts-og-resultatet/ (05.10.2019) aes til Danmark, naar de ved fri Afstemning tilkjendegive Ønsket om at blive forenede med Danmark.” (https://danmarkshistorien. dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/freden-iprag-23-august-1866/ 05/10-19).

Det var US-præsident Woodrow Wilsons liberale, folkenære politik, fredsaftalen i Versailles i 1917 og ikke mindst de dansksindede sønderjyders politiske fortaler H.P. Hanssens kamp, der muliggjorde folkeafstemningen i 1920 – skæbneåret der i dag betegnes som genforeningen og som danner udgangspunkt for både det danske og det tyske mindretal (Jespersen, 2020). I fredsaftalen blev der fastlagt, at den dansksindede befolkning i Sønderjylland måtte afgive deres stemmer om hvorvidt de i fremtiden ville høre med til Tyskland eller Danmark. Ca. 164.000 borgere var stemmeberettigede og resultatet blev en grænse, der den dag i dag går fra nord for Flensborg og syd for Tønder til Rudbøl sø. (https://genforeningen2020.dk/historien/afstemningerne-10-februar-og-14-marts-og-resultatet/ 05/10-19)

I dag er det tyske mindretal det eneste officielt anerkendte mindretal i Danmark. Begge mindretal er nationale, autoktone mindretal. København-Bonn Erklæringen, der blev undertegnet i 1955 som en løsning til det ”sydslesvigske spørgsmål” om hvordan mindretallene stod i forhold til flertallet, sikrer både det tyske og danske mindretals rettigheder, bl.a. at man frit må beslutte om man er medlem af mindretallet eller ej (”Minderheit ist wer will.”) samt at mindretallene må benytte det ønskede sprog og oprette skoler og børnehaver. (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/ materiale/koebenhavn-bonn-erklaeringerne -1955/ 03/10-19)

I Danmark lever i dag ca. 20 000 mennesker der føler sig tilhørende til det tyske mindretal, i Tyskland er der ca. 50 000 der føler sig tilhørende til det danske mindretal.

Mindretalsinstitutionerne fra vuggestue til skole bliver organiseret af ”Deutscher Schul- und Sprachverein” (dssv.dk) på den danske side og ”Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V.” (skoleforeningen.org) på den tyske side. Skolerne bliver anset som privatskoler med tilskud fra begge lande. På begge sider af grænsen er målsætningen at børn i mindretalsinstitutioner lærer både dansk og tysk på modersmålsniveau.

minoritetspedagogik i praktiken 113

2. Center for Mindretalspædagogik

I 2009 oprettede Deutscher Schul- und Sprachverein (DSSV), Dansk Skoleforening for Sydslesvig e. V. (skoleforeningen) og professionshøjskolen University College Syddanmark (UC SYD) et ”Center for Mindretalspædagogik”.

”Formålet var og er at styrke mindretalsinstitutionernes pædagogiske og didaktiske arbejde gennem udvikling og formidling af faglig og pædagogisk kompetence. Herudover var målet med centeret at profilere og udvikle en stærkere bevidsthed omkring de almen pædagogiske og didaktiske problemstillinger indenfor mindretallets børnehaver, skoler, SFO’er og gymnasier.” (Oettingen, https://www. ucsyd.dk/files/inline-files/Mindretalspædagoik_AVO__2__0.pdf 03/10-19, s.1)

Centret er indrettet tværinstitutionelt og består i 2019 af bestyrelsen, dvs. direktørerne fra DSSV og skoleforeningen (Anke Tästensen, Lars Kofoed-Jensen) og UC SYDs prorektor (Alexander von Oettingen), samt en fast arbejdsgruppe med repræsentanter fra både dagsinstitutioner og skoler på begge sider samt UC SYD. Centret ledes af lektor og ph.d. Camilla Hansen der har forsket og skrevet en ph.d. i mindretalspædagogik og definerer mindretalspædagogik som følgende1:

1 I 2017 afsluttede Camilla sit Ph.d.-studie Mindretalspædagogik i praksis – en undersøgelse af mindretalspædagogikken i Nord- og Sydslesvig. Ph.d.’en er den første der går tæt på den mindretalspædagogiske praksis i det danske og det tyske ”Mindretalspædagogik knytter an til en almen pædagogik, der i mindretallene kommer til udtryk i en særlig kulturel, sproglig og historisk kontekst, og som virker forstærkende på både de negative og de positive aspekter ved den undervisning, der praktiseres. Mindretalskonteksten fungerer således som en slags lup, der intensiverer pædagogiske udfordringer. Finder man løsninger på disse udfordringer i mindretallene, kan disse også bruges eksemplarisk en i en flertalskontekst.” (Hansen, https://www.ucsyd. dk/medarbejdere/camilla-franziska-hansen-cfha, 04/10-19)

I centret udvikles der gennem et tværinstitutionelt samarbejde ”lærings- og undervisningsmiljøer, der bidrager til børns sproglige, faglige, kulturelle og demokratiske dannelse” (https://www.ucsyd.dk/forskning/center-mindretalspaedagogik 03/1019). Videre genereres der viden og erfaringer på det mindretalspædagogiske område både nationalt og internationalt gennem deltagelse i forskellige forsknings- og udviklingsprojekter. Centret forstår sig hermed som ”en mindretalspædagogisk udviklingsplatform, som styrker kendskabet til mindretalspædagogiske problemstillinger” og som bidrager til ”det grænseoverskridende samarbejde og dialogen mellem

mindretal. Hun har præsenteret sine fund på en lang række konferencer med fokus på nationale mindretal og sproglig og kulturel opmærksomhed. (https://www.ucsyd.dk/medarbejdere/camilla-franziska-hansen-cfha, 04/10-19)

114 minoritetspedagogik i praktiken

Institutioner og professioner

Læring og underrvisning

Mindretalspedagogik Udvikling og dannelse

dansk-tysk uddannelsestradition og pædagogisk udvikling” (ibid.).

I centret defineres mindretalspædagogik som ”[…] en almen lærings- og undervisningspraksis som udfoldes indenfor mindretallets dannelses- og uddannelsesinstitutioner og under særlige kulturelle, sproglige og historiske forudsætninger og rammebetingelser” (Oettingen, ibid., s. 2). Det betyder at mindretalspædagogikken bliver inspireret af almen pædagogik og didaktik og har som mål med dette at udvikle en egen tilgang der tager hensyn til de særlige sproglige, kulturelle samt historiske baggrunde.

Indenfor denne forståelse for mindretalspædagogikken skelnes mellem tre områder, der tilsammen danner grundlag for Center for Mindretallets pædagogiske arbejde:

Centret var og er i dag med til forskellige projekter indenfor såvel pædagogområdet som på læreruddannelsen:

I 2012 var centret med i ”Nordic-Russian Cooperation Programme”, i et ”Preparatory project for multidisciplinary cooperation between Nordic countries and Russia”. Sammen med partnere fra Finland og Rusland blev der skabt en først kontakt og idésamling om fremtidige projekter og samarbejde med fokus på mindretal.

I 2013 var centret koordinator til projektet SMILE i den internationale ”ERASMUS Intensive Programme” med navnet ”Lifelong Learning Programme”. Sammen med partnere fra Nord-Irland, Rumænien, Slovenien, Finland og Ungarn, planlagde og gennemførte Center for Mindretalspædagogik et to-ugers intensivt møde med 34 lærerstuderende og 11 undervisere i Haderslev. Målet med mødet var udveksling af erfaringer med undervisning i mindretalspædagogik og på mindretalsskoler og derudfra videreudviklingen af egen praksis.

Siden 2017 er en af centrets faste opgaver at tilrettelægge og gennemføre et årligt specialiseringsmodul i mindretalspædagogik som en del af læreruddannelsen til den danske folkeskole (0.–10. klasse, se 4. Specialiseringsmodul i mindretalspædagogik som en del af læreruddannelsen).

I sommers 2018 var Center for Mindretalspædagogik med til at planlægge og gennemføre et to-ugers sommerkursus i mindretalspædagogik til 20 studerende fra Norge, Sverige, Finland og Danmark. Sommerkurset var en del af Nord Plus projektet ”Netværk Mindretalspædagogik”, som Center for Mindretalspædagogik er et fast med-

minoritetspedagogik i praktiken 115

lem af. Ideen bag sommerkurset var at lade 20 studerende (fem fra hvert land) komme sammen og i to uger lære om de forskellige mindretal på to forskellige steder, her Umeå i Sverige og Haderslev i Danmark. Gennem oplæg, projektarbejde, filmaftener og fælles udflugter lærte de studerende både hinanden og deres forskellige forhold til mindretallene at kende samt diskuterede betydningen og udfordringer af mindretal tidligere og i dag.

I november 2019 fejrede centret sit 10-års jubilæum med en konferencedag på UC SYD i Haderslev hvor ca. 160 deltagere, såvel videnskabsfolk som praktikere, fra begge sider af grænsen deltog. I sin åbningstale til konferencen udtrykte Alexander von Oettingen sin glæde for at centret efterhånden har etableret sig internationalt. Det viste sig tydeligt gennem oplægsholdere på selve konferencedagen nemlig Dr. Georg Gombos fra Alpen Adria Universität, Østrig, Prof. Michael Byram, Durham University, Storbritanien og Dr. Petra Daryai-Hansen, Københavns Universitet, der hver udtrykte sit syn på mindretal og understregede fordelene ved at opvokse med flere end et sprog og en kultur.

3. Læreruddannelsen i Danmark

Læreruddannelsen til folkeskolelærer (0.–10. klasse) sker i Danmark på en af de seks professionshøjskoler der ligger fordelt over hele landet. Læreruddannelsen for Syddanmark finder sted på UC SYD (ucsyd.dk), der har campusser både i Esbjerg, Haderslev, Kolding og Aabenraa, og der udbyder en almindelig uddannelse med daglig undervisning samt en delvis digital og en ren digital læreruddannelse. Den fireårige uddannelse til lærer mynder i en bachelor (BA) i tre undervisningsfag. Lærere på mindretalsskoler såvel i Danmark som i Tyskland bliver enten ansat med en BA fra en tysk læreruddannelse eller fra en dansk læreruddannelse. Indtil videre findes der ikke en læreruddannelse der er skræddersyet til lærerjobbet på mindretalsskoler. Heller ikke findes der et obligatorisk modul på læreruddannelsen der forbereder på et lærerjob på en mindretalsskole.

Konference i anledning af Center for Mindretalspædagogiks 10års jubilæum på UC SYD i Haderslev (Foto: Nadine Malich-Bohlig)

4. Specialiseringsmodul i mindretalspædagogik som en del af læreruddannelsen

I 2017 begyndte Center for Mindretalspædagogik at udbyde et årligt specialiseringsmodul i mindretalspædagogik på læreruddannelsen på UC SYD i Haderslev. Modulet

116 minoritetspedagogik i praktiken

er et valgfrit modul som en del af læreruddannelsen der godkendes supplerende til alle fag (10 ECTS) og indeholder et mindre selvvalgt undersøgelsesprojekt med praksistilknytning til en selvvalgt skole. Ideen bag modulet er at udbyde en undervisning der henviser til og arbejder med de udfordringer, en lærer på en mindretalsskole kan mødes med, samt give og diskutere den viden, en lærer skal være bekendt med for at kunne arbejde på en mindretalsskole. Modulet beskrives som følgende overfor de studerende: ”I modulet Mindretalspædagogik behandles ideologiske, uddannelsespolitiske og didaktiske aspekter ved mindretalspædagogikken. Ud fra et komparativt perspektiv gennemgås de udfordringer mindretalspædagogikken står overfor i et pluralistisk samfund.

Modulet tager udgangspunkt i den særlige pædagogiske situation, som det danske og det tyske mindretal i grænseregionen er kendetegnet ved, men den viden, de studerende tilegner sig, vil også kunne anvendes i en større mindretalspædagogisk sammenhæng. Gennem modulet (se tabell s. 113) opnår de studerende bl.a. kendskab til sprogtilegnelsesteorier, kulturteori samt didaktiske redskaber (bl. a. CLIL, dialogisk klasserum), der direkte kan anvendes i undervisningen på mindretalsskoler. Modulet giver dermed en bred viden om de faktorer, der er centrale for den gode undervisning på mindretallenes skoler og ruster de studerende til at undervise i en mindretalspædagogisk sammenhæng.” (Studieordningen, lokale moduler UC SYD Haderslev, https://www.ucsyd.dk/files/inline-files/Del_3_modulbeskrivelser%202017%20 UCSYD.pdf, s. 173, 04/10-19)

Modulet arbejder her tværfagligt med en relation til fagområder der er relevant for mindretalspædagogik som bl.a. interkulturel pædagogik, sprogdidaktik, kulturteori og medborgerskab.

Der er ønske om at den studerende gennem modulet tilegner sig to relevante kompetencer: - At kunne forholde sig nuanceret og reflekteret til sproglige, (inter)kulturelle, politiske og organisatoriske udfordringer forbundet med undervisningen i de forskellige fag på en mindretalsskole, og - at kunne begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning på en mindretalsskole, der imødegår ovennævnte udfordringer.

Indholdet og kompetencemålene leder hen til følgende færdigheds- og vidensmål der skal opnås gennem modulet: (se tabell om Studieordningen, s. 117)

Den studerende arbejder i modulet med forskellige, tværfaglige tekster og opgaver. Modulet afsluttes med en præsentation af et mindre undersøgelsesprojekt med en selvvalgt problemformulering og feltstudie på en dansk eller tysk mindretalsskole der gennemføres og besvares i løbet af modulet. Eksempler på undersøgte problemformuleringer er bl.a.: (a) Hvordan kan der tages højde for hele elevs sproglige ressourcer/repertoire

minoritetspedagogik i praktiken 117

på en tysk mindretalsskole i Danmark? (b) Hvilket tiltag og metoder bliver brugt for at fremme elevernes fagsprogsudvikling i faget natur og teknik? (c) Hvilke krav bliver der stillet til den perfekte mindretalsskole?

5. Udfordringer og ønsker for fremtiden

Efter ti års jubilæum i 2019 kan der konkluderes, at Center for Mindretalspædagogik har etableret sig både nationalt og internationalt og er gennem forskellige projekter med til at synliggøre mindretallenes særlige vilkår og udfordringer samt udvikle mindretalspædagogikken på begge sider af den dansk-tyske grænse samt i internationale sammenhænge.

Et fremtidsønske er at etablere specialise-

Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om

1. Identificere, forstå og redegøre for mindretallenes historiske, origanisatoriske og institutionelle rammer og deres indflydelse på mindretalspædagogikken 2. Analysere mindretals elevers særlige kulturelle og sproglige forudsætninger 3. inddrage flerkulturelle og interkulturelle perspektiver i tilrettelæggelsen af undervisningen

4. begrundet vælge pædagogiske indsatser, der tilgodeser mindretalselevers særlige sproglige og kulturelle forudsætninger 5. skabe sammenhæng mellem mindretalsskolernes kulturelle dannelsesopgave og elevernes sproglige diversitet 6. planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der tilgodeser de særlige udfordringer mindretallenes skoler står overfor. 7. kritisk forholde sig til egne forforståelser og erfaringer og hvordan disse har indflydelse på undervisningen 8. udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave i en flerkulturel sammenhæng med særlig vægt på mindretallets udfordringer. Mindretalsskolernes juridiske, politiske, historiske, sproglige og kulturelle grundlag

Kultur- og sprogtilegnelsesprocesser

Interkulturel pædagogik som modspil til en monokulturel praksis i et didaktisk og medborgerskabsorienteret perspektiv Flersprogethedsdidaktik, CLIL og dialogisk klasserum, som redskaber og metoder til understøttelse af elevernes sprogtilegnelse Mindretalspædagogikkens almendannende aspekter

Metoder til undersøgelse af kulturelle fænomener

Sproglig bevidsthed både ud fra et teoretisk og praktisk perspektiv

Forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv.

118 minoritetspedagogik i praktiken

ringsmodulet på læreruddannelsen som en fast og obligatorisk del til alle, der ønsker at tiltræde et job som lærer på en mindretalsskole. Udfordringen ligger i at der indtil videre ikke er formuleret særlige krav i mindretalspædagogik hos nyuddannede og nyansatte lærere. Ligeledes stræbes der efter at endnu mere synliggøre centrets selvforståelse og potentiale overfor mindretallenes institutioner så at et samarbejde på tværs af grænserne mellem dagsinstitutioner, skoler, uddannelsessteder og foreninger bliver nemmere og mere naturlig.

Til sidst arbejdes der i centret for at udvide netværket og kontakter til andre europæiske mindretal for sammen at pege på mindretallenes situationer og mindetalspædagogikkens betydning. Et spænende aspekt og udfordring ligeså er de forskellige syn på og definitioner af hvad et mindretal og endnu mere hvad mindretalspædagogik er og går ud på samt mindretallenes vidt forskellige status i de enkelte lande.

Kilder:

danmarkshistorien.dk (05.10.2019) genforeningen2020.dk (05.10.2019) Hansen, Camilla (2017). Mindretalspædagogik i praksis. En undersøgelse af mindretalspædagogikken i Nord- og Sydslesvig. (Ph.D. afhandling) https://www.ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/viden_ udvikling/Mindretalsp/Mindretalsp%C3%A6dagogik_i_praksis_sept.2017.pdf (04/10-19). Jespersen, Mikkel Leth (red., 2020). Genforeningen 100 år. 1920–2020. Sønderborg: Museum Sønderjylland. Kold, Lotte Flugt (2012). København-Bonn-erklæringerne, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/koebenhavn-bonn-erklaeringerne-1955/ 03/10-19. Oettingen, A. von, Komischke, L., Mikkelsen Buhl, L., Taestensen, A., Wanger, M. (2012). Mindretalspædagogik – Minderheitenpädagogik. København: Klim. Oettingen, Alexander von (2015). Center for Mindretalspædagogik – kort præsentation. https:// www.ucsyd.dk/files/inline-files/Mindretalspædagoik_AVO__2__0.pdf 03/10-19. Schlürmann, Jan (2019). 1920 – Eine Grenze für den Frieden. Kiel/Hamburg: Wachholtz Verlag. UC SYD, Center for Mindretalspædagogik, https://www.ucsyd.dk/forskning/center-mindretalspaedagogik 03/10-19. UC SYD, medarbejdere, https://www.ucsyd.dk/medarbejdere/camilla-franziska-hansen-cfha, 04/1019. UC SYD, Studieordningen, lokale moduler UC SYD Haderslev, https://www.ucsyd.dk/files/inline-files/Del_3_modulbeskrivelser%202017%20UCSYD.pdf, s. 173, 04/10-19.