T ∕ videnskab & klinik ∕ autoreferat
ph.d.-afhandling →
Caries Detection and Monitoring Using a 3D Intraoral Scanner System Ph.d.-afhandlingen består af fire studier, der har undersøgt udvikling og implementering af optiske cariesdetektionsmetoder baseret på fluorescens og nær-infrarød (NIR) transillumination i et 3d-intraoralt scannersystem (IOS).
STAVROULA MICHOU, klinisk lærer, ph.d. Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
FORMÅL Det overordnede formål med ph.d.-projektet var at undersøge den diagnostiske ydeevne af IOS- systemet (automatiseret cariesscoringssystem) og sammenligne det med de konventionelle cariesdetektionsmetoder, dvs. visuelle og radiografiske vurderinger. METODER OG RESULTATER Den første undersøgelse fokuserede på udviklingen af et automatiseret cariesscoringssystem til IOS- systemet, der anvender fluorescens med blåviolet excitationslys. 73 ekstraherede permanente molarer og præmolarer (139 undersøgelsessteder) blev undersøgt ved hjælp af IOS, visuel og radiografisk vurdering, mens histologi blev anvendt som referencemetode. Der blev undersøgt fem forskellige matematiske funktioner til det automatiserede scoringssystem, som tog hensyn til fluorescenssignalet alene eller til både fluorescens- og tandfarveoplysninger fra 3d-modellerne og viste lovende diagnostiske resultater (diagnostisk nøjagtighed og reproducerbarhed). Den anden undersøgelse havde til formål at validere det automatiserede scoringssystem, der blev udviklet i den første undersøgelse på 53 permanente tænder (118 undersøgelsessteder), der skulle ekstraheres. Det gjorde det muligt at vurdere tænderne både in vivo før tandudtrækningen og in vitro efter tandudtrækningen. Histologisk analyse blev igen anvendt som referencemetode. Det blev bekræftet, at det automatiserede
54
scoringssystem for okklusal caries havde en god diagnostisk ydeevne både in vitro og in vivo, som var sammenlignelig med den visuelle vurdering. Den tredje undersøgelse var en in vivo-prospektiv observationsundersøgelse med 73 unge deltagere (mere end 1.000 tænder og 3.000 undersøgelsessteder). Deltagerne blev undersøgt ved baseline og efter seks eller 12 måneder afhængigt af deres cariesrisiko. Det automatiserede cariesscoringssystems ydeevne blev sammenlignet med visuelle og visuelt radiografiske undersøgelser med hensyn til at detektere og monitorere okklusale carieslæsioner. Der blev observeret en signifikant overensstemmelse mellem IOS-systemet og de kliniske og radiologiske metoder. Det automatiserede cariesscoringssystem identificerede en lignende carieslæsionsprogression eller -regression som den visuelle vurdering, men mindre carieslæsionsprogression end den kombinerede visuelt-radiografiske undersøgelse. Den fjerde undersøgelse vurderede den diagnostiske nøjagtighed af IOS-systemet med NIR transillumination ved detektion og klassificering af approksimale carieslæsioner. Undersøgelserne blev udført in vitro på 95 ekstraherede permanente tænder (158 approksimale flader) monteret i tæt kontakt med hinanden på 21 undersøgelsesmodeller. IOS-systemet blev sammenlignet med visuelle og radiografiske vurderinger, et kommercielt 2d-intraoralt kamera, der anvender NIR transillumination (DIAGNOcam) og histologi som referencestandarden. IOS-systemet viste den samme diagnostiske nøjagtighed som
