Nutidens Unge 2-2020. DHF Ungdomskredsen

Page 5

LEDER

Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

Zakaria Naser, formand

Livet i en

corona-tid... Egentlig skulle dette blad have været fyldt med bl.a. en beretning fra landsmødet og en præsentation af den nye bestyrelse. Desværre kom corona-virus / CoViD-19 ind fra siden og ændrede vores planer i Ungdomskredsen. Det har fået konsekvenser for landsmødet, som du kan læse om på næste side. Det har også fået konsekvenser for bladet, da temaet er endt med at blive ”Hverdag med corona”. Her i bladet kan du læse om, hvordan nogle medlemmer har klaret hverdagen – og eksempelvis har haft hjemmeundervisning eller har arbejdet hjemmefra – på trods af corona. Du kan også se medlemmernes hverdag med corona illustreret med et stort billedtema på midtersiderne. For livet går jo videre, og det skal gå videre på trods af corona-virus

NUTIDENS UNGE

/ CoViD-19, der desværre ser ud til at være kommet for at blive, og som derfor nok også er ord, vi må vænne os til, er en del af folks ordforråd et godt stykke tid endnu. Vi skal dog også passe på, at den ikke kommer til at blive altoverskyggende og kommer til at fylde for meget i vores hoveder. Derfor skal den heller ikke fylde det hele i dette blad, hvor du desuden – blandt meget andet – kan læse en artikel om handicap og minimalisme, læse om Sofie Berner Møllers nye digtsamling og sidst, men ikke mindst få fem kortfilmsanbefalinger fra Seid. Nok er corona-virus / CoViD-19 måske kommet for at blive, men den må heller ikke overtage hele vores liv og hverdag. For mit eget vedkommende har jeg i dag nydt, at

vejret er begyndt at blive bedre med en kold cola og årets første grillmad. Herligt! Til slut vil jeg bare sige, at jeg synes, det har været rigtigt positivt at opleve medlemmernes engagement og interesse for Ungdomskredsen, når vi eksempelvis har modtaget spørgsmål om, hvordan det går, hvad der sker i Ungdomskredsen, og hvad der kommer til at ske med landsmødet. Det sidste kan du som sagt læse mere om på næste side. Jeg glæder mig til, vi ses igen – både online og virtuelt, men så sandelig også fysisk, når forholdene er til det.

Zakaria Naser Formand

5


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.