EN PERONLIG FORTÆLLING
Billede fra Mads Edelvang-Pejrup
Hej, jeg hedder Mads, er født med rygmarvsbrok, 26 år og bor i Holte. Til dagligt arbejder jeg i køkkenet på Birkerød Gymnasium, hvor jeg er i flexjob, altså når der ikke lige er lockdown. Jeg er også næstformand i SUMH. Vi har lige haft et velgennemført repræsentantskabsmøde – selvfølgelig afholdt elektronisk – hvor jeg genopstillede som næstformand.
Jeg vil fortælle lidt om min hverdag under denne lockdown. Hver morgen starter jeg med fællessang på DR1. Det er en dejlig måde at starte dagen på.
I dag vil jeg tage med ud og spille Geocaching (Det er en app, hvor man kan finde skatte, altså små bøtter med sjove ting i). Jeg har min blå Mini Crosser, som er et godt hjælpemiddel, så jeg kan lave ting på lige fod med alle andre.
De skatte, vi jager, er typisk gemt i naturskønne områder, så det er en god måde at komme ud og røre sig lidt på, samtidig med at man ser noget smukt. Jeg kom en tur ned til Furesøen, et sted der bliver kaldt Kinabugten. Skatten var selvfølgelig gemt i den store, gamle træstup.
8
NUTIDENS UNGE