FRA GRUNDFORLØB TIL STUDIERETNING
SKIFTEDAG PÅ VHG Fredag den 30. oktober var det "skiftedag" på VHG: De fem grundforløbsklasser, som de nye gymnasieelever efter sommerferien ganske vilkårligt var blevet optaget i, blev opløst, og i stedet oprettedes studieretningsklasserne 1a, 1k, 1s, 1u og 1x.
grundforløbsklasser blev delt op i grupper på fem, der blev sat sammen på tværs af hele årgangen i et sindrigt turnussystem, så hver elev har haft lejlighed til at arbejde med nogle af de studieretninger, de har været interesserede i.
Det skete omkring kl. 9.00, efter at eleverne i den første lektion var mødt op i deres grundforløbsklasse, hvor de spiste morgenmad sammen og sagde farvel til hinanden. Efter at de nye klasser var formeret, gik resten af fredagen med at udarbejde præsentationer af hinanden, lave et kommunekort over, hvor klassekammeraterne bor samt en fødselsdagskalender. Alt sammen styret af teamlærerne. Dagen blev rundet af med sandwich.
Det har heller ikke været let for rektor Jette Rygaard at få elevernes ønsker og klassedannelsen til at gå op i en højere enhed. Hun har måttet operere med ”papegøje-klasser”, altså klasser med elever fra forskellige studieretninger, der læser nogle fag sammen og i andre lektioner har forskelligt program. I den nye 1a er der således elever fra studieretningerne "Sprog og Kultur" og "Musik og Kreativitet". 1k rummer kun studieretningen "Sundhed og Biotek" og 1s og 1u har studieretningen "Samfund og Verden". Den slags elever findes der også nogle af i ”papegøjeklassen” 1x, der desuden har elever fra studieretningen "Natur og Videnskab" med enten fysik eller kemi som valgfag.
Før i tiden havde de nye elever valgt studieretning inden optagelsen på gymnasiet. Dermed skulle vores skemalægger, Carsten Poulsen, kun i sving en enkelt gang. Som det er nu, har han først lagt ét skema inden skolestart, og sidst i oktober har han så igen en travl periode med at få skemaet for de nye klasser klar til 1. november, efter at eleverne har valgt studieretning.
10
Samtidig har han i løbet af grundforløbet måttet skemalægge en række ”studieretningsdage”, hvor de fem
Så alle har fået deres ønsker opfyldt, og efter de afholdte prøver i henholdsvis almen sprogforståelse (ap) og naturvidenskabeligt grundforløb (nv) kan arbejdsroen i studieretningerne nu sænke sig. Skemalæggeren CP har også fået en normal arbejdsdag igen!