VIDEN SKABER
INSEKTER PÅ MENUEN?
1k med studieretningen "Sundhed og Biotek" havde i maj besøg af Niels Thomas Eriksen, studieleder for Institut for kemi og biovidenskab på AAU. I sin forskning arbejder han især med spiselige insekter, og da klassen netop arbejdede med dette emne i biologi, var det oplagt at få ham ind og fortælle om det sidste nye på området. Han karakteriserede i øvrigt sig selv og sine kolleger som "underlige snegle". Niels Thomas Eriksen begyndte med at forklare, hvorfor det bliver nødvendigt at tænke i alternative baner, hvad maden angår: I takt med at velstanden i verden stiger, er der flere og flere, der gerne vil have f.eks. kød på bordet. For at producere konventionelle fødevarer som kyllinger, okse- og svinekød skal man have store arealer til rådighed - især for at dyrke foder til dyrene. Så på et tidspunkt vil de 70% af jordens overflade, man kan anvende til det formål, være opbrugt. Her er insekter, f.eks. fårekyllinger, meget mere fodereffektive. Desuden produceres de med et lille aftryk på klimaregnskabet for udledning af gasser (CO2-ækvivalenter). "BLACK SOLDIER FLY" Niels Thomas Eriksen kom med flere forslag til fremtidens menu, f.eks. melorme, stankelben og græshopper. Med i en kasse havde han også nogle eksemplarer af en lidt speciel "fætter", en såkaldt "sort soldaterflue", der kommer fra Sydamerika (ligesom kartoflen), og som ikke lever i Danmark. Den arbejder de meget med på universitetet i Aalborg, og det er der også en del producenter, der gør.
52
F.eks. Entomass i Løkken, der er stiftet af to ingeniører, uddannet fra Institut for kemi og biovidenskab. Som producenter er de naturligvis mest optaget af at markedsføre in-
sekter som foder og fødevarer, hvor universitetsforskernes ambition udelukkende er at levere data om, hvor effektive insekter er til at omsætte foder til ny biomasse. Om den sorte soldaterflue fik eleverne i 1k at vide, at den kan parre sig og lægge æg, men den spiser ikke selv noget. Larvestadiet er det længste, og den har kun en livscyklus på et par uger. Den hele larve kan bruges til foder, og der kan også laves larvemel af den. Den giver protein og fedt, der kan omdannes til biodiesel.
