INTROTUR TIL LIVØ
: ø v i L e g i l v i L ENERGISKE ELEVER PÅ INTE Det har i mange år været en tradition, at 1.g-klasserne tager til Livø på en 3-dages-introtur. Livø Feriecenter danner nemlig gode rammer for sådan en tur: der kan indkvarteres og leveres mad til mange mennesker, og der er god plads til udendørs aktiviteter. Introturens program består af en blanding af sociale og faglige aktiviteter, og normalt blandes elever fra de forskellige klasser for at sikre en god integration på tværs af årgangen. Dette var dog anderledes i år, hvor forholdsreglerne mod spredning af Corona-virus satte sit præg på turen.
Håndsprit og mundbind var fundet frem, da eleverne onsdag den 26. august gik ombord i busserne i Aars for at køre mod Rønbjerg. Også under færgeoverfarten fra Rønbjerg til Livø var alle iklædt de efterhånden almindelige lyseblå mundbind. De faglige aktiviteter blev udført klassevis, og kun når eleverne opholdt sig udendørs, var de sammen på tværs af klasser. Overalt i husene var der stillet håndsprit frem, og alle blev jævnligt mindet om at bruge det. Ved spisning blev maden udleveret til hver enkelt elev af de handskeklædte klassekammerater, som var ansvarlige for måltidet. Ingen kunne således være i tvivl om, at alt blev sat ind på at hindre spredningen af Corona-virus, men ingen af tiltagene formindskede elevernes gå-på-mod og entusiasme i forhold til turens aktiviteter. Der var god stemning, både når der skulle laves naturvidenskabelige undersøgelser, når en af turens lærere gav danseundervisning på Livøs hovedgade, og når der skulle bages snobrød ved bålet.
6