FAGERNÆS' ERINDRINGER
"TRE ÅR, JEG ALDRIG GLEMM Bandmedlemmerne i Asphalt er: Bjarne Fibiger på sang og guitar, Torben Laurberg på keyboard, Jørgen Fagernæs på bas, Morten Nedenstående tekst er skrevet af Jørgen Fagernæs, som jeg var dansklærer for et års tid tilbage i 80'erne. Jeg har haft mere pligtopfyldende elever end Jørgen, men han var meget fascineret af Dan Tùrell og hans "Vangede billeder", og på et tidspunkt, hvor der var blevet etableret et "skriveværksted" i byen oven på politistationen, kom Jørgen med et manuskript om "Egon og mig", som blev publiceret på den side af Aars Avis, vi havde fået stillet til rådighed.
70
Det kunne være blevet til en hel bog med erindringer om Aars, men Jørgen havde også andre jern i ilden. På gymnasiet i de år var han med i gruppen ”Asphalt”, og pigerne var ved at dåne, når han mimede til Shakin’ Stevens-sange ved Hebe-fester og andre lejligheder. I dag spiller han guitar i "Jørgen Fagernæs & Los Pedellos", og de har lige fejret 25års jubilæum på en bodega i Aarhus. Jeg har opfordret ham til at genoptage krønikeskriveriet, og her følger et koncentrat af hans erindringer om gymnasietiden. Jørgen Jørgensen
Jeg ser en smuk april-aften fra min udestue og lytter til 40 år gamle bootlegs med Tom Petty og Springsteen. Kasper Asgreen har lige vundet Flandern Rundt. Jeg forsøger at skrive noget vigtigt - eller gældende. Eller bare noget nogenlunde sammenhængende. Hvor ofte har jeg ikke forsøgt det i min pure ungdom. Tre år af mit liv virkede, som femtenårig, fuldstændig uoverskueligt! Tre vigtige år, vil nogle sige. Tre år, jeg aldrig glemmer. Tre år, der var med til at forme mig - hvad fanden det så end betyder! Tre år, hvor man er blødt smør i omgivelsernes og forventningernes hånd. Vesthimmerlands Gymnasium var en fremmed verden, 700 meter fra mit barndomshjem. Jeg ville være mekaniker. Jeg var træt, træt, træt af folkeskolen. Tennis-Torben og min bror, der begge var studenter, overtalte mig på én aften.