Adventistkirkens bedeugelæsninger 2020 by Adventistkirken

Adventistkirkens

BEDEUGELÆSNINGER 7.-14. november 2020

På vej hjem TRO MOD DEN KRISTNE LIVSSTIL

Indhold 2 3

Forord FØRSTE SABBAT Dine ord er en lygte for min fod

Tekst: Ted N.C. Wilson, formand for Generalkonferencen i Syvende Dags Adventistkirken

SØNDAG

JESUS GAV SINE disciple en vigtig missions-

Kongerigets værdier og kristen livsstil 8

Tro mod den kristne livsstil

MANDAG At tilegne sig hellig livsførelse

10 TIRSDAG Nyd livet til fulde 12 ONSDAG Den uforlignelige Kristus 16 TORSDAG Livsforandrende møder 18 FREDAG Han skabte – og det var godt 20 ANDEN SABBAT At leve i de sidste tider

23 BØRNENES BEDEUGE Trofasthed i kristen livsstil

befaling, lige inden han tog op til himlen: at gøre alle folkeslagene til hans disciple (se Matt 28,18-20). Vores tema i denne uge er: ”Nå ud til verden – tro mod den kristne livsstil.“ Hvad har kristen livsstil at gøre med at nå ud til verden? Faktisk rigtig meget. Hvem vi er som kristne, ses af den måde, vi lever vores liv på. Hvad er vores værdier og prioriteringer? Hvordan bruger vi vores tid og vores ressourcer? Hvilke slags liv lever vi? ”Hvad vil det sige at være en kristen? – Det er at være som Kristus,“ erklærede Ellen White.1 Han er eksempel for os, og det er kun gennem hans nåde og kraft, vi kan være trofaste mod hans kald, idet vi fuldt ud støtter os til Kristus og hans ord. I denne uge vil vi undersøge nogle meget vigtige emner. Vi indleder med at se på Bi-

belen som fundamentet for den kristne livsstil. Vi vil se på, hvordan de himmelske værdier sætter deres præg på en kristen livsstil, og hvordan de kristne værdier guider vores liv. Sundhed er et meget vigtigt aspekt i den kristne livsstil. Når vi ser Kristus som vores eksempel, vil vi i sandhed blive opmuntret og inspireret. Kristen livsstil og medierne og seksualitet og det kristne liv vil også blive omtalt. Vi vil slutte denne specielle uge af med ”Det skal ske i de sidste dage“ af Ellen White. Jeg håber, at du vil være med til at udforske den forbindelse, der er mellem kristen livsstil og at nå ud til verden for Kristus. Lad os ydmygt bede om Helligåndens lovede sildigregn og om den kraft, som kun han kan give som hjælp til at leve vores liv for ham. 1 Ellen White, Frigivede Manuskripter, bd. 9 (Silver Spring, Md.: Ellen G. White Estate, 1990).

Livsstil og kristendom Tekst: Holger Daugaard, redaktør for Adventnyt

I DETTE ÅRS bedeugelæsninger har ver-

denskirken valgt at sætte fokus på den kristne livsstil. Livsstil er jo et begreb, der er meget oppe i tiden. Der er mange forskellige former for livsstil i samfundet omkring os, som langt fra altid er i harmoni med den kristne livsstil. Som kristne adventister, der har valgt en særlig livsstil, bliver vi derfor ofte udfordret. ”Hvorfor har I valgt at gøre det?“ eller ”Hvorfor gør I ikke det?“ Det er spørgsmål, vi ofte møder, når vi er sammen med mennesker. Her er det vigtigt, at vi skelner mellem det, som Bibelen lærer os, og det, som er

kulturbestemt. Bibelen giver os nogle gode principper og leveregler, og det er nogle af dem, der fokuseres på i denne uges lektier. Men der er også ting, vi som adventister gør eller ikke gør, fordi det bare er blevet praksis blandt os. Og her er det vigtigt, at vi ikke peger ﬁngre ad hinanden, når vi oplever forskelligt syn på sådanne kulturbestemte ting. Jeg tror, det er sundt en gang imellem at reﬂektere over den livsstil, vi har valgt som adventister. Det har vi en rigtig god anledning til i denne uge. Jeg ønsker dig som læser god læselyst og Guds velsignelse, idet du fordyber dig i dette vigtige emne.

[03]

”Dine ord er en

lygte

for min fod“

Tekst: Ted N.C. Wilson er formand for Generalkonferencen i Syvende Dags Adventistkirken.

DET VAR EN afgørende tid i mit liv. Jeg

var blevet student fra Takoma Academy i Maryland, USA, og jeg havde besluttet mig for at læse videre på La Sierra Universitetet i Californien, som lå over 4.100 km væk. Efter at jeg var begyndt på denne vigtige nye fase i mit liv, sendte min far et brev med en hilsen, hvor der stod: ”Overgiv dig til Gud om morgenen. Gør dette til din allerførste opgave. Lad dette være din bøn: ‘Tag mig, Gud, som din. Alle mine planer lægger jeg ved dine fødder. Brug mig i dag i din tjeneste. Bliv i mig, og lad alt mit arbejde have sit udspring fra dig.’ Dette er et dagligt anliggende. Giv dig selv hver morgen til Gud for denne dag og overlad alle dine planer til ham, så de kan blive gennemført eller forhindret i overensstemmelse med hans forsyn. På den måde vil du dag for dag kunne lægge dit liv i Guds hænder, og

således vil dit liv blive formet mere og mere efter Kristi liv.“1 Jeg satte pris på den tid og omsorg, som min far havde vist ved at dele dette med mig, men det betød også rigtig meget at modtage en så stærk åndelig vejledning fra Profetiens Ånd. Fra da af har Ellen Whites skrifter altid betydet noget specielt for mig. Jeg beholdt den håndskrevne hilsen i min bibel i mange år, indtil jeg mistede den elskede bibel. For nogle år siden bad jeg min far om at genskrive det samme citat, og jeg har stadig denne anden version i min bibel. Det er et så værdifuldt citat og en påmindelse om min fars åndelige bekymring for mig.

Gør aldrig dit åndelige fokus og den tid, du bruger med dine børn, til noget uvæsentligt. Der vil altid komme et åndeligt udbytte ud af det gennem Helligåndens indflydelse og kraft.

Bedeugelæsninger 2020 FØRSTE SABBAT

Bibelen som fundamentet for en kristen livsstil

[04]

Det er gennem Skriften og bøn, vi lærer Gud at kende. Kraften i Guds ord

Bedeugelæsninger 2020 FØRSTE SABBAT

Når vi hver dag helliger os til Gud og overgiver vores planer til ham, hvor vigtigt er det så ikke, at vi tager tid til at lytte til ham, når han taler til os gennem Bibelen. ”Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti“ (Sl 119,105). I dagens verden kæmper mange humanistiske ﬁ losoﬁer om vores opmærksomhed, som i sidste ende leder os hen ad en meget dyster sti. Dog er troværdigheden af Guds ord bevist. Det lyser på vores vej og giver os pålidelig og guddommelig vejledning. Det giver os selve det fundament, som vi har brug for, til at udvikle og opretholde et forhold til Jesus Kristus. Det giver os også den læring, som vi har brug for i forståelsen af, hvad det betyder at leve det liv, som han har tiltænkt os. Det er Kristi levende ord – en tidløs sandhed, som overgår alle menneskelige kulturer og peger hen mod himlens kultur. Da Jesus blev konfronteret af Satan, sagde han frygtløst: ”Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund“ (Matt 4,4). Dette fortæller os, at alle dele af Skriften er vigtige. Selvom vi ikke tror, at Gud dikterede alle ordene i Bibelen, antager vi den som fuldt ud inspireret af hans ånd. Dette tydeliggjorde Peter: ”Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted. Men først skal I gøre jer klart, at ingen selvbestaltet kan tyde nogen profeti i Skriften, for

ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud“ (2 Pet 1,19-21).

Den grundlæggende sandhed Imens han bad for sine disciple (og for os), hentydede Kristus til kraften i Guds ord, da han erklærede: ”Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed“ (Joh 17,17). I en verden, hvor man betegner sandhed som relativ og bygget på egen livserfaring, erklærer Kristus, at hans ord – Bibelen – er den solide og uforanderlige sandhed. Hans sandhed arbejder med vores hjerter, den forandrer og helliggør os gennem Helligåndens kraft. Dette er grunden til, at Bibelen er grundlæggende for den kristne livsstil. Den deﬁnerer for os, hvad det vil sige at være en Kristi efterfølger (se Matt 5). Den giver os gudfrygtige rollemodeller og åbenbarer for os, at: ”... troløses færd bliver til ulykke for dem“ (Ordsp 13,15). Den giver tidløs visdom og ”... kan give dig visdom til frelse …“ (2 Tim 3,15), og dog er den enkel nok til, at selv et barn kan forstå den. Igennem historien og profetierne ser vi, hvordan Gud har ledt os i fortiden, som giver os en vished om, at det, som endnu skal ske, vil ske (Jos 21,45; 2 Kor 1,20). Vi lærer om vores oprindelse og om vores skæbne gennem Skriften (1 Mos 1,1; Åb 21,1,7; Åb 22,17). Det er gennem Skriften og bønnen, at vi lærer Gud at kende. Vi får at vide

i Vejen til Kristus: ”Ønsker du at lære Frelseren at kende, så gransk Den hellige Skrift.“ Endvidere står der: ”Fyld hele hjertet med Guds ord. Det er det levende vand, som slukker din brændende tørst. Det er det levende brød fra himlen.“2 Ellen White forklarer: ”Bibelen blev ikke kun skrevet til de lærde. Den blev tværtimod skrevet til almindelige mennesker.

De store sandheder, som er nødvendige for frelsen, er krystalklare. Ingen vil tage fejl eller fare vild. Kun dem, som følger deres egen dømmekraft i stedet for Guds vilje, som er klart beskrevet.“3 Derefter advarer hun os: ”Vi bør ikke lade andres udtalelser deﬁ nere for os, hvad Bibelen lærer, men studere Guds ord selv.“4

Dens egen fortolker Denne metode understøttes af den bibelsk-historiske (eller den bibelsk-grammatiske) tilgang til læsningen af Guds ord, som er beskrevet i dokumentet ”Methods of Bible Study“, der er blevet vedtaget af verdenskirken.5 Denne metode til at studere Bibelen (som er blevet evalueret meget nøje), tillader Bibelen at være sin egen fortolker og ikke at blive fortolket af den enkelte eller kulturen, hvilket nogle kritiske meto-

[05]

At tro på Guds ord Det er tydeligt, at mange mennesker mener, at det er vigtigt at have en bibel, men hvor mange mener, at det er vigtigt at læse i den, reﬂektere over det læste og at følge dens råd? Det mente jøderne i Berøa i hvert fald. ”Disse jøder var mere imødekommende end jøderne i Thessalonika, de modtog ordet med megen velvilje og granskede dagligt Skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan“ (ApG 17,11). Og det kan vi også. At læse i Bibelen hver dag under bøn er fundamentet for vores åndelige erfaring. Hvis vi ikke har en forbindelse med himlen, så er det umuligt for os at vokse åndeligt (se 2 Pet 3,18). Hvilket privilegium er det ikke, at vi kan række ud efter Gud hver dag velvidende, at han længes efter at have forbindelse med os. Jeg prøver at begynde hver dag med at gå ned på knæ, lige så snart jeg står ud af min seng. Jeg lægger mig selv i

Guds hænder og beder om at modtage visdom og Helligånden i mit liv. Gud svigter aldrig i at give os det, vi har behov for. Jeg prøver at læse Bibelen efter en systematisk læseplan fra Believe His Prophets8 og fra andre dele af Bibelen, efterfulgt af Profetiens Ånd. Jeg ﬁnder også, det er en hjælp at studere de voksnes sabbatsskolelektie og andre studiematerialer, som sty rker vores vandring med Gud. Jeg beder altid en bøn, inden jeg begynder at læse Guds ord, eftersom det at studere Bibelen aldrig skulle foregå uden bøn, hvor man beder om Helligåndens vejledning. Jeg er så taknemlig for det ”Skrevne Ord“, som er legemliggørelsen af det ”Levende Ord“, Jesus Kristus. Som kristen syvendedags adventist må man aldrig tillade andre at tale en fra det betydningsfulde i dagligt at studere det skrevne ord, som er inspireret af Gud. Lad Skriftens sandheder slå rod og den instruktion, vi ﬁnder i Profetiens Ånd. Dit åndelige liv vil blive umådeligt meget rigere. I vores kommunikation med Gud vil der ske en forvandling, ligesom det skete med Enok, når vi dagligt vandrer med ham. ”Midt i en tilværelse med virksomt arbejde holdt Enok urokkeligt fast i sin kommunikation med Gud. Jo større og mere krævende hans arbejde var, jo mere vedholdende og inderlig var han i sine bønner … Han trak sig tilbage for at tilbringe tid i ensomhed, idet han hungrede og tørstede efter den guddommeli-

ge visdom, som kun Gud kan give. Ved på den måde at være i fællesskab med Gud kom Enok til mere og mere at genspejle det himmelske forbillede. Også vi skal vandre med Gud. Når vi gør dette, vil vores ansigter blive oplyst af hans nærheds glans … vi vil tale om hans kraft og sige:

’Pris Gud, Herren er god, og Herrens ord er godt’ … Og de, som vil blive optaget til himlen ved tidens ende, vil være dem, som har samfund med Gud på jorden.“9 Sikke et vidunderligt privilegium vi har – hver dag at kunne være sammen med Gud på de måder, som han har givet os. Og hvilken glæde at vide, at én dag, meget snart, vil han komme for at hente os hjem.

NOTER 1 Ellen White, Vejen til Kristus, 2019, kap 8, s. 77. 2 Ibid., kap. 10, s. 97. 3 Ibid., kap. 10, s.98. 4 Ibid., kap. 10, s. 99 5 ”Methods of Bible Study“ document, www. adventist.org/articles/methods-of-bible-study/ 6 Ellen White: Mod en Bedre Fremtid, 2012, kap. 37, s. 484-485. 7 ”29 Good Bible Sales Statistics“, BrandonGaille Small Business & Marketing Advice, https://brandongaille.com/27-good-biblesales-statistics/. 8 Denne læseplan kan ses (engelsk) på www. believehisprophets.org. 9 Ellen White, Guds sønner og døtre, (1968) kap. 14, s. 20.

TIL EFTERTANKE 1. Hvordan kan vi gøre personligt bibelstudium mere spændende? Prøv at foreslå 5 kreative måder at studere Guds ord på. 2. Hvordan tackler vi svære passager i Skriften? Hvad ville være Jesu fremgangsmåde? 3. Hvordan kan vi tydeliggøre overfor næste generation af adventister, hvor vigtigt det er at være forbundet med Guds ord?

Bedeugelæsninger 2020 FØRSTE SABBAT

der opfordrer læsere til at gøre. Denne metode bliver forklaret videre i bogen Mod en Bedre Fremtid: ”Bibelens sprog skal udlægges i den åbenbare mening, med mindre der er anvendt et symbol eller et billede … Hvis mennesker blot ville tage Bibelen for det, der står i den, og hvis der ikke var falske forkyndere til at føre dem på afveje og forvirre deres sind, ville meget udrettes, som ville gøre englene glade, og som ville bringe tusinder og atter tusinder, der nu vandrer om i mørke, tilbage til Kristi fold.“6 Trofaste mænd og kvinder har gennem ﬂere århundreder taget store risici ved at acceptere Bibelen, som den står skrevet. Nogle har endda ofret deres liv pga. deres trofasthed mod Skriften. I dag er selve bogen let tilgængelig. Hvert år bliver ﬂere millioner bibler udgivet, og der er også en YouVersion, hvilket er en bibel app, som man kan downloade – den har over 100 millioner downloads.7 Dette er blot en tilføjelse til de mange andre online versioner.

[06]

Kongerigets værdier

og kristen livsstil

Tekst: Audrey Andersson skrev denne artikel, mens hun arbejdede som næstformand i Den Transeuropæiske Division for Generalkonferencen i Syvende Dags Adventistkirken.

DER FINDES SYVENDEDAGS adventister i de ﬂeste lande i verden, og Johannes’ Åbenbaring 14,12 fortæller os hvorfor. Dette apokalyptiske afsnit beskriver to hovedværdier og sandheder, som er målestok for vores kristne tro. Det er henholdsvis den frelsende tro, vi har på Jesus som menneskehedens eneste frelser, og lydigheden mod Guds bud. Disse evige værdier skaber fred, glæde og lykke i menneskets liv.

Kaldet til troskab

Bedeugelæsninger 2020 SØNDAG

Troskab mod Jesus som Herre er afgørende for vores troværdighed som vidner. At leve illoyalt indebærer total åndelig ﬁasko. Ellen White bemærkede: ”Vi fornægter Jesus Kristus som den, der borttager verdens synd, hvis vi ikke, når vi har taget mod sandheden, over for verden åbenbarer sandhedens helliggørende virkning på vort eget sind. Hvis vi ikke bliver bedre mænd og kvinder, hvis vi ikke er mere venligtsindede, mere medlidende, mere høﬂige, mere

fulde af ømhed og kærlighed, hvis vi ikke over for andre giver udtryk for den kærlighed, som bragte Jesus til denne verden på hans barmhjertighedsfærd, så er vi ikke vidner over for verden om Jesu Kristi magt.“1

Et kærligt eksempel Vi kan ikke dele Jesu kærlighed på en overbevisende måde med andre, før vi selv har oplevet den. Vi kan ikke dele, hvad vi ikke har. Verden er fyldt med mennesker, som søger efter kærlighed og accept, og som længes efter fred og lykke. De ﬁnder hurtigt ud af det, hvis vi ikke er oprigtige. Oprigtighed vinder til gengæld mange hjerter. Toms forældre var kristne. Han blev døbt som 15-årig sammen med sine venner. Det var det, som alle forventede af ham. Han var dog ikke rigtig omvendt. Han giftede sig med en smuk, kristen kvinde, men det forhindrede ham ikke i at slutte sig til dem, som vandrer på den brede vej, der fører til fortabelse. Mange år senere inviterede hans kone en præst til at komme i deres hjem og holde bibelstudie. Tom var ikke interesseret, men han var ikke imod det, da han var venner med præsten. Der var ingen, der vidste det, men

[07]

En helbredende lydighed Lydighed er en meget tilsmudset og misforstået sandhed. At adlyde Guds bud fører i sidste ende til menneskehedens helbredelse og er altid en fordel for de individer, som udlever den i praksis. Det er en sand kærlighedserklæring over for Jesus. Johannes skrev:

”For dette er kærligheden til Gud: at vi holder hans bud; og hans bud er ikke tunge“ (1 Joh 5,3). En ung kvinde på 18 år rejste hjemmefra for at tage på universitetet. I løbet af den første uge opdagede hun, at en af hendes forelæsninger foregik om fredagen efter solnedgang. Hun opsøgte forelæseren og forklarede, at hun som syvendedags adventist holdt sabbat på den syvende dag, og derfor kunne hun ikke komme til forelæsningerne fredag aften. Forelæseren udtrykte sin skuffelse, men nægtede at ændre på tidspunktet. Den unge kvinde lod sig ikke afskrække, men lagde i stedet problemet frem for Gud. En uge senere fortalte forelæseren klassen, at han havde ændret tidspunk-

tet til fredag morgen. Han havde nemlig kontaktet kirkens hovedkvarter (uden hun vidste det) og spurgt: ”Passer det, at syvendedags adventister holder sabbat fra solnedgang om fredagen og indtil solnedgang om lørdagen?“ Da han fandt ud af, at dette var rigtigt, så ændrede han tidspunktet for forelæsningen. Resultatet var en dobbelt velsignelse. Det bekræftede den unge kvinde i hendes tro, og det havde en indﬂydelse på hendes forelæser og førte til, at han respekterede hende. Det gjorde også forelæseren bekendt med adventistt roen og dens livsstil.

At skabe muligheder for velsignelse Guds riges sandheder og værdier har kun sty rke til at velsigne dem, som kender dem eller til at påvirke dem, som ikke kender dem, hvis de bliver udlevet med glæde af medlemmer af kirken i deres liv og adfærd. En bekendelse har kun en overbevisende kraft, hvis den bliver ført ud i livet. Når vi gør det, som er rigtigt, ærligt og sandt, og vi kæmper for de bibelske værdier fra Guds rige, så skaber vi ikke alene muligheder for, at Gud kan arbejde på vores vegne, men vi skaber også muligheder for, at han kan nå andre. Tænk over denne forespørgsel fra salmedigteren: ”... Herre, hvem kan være gæst i dit telt, hvem kan bo på dit hellige bjerg?“ (Sl 15,1). Svaret er tydeligt: ”Den, som vandrer retsindigt, som

øver retfærdighed og taler sandhed af hjertet; den, som ikke løber med sladder, ikke skader sin næste og ikke bringer skam over sin nærmeste; den, som foragter den forkastede og ærer dem, der frygter Herren“ (vers 2-4). Vores verden er usammenhængende og forvirret. Dette er tilfældet alle vegne, hvor man kan ﬁnde syvendedags adventister.

For at kunne udleve vores tro oﬀentligt, må vi forberede og styrke den i vores lønkammer. Gud udfordrede Jeremias til at: ”Gå rundt i Jerusalems gader … om I kan ﬁnde nogen, en eneste, der øver ret og søger sandhed“ (Jer 5,1). Gud søger stadig efter sådanne folk i dag. Folk som handler ærligt, når de opdager sandhederne i Guds ord. Folk, som lever efter sandheden, tror på Jesus, og som følger hans bud. Det kan godt være, at vi hver især svarer positivt og siger til ham: ”Kære Gud, jeg vil gerne være en trofast person. Hjælp mig til at være, som jeg burde være som en sand kristen.“ Vores svar skaber muligheder for, at Gud kan velsigne os og dem, som vi kommer i kontakt med. Dette er vores glæde som syvendedags adventister.

1 Ellen White, At jeg må kende ham, 27. oktober

TIL EFTERTANKE 1. Hvordan kan vi leve vores liv på en måde, som afspejler vores tro? 2. Hvad har vi brug for at ændre i vores liv, så vores vidnesbyrd er troværdigt over for andre? 3. Det er kun igennem Helligåndens arbejde, at vi i sandhed kan forandre vores liv. Hvordan kan vi finde modet til at lade ham gøre netop det? Hvad kunne forhindre os i at svare ham?

Bedeugelæsninger 2020 SØNDAG

Tom lyttede til bibelstudierne fra et andet værelse. Efter et par uger sluttede han sig til gruppen og sad bare lige så stille henne ved døren. Han så de forandringer, som skete med hans kone og de andre gruppemedlemmer. Tom elskede deres ærlighed, idet de indrømmede deres fejl og derefter ændrede på det i deres liv. En aften begyndte han at græde. Det var ikke almindelige tårer, men det var både tårer af glæde og tårer af sorg. Han sagde: ”Jeg forstod aldrig tidligere adventbudskabet, men da jeg lyttede til disse studier, så jeg Jesus i et nyt lys. Gud har givet mig en ny chance og nye øjne. Jeg ser anderledes på tingene nu.“ Han blev døbt, fordi han havde opdaget en overbevisende kærlighed, som var ægte og smittende.

[08]

KRISTEN LIVSSTIL OG ÅNDENS FRUGT

At tilegne sig

helligg livsførelse f KAN MAN FORES FORESTILLE sig ”Foreningen

or Adventist-bankrøvere“? Adventistfor Man synes måske, at et e sådant spørgsmål er latterligt, for fordi der er visse levemåder, som man ikke kan associere med at være adventist. Hvordan skal vi så udleve vores tro? Dette spørgsmål kræver et bibelsk svar, men usandheder ﬁndes i overﬂod. Lad os se på to af dem.

At opfatte det forkert: To afgørende usandheder

Bedeugelæsninger 2020 MANDAG

Tekst: Alain Coralie; han var næstformand i Den Østafrikanske Division i Adventistkirkens Generalkonference, da dette blev skrevet.

For nogle betyder en bestemt kristen livsstil ingenting, fordi de nægter at se forbindelsen mellem tro og livsstil, doktriner og adfærd. Så er der dem, som kun fokuserer på regler og forordninger. De fordriver Kristus fra kernen af deres religiøse erfaring. Apostlen Paulus oplevede noget ligne nende i Galatien. Nogle kristne der troede, aat frihed i Kristus betød, at man ikke behøv behøvede at leve på en god og etisk måde (Gal 5,13-6,10). 5,1 Der var også andre, som troede, at d de kunne gøre sig fortjent til Guds gunst ved at følge forældede gammeltestamentlig meltestamentlige forordninger, inklusiv omskærelse (Gal 1,1-5,12). Paulus udfordrede begge synspunkter. For dem, der mente, at gerninger ikke er vigtige, understregede han, at Guds folk vil blive dømt ud fra deres handlinger (Gal 6,7-8). Og for dem, der

mente, at de med deres gerninger kunne optjene guddommelig fortjeneste, påpegede Paulus, at: ”... et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus“ (Gal 2,16). Apostlen gjorde det klart, at hvis en kristen livsstil ikke har sit fundament i evangeliet, ender det i bedste fald som billig nåde og i værste fald som perfektionisme. Ifølge Paulus ligger nøglen til den kristne livsstil i en radikal overgivelse til Kristus gennem den iboende tilstedeværelse af Helligånden og hans kraft. Han bruger udtrykket ”Åndens frugt“ i Galaterbrevet 5,22-23. Dette gør han for at henvise til de dyder og karaktertræk, som bliver frembragt af Helligånden. Paulus laver en liste med ni dyder, som udgør ”Åndens frugt“. Disse dyder indbefatter: ”... kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse…“ (Gal 5,22-23). Alle disse dyder repræsenterer Kristi karakter, som vi som hans efterfølgere er kaldet til at udvise. Som udtrykket ”Åndens frugt“ indikerer, er frugterne ikke menneskeskabt, men givet af Gud. Ligesom æbletræer ikke kan bære pærer og grise ikke kan ﬂyve, så er det umuligt for syndige mennesker at producere gode dyder af sig selv.

[09]

producere og udtrykke sin karakter i os. Deraf spørgsmålet: Deler vi den bibelske vision for en kristen livsstil? Sagen er, at vi ikke kan ophøje Kristus i vores familier, i vores kirker og i vores samfund, medmindre sådanne dyder som: ”kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse“ bliver en uundværlig del af vores kristne karakter og livsstil.

At gøre det rigtigt: Tre afgørende sandheder Nu opstår spørgsmålet så: Hvordan kan Åndens frugt slå rod i vores hjerter og vises i vores daglige liv? Paulus påpeger i Galaterbrevet 5,24-25 tre forbundne metoder, hvorved vi kan udvise en sand kristen livsstil som frugtbare disciple. For det første udviser vi en sand kristen livsstil, når vi konstant minder os selv om, at ”vi hører Kristus Jesus til“ (vers 24). For at kunne bære frugt, skal vi være dagligt forbundet til Kristus (se Joh 15,5). Faktisk er det sådan, at det at være en kristen er mere end at tro på visse doktriner eller at følge bestemte regler. Det betyder en radikal forvandling af hjertet, som leder til at adlyde Gud igennem sin tro.

Læg mærke til, at Paulus placerer kærlighed først på listen af dyder, fordi han ser denne højeste dyd som det mest afgørende bevis

en person er, har større indﬂydelse, end hvad han siger …

Det kraftigste argument til forsvar for evangeliet er en kærlig og elskelig kristen.“ 1 En sand kristen livsstil har Kristus i centrum. For det andet udviser vi en sand kristen livsstil, når vi: ”har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne“ (vers 24). Som kristne kan vi ikke give efter for kødets gerninger (vers 19-21) og herefter erklære, at vi er på vej til Himlen. Vi skal aﬂægge vores gamle jeg. Dietrich Bonhoeffer skrev: ”Når Kristus kalder på dig, så beder han dig komme og dø.“ Som troende tager vi ansvaret på os og rykker alt ukrudt op med rode, der truer med at kvæle vores åndelige liv, så Åndens frugt kan blomstre. Med andre ord vil det sige, at enhver vane, skik eller last, som nærer det gamle selvcentrerede og nydelsessyge liv, må lide døden. En sand kristen livsstil er selvfornægtende. For det tredje udviser vi en sand kristen livsstil, når vi ”vandrer i Ånden“ (Gal 5,25). At vandre i Ånden betyder at være under kontrol af Helligånden i alle aspekter af vores liv – fra vores inderste tanker og følelser til vores daglige forhold og interaktioner. Dette involverer at blive formet og motiveret af Ordet, bønnen, tilbedelsen, fællesskabet og tjenesten. Det er vigtigt at huske, at enhver kristen livsstil, som ikke

bliver ledt af Helligånden, vil fuldstændig fejle. I vores vandring med Ånden må vi tage en bevidst beslutning om at udsulte det gamle menneske og opdyrke Åndens frugt. Med Guds skaberkraft er det muligt for os at gøre, hvad der er rigtigt. Vores livsstils værdier vil ikke ligne eller tilpasse sig verdens populære praksisser. Når Helligånden overbeviser os om vores forkerte valg (i de ting vi siger, synger, underholder os med, osv.), så vil vi ydmygt søge om tilgivelse. I modsætning hertil, når det ser ud til, at vi gør fremskridt, vil vi undlade at have en kritisk og fordømmende attitude mod vores medtroende, som måske kæmper med deres vandring med Gud. En sand kristen livsstil er ledt af Helligånden.

Opsummering: Et princip Når Åndens frugt er en intgreret del af hver dag, ophøjes Kristus i vores tankegang, følelser og adfærd.

Kun et levende forhold til Kristus kan frembringe en ny måde at være og leve på, som ophøjer Gud og drager folk til ham. Sammenfattende er dette, hvad en kristen livsstil går ud på: at være frugtbare disciple, som genspejler Kristi lighed i karakter og adfærd. Må dette være vores erfaring! 1 Ellen White: I den store læges fodspor (1912), s. 477.

på en ægte kristen livsstil. Andetsteds formanede han galaterne således: ”tjen hinanden i kærlighed“ (Gal 5,13). Pointen er, at vores daglige måde at leve på kan forkynde evangeliet på en kraftfuld måde. Ellen White siger det på denne måde: ”Et sandt kristeligt liv fører et langt kraftigere sprog, end veltalende ord formår. Hvad

TIL EFTERTANKE 1. Hvorfor er det vigtigt at have Åndens frugt? 2. Kan du komme i tanke om specifikke livsstilsændringer, som Helligånden opfordrer dig til at foretage? 3. Hvordan ville dit liv være, hvis du gav Helligånden den fulde kontrol over dit liv?

Bedeugelæsninger 2020 MANDAG

Det er kun Gud, som kan

[10]

AT LEVE EFTER GUDS SUNDHEDSPRINCIPPER

Nyd livet til fulde!

VI ER SKABT til en bedre verden. Vi er skabt til et bedre liv. Da Gud skabte denne verden og placerede mennesket i den, så han ”alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var“ (1 Mos 1,31). Gud designede verden og alt liv i den til at være fuldkommen godt.

Vi blev skabt til liv, for at vi i enhver handling, tanke og følelse kan genspejle, forkynde, fejre og nyde Guds godhed. Det var og er Guds intention og ønske for os i denne verden. Men noget gik galt.

Syndefaldet

Bedeugelæsninger 2020 TIRSDAG

I Edens have valgte Adam og Eva at afvige fra Guds plan for deres liv. Deres handlinger kastede deres egen eksistens og resten af skabelsen ud i ufattelig smerte og lidelse. Havde de blot lyttet, og havde de blot været trofaste, ville alt det onde, der fulgte, være undgået. I stedet havde de stolet på sig selv fremfor på Gud, og de lyttede til djæveTekst: Torben Bergland, M.D., er viceleder ved Generalkonferencens Adventist Health Ministries for syvendedags adventister.

len. Siden da har menneskets historie handlet om troløshed mod Guds plan for vores liv, om ikke at stole på Gud, om smerte og lidelse og død.

Frelsen Men Gud har ikke forladt os. Gud prøver uophørligt at nå enhvert menneske på jorden. Guds intention og ønske i denne verden og for vores liv er uforandret den samme. Men djævelen har en mission om at angribe alt, hvad der er Guds – alt det Gud skabte, alt hvad der er godt, alt hvad der har liv. Vi lever midt i denne store strid mellem Kristus og Satan, mellem godt og ondt, mellem liv og død. Kristus søger at frelse, mens djævelen søger at ødelægge. Vi er alle blevet ofre for djævelens angreb. Vi er alle faret vild og er gået vores egen vej (Es 53,6). Men alle steder djævelen går hen for at ødelægge, er Gud der allerede for at opsøge og frelse (Luk 19,10). Gud har ikke forladt os eller verden. ”Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overﬂod,“ sagde Jesus (Joh 10,10). Hans mission var og er stadigvæk at stride imod og overvinde djævelens ondskab, som kun kommer ”for at stjæle og slagte og ødelægge“ (Joh 10,10).

Kristi mission her i verden er liv, og det er liv i overflod. Djævelens mission er døden. Der er intet liv i ondskab. I ondskab er der kun død. Livet ﬁndes kun i Kristus. Man kan kun have liv i det, der er godt. Liv – liv i overﬂod – kan kun vindes i trofasthed mod Guds plan for verden og livet i verden. Djævelen har helt fra begyndelsen været en løgner: ”løgner er han og fader til løgnen“ (Joh 8,44). Hans mestertrick har været at overbevise mænd og kvinder om, at det han har at byde på, er bedre, mere ønskværdigt, mere spændende, mere tilfredsstillende. Han får det, som er dårligt, syndigt og ondt, til at se godt ud. Hans store bedrag er, at det, han har at byde på, sætter os fri og tilføjer noget til livet, hvorimod det, Gud har at byde på, indskrænker muligheder og forringer livet. Men det er en løgn. Ægte liv, det sande liv, kan kun fås i det Gud har skabt, velsignet og givet.

Kun det, der kommer fra Gud, dækker vores virkelige behov og tilfredsstiller vores dybeste længsler.

[11]

Gud har givet naturlovene, men hans love er ikke strenge og urimelige krav. Ethvert ‘du må ikke’ indeholder et løfte, og det gælder både, når der er tale om en fysisk lov og om en moralsk lov. Hvis vi retter os efter den pågældende lov, vil vi blive velsignet.

Gud tvinger os aldrig til at gøre det rette, men han forsøger at skåne os for det onde og få os til at vælge det gode.“ 3 Da Israels folk stod ved grænsen til det forjættede land, udfordrede Moses dem og bønfaldt dem: ”Se, jeg stiller dig i dag over for livet og lykken, døden og ulykken. Hvis du lytter til Herren din Guds befalinger, som jeg giver dig i dag, og elsker Herren din Gud, vandrer ad hans veje og holder hans befalinger og love og retsregler, da skal du leve og blive talrig. Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk Herren din Gud, adlyd ham, og hold fast ved ham!“ (5 Mos 30,15-20). I dag står vi ved grænsen til et andet forjættet land. Vi lever i de sidste dage, inden Gud skaber ”en ny himmel og en ny jord“ (Åb 21,1). Udfordringen og bønnen for os alle nu og hver dag er dette: Elsk Gud, lyt til hans stemme, vandre i lydighed og hold fast ved ham. Så vil vi vide, hvad der er godt, og vi kan vælge livet. 1 EllenWhite, Vejen til et Bedre Liv, Dansk Bogforlag 2013, s. 74 2+3 Ibid, s. 63; 64

TIL EFTERTANKE 1. På hvilke områder fornemmer du mest djævelens angreb i dit liv? 2. Hvilke forandringer i din livsstil kalder Gud dig til, for at du kan nyde dit liv fuldt ud? 3. Hvordan kan du søge styrke fra Gud og støtte fra andre, mens du forpligter dig til at gøre forandringer i dit liv?

Bedeugelæsninger 2020 TIRSDAG

”Dem, der vandrer i oprigtighed, nægter han intet godt“ (Sl 84,12). Gud er den eneste giver, opretholder og helbreder af liv. Kun han, som har skabt livet, kan fastsætte, hvad der er godt. Bibelen er hans åbenbaring til mennesket om, hvad der er godt. De principper, vi skal leve ved, som Helligånden overbeviser os om, når vi læser under bøn og reflekterer over i Skriften, er Guds opskrift til dig og mig for, hvordan vi kan opnå det bedste liv i denne verden. Fra skabelsens begyndelse til løftet om: ”en ny himmel og en ny jord“ (Åb 21,1) – fra Første Mosebog til Johannes’ Åbenbaring lyder budskabet: ”Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt“ (Mika 6,8). Han har ikke tilbageholdt noget godt fra os. Mens vi lever midt i den rasende konflikt mellem godt og ondt – husker Edens have og længes efter Himlen – har vi brug for daglig helbredelse og genoprettelse. Gud har foreskrevet, hvordan vi skal leve, og Ellen White reflekterer over disse livsstilsprincipper i bogen Vejen til et Bedre Liv. Hun siger: ”Ren luft, sollys, mådehold, hvile, motion, en passende kost, brugen af vand og tillid til Guds kraft er naturlige lægemidler.“1 Dog er disse sundhedsprincipper under angreb. Ellen White skriver: ”De skal have at vide, at vaner, som ødelægger de fysiske, sjælelige eller åndelige kræfter, er synd, og at man genvinder helbredet ved at rette sig efter de love, som Gud har givet til menneskenes bedste.“2 Hun fortsætter således: ”Det bør siges højt og tydeligt, at hvis man vil bevare livet, skal man holde Guds bud.

[12] Bedeugelæsninger 2020 ONSDAG

Den uforlignelige

Vores forbillede for kristen livsstil: Hver eneste af Kristi handlinger afspejlede hans karakter, og på denne måde skildrede han, hvordan de, der vil følge ham og udgøre hans kirke, bør leve.

[13]

Tekst: Angel Manuel Rodríguez, leder af Biblical Research Institute ved Generalkonferencen fra 2001-2011.

Kristus DEN ALDRENDE APOSTEL Johannes skrev: ”Det, som vi

Jesus kom for at ændre de folks liv radikalt, som hørte ham og så ham. Han kaldte folk til at være sine disciple. At være en discipel handler ikke bare om at kunne huske udenad, hvad Jesus sagde, men om at lade kraften fra hans undervisning skabe nyt liv i os (se Joh 3,1-8). Jesus – kilden til Guds kosmiske kraft – gjorde folk til sine disciple ved at overvinde djævelens arbejde i menneskers sind. Han kaldte folk til at følge sig i stedet. En videnskabsmands arbejde krævede, at han skulle rejse gennem junglen. Da der ikke var nogen veje eller stier i den tætte jungle, tog han en lokal guide med sig. Efter at de havde gået i et stykke tid, sagde manden til sin guide: ”Jeg kan ikke se nogen stier. Hvordan ved du, at vi går i den rigtige retning?“ ”Jeg er vejen,“ sagde guiden. ”Du skal bare følge mig.“ Tak til Gud, at vi kan følge en, som kender vejen! Jesus så på den forvirrede og fortabte menneskehed og sagde: ”Jeg er vejen, følg mig!“ (se Joh 14,6). Ved at følge ham forventes det, at vi lever, ”som han levede“ (1 Joh 2,6).

Jesu ord Det er indlysende, at det er Jesus, der satte standarden for, hvad det vil sige at være en kristen. Hans ord blev

Bedeugelæsninger 2020 ONSDAG

har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus“ (1 Joh 1,3). Han tilføjede: ”Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede“ (1 Joh 2,6). Apostlen skildrer de kristne som dem, der bliver i – eller er forbundet med – Kristus. Det kristne liv består i at vandre dagligt med Herren. For at blive i Jesus kaldes de troende til at leve, som Kristus levede. Johannes deﬁnerede den proces at blive i Kristus som det at have fællesskab med Faderen, Sønnen, Helligånden og med andre troende. Det kristne liv er baseret på en fælles realitet, nemlig Jesu offer. Kristendommen viser sig i den måde, vi lever for Gud, og i den måde, vi lever for andre. Jesu liv var kendetegnet af en forvandlende kraft. Vi får adgang til det ved at lytte til, hvad han sagde (”hvad vi hørte“) og ved at gøre, som han gjorde (”hvad vi har set“). Med andre ord, så skal vi være forbilleder for både det han sagde, og det han gjorde. Han er det ultimative eksempel på, hvordan kristne bør leve – nemlig at vandre, som han vandrede.

Jesus ønskede at forandre folk

[14] hørt på byens gader, i tempelgården, ved kysten og på hans rejser. Her åbenbarede han værdierne og principperne i Guds rige. Igennem ham lød Guds stemme på ny til den faldne planet. Mennesker modtog vejledning, og Israels folk ﬁk en fornyet mening med det, de kendte fra Det Gamle Testamente. Bjergprædikenen er Jesu skildring af det liv, hans efterfølgere lever, og som ønsker at vise deres identitet som kristne til verden. I prædikenen fordømmer Jesus mord, især når det sker med vrede ord (Matt 5,21-22). Han bekræftede vigtigheden af at leve i fred med andre (vers 23-24). Han hævdede, at ægteskabsbrud ikke kun sker i selve handlingen, men også i hjertet, når begærlige tanker får frit spil. At blive fristet af lyst og begær i vores tidsalder med internettet skaber udfordringer, som var utænkelige på Jesu tid (vers 27-30). Jesus genbekræftede ægteskabet og mindede sine tilhørere om, at skilsmisse har sit helt eget sæt af komplikationer (vers 31-32). Jesus talte om retfærdighed og om, hvordan gavmildhed er at foretrække fremfor gengældelse (vers 38-40). Og om at kærlighed – selv for ens fjender – er et af kendetegnene ved ægte åndelighed og det tydeligste spejlbillede af Guds karakter. Jesus talte om at tage sig af dem i nød, i stedet for at dyrke vores egen selviskhed (Matt 6, 1-4). Jesus mindede sine disciple om, at den sande skat er i himlen (vers 19-24), og at kvaliteten af vores åndelige liv ikke måles i materielle goder.

Hvis vi søger Gud og hans rige, vil vores væsentligste åndelige, følelsesmæssige og materielle behov blive mødt (Matt 6, 25-34).

Bedeugelæsninger 2020 ONSDAG

I en tid med depression og angst skal vi holde fast i Guds kærlighed og stole på, at han nok skal tage sig af vores dybeste behov. Når vi er fristet til at fordømme andre pga. deres ufuldkommenheder, beder Jesus os om at stoppe op og indse, at vores primære opgave er at tage hånd om vores egne ufuldkommenheder (Matt 7,1-5). Meningen med Jesu lære er at gøre vores liv meningsfulde, glædesfyldte og effektive til at tjene andre. Kærlighed er selve hjertet i Guds riges værdier. At elske ham er ikke bare endnu et bud – det er den lim, som holder sammen på vores åndelige liv. At elske Gud former grundlaget for vores overholdelse af loven (jf. 1 Kor 13). At elske andre bør ikke kun udtrykkes over for dem, som vi kan lide, men også over for vores fjender. Desværre er det ofte svært for os at elske andre. Selv menigheder kan nogle gange blive steder med konﬂikter og spændinger, som skader sammenholdet og den Kristuscentrerede identitet.

Apostlen Johannes må have været klar over dette, for han skrev:

”For dette er det budskab, I har hørt fra begyndelsen: Vi skal elske hinanden“ (1 Joh 3,11).

Jesu handlinger Ifølge Bibelen viser karakteren og identiteten sig gennem vores handlinger. Jesu identitet var ikke skjult eller utilgængelig for andre. Han blev menneske for at vise sin guddommelige identitet gennem sine handlinger. Da Johannes Døberen var i fængsel, sendte han budbringere til Jesus for at spørge, om han virkelig var Messias. Jesus åbenbarede sig for Johannes’ disciple, ikke kun gennem det, de hørte ham sige, men også gennem det, de så ham gøre (Matt 11,1-6). En persons handlinger viser personens karakter. Jesus spiste sammen med skatteopkrævere og syndere og udviste dermed guddommelig medfølelse (Matt 9,11-13). Han levede et liv i fuldkommen lydighed mod Faderens vilje (Joh. 5,19) og sty rkede dette forhold igennem samtale med Faderen gennem bøn og gennem sit kendskab til Skrifterne. Han holdt sabbatsdagen hellig (Luk 4,16), elskede sine fjender og bad for dem (Matt 26,51-53; Luk 23,34). Han overvandt den Onde, da han blev fristet (Matt 4, 1-6), og han besejrede ham ved at uddrive onde ånder og ved at helbrede de syge (Mark 1, 32-34). Da folk så Jesus gøre mirakler, som indbefattede at helbrede to blinde mænd, indså de, at han brugte sine kræfter i tjenesten for andre (Joh 9,33). Hver eneste af Kristi handlinger afspejlede hans karakter, og på denne måde skildrede han, hvordan de, der vil følge ham og udgøre hans kirke, bør leve. Hele hans liv var en fremhævelse af Guds kærlighed for alle sine skabninger. Hans korsfæstelse, hvor han fjernede vores synd, var den ultimative demonstration af Guds kærlighed til mennesker (Joh 3,14-16; 1 Joh 4,7-10).

”Jeg er en kristen“ Jesus kom for at vise os, hvem han var i ord og handlinger. Det var dog især gennem hans adfærd og holdninger, at folk genkendte ham som Guds søn. Da jeg var på besøg i et land, hvor både muslimer og kristne bor sammen, tog jeg en taxa til et møde. På turen spurgte jeg chaufføren om hans religiøse liv. Han svarede med et bredt smil: ”Jeg er muslim.“ Jeg fortalte ham om nogle af mine muslimske venner og nævnte, hvor dedikerede de var over for Allah. Han spurgte ind til min religion, og jeg svarede, at jeg var en syvendedags adventist kristen. Han lo af glæde og nær-

[15]

Denne ty pe religion, som ses af andre gennem vores handlinger, åbner døren for dem til at høre og lære sandheden at kende. Den består i at vandre, som Kristus vandrede. 1 Ellen White: Advent Review and Sabbath Herald, Feb. 5, 1895.

”Kristus er vores forbillede, det fuldkomne og hellige eksempel, der er givet os til efterfølgelse. Vi kan aldrig opnå at blive forbilledet lig, men vi må ligne og efterligne det, så vidt det står i vores magt.“ 1

TIL EFTERTANKE 1. Hvorfor viser Bibelen hen til Kristus som vores eksempel? 2. Hvorfor bør vi rette vores liv ind efter Jesu liv? For at være fuldkomne? For at vinde Guds accept? For at tjene andre? Eller en kombination af alle tre? 3. Synes du, at det under visse omstændigheder er passende, at vi skjuler vores identitet som adventister?

KORRESPONDANCE

Et nyt liv med

SKOLEN

Jesus

K-skolens kursus om det kristne liv udforsker spørgsmålet: Hvordan lever jeg med Jesus i dag?

Et nyt liv med Jesus

us [ fok

I ] sus I på je

Et nyt liv

Igennem 10 studiebreve undersøger vi, hvad Bibelen siger

med Jesus

med Jesus Et nyt liv

om emner som:

ok [ f

på us

jesus II ] [ fokus på

jes

II ]

· Er Gud langt borte, eller er han aktiv i vores eksistens? · Er tro mere end viden, håb og oplevelser? · Hvordan udlever jeg Gudsrigets værdier? · Når jeg lever med Gud i mit liv, betyder det så, at alle fristelser og problemer hører fortiden til? · Hvilken rolle spiller bøn i kristenlivet?

At falde tilbage til gamle vaner

Den rette indstilling

KORRESPONDANCE

KORRESPON

DANCE

SKOLEN

KORRESPON

Giv mig dit hjerte DANCE

SKOLEN

Få mere information og tilmelding til dette spændende og relevante brevkursus på k-skolen.dk

SKOLEN

Bedeugelæsninger 2020 ONSDAG

mest råbte: ”Der er mange adventister i min landsby, og de er bedre muslimer, end jeg er. De går til deres moske ﬂere gange om ugen og tilbringer sabbatten i tilbedelse og gør gode gerninger. De er gudfrygtige mennesker, som beder mere end tre gange om dagen. De spiser hverken svinekød eller drikker alkohol!“ Folk kender os først og fremmest for, hvordan vi lever – gennem vores handlinger – og derefter for, hvad vi lærer fra os. Jesu religion er ikke bare et spørgsmål om et sæt intellektuelle påstande eller et teologisk system, men om en levende sandhed, som overtager hele mennesket. Det er en forvandlende sandhed, som radikalt ændrer den måde, vi tænker, taler og handler på. Ellen White skrev:

[16]

Den kristne livsstil og medier

Livsforandrende møder

Tekst: Klaus Popa er direktør for Stimme der Hoﬀ nung, det Europæiske Mediecenter for Syvende Dags Adventistkirken, og han bor i Alsbach-Hähnlein, Tyskland.

Bedeugelæsninger 2020 TORSDAG

”JA, HVEM ER du, min søn?“ (1 Mos 27,18). Jeg gad godt vide, om Jakob forudså, at hans far Isak ville stille dette spørgsmål. Han håbede sikkert og bad til, at der ikke ville blive talt særlig meget. Han håbede sikkert, at hans far hellere ville nyde den mad, som Jakob havde lavet i stilhed og velsigne ham, hvorefter Jakob kunne forlade teltet. Det skulle bare være ligetil og uden komplikationer. Men nu da Jakob blev konfronteret med dette spørgsmål, skulle han svare. Hvad skulle han sige? ”Jeg er Jakob, din søn.“ Det ville være det ærlige svar, men så ville hans far vide, at Jakob var ved at bedrage ham. Og hvad ville der så ske med den eftertragtede velsignelse? Ville den i stedet blive til en forbandelse? Jakob bestemte sig for at lyve og svarede: ”Jeg er Esau, din førstefødte…“ (vers 19). Han lod som om, at han var sin bror, så han kunne få velsignelsen. Isak var åbenbart ikke overbevist og gjorde andre forsøg for at ﬁnde ud af, hvem der tjente ham. Endelig lykkedes det for Jakob at overtage sin brors identitet, og Isak velsignede ham.

At være ægte For nogle år siden talte jeg med en leder

i kirken om brugen af medier i evangelisme. Han havde været i medietjenesten i ca. 20 år. Midt i vores samtale sagde han: ”Som syvendedags adventist har vi altid været pionerer indenfor de nyeste ty per af offentlig medieevangelisme. For at kunne dele de tre engles budskaber med et bredere publikum begyndte vi at bruge satellit-evangelisme. I 90’erne og senere lancerede vi tv-kanaler. Vi vil snart drive det største kristne tv-netværk i verden.“ ”Vi bliver ved med at nå ud til flere millioner mennesker verden over med de gode nyheder om en kærlig Gud ved at bruge forskellige ty per medier. Det er en kæmpe velsignelse!“ Han var stille et øjeblik, og så tilføjede han: ”Nogle gange spekulerer jeg på, om vi har en tendens til at broadcaste en smuk og perfekt ‘trosverden’, som ikke stemmer overens med den, som findes i dagligdagen.“ Han var stille igen. ”Fokuserer vi hovedsageligt på, hvad vi burde tro, og hvordan vi burde udleve vores tro, og ved at gøre dette afleder vi opmærksomheden fra vores egne utilstrækkeligheder, vores egen nød og vores egen knuste tilstand? Vi har svært ved at indrømme overfor os selv og andre, at vi hverken er så gode, som vi gerne ville være, eller som den ‘ideelle tro’, vi broadcaster, kræver, at vi skal være.“ Sådan nogle spørgsmål kræver et personligt svar. Der er ingen, som kan svare for en anden. Dog er der mange

af os, som står overfor lignende dynamikker, når vi deler vores tro. Som trossamfund vil vi gerne hjælpe så mange som muligt med at lære Gud at kende. Når man har dette mål for øje, er det fristende at fokusere på at vise idealet og ikke det virkelige og ægte. Hvorfor er det sådan? For det første ønsker alle at nå frem til og opleve idealet. For det andet ser kommunikation af idealet ud til at have en større indvirkning.1 Historier om ﬁaskoer og mangelfuldheder er jo ikke så overbevisende som succeshistorier. For det tredje indebærer det at dele sin tro, at man underviser om Guds lov, om almene sandheder og principper, som er uafhængige af kultur, tid og andre mennesker.2 For det fjerde handler det hele så ikke om Gud og ikke om os, om Guds godhed og nåde og hans frelsesplan for menneskeheden? Endelig ønsker vi ikke, at folk skal miste deres tillid til Gud og at opgive deres tro pga. vores mangelfuldheder. Disse er alle gode og forståelige grunde til at beslutte sig for at broadcaste en ideel tro og et perfekt liv. På samme tid kan vores bekymring

[17]

Gennembruddet Det ser ud, som om vores frygt for at blive afvist ligger til grund for dette – både individuelt og samlet som trossamfund. Derfor, ved at fokusere på Guds fuldkommenhed, Guds lov, alment gældende sandheder, opfattelser og principper kan det fungere som en belejlig adspredelse eller endda som undskyldning for at møde, acceptere eller dele sine egne mangelfuldheder.

Dog er det ikke målet med at dele vores tro, at vi skal overbevise andre om, at budbringeren er god og værdig, men snarere at

trods af, hvordan Jakob var. Jakob ønskede velsignelsen, men han fortjente den ikke. Han modtog den på grund af, hvem Gud er (1 Mos 28,10-12). Disse overvejelser er ikke kun relevante for professionelle indenfor medietjenesten. I det ”sociale medieunivers“, midt i en flodbølge af ord, billeder og videoklip, så er der milliarder af mennesker verden over, som befinder sig i et spændingsfelt mellem deres sande jeg og deres medie-jeg. Vi lever i omhyggeligt konstruerede, dekorerede og tilrettelagte ”hellige selfielande“. Dog er det fundamentale spørgsmål: ”Hvem

”Hvem er du?“ Ville Jakob nu igen lade, som om han var en anden, så han kunne modtage velsignelsen? Eller ville han være ærlig denne gang, uanset hvad konsekvenserne måtte være? ”Jakob,“ svarede han. Endelig fandt han modet, til at være sig selv – den Jakob, hvis hånd holder fast om hælen, den, som bedrager.

er jeg?“ for mange af os et presserende eksistentielt emne – et emne vi må tage hånd om. Det er et udfordrende spørgsmål, om den samlede sum af alt det, vi deler med verden gennem sociale medier, i sidste ende vil genspejle et uægte, poleret og overdrevet jeg. Eller lader vi folk se et mere realistisk og nøjagtigt billede af, hvem vi er?

At dele tro og liv som en helhed kræver, at man deler både det gode og det dårlige, vores succeser og vores fejltagelser, det vi slås med og vores udfordringer, lige så vel som vores kærlighed og vores sårbarhed. Bibelen er ikke bange for at være sårbar. Bibelens forfattere delte åbent og gennemsigtigt ”hele“ historien og ikke kun det, der så godt ud. Under dette uventede møde med Gud måtte Jakob konfrontere sig selv. Han bestemte sig for at indrømme, hvem han var. Tør vi vandre på den sti og gøre os selv sårbare, så andre kan se os? Guds kærlighed, venlighed og nåde skabte et sikkert og forløsende rum for Jakob. Gud er trofast, og han skaber det samme sted for os.

Efter 20 år besluttede Jakob at vende hjem. Med stor frygt og angst forberedte han sig på at møde sin bror Esau. Der kom en uventet kamp mellem Jakob og en fremmed, som viste sig ikke at være et menneske. Midt i kampens hede sagde Jakob: ”Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig.“ Var han stadig ikke sikker på velsignelsen efter alle de år? Manden spurgte ham: ”Hvad er dit navn?“ Jakob må være blevet overrasket, om ikke ligefrem chokeret, da hans modstander konfronterede ham med det samme spørgsmål, som hans far havde stillet ham for 20 år siden.

Tro er altid personlig, relationel og udtrykt i vores liv. Tro omfatter hele vores væsen.

1 Marketing- og reklameeksperter beviser hver dag, at perfekte smil, perfekte kroppe, perfekte strande og perfekte solnedgange med succes sælger alt – tandpasta, læskedrikke, biler og meget mere. 2 Apostlen Paulus erklærede: ”Så er loven da hellig og buddet helligt og retfærdigt og godt“ (Rom 7,12).

Gud er god, venlig og nådig. I ham finder folk accept, tilgivelse og liv. Da Jakob var på vej mod øst, åbenbarede Gud sig for ham som hans frelser og velsignede ham. Gud gjorde ikke dette på grund af Jakobs godhed, men på

TIL EFTERTANKE 1. Hvorfor er det så svært at være ægte og vise, hvem vi virkelig er? 2. Hvad er forholdet mellem medieforbrug og mediepræsentation? 3. Hvordan kan vi hjælpe den næste generation af adventister at relatere til medier på en sund måde?

Bedeugelæsninger 2020 TORSDAG

eller endda frygt for, at folk vil vige tilbage fra Gud, når de også ser vores sårbarheder, føre til, at vi skjuler vores mindre gode sider og til sidst får os til at se bedre ud, end vi i virkeligheden er. Vi kan blive mere optaget af, at folk skal se os i et mere positivt lys, i stedet for at de ser os som de personer, vi virkelig er. At dele sin tro kommer til at handle mere om fremtræden, end om væsen og karakter, mere om at være skarpsindig end om ærlige vidnesbyrd og personlige møder. Evangelisme igennem medier gør det endnu nemmere for os at forvandle tro til en perfekt idealverden, end det ellers ville være gennem personlige møder. Det skyldes, at medier (tv, radio, sociale medier, osv.) står mellem afsenderen og modtageren. Vi bevarer en afstand mellem den veloplyste, gode åndelige oplevelse og den ægte trosoplevelse, som kommer fuldt til skue.

[18]

Seksualitet og kristen livsstil

Han skabte – og det var godt Tekst: Gina Wahlen er redaktør og projektleder i Generalkonferencen inden for Syvende Dags Adventistkirken i Silver Spring, Maryland, USA.

les rigtigt. Hvad er forbindelsen mellem seksualitet og den kristne livsstil?

Bibelsk vejledning HUN VAR IKKE helt sikker på, hvordan

Bedeugelæsninger 2020 FREDAG

det skete, men det gjorde det altså. Monica1 var vokset op i et syvendedags adventisthjem, og at leve efter en kristen livsstil var naturligt for hende. Så mødte hun Mark, der som hun selv var elev på et adventistuniversitet. De tilbragte tid sammen, ofte de to alene, og det ene førte til det andet, indtil de samstemmende endte i et intimt, seksuelt forhold. Monica vidste, hvad Bibelen siger om sex udenfor ægteskab. Hun prøvede ofte at ”lukke munden“ på sin samvittighed ved at tænke: ”Hvordan kan noget, som føles så godt, være så forkert?“ Mark og Monica er ikke alene. Ifølge statistikker fra det USA-baserede Nationale Center for Sundhedsstatistik har 88,8% af kvinderne mellem 15 og 44 år og 89,9% af mændene imellem 20 og 44 år, i USA, angiveligt haft sex før ægteskab.2 Gennemsnitsalderen for at have sex første gang var 17,3 år for kvinder og 17 år for mænd.3 Førægteskabelig sex er selvfølgelig bare en ud af mange seksuelle synder, som ifølge Skriften er forbudt. Ikke desto mindre undrer mange sig over, hvordan noget kan være forkert, hvis det fø-

Bibelen er fyldt med referencer til sex og seksualitet og kan bruges som en vejledning for sunde roller og forhold. De første fem bøger i Bibelen ”regulerer seksuelle aktiviteter og etablerer seksuelle roller. De profetiske bøger bruger seksuelle metaforer, når de meddeler Guds dom over utroskab mod pagten. Visdomsbøgerne skelner mellem klog og tåbelig seksuel adfærd, og de bruger seksuelt billedsprog for at karakterisere visdom. Evangelierne minder om Jesu ord og gerninger for at forme hans efterfølgeres seksuelle adfærd og natur. Brevene beskæftiger sig med konkrete spørgsmål om seksuel adfærd. Johannes’ Åbenbaring indeholder seksuelt billedsprog og vejledning.“4 Med en sådan inspireret referenceramme lige ved hånden ville det være godt for os at sætte os ind i dens vejledninger, være opmærksom på dens advarsler og tage imod dens guddommelige velsignelser. I begyndelsen skabte Gud mennesket med bestemte seksuelle identiteter: ”... som mand og kvinde skabte han dem“ (1 Mos 1,27). Gud formede Adam af jorden og Eva ud af et af Adams ribben. Dette viste den nærhed, som de to skulle have.

”Da sagde Adam: ‘Nu er det ben af mine ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget.’ Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød. Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke“ (1 Mos 2, 23-25). At være ”ét kød“ omfatter en sammensmeltning af hjerte, sind og sjæl hos to bestemte individer. Det indbefatter, at den fysiske, mentale, følelsesmæssige og åndelige enhed er i samklang med den helhedsorienterede natur, vi har som mennesker. Jesus bekræfter, at ægteskabet er en uadskillelig forening mellem en mand og en kvinde (Matt 19,4-6). Denne forening har til formål at tilvejebringe glæde, fornøjelse og fysisk helhed. Selvom Bibelen taler om glæderne mht. intimitet indenfor et ægteskab, så taler den også om de ”forkerte måder at udtrykke seksualitet på og de negative effekter, som det har på folk og på samfundet. Den advarer mennesker mod ødelæggende seksuel adfærd såsom utugt, utroskab, homoseksualitet, incest og polygami.“5 Da denne slags adfærd undergraver Guds smukke formål for menneskets seksualitet, bliver vi advaret imod at begive os af med dem (1 Thess 4,3-5; Rom 1,26-27; 1 Kor 6,9-1).

[19]

Seksualitet er nøje forbundet med vores identitet. Den var grundlæggende ”for den personlige identitet og fælleslivet på Bibelens tid, ligesom den er i dag.“6

Den måde, vi opfatter os selv på, er grundlæggende for, hvordan vi forholder os til andre og verden omkring os. Skriften viser tydeligt, hvem vi er, og hvordan vi bør leve. Gud gav sine børn to identitetsmærker: 1) Sabbatten til at minde os om, at han er vores skaber og herre og 2) Vores individualitet – skabt som mand eller kvinde i Guds billede. Disse to identitetsmærker vil altid være grundlæggende for menneskets identitet. I artiklen Sexuality as Something Sacred (Seksualitet som noget helligt) påpeger David Thomas: ”Da seksualitet hører til den ‘intrinsiske zone’ (dvs. som er indefra virkende), hvor vi gemmer det ukrænkelige, så vil en person føle sig reduceret og krænket, hvis seksualiteten ikke bliver vist tilstrækkelig ærbødighed, men i stedet bliver behandlet som forslidt.

Misbrug af seksualiteten, eller at blive krænket af en anden, bliver både anstødelig og ødelæggende, fordi der bliver trampet på det allerhelligste i livet.“7

de skyldfølelse, sorg, frygt og anger, og de gik hver til sit. Med i bagagen havde de sår på sjælen, som påvirkede dem dybt og gjorde skade på deres selvopfattelse og forhold til andre. Helingen kom først, da de angrede og vendte tilbage til Gud. Et klassisk eksempel fra Bibelen angående utroskab ﬁndes i historien om David og Batseba (2 Sam 11). Gud havde velsignet David på umådelig mange måder, og hans kongerige havde vokset sig stærkt. Men gennem syndens begær og utroskab, efterfulgt af mord, faldt David brat ned i sorgens afgrund, hvorfra han aldrig kom sig fuldstændigt, selvom han angrede det dybt og ﬁ k Guds tilgivelse (Sl 51 og 32). Sammenlign Davids oplevelse med Josefs. Da Josef blev konfronteret med en næsten overvældende fristelse, udbrød han: ”Hvordan skulle jeg så kunne gøre noget så ondt og synde mod Gud?“ (1 Mos 39,9). Josefs integritet, rene samvittighed og tillid til Gud hjalp ham til at komme igennem de dystre dage og ind i frikendelsens, ærens og forsoningens lys.

At følge Guds plan Gud havde aldrig tænkt, at vi skulle opleve de mange negative konsekvenser, der kommer som følge af forbudte og unaturlige seksuelle forhold. Han advarer om, at selv urene tanker er skadelige (Matt 5,28), hvilket også gælder alle former for pornograﬁ (se Sl 101,3). ”Hold jer fra utugt!“ får vi at vide. ”Al anden synd, som et menneske begår, er uden for legemet, men den, der lever utugtigt, synder mod sit eget legeme“ (1 Kor 6,18).

Det er derfor, Gud i sin kærlighed og omsorg til os beskrev den bedste måde at leve på, og hvorfor han gav tydelig vejledning i, hvordan vi skal varetage dette mest private og personlige område af vores liv.

Når vi følger hans plan, bliver vi modtagelige overfor alle de glæder, som han længes efter at give os. For det par, som er gift, inkluderer det glæderne ved seksuel intimitet.

Hvad enten vi er singler eller gift, opnår vi tilfredshed og vished i at vide, at vi er skabt i Hans billede, at han har en vidunderlig og berigende plan for vores liv, og at han vil tilfredsstille vores dybeste længsler.

1 Der er foretaget navneforandringer. 2 National Survey of Family Growth, National Center for Health Statistics, www.cdc.gov/ nchs/nsfg/key_statistics/p.htm. 3 Ibid.; www.cdc.gov/nchs/nsfg/key_ statistics/s.htm#sexualactivity. 4 Barry L. Bandstra and Allen D. Verhey, ”Sex, Sexuality“ International Standard Bible Encyclopedia, ed. Geoﬀ rey W. Bromiley, rev. ed. (Grand Rapids: Eerdmans, 1988), bd. 4, s. 429. 5 ”Guidelines for the Seventh-day Adventist Church in Responding to Changing Cultural Attitudes Regarding Homosexual and Other Alternative Sexual Practices,“ voted April 17, 2014, https://tinyurl.com/https-wwwadventist-org-arti 6 Bandstra og Verhey. 7 David E. Thomas, “Sexuality as Something Sacred,” Adventist Review, June 20, 2013, s. 26.

Vedvarende eﬀekter Dette skete for Mark og Monica. Mens deres lidenskabelige kærlighedsaffære stod på, oplevede de en rus af spænding, og sensuel nydelse ledsagede deres utilladelige affærer. Men senere oplevede

TIL EFTERTANKE 1. Hvordan hænger den personlige identitet sammen med seksualitet? 2. Hvad er Guds formål med menneskets seksualitet?

Bedeugelæsninger 2020 FREDAG

Vores Gudgivne identitet

[20]

Kristen livsstil og begivenhederne i de sidste tider

i de sidste tider

Bedeugelæsninger 2020 ANDEN SABBAT

Tekst: Ellen White. Syvendedags adventister tror på, at Ellen White (1827-1915) udøvede den bibelske profetiske gave igennem mere end 70 års oﬀentlig tjeneste. Dette uddrag er taget fra et af Ellen Whites breve, som senere blev udgivet i Signs of the Times, 24. juni, 1889.

[21]

og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaﬀent og gudfrygtigt i denne verden, mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed. Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaﬀe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger“ (Tit 2,11-14).

SKRIFTEN LÆRER EN meget anderledes

lektie end det, der siges af mange, som bekender sig til at tro evangeliet. Vi er formanet til at leve ædrueligt, retsindigt, gudfrygtigt i denne nuværende verden og vente på den store Gud og vor Frelser Jesu Kristi herlige tilsynekomst. Nogle har gjort indsigelse mod mit arbejde, fordi jeg lærer, at det er vores opgave at vente på Kristi personlige tilsynekomst i himlens skyer. De har sagt: ”Man skulle tro, at Herrens dag er lige over os, når man hører Mrs. White tale om Kristi komme, men hun har talt over dette samme emne i de sidste fy rre år, og Herren er endnu ikke kommet.“ Denne indsigelse kunne også være gjort imod Kristi egne ord. Fra sin egen mund siger han til den elskede discipel: ”Se, jeg kommer snart,“ og Johannes svarer: ”Kom snart Herre Jesus.“ Jesus sagde disse ord som en advarsel og opmuntring til sit folk. Hvorfor skal vi så ikke give agt på dem? Herren har sagt, at det er de trofaste, som vil vente og våge på ham … Det præcise tidspunkt for Kristi andet komme er ikke åbenbaret. Jesus sagde: ”Ingen kender dagen eller timen,“ men han gav også tegn på sit komme og sagde: ”Når I ser alle disse ting ske, skal I vide, at det nærmer sig – endog for døren.“ Som et tegn på, at hans komme var nær, sagde han: ”Se

op, og løft jeres hoveder; for jeres forløsning er nær.“ Og med henblik på disse ting skrev apostlen: ”Men I, brødre! lever ikke i mørke, så dagen kan overraske jer som en ty v. Th i alle er I lysets børn og dagens børn; vi hører ikke natten eller mørket til.“ Eftersom vi ikke kender timen for Kristi komme, må vi leve ædrueligt og i gudsfrygt i den nuværende verden, ”i forventning om det salige håb og den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst.“ Kristus ”gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger.“ Hans ejendomsfolk må værne om deres særegne karakter som hans repræsentanter. Der er et arbejde alle må gøre. De rige må give af deres midler, de ansete deres indﬂydelse, de lærde deres visdom og de fattige deres gode egenskaber, hvis de vil være effektive medarbejdere for Gud. De må komme i det rette forhold til Gud, så de kan oplyses af Guds herligheds lys, som skinner i Jesu Kristi åsyn, og selv blive et lys for andre. Vi læser i Herrens ord, at nogle vil sige, at Kristi komme er langt borte, men over sådanne skal hans dag komme som en ty v om natten, og forfærdelse og ødelæggelse skal pludselig komme over dem. Ak, hvor er der mange, som er villige til at lade sig vugge i søvn

i den kødelige sikkerheds vugge. Men det er på tide at vågne op! ”Vi tilhører ikke natten, og heller ikke mørket. Så skal vi da ikke sove som de andre, men være vågne og ædru.“ Vi må være vågne og se tegnenes opfyldelse rundt om os og advare vores medmennesker. Der er mange i verden, som søger at nedtone folks ængstelse og som siger: ”Fred, fred! når der ikke er fred.“ Men vi må gå i modsat retning. Der er mange, som siger til bekymrede sjæle: ”Vær ikke bange, forbliv i jeres gudløshed, fortsæt i jeres selvforherligelse og i jeres fornøjelser! Herrens dag er ikke for hånden.“ Havde Kristus ikke en bestemt hensigt for øje, da han sagde: ”Se, jeg kommer snart“? Så han ikke, at det ville være nødvendigt for hans menighed altid at have hans komme i erindring? Skal vi sige med spotterne i de sidste dage: ”Hvad bliver der af løftet om hans komme? Siden vore fædre døde, er alting jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.“ Jeg har ikke i sinde at høre til blandt denne gruppe. Jeg agter at vække menneskene med budskabet om Kristi snare komme!

Et stort ansvar Et stort ansvar hviler på dem, som kender den nærværende sandhed. De skal advare menneskene om den kommende dom. De skal fremstille frelsen i Kristus

Bedeugelæsninger 2020 ANDEN SABBAT

”For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker

[22] for den faldne verden. De skal ikke gå omkring og beklage deres tilstand, tale om deres trængsler, deres tvivl og mørke. De skal derimod opløfte deres sind til Gud og oplade hjertets dør, så Jesus kan komme ind og være hos dem. Vi må sætte Jesus på hjertets trone, så sjælens tempel kan renses fra enhver besmittelse.

Frelserens snare komme må stå som en levende virkelighed for os. Det vigtigste spørgsmål af alle for denne tid er dette: ”Hvordan står det til med min sjæl? Søger jeg at give Kristi ord videre til andre? Oplærer jeg mine børn til at forstå, at de har en sjæl at frelse? At fred og hellighed bør være en del af deres liv? Lærer jeg dem at lægge deres hænder i Jesu hænder, så han kan lede dem?“ Vi har et alvorsfuldt arbejde at udføre, og vi har ingen tid at spilde ved at drikke af tomme cisterner, som ikke kan holde vand. Vi må komme til Kristus uden at tøve og få livets vand. Vi må være ivrige efter at studere Bibelen. Studiet af Bibelen er af allerstørste vigtighed for os. Guds ord er mægtigt til at gøre os vise til frelse, og dog er det kun få, der tager sig tid til at søge Guds ord! Mænd og kvinder er så opslugt af ting, der hører til denne forgængelige verden. De bygger deres forhåbninger på en grundvold, som ikke kan bestå, og skriver deres navne i sand. Selv mange af dem, som bekender sig til at være Kristi efterfølgere, agter ikke på hans formaning ...

Gud skænker os sine rige velsignelser, som vi kan glæde os over, og han forventer, at vi bærer frugt til hans ære.

giver sig ikke helt efter hans vilje. Der er mange, der synes at mene, at det at tænke på Gud og himmelske ting har en tendens til at gøre mennesker dystre og modløse. At det er skadeligt for sundheden at lade sindet dvæle for meget ved religiøse emner. I min ungdom åbnede Gud Skrifterne for mig og gav mig lys til at forstå sandhederne i hans ord, og jeg gik ud for at forkynde frelsens glade budskab for andre. Min bror skrev til mig og sagde: ”Jeg beder dig, bring ikke vanære over din familie. Jeg vil gøre alt muligt for dig, hvis blot du ikke vil gå som prædikant.“ ”Vanære familien!“ svarede jeg, ”kan det vanære min familie, at jeg prædiker Kristus og ham korsfæstet? Om du så gav mig alt det guld, som dit hus kunne skaffe, ville jeg aldrig ophøre med at aflægge mit vidnesbyrd for Gud. Jeg har agtelse for den belønning, jeg har i vente. Jeg vil ikke forholde mig tavs, for når Gud giver mig lys, så vil han, at jeg skal sprede det til andre, så langt jeg formår.“ Gik præsterne og de øverste ledere ikke til disciplene og forbød dem at prædike i Jesu navn? De kastede disse trofaste mænd i fængsel, men Herrens engel kom og udfriede dem, for at de kunne gå ud og tale livets ord til folket. Dette er også vores opgave ...

Sandheden som den er i Jesus

frelse syndere. I 33 år levede han som eksempel for os. Han tålte at blive forhånet, vanæret, bebrejdet, forkastet og at dø – og dog lever han. Han er en levende Frelser. Han er steget op til det høje for at gå i forbøn for os. Lige før sin korsfæstelse bad han om, at hans disciple måtte være et med ham, ligesom han var et med Faderen. Er det virkelig muligt, at syndige, faldne menneske kan komme ind i så ophøjet forbindelse med Kristus? En sådan forening med Kristus vil bringe lys, fred og trøst til vores sjæle. Da han tog til Himlen, sagde han til sine disciple: ”Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer.“ Hvem vil ikke gerne have Talsmanden, Trøstermanden, i tider med prøvelser og vanskeligheder? …

Tal om Kristi kærlighed, tal om hans kraft, så vil I have en himmel i denne verden at gå til himlen i. Svar på lyset fra Gud: ”Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt læges; din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens herlighed er bag dig“ (Es 58,8).

Vi skal fremstille sandheden, som den er i Jesus. Kristus kom til verden for at

TIL EFTERTANKE 1. Hvad betyder det at leve ”ædrueligt, retfærdigt og i gudsfrygt“? Gør Kristi snare genkomst os mere inkluderende eller mere ekskluderende? 2. Imens vi venter på Kristi genkomst, hvilke skriftsteder er da mest nyttige for os til at lære at genspejle Kristi karakter overfor dem omkring os? 3. På en skala fra 1-10 (10 er det højeste), hvor sikker er du på, at du vil blive frelst, hvis Kristus kom tilbage i dag? Vær ærlig.

Men mange forsømmer dette. De over-

BØRNENES BEDEUGE

Trofasthed i kristen livsstil

Tekst: Linda Mei Lin Koh, leder af børneafdelingen i Generalkonferencen. Afsnittene søndag og fredag er skrevet af Anne-May Müller, leder for arbejdet med familier og børn i Adventistkirken i Danmark.

[24]

Dagens Perle: ”Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed“ (2 Tim 3,16).

En underlig bog KEKE GIK I denne her underlige ”kristne“ skole for

BØRNENES BEDEUGE · første sabbat

at lære engelsk. De amerikanske lærere var meget venlige og tålmodige med ham. Men det virkede, som om de altid brugte en eller anden sort bog til deres undervisning. ”Hr. lærer, hvorfor er denne her sorte bog så speciel?“ spurgte Keke nysgerrigt. ”Jeg har aldrig set den før.“ ”Det her er Bibelen! Det er Guds ord, som lærer os at være gode,“ sagde præsten, som hed Thompson. ”Virkelig! Så bliver jeg nødt til at læse den. Måske kan den hjælpe mig til at forandre mig og være god. Det vil min mor helt sikkert gerne have!“ udbrød Keke med et glimt i øjet. Lige så snart Keke var færdig med sine lektier, åbnede han den sorte bog, som han havde lånt af præsten, Thompson. ”Jeg har brug for at vide, hvad der er indeni,“ mumlede Keke for sig selv. ”Hold op med at læse den sorte bog, Keke!“ forlangte hans mor. ”Du skal ikke få alle de her underlige ideer fra de kristne. Glem ikke, at vi er buddhister!“ sagde hans mor vredt. ”Jeg elsker den her bog, fordi den har nogle mærkelige og sjove ideer! Den siger, at jeg skal være venlig mod mine fjender, at jeg skal vende min venstre kind mod dem, hvis de slår min højre kind. At jeg skal tænke på andre først, at jeg ikke skal græde over døden, og at jeg skal bede uden at stoppe. Wow! Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad mine venner ville sige!“ udbrød Keke. ”Hvad er der sket med dig?“ fnyste Kekes venner. ”Du dropper os bare, og du vil ikke lege med

os længere,“ klagede de. ”Du vil ikke lave ﬂere beskidte tricks eller gavty vestreger. Du spiser ikke svinekød mere, og du er slet ikke sjov længere!“ Nogle måneder senere gik Keke hen for at møde sin lærer, og han havde et usædvanligt ønske. ”Hr. Thompson, jeg har brug for at tale med dig lige nu. Jeg tror på Jesus, Bibelen og alt, hvad der står i denne bog. Jeg vil gerne døbes!“ erklærede Keke bestemt. ”Pris Gud!“ udbrød præsten.

Tænk over det • Hvordan har Bibelen hjulpet dig i dit liv derhjemme og i skolen? • Hvilke bibelske skriftsteder rammer dig lige i hjertet? • Synes du, det er udfordrende at blive ved med at læse i Bibelen? Hvorfor/hvorfor ikke? • Er det muligt for os at leve vores liv på den måde, som Bibelen siger, vi burde?

Aktivitet Skriv et digt eller en sang om Bibelen og dens værdier og del den med dine venner i kirken eller i skolen. Lav dit helt eget ugeskema, så du kan læse i Bibelen hver dag.

[25]

bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre“ (Kol. 3,13).

At tilgive hinanden LAURA SAD OG skubbede morgenmaden rundt på

tallerkenen uden rigtig at få spist noget. ”Spis nu din morgenmad! Du skal også nå at tømme opvaskemaskinen,“ sagde far. Men Laura kunne kun tænke på, hvor lidt hun havde lyst til at komme i skole. Der var sket noget rigtig dumt i går, som hun ikke kunne få ud af hovedet. ”Far,“ begyndte Laura stille, ”jeg har ikke lyst til at komme i skole. Jeg er så vred på Sofia og William. De var rigtig dumme i går.“ Far stoppede med at smøre madpakker og satte sig ved siden af Laura. ”Fortæl mig om det,“ sagde han. Og så væltede ord og tårer ud af Laura. Hun fortalte, hvordan Sofia havde taget hendes danskhæfte og kastet det over til William. William havde kastet det tilbage over hovedet på Laura, og pludselig var hele klassen med til at kaste med Lauras hæfte. Det blev krøllet, og der røg en side ud. Laura blev så vred og ked af det, at hun begyndte at græde og råbe, og lige dér kom læreren ind. Hun skældte Laura ud for at råbe og havde bedt hende passe bedre på sine ting. Ingen af de andre i klassen fortalte, hvordan det virkelig hang sammen, og Laura var blevet rigtig ked af det og flov over, at hun var begyndt at græde, og at læreren havde skældt ud. Lauras far fik sagt noget rigtig klogt til Laura: ”Det er vigtigt, at du tilgiver Sofia og William, for ellers har de fået dig til at blive vred inden i igen i dag.“ ”Men det var jo DEM der gjorde noget forkert!“ ”Det er rigtigt,“ sagde far, ”og derfor bliver du også nødt til at fortælle dem, at det, de gjorde mod dig, var forkert, og at du ikke vil have, at de gør det igen.“ ”Det tør jeg ikke,“ sagde Laura mens hun kiggede ned i morgenmaden. ”Det kan jeg godt forstå,“ sagde far, ”og derfor går jeg med hen i skolen, og så snakker vi med din lærer og Sofia og William samtidig.“

Den morgen gjorde Laura noget virkelig klogt og modigt. Hun sagde til sin lærer og til Sofia og William, at hun var blevet rigtig ked af det og følte sig ydmyget og bagefter meget vred og skamfuld. Sofia og William lyttede med store ører og blev faktisk kede af, at de havde fået Laura til at føle sig sådan, og de fi k lyst til at sige undskyld helt af sig selv. Læreren bad Sofia og William om at prøve at være ekstra søde ved Laura, og hun sagde også, at hun ville være bedre til at holde øje med, at de ikke gjorde sådan nogle dumme ting igen. Og så sluttede mødet med, at Laura sagde: ”Jeg tilgiver jer.“ Der blev far meget stolt af Laura. Og Laura mærkede, hvordan en stor byrde – byrden af vrede og såret stolthed – forsvandt fra hendes skuldre, og fra nu af lå opgaven om at få det gjort godt igen hos de andre. Laura og far fik sig en god snak den aften om at tilgive, om at sætte grænser, og om at turde tilgive andre, selvom det er svært. Far fortalte også Laura, at selvom man har tilgivet andre, så kan man stadig godt blive ked af det og huske det, der skete. Og det er helt i orden, for at tilgive kan tage tid. Ligesom når et sår skal vokse sammen igen.

Tænk over det • Hvad mente Jesus, da han sagde, at vi skulle tilgive 77 gange (Matt 18,21-22)? • Hvad synes du er sværest, når du prøver at tilgive andre? • Hvorfor er det godt for os, at vi tilgiver folk, selv når det er svært?

Aktivitet Bed for dine venner eller klassekammerater, som gør det svært for dig i skolen. Bed om, at du kan lære at kunne lide dem. Skriv en opmuntrende besked til en, som du ikke er så glad for.

BØRNENES BEDEUGE · søndag

Dagens Perle: ”Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at

[26]

Dagens Perle: ”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod!“ (Gal 5,22-23).

Jesu lille missionær

BØRNENES BEDEUGE · mandag

”ÅH, MOR, DER er så mange børn, hvor vi bor, som ikke kender Jesus,“ sukkede Elena. ”Jesus elsker alle børn i hele verden. Er der noget, som jeg kan gøre for dem?“ spurgte Elena begejstret. ”Det er en vidunderlig ide!“ sagde mor. ”Hvad har du lyst til at gøre?“ ”Ved du hvad? Jeg har lige fået min talende rygsæk (fra Dora the Explorer). Jeg kan starte en cellegruppe og dele de gode nyheder med dem. Jeg kan lære dem sange om Jesus og fortælle dem bibelhistorier,“ sagde Elena begejstret. ”Lad os starte med det samme. Jeg inviterer mine venner til at komme hver fredag aften,“ sagde Elena. Elena inviterede en speciel ven, og hendes ven inviterede andre venner, osv. osv. Den første aften kom 12 børn over til Elenas hus. Hun fortalte dem bibelhistorier og gav dem hver især en nål, hvor der stod: ”Jesus elsker dig.“ Hun hjalp sin mor med at bage småkager til børnene. Sikke en glæde og opmuntring det var for Elena! ”Wow mor! Der kommer så mange børn hver uge. Jeg har slet ikke sty r på hvor mange, men de elsker godt nok bibelhistorierne om Jesus. Jeg vil bede til Gud om, at de en dag vil tage imod Jesus som deres specielle ven,“ jublede Elena. Efter hun havde haft sin cellegruppe i et år, var der ﬂere af hendes venner, som tog imod Jesus og blev døbt. Elenas hjerte blev fyldt med glæde!

Tænk over det • Hvilken af Åndens frugt(er) synes du er svære at udføre i dit liv? Hvorfor det? • Kan du stadig have fred i dit hjerte, selvom vi lever i en verden fuld af vold, frygt og terror? Hvilket vers i Bibelen viser, hvordan du kan have fred? • Er det muligt at elske din fjende eller elske en person, som har gjort dig fortræd? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Aktivitet Snak med dine forældre eller din sabbatsskolelærer om et projekt eller to, som du kan lave, hvor du kan vise venlighed og kærlighed over for dem, som er mindre heldig end dig. Bed for de børn, hvis forældre er i fængsel. Find ud af, hvad nogle af dem hedder og skriv et lille brev til dem for at opmuntre dem.

[27]

ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I“ (1 Kor 3,16-17).

Sovetryne ”KATRINA FOSTER, ER du klar over, hvad klokken er? Gå så i seng NU!“ forlangte mor. ”Jeg skal nok gå i seng lige om lidt, men jeg skal først blive færdig med mit projekt. Bare rolig, jeg skal nok klare mig,“ svarede Katrina for at forsikre sin mor. ”Åh skat, jeg er bekymret for dig. Du er ved at ødelægge dit helbred!“ sagde mor bekymret. ”Jeg er OK,“ sagde Katrina. ”Hvorfor kan du ikke gå i gang med dit projekt noget før? Du har hele eftermiddagen til det, men du tilbringer alt for meget tid på TikTok, Instagram og på at sms’e med dine venner,“ sagde mor utålmodigt. ”Jeg har det fint mor! Mødre bekymrer sig altid over ingenting!“ fnyste Katrina. Der gik nogle uger, og Katrina blev taget flere gange i at falde i søvn i timerne. Hun faldt i søvn fire gange på en uge. Hendes lærer, fru Bouchett , var bekymret. ”Fru Foster, du bliver virkelig nødt til at holde øje med, hvor meget søvn Katrina får,“ sagde Fru Bouchett til Katrinas mor. ”Bare i denne uge faldt hun i søvn fire gange! Hun var gnaven og vrissede tit af sine klassekammerater.“ ”OK. Jeg skal nok prøve at arbejde på det med Katrina,“ forsikrede mor. ”Katrina, jeg er utrolig skuffet over din lærers besked om dig,“ udbrød mor trist. ”Ved du, at din krop er Guds tempel? Hvis du ødelægger den ved kun at få tre eller fire timers søvn om natten, så vil du miste sty rke og energi til at kunne koncentrere dig,“ sagde mor. ”Undskyld mor, det er jeg ked af. Jeg vil prøve at få sovet tidligere. Vær sød at bede for mig,“ bad Katrina inderligt. ”Ja, vi har brug for at bede Jesus om at hjælpe

dig med at planlægge din dag ordentligt. Du kan blive færdig med dine lektier og stadig have tid til dine venner. Jeg tager din mobil væk hver aften inden sengetid,“ sagde mor bestemt. ”Det kan du da ikke gøre!“ sagde Katrina. ”Jeg gætter på, at jeg ikke har noget valg, vel?“ ”Det har du helt ret i!“ svarede mor med et smil.

Tænk over det • Hvorfor sagde Paulus, at vores krop er et tempel for Gud? (1 Kor 3) • Hvorfor er søvnmangel ikke godt for vores krop? • Hvorfor bekymrer Gud sig om sine børns helbred?

Aktivitet Lav et skema over dine daglige aktiviteter, som du har efter skole og følg det. Planlæg en ugemenu med dine forældres hjælp, så det bliver næringsrig mad.

BØRNENES BEDEUGE · tirsdag

Dagens Perle: ”Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds

[28]

Dagens Perle: ”... Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv“ (Luk 10,27).

At være Jesu hænder

BØRNENES BEDEUGE · onsdag

”MOR, KAN VI lave noget mad til de gadebørn, der holder til rundt omkring vores kirke?“ spurgte tvillingerne Larinee og Sarinee. ”Det er en rigtig god ide, piger!“ udbrød mor. ”Men hvor meget koster det at lave mad til dem alle sammen?“ spurgte mor med et undrende ansigtsudtryk. ”Måske kunne vi spørge medlemmerne i kirken, om de har nogle ingredienser, som vi kunne bruge, og som de vil donere. Jeg er sikker på, at de også har lyst til at hjælpe,“ sagde tvillingerne på samme tid. ”Er det her ikke, hvad Jesus sagde, vi burde gøre? Hvilket skriftsted er det, hvor Jesus sagde noget om at hjælpe andre?“ spurgte Larinee. ”Det er rigtigt. I Matthæusevangeliet kap. 25 sagde Jesus, at når vi hjælper nogen, f.eks. ved at give mad til de fattige, besøge folk i fængsel og bede for dem, så gør vi det imod ham. Jesus er den bedste rollemodel, som vi har, til at vise os, hvordan man tjener andre,“ forklarede far. Larinee og Sarinee ﬁ k travlt i de næste to dage med at ringe rundt til medlemmer i kirken og spørge dem, om de ville donere grøntsager og frugt til deres specielle projekt. ”Hr. Janu, vil du donere nogle grøntsager og andet mad til os, så vi kan lave mad til gadebørnene næste søndag?“ spurgte tvillingerne, da de ringede til menighedens forstander. ”Det er en fantastisk ide, piger! Jeg vil være glad for at støtte jeres projekt. Jeg vil også bede min

kone om at hjælpe jer med at lave maden,“ foreslog forstanderen med et glimt i øjet. Da det blev søndag, lavede Larinee og Sarinee, med masser af hjælp fra mor, fru Janu og andre kvinder fra kirken, otte store gryder med suppe. Far og nogle forstandere og menighedstjenere fra kirken hjalp med at fragte det hen til parken, hvor de mødte gadebørnene. Sikke en travl dag! ”Tak Jesus, fordi du hjalp. Tænk sig, at vi gav mad til 80 sultne børn!“ udbrød tvillingerne med store smil på læberne. ”Vi vil være ligesom Jesus!“

Tænk over det • Læs Matthæusevangeliet 25,31-41 og diskuter, hvorfor det kan være svært at tjene andre, når du følger Jesu eksempel med at tjene andre. • Når du tænker på lignelsen om den gode samaritaner (Luk 10,25-37), hvordan kan vi blive gode samaritanere i verden i dag?

Aktivitet Du skal arbejde sammen med dine forældre eller sabbatsskolelærer om at ﬁnde et projekt, hvor du kan tjene nogle i samfundet omkring dig, ligesom Jesus gjorde. Find to eller tre venner og gå rundt i nabolaget/i din by og bed for forskellige forretninger og familier.

[29]

drikker, eller hvad I end gør, skal I gøre alt til Guds ære“ (1 Kor 10,31).

Brians vidnesbyrd ”HEJ ALLE SAMMEN! Har I set den seneste

Harry Potter fi lm?“ spurgte Zach begejstret. ”Det er virkelig fantastisk, hvordan de underlige væsner kan flyve!“ ”Hvad hedder den?“ råbte Jamie og Jeannie i kor. ”Måske skulle vi også se den.“ ”Jeg synes, at vi burde være forsigtige med, hvad vi ser,“ advarede Brian sine venner. ”Væsner, som kan flyve og lave fantastiske tricks, er ikke virkelige.“ ”Det er bare for sjov og for spændingens skyld,“ sagde Zach. ”Du skal jo bruge din fantasi, ikke?“ sagde han med et glimt i øjet. ”Sagde din mor, at du ikke må se de fi lm?“ spurgte Jeannie nysgerrigt. ”Ja, men det er ikke kun min mor, der siger det, det står også i Bibelen!“ forklarede Brian bestemt. ”Hvis vi fylder vores hjerner med alle de falske historier, ligesom historier om hekse og troldmænd, så vil vi snart tro mere på dem, end vi tror på Jesu kraft.“ ”Jeg tror, at Brian har ret! I Bibelen siger Paulus et sted i Korintherbrevene, at det, vi ser, læser eller gør, skal være til Jesu ære,“ sagde Jamie. ”Lad os slå det op.“ ”Det ved jeg godt, venner,“ nikkede Zach. ”Man bliver helt afhængig af de her fantasyfi lm, og så kan man ikke stoppe med at se dem.“ ”OK, lad os bede for hinanden, så vi kan blive bedre til at læse gode bøger, se gode fi lm og spille gode computerspil for at ære Jesus!“ sagde de fi re venner i kor.

Tænk over det • Hvad betyder det at ”gøre alt“ til Guds ære (1 Kor 10,31)? Kan du nævne nogle af de ting? • Er det nemt at have en god kristen livsstil i dit hjem, din skole eller i dit kirkesamfund? • Hvad mente apostlen Paulus, da han bad os om at ”iføre os Guds fulde rustning“ (Ef 6,10-18)?

Aktivitet Lav en ”sommer-oprydningsdag“. En dag, hvor du kommer af med alle de dvd’er, bøger eller musikﬁ ler, som ikke hjælper dig i dit kristne liv. Prøv at arbejde sammen med to eller tre venner og lav en liste over de gode playstation spil, gode bøger og gode tv-programmer, som er okay at se. Bed så sammen til Gud om, at I må træffe gode beslutninger.

BØRNENES BEDEUGE · torsdag

Dagens Perle: Dagens Perle: ”Enten I altså spiser eller

[30]

Dagens Perle: ”Så lad da det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelse.“ (Kol. 3,5).

Hovedrengøring i din hjerne

BØRNENES BEDEUGE · fredag

MOR OG FAR var lige ved at samle familien til aftenandagten, da de lagde mærke til, at Raymond stadig sad ved sin computer. ”Ray, ved du ikke, hvad klokken er?“ spurgte mor utålmodigt. ”Vi venter alle sammen på dig.“ ”OK, OK, jeg kommer,“ sagde Ray. Da de var færdige med andagten, bad far børnene om at blive tilbage. Han havde noget vigtigt at sige til dem. ”Hvad er problemet Ray? Jeg kan se, at du tilbringer meget tid på computeren,“ sagde far. ”Han er helt besat af sine spil,“ kommenterede lillesøsteren, Joni. ”Fortæl os, hvad det er du spiller, Ray, og hvorfor du ikke kan stoppe og komme, når vi skal hygge os?“ sagde mor. Ray forklarede, at når han spillede, så glemte han helt tiden, og han blev meget opslugt af det. Og så var der det med, at hvis man spillede meget, så fi k man mange point eller mønter, og så kan man købe ting inde i spillet. ”Og hvad køber du så?“ spurgte far. ”Jeg køber nye figurer til spillet,“ forklarede Ray. ”Flottere figurer, som er bedre til at kæmpe, og som de andre, jeg spiller med, synes er seje.“ ”Og hvad køber du så for de næste mønter, du får i spillet?“ spurgte far. ”Endnu flottere figurer.“ ”Og hvad så, når du får flere point?“ ”Så kan jeg hele tiden købe flottere og flottere figurer,“ forklarede Ray. ”Og hvornår har du fået nok?“ spurgte far. ”Hvornår bliver du glad og lykkelig for de figurer, du købte sidste gang?“

Ray forstod godt, hvor far ville hen med den samtale. Ray vidste godt, at det var skruen uden ende, og at han aldrig ville blive tilfreds, og at han vist var blevet lidt grisk. ”Jeg ved det godt,“ sagde Ray. ”Jeg er ved at blive besat af hele tiden at ville have nye ﬁgurer. Jeg må vist have hjælp til at få fokus et andet sted. Vil I hjælpe mig?“ ”Der er ikke noget, vi hellere vil. Og Gud vil også hjælpe dig til ikke at blive grisk.“

Tænk over det • Læs Kolossenserbrevet 3,12. Hvad tænker du om den liste af egenskaber? Hvordan kan vi iklæde os de ting, i modsætning til de ting, der er nævnt i vers 5? • Hvad er det modsatte af griskhed? • Hvad synes du, Ray kan lave i stedet for at spille, så det hjælper hans tanker væk fra hele tiden at ville have mere og mere?

Aktivitet En øvelse i gavmildhed: Lav en oprydning på dit værelse, i dit legetøj og i dit klædeskab. Er der ting, som du kan give til andre, som kan få glæde af det?

[31]

skal se ham, også de, som har gennemboret ham; og alle jordens folkestammer skal jamre over ham. Ja, amen“ (Åb 1,7).

I live igen ”MOR, CARLOS’ BEDSTEFAR er meget syg, og de tror ikke, at han vil leve længere end to dage endnu,“ sagde Paulo trist. ”Ja skat, død er en frygtelig ting,“ sagde mor mildt. ”Det er sørgeligt, når man mister en, som man elsker.“ ”Jeg har set Carlos og Belen græde en del, hver gang de taler om deres bedstefar,“ forklarede Paulo til sin mor. ”Du behøver ikke at være så ked af det. Der er håb for os alle!“ udbrød mor glædeligt. ”Fortæl dine venner om det.“ ”Hvilket håb er der, efter man dør?“ spurgte Paulo med et forvirret ansigtsudtryk. ”Bibelen fortæller os, at Jesus vil komme tilbage

og få dem, som døde i tro på ham, til at opstå igen!“ sagde mor begejstret. ”Lad os slå op i Første Thessalonikerbrev kapitel 4, vers 16-17, så vi kan læse mere om det vidunderlige løfte.“ ”Fedt mor!“ udbrød Paulo. ”Jeg vil dele det her håb med Carlos og Belen.“ ”Wow, der står her, at de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften!“ sagde Paulo begejstret. ”Så behøver Carlos og Belen ikke at græde mere!“ sagde Paulo med sikkerhed. ”Tag hen og del de vidunderlige nyheder med dine venner i morgen,“ opfordrede mor med et smil på læberne.

Tænk over det • Sammenlign Første Thessalonikerbrev 4,16-17 med Første Korintherbrev 15,51-52 og Johannesevangeliet 5,28-29. Hvorfor er Jesu genkomst så vigtig for os, når vi taler om døden? Ville dette løfte være velkomment hos dem, som ikke tror på ham? • Hvilken advarsel blev givet i Lukasevangeliet 21,34-36, der taler om, hvordan vi bør leve i de sidste tider, inden Jesus kommer?

Aktivitet Bed for nogen, som har mistet nogen, de elskede, sammen med dine forældre og/eller sammen med to venner – at de vil stole på Jesu løfte om, at de vil se dem igen. Dekorer fem eller seks kort (7,5 cm x 12,5 cm) med bibeltekster, som bringer håb om opstandelsen, når Jesus kommer igen. Del dem med dem, som har mistet nogen, som de elskede.

BØRNENES BEDEUGE · anden sabbat

Dagens Perle: ”Se, han kommer med skyerne, og hvert øje

Udgiver:

Syvende Dags Adventistkirken, Concordiavej 16, 2850 Nærum

Redaktør:

Holger Daugaard

Grafisk opsætning:

Bente Schledermann

Oversættelse:

Marianne Rasmussen

Redigering og korrektur:

Holger Daugaard, Robert Svendsen og Anne-May Müller (Børnenes bedeuge)

Tryk:

PR Oﬀ set, Fredericia

Bestillinger af ekstra læsninger rettes til Margit Wærn, margit.waern@adventist.dk / 4558 7792. PDF-udgave findes på adventist.dk/adventnyt Bibelcitater er hentet fra Bibeselskabets autoriserede udgave fra 1992, med mindre andet er angivet.

Adventistkirkens bedeugelæsninger 2020

Articles inside

BØRNENES BEDEUGE Trofasthed i kristen livsstil

ANDEN SABBAT At leve i de sidste tider

FREDAG

TORSDAG Livsforandrende møder

SØNDAG Kongerigets værdier og kristen livsstil

FØRSTE SABBAT Dine ord er en lygte for min fod

TIRSDAG Nyd livet til fulde

MANDAG At tilegne sig hellig livsførelse