[04]
Landet på kryds & tværs
Qure Bibelcamp – igen Tekst og foto: Per Arild Struksnes
I LØBET AF sommeren åbnede myndig-
hederne op for, at man igen kunne forsamles op til 100 mennesker, hvilket var en velsignelse for os, da vi havde planlagt Qure Bibelcamp flere måneder forinden. Den sidste weekend i august mødtes vi på det fantastiske lejrsted i den skønne Grib Skov i Nordsjælland. Vi var knapt 100 mennesker fra det meste af landet, som igen nød at kunne mødes og dele erfaringer med hinanden. Foruden den åndelige føde, som vi vender tilbage til, blev vi forkælede af Simone Greisen og Betina Christiansen og deres team i køkkenet. De serverede en lækker, plantebaseret menu, som både var en fryd for øje og gane. Beathe Krueger og Rebekka Falk med flere stod for musikken, og vi blev velsignet med både nykomponeret
musik, harpespil og dejlige akkompagnementer. Temaet for weekenden var: “Råber vi ulven kommer?“ Et relevant spørgsmål, da vi som syvendedags adventister i mere end 150 år har forkyndt, at Jesus kommer snart. Kan vi blive ved med det og stadigvæk være troværdige? Undertitlen var: “Eller udfører vi bare vores opgave? Hvad vi skal gøre!“ Ja, hvad er vores opgave som adventister? Seks forskellige talere kom med forskellige bibelske vinkler på dette tema i andagter og præsentationer. Konklusionen må være, at vi som kirke stadigvæk har en helt speciel opgave i at forberede verden på Jesu snare komme, at hjælpe dem til at overgive sig til Jesus og derved undgå at blive
forført af djævelen. Jesus elsker alle mennesker og vil, at de skal vælge det evige liv!
En dag i Hjælpeaktion Tekst og foto: Sven Hagen Jensen
DET ER GODT 12 år siden, at Ingelis og
Adventnyt nr. 5 oktober 2020
jeg overtog hjælpeaktionsdistriktet i Hvidbjerg, Thyholm, efter Mary og Henning Jacobsen, som trofast havde besøgt forretninger og hjem i en lang årrække. Vi tog også af sted i år med bøtter og blade i hånden og ADRAs corona-regler i baghovedet. Her er nogle oplevelser på en dejlig solskinsdag. Ingelis havde sendt sms’er til nogle udvalgte, så de var forberedt og evt. kunne lægge pengene på et aftalt sted, hvis de ikke var hjemme. Man møder mange venlige og spændende mennesker. Og det bliver også til gode korte eller længere samtaler.
Ingelis besøgte to hjem, hvor ægtefællen var død siden sidst. I et af hjemmene var der anledning til at holde bøn og bringe håb og trøst. Et sted traf jeg en dame på 83, som lyste op, da hun genkendte mig: ”Jeg husker, at I kom til mine forældres hjem, og jeg vil også give til Adventistkirkens nødhjælp, så længe jeg lever. Vi ses til næste år!“ Min bedste oplevelse var, da en mand efter at have givet sin donation kikkede mig i øjnene og sagde med bevæget stemme: ”Tak, fordi du går ud og samler ind!“ Det blev en lang dag, og til sidst var vi sultne. Vi fandt et pizzasted i Hum-
lum længere sydpå. De havde netop lukket, men åbnede igen, da de fik øje på os. Vi bestilte en vegetarisk pizza. Den venlige mand fra Sri Lanka lavede to, og da vi ville betale, ville han ikke have noget for det. ”Tag nogle vand fra køleskabet, og er det ikke jer, der samler ind?“ – Oveni lagde han 100 kr. Glade og trætte efter 12 timer på farten vendte vi hjem.
