AKTIV FRIVILLIGBL ADET | DECEMBER 2020
Mod og kreativitet er opskriften på forandring Efteråret har budt på flere lyspunkter i en ellers mørk fortælling. Jeg tror på en snarlig forbedring af ældreplejen i Danmark, for jeg ser, at Ældre Sagen sammen med andre åbner nye døre, og jeg ser ny vilje hos magthavende politikere. I sin åbningstale til Folketinget delte vores Statsminister sine interessante planer for tre af landets kommuner. Viborg, Langeland og Middelfart skal genopfinde måden at gøre ældrepleje på. Det er bestemt en mulighed, som Ældre Sagen vil søge at påvirke, og vi frivillige skal være med. Jeg håber, vi kan lære af frikommuneforsøgene, så den skævvridning, vi lige nu ser på ældreområdet i landets kommuner, bliver fortid. Et andet lyst øjeblik var Ældre Sagen primusmotor bag. Vi var en hovedkraft ved det store Ældretopmøde sammen med sundheds- og ældreministeren, FOA og KL. Frivillige fra Ældre Sagens spillede også en nøglerolle – tak for jeres indsats! Siden har vi sammen med de andre organisationer igen været i arbejdstøjet, for lige nu oplever vi en sundheds- og ældreminister, der ønsker at løfte ældreplejen. Jeg ser muligheder for konstruktivt samarbejde, og jeg tror på, vi kan komme længere, end når vi skælder ud på baggrund af fx de ulykkelige enkeltsager, der løbende kommer frem i pressen. De kaster uforglemmelige mørke skygger over enkelte institutioner og personer. Store forandringer kræver derimod, at vi ikke fortaber os i at finde én skyldner ét sted, men omorganiserer hele måden, vores ældrepleje er sammensat på. Der er lige nu flere konkrete mål på bordet. Ingen skal have besøg af alt-alt for mange plejere, vi vil forbedre tilsynsordningen, vi vil et stort løft af plejecentrene, og vi vil sikre kvalificeret arbejdskraft. Jeg sikrer jer, at vi holder magthaverne oppe på deres gode intentioner. Deres tilsagn til det næste store topmøde er allerede givet, og Ældre Sagens frivillige er også skrevet på deltagerlisten. Og apropos at mødes. Også Danmark er stadig mærket af corona, og vedvarende har vi brug for at ændre vores samvær og vaner. Ældre Sagens kamp for inkluderende digitalisering er således mere relevant end nogensinde. Det er så vigtigt, at vi ikke taber dem, som ikke er it-vante, når vi skal finde nye måder at ”mødes” på. Samtidig er det også afgørende, at vi ikke stritter for meget imod, når verden kræver, vores adfærd fornyes. Jeg bemærker hos mig selv, at mundbindet først syntes lidt bøvlet. Nu er det en vane. Vinteren er fyldt med muligheder, og jeg ser frem til at gøre verden til et lidt bedre sted sammen med jer.
Landsformand Preben Staun ps.lb@aeldresagen.dk
10
04
12
04 Husker du Bery?
Frivillig bisidder taler optimistisk om fremtiden efter ældretopmøde
06 Derfor er vi ikke lige for loven Undersøgelse af de store forskelle i ældreplejen
10 Efter 20 år med samarbejde...
...sagde Kirsten på Fanø stop og fik alligevel borgmester-dialog
12 Ingen kan rende fra Manfred
Heller ikke politikerne i Helsingør, der må ændre kurs
16 Irene er en af de 20 %
Motionshold når grupper, som normalt er svære at nå
20
18 Ny afskedsgruppe
Snup idéen, provsten bifalder – ingen behøver gå herfra alene
20 Tag med Thomas
Modige mand dvæler ikke ved sorg – de hygger sig i stedet
22 Styrk medlemsdemokratiet Tag på nyt kursus, og giv årsmøderne nyt liv
24 Os bag ældretelefonen
Den nye aktivitet trives og drives af dedikerede frivillige
26 Så tænk dog nyt i ældreplejen!
Annette appellerer til nytænkning i stedet for småændringer
28 Annes mission om fællesskab Snorresgade 17-19 2300 Kbh. S Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen.dk Ansvarshavende Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk
Mød en modtager af æresbeviset – hvad har motiveret i 13 år?
Redaktør Ea Ørum aktiv@aeldresagen.dk Oplag 20.000 Udsendes 4 gange årligt Design og tryk vahle+nikolaisen
Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven. Deadline for næste blad 1. februar 2020
30 Landet Rundt i særudgave
Find inspiration til demensaktiviteter, der favner pårørende
DECEMBER 2020
3
4
AKTIV FOR FRIVILLIGE
Ældretopmødet fik et
frivilligindspark bisidder-Bery var med
Af Ea Ørum Fotograf Tor Birk Trads
E
ndnu en gang modarbejdede corona, at mange mennesker kunne samles. Sundheds- og Ældreministeriet havde ellers sammen med Ældre Sagen, FOA og Kommunernes Landsorganisation inviteret til topmøde om fremtidens ældrepleje 30. september. Her skulle eksperter, fagfolk, ansatte i ældreplejen, pårørende og frivillige samles for at lave forslag til forandring og forbedring af ældreplejen. Heldigvis blev tekniske løsninger taget i brug, så pårørende og frivillige stadig kunne dele viden hjemmefra. Bery er frivillig bisidder, og hun var en af dem, som skulle fortælle om, hvordan hun ser, at besparelserne er kammet over. Først var hun skeptisk, for ville så vigtig en sag kunne folde sig ud på en skærm? Ja, hun var faktisk lige ved ikke at deltage, men heldigvis kastede hun sig ud i fremlæggelser, debatter og gruppearbejde. Og hun kalder resultatet: ”Virkelig konstruktivt.” Den største succes At få en minister i tale er ikke noget, man lige gør, så det gjorde ifølge Bery indtryk på ministeren, Magnus Heunicke, at høre de forskellige beretninger. ”Der er ingen tvivl om, at han gerne vil forandre vilkårene for ældre. Han blev faktisk så berørt, da han mødte en af de pårørende, at han skulle høre mere bagefter. Ingen, der deltog på topmødet, kunne undgå at se, at alting ikke er rosenrødt. Og det rørte mig, da dagen mundede ud i et ’på gensyn’. Ældre Sagen mødes med FOA, KL og ældreministeren igen om en uge. Og hvad endnu vigtigere er – vi mødes alle sammen igen til foråret til et nyt stort topmøde. Vi skal holde dem fast nu. Der skal ske noget,” siger Bery. Men hvad er så løsningerne, hvordan skal vi kræve 'værdigt ældreliv'? ”Jeg synes, tilsynene, som de ser ud nu og har gjort det længe, er meget problematiske. Det kan jo nå at se helt tilforladeligt ud, når et plejecenter er advaret, længe inden der kommer en kontrol. Det er jo lige før, alle beboerne når at komme i søndagstøjet. Jeg vil have, at en medarbejder eller en pårørende bare kan ringe til nogle, som så
kigger forbi. Ingen skal bare have en sur smiley eller mødes af endnu en besparelse. Og så skal plejecentrene have flere ressourcer også til teamlederne. Jeg ser slet ikke, de har berøring nok nu. Det hele foregår ved skrivebordet,” siger Bery. Nej-hattens ejermand Fra sit virke som frivillig bisidder kan Bery talrige historier om visitatorer, der primært har kunnet se de behov, deres alt for lille budget har kunnet rumme. ”De har nej-hatten på, fra de træder ind i rummet. De burde være neutrale og selvfølgelig få øje på dem, som forsøger at snyde, men som det er nu, bliver de sendt i byen med for få penge. Og her var ministeren altså skarp: At behovene skal tilgodeses i budgetterne,” siger Bery. Og det er ikke et problem, som kommunerne hverken kan eller skal klare alene. Det blev også slået fast: ”Jeg hørte ministeren sige, at vi har brug for lovændringer. Regeringen må handle. Lige nu er kommunernes ramme serviceloven, men den giver jo ikke midler til at løse opgaverne, så grundlæggende er der jo noget galt, og det blev hørt,” siger Bery. Igen og igen forklarer hun, at det altså ikke bør være de ældre, der skal spørges om, hvad de har brug. Hverken når plejer nummer alt for mange kigger forbi, eller når visitatoren er på besøg. ”Det kan lyde lidt groft, men jeg synes, det udnyttes, at den ældre og plejekrævende generation netop er en gruppe, som ikke råber op, og som generelt ikke vil belaste nogen. Derfor har man kunnet stramme og spare. Jeg synes, Ældre Sagen fik trådt i karakter, og vi fik samlet de rigtige, men jeg sidder stadig og undrer mig, for når vi sparer og sparer, hvor bliver pengene så af ?” spørger Bery. Hun håber, Folketinget vil følge med i det spor, der er lagt nu, og er sikker på, et én minister i hvert fald ikke slipper kampen for et værdigt ældreliv. I Aktiv følger vi op, når Bery igen skal med om bordet og søge fundamentale ændringer på ældreområdet. DECEMBER 2020
5
Hvad vil Ældre Sagen NU? Ældre Sagen kæmper lokalt og nationalt, så vi kan få et endeligt opgør med den nuværende måde, ældreplejen er organiseret på. Tryghed, nærvær og medmenneskelighed skal være selvfølgeligheder, og den, der har brug for hjælp, skal kunne forvente at møde kvalificeret arbejdskraft. Midlerne skal være tilstrækkelige, og vi skal også sikre de flere ældre, vi bliver i fremtiden, så det reelle løft bliver bæredygtigt.
Den, der har brug for hjælp, skal i centrum
Der skal være penge til at løse opgaverne
Ældreplejecirklen
De, der hjælper – arbejdskraften – skal være kvalificeret
6
AKTIV FOR FRIVILLIGE
Den rette hjælp skal tildeles
PLEJEHJEMSPLADS
OG HJEMMEHJÆLP – dit postnummer afgør din skæbne I landets kommuner er der stor forskel på, hvor meget hjælp du kan få som ældre. Hvordan kan det gå til, og hvad kan du gøre?
V
is mig, hvor du bor, og jeg skal sige dig, hvor meget hjælp og pleje du kan få. Men der skal lyde en advarsel: Det er ikke sikkert, du bryder dig om svaret. Sådan kan det lidt populært sagt opsummeres, for der er store kommunale forskelle på, hvordan ældre, der har brug for hjælp, bliver behandlet. Hvad du kan forvente i Rudersdal Kommune, skal du kigge langt efter i Assens. Hvordan det kan gå til, at ældreplejen adskiller sig fra andre rettigheder i velfærdsstaten, fx operationer, hvor vi forventer samme behandling uanset postnummer? Det kan du læse om her. Vi har nemlig stillet en masse spørgsmål til Alexander Rich Henningsen, der er sociolog og journalist, og som har sat sig grundigt ind skæv-
vridningen. Han har talt med et hav af eksperter på området, og i en artikelserie til Ældre Sagen Medlemsbladet dykker han ned i, hvordan det kan være, at vi i vores ellers så ”universelle velfærdssamfund” slet ikke er så lige. Han klæder dig på til at forstå forskellene, så de kan bekæmpes. Først er vi nødt til at tale om… Hvis vi ikke længere kan klare os selv eller bliver syge, er vi i Danmark sikret forskellige former for hjælp og behandling, hvad enten vi lever på samfundets bund, top eller midte. Og her kommer bl.a. den såkaldte servicelov ind i billedet. Det er den lov, der udstikker rammerne for forskellige sociale ydelser. Ældreplejen falder ind under den lov. Det er kommunerne,
44%
af os tvivler på, at plejekrævende ældre får den hjælp og omsorg, de har brug for. TEKST TEA SLETVED
der står for ældreplejen, og som derfor forholder sig til serviceloven, når de skal vurdere dit behov for hjælp til støvsugning eller personlig pleje. Det er serviceloven, der sikrer alles ret til visitation. Bliver du syg derimod og får brug for lægehjælp eller skal på hospitalet, bevæger du dig ind på sundhedsområdet. Så gælder sundhedsloven, og har her regionerne ansvaret. Og pengekassen ikke mindst. Sundhedsloven kommer vi ikke mere ind på lige her, men vi nævner den for at vise, at du møder forskellig lovgivning, alt efter om du har brug for ældrepleje, eller du får blindtarmsbetændelse. Hvad er så problemet? Servicelovens umiddelbare formål er at sikre hjælp til dem, som har brug
ÆLDRE SAGEN SIGER: Vi skal have lige muligheder for hjælp – lige meget hvilken kommune vi bor i!
DECEMBER 2020
7
for den, men ifølge Alexander ligger der implicit et andet formål, nemlig at det skal være frit for kommunerne at fastsætte standarden på servicen. Det hedder godt nok i loven, at man har ret til pleje og hjælp i det omfang, man ikke kan selv, men det er meget ukonkret, hvad det betyder og indebærer. I virkeligheden kan man groft sagt kalde det en form for ”gummiparagraf ”, forklarer han: ”Umiddelbart er det en konsekvens af, at vi har en decentraliseret velfærdsstat. Det vil sige, at kommunerne har ansvaret og tager beslutninger om det borgernære, fx ældrepleje. Det giver jo i og for sig god mening, når nu det er kommunen, som er tættest på borgerne. Men her kommer vi også til problemet. Det giver mange og vidt forskellige niveauer i landets kommuner,” fastslår Alexander. Hvis kommunerne havde bugnende pengekasser, er det ikke sikkert, det ville føre til problemer, men det har de ikke, og mange kommuner ser sig nødsaget til at skære hjørner for at få enderne i budgetterne til at mødes. Hvor tør vi bo, når vi bliver ældre? Man kan faktisk godt sige, at det er dit postnummer, som afgør din skæbne i forhold til plejehjemsplads og hjemmehjælp. I Assens Kommune gives i gennemsnit 2,6 timers hjemmehjælp om ugen – andre steder, fx i Slagelse gives næsten tre gange så meget. Det
38%
af os, der har modtaget ældrepleje, finder forholdene ”kritisable” eller ”uværdige”.
8
AKTIV FOR FRIVILLIGE
er ikke nødvendigvis, fordi den ene kommune er rigere end den anden, men fordi de prioriterer velfærdsområderne forskelligt, forklarer Alexander. Skal pengene bruges på ældre, skoler eller på at reparere huller i vejene? I nogle kommuner er ældreområdet taberen. Serviceloven kan altså have ubehagelige konsekvenser for de cirka 73.000 ældre, som ifølge en undersøgelse lavet af VIVE for Ældre Sagen kan karakterers som svage ældre med brug for hjælp. De risikerer simpelthen ikke at få den. Og får man ikke den hjælp, der er behov for, kan man blive syg. En svag ældre kan risikere at blive underernæret, hvis han eller hun ikke får nok hjælp til at spise. Blærebetændelse kan også blive farligt og opstå på grund af fx for lidt hjælp til toilet og bleskift. Det kan i sidste ende resultere i indlæggelse. Alt sammen direkte konsekvenser af mangelfuld ældrepleje. Tilfælles har sådanne sammenhænge også, at de er vanskelige at påvise. I den seneste tryghedsmåling udført af Trygfonden føler halvdelen af befolkningen sig ikke sikre på, at de vil få den nødvendige hjemmehjælp, når de får brug for den. Den utryghed er steget omkring 18 procentpoint på ti år. Hvis den stigning fortsætter, lyder det fra Alexander, så kan vi snart tale om, at de fleste af os faktisk deler den bekymring.
ÆLDRE SAGEN SIGER: Slut med besparelser – både nu og i fremtiden!
Kommunernes problem? Flere af de eksperter, Alexander har talt med, er kritiske over for manglen på et klart defineret kvalitetsbegreb på ældreområdet. Der er altså god plads til slinger i valsen. ”Man er blevet for optagede af, hvad der kan tælles og måles i stedet for at se på kvaliteten af den ydelse, kommunen skal levere overfor de borgere, som ikke kan selv. Succes bliver målt på, hvor mange toiletbesøg borgeren får hjælp til, og hvor mange minutter støvsugeren har kørt,” siger Alexander og bringer igen forskellene til sundhedsområdet på banen: ”Egentlig er serviceloven på ældreområdet juridisk set strammere end sundhedsloven. Alligevel er der en langt mere ensartet service og generelt et højere niveau, når det kommer til sundhed,” siger han. Sundhedsområdet administreres af landets fem regioner, som blev oprettet under kommunalreformen af tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen. Regionerne fungerer som administrative enheder, der udelukkende tager sig af sundhedsområdet. Modsat i kommunerne, hvor alle områder konkurrerer med hinanden om kronerne i kommunens kasse. ”Og nej, kommunerne kan ikke bare opkræve mere skat – de risikerer at blive straffet af staten. Men det handler altså ikke kun om kroner og ører. Min research viser, at der sim-
29%
af os mangler tillid til, at vi vil få nødvendig hjælp og pleje fra det offentlige, når vi får behov for det.
ÆLDRE SAGEN SIGER: Visitatoren skal tage udgangspunkt i mennesket – ikke kommunens økonomi!
pelthen er en anden politisk kultur på sundhedsområdet. Vi har et meget udbygget sundhedsvæsen, hvor man ikke på samme måde accepterer regionale forskelle eller bliver præsenteret for samme historier om svigt, som vi gang på gang hører fra ældreområdet,” siger Alexander. Så det store og konstruktive spørgsmål er: Hvad kan løsningen være? ”Det kan blandt andet være et nyt og klart kvalitetsbegreb. Flere eksperter er fortalere for at give ansvaret tilbage til de medarbejdere, som har fagligheden til at arbejde med netop plejekrævende ældre. At lade dem bruge deres uddannelse og give dem frihed til at give god omsorg og pleje. Det kræver tid og huller i skemaet, for mennesker har brug for forskellige ting på forskellige tidspunkter,” siger Alexander. Næste store spørgsmål er selvfølgelig: Hvad kan vi selv gøre hver især? Kontakt din lokalafdeling, hvis du er fx besøgsven og har kendskab til problemer på ældreområdet. Ældrepolitiske frivillige kan nemlig bruge den viden. Og får du selv brug for hjælp, er det en god ide at have en bisidder med, hvis du skal til møde på kommunen. Du kan kontakte din lokalafdeling og høre, om de har bisiddere, der kan hjælpe dig med at tale din sag. Og så er du nødt til at være ærlig over for både dig selv og den visitator, som ved sådan et møde skal
vurdere, hvilken hjælp du har brug for, lyder det fra Alexander: ”Mange ældre vil nemlig gerne være gode borgere i kommunens øjne og kunne klare sig selv. Ifølge en forsker på området, er det en kultur, kommunen tilskynder, for så kan den spare penge. Forskeren har siddet med til visitationsmøderne mellem kommunen og de ældre og har erfaret, hvordan mange føler sig pressede og derfor siger, at de kan klare sig selv på områder, de ikke kan,” forklarer Alexander. Du kan også hjælpe med at holde kommunen i ørerne. I Assens er en protestgruppe med grå stænk gået sammen. Kommunen har nemlig en kedelig bundplacering blandt landets 98 kommuner i forhold til dens ældreservice. I gruppen går de kommunens beregninger efter i sømmene og hjælper med at klage, når borgere ikke får den service, de har brug for og ret til. Kommunen har stadig landets laveste niveau for service, men er stoppet med at skære yderligere ned. Det og meget mere kan du læse om i medlemsbladet. Her i Aktiv kan du læse mere om, hvordan bl.a. lokalformanden Kirsten fra Fanø og lokalformanden Manfred fra Helsingør bekæmper besparelser i deres kommuner. I Ældre Sagen arbejder vi på, at det grundlæggende bliver anderledes, så skævvridningen slet ikke kan finde sted – et værdigt ældreliv nu, så at sige.
Hjælp fra Ældre Sagen? Har du spørgsmål til, hvordan du kan deltage i den ældre politiske kamp, så skriv til Rikke Sølvsten Sørensen rss@aeldresagen.dk eller Tina Hosbond th@aeldresagen.dk fra Ældre Sagens Frivilligafdeling.
75%
af os mener, at kan man ikke selv, skal man have hjælp til rengøring i ….men i langt de hvert fald én gang fleste kommuner, om ugen…. faktisk i hele 93%, tilbydes rengøring kun hver 14. dag eller mindre.
DECEMBER 2020
9
Det lange træk
SEJRER
F
or over 20 år siden orkede Kirsten Poulsen egentlig ikke politik og kendte ikke rigtig til Ældre Sagen. I dag er det ikke til at tro, for det er blevet til over to årtier på posten som formand for lokalafdelingen på Fanø, og de mange år har lykkeligvis klædt hende på til en aktuel og vigtig opgave: Da kommunens økonomiske hovedpine skulle gå ud over ældre, satte hun foden ned på en for hende hidtil uset måde. Den rødeste spareklud ”Ældre Sagen har jo ikke høringsret, og det gør, at vi lidt sent ser en helt konkret besparelse på ældreområdet på 365.000 kr. i kommunens budget. Den vil betyde, at alle KAN-opgaver bortfalder. To vellidte ergoterapeuter, der sørger for, at de allersvageste har lidt glæde – de skal fyres. Jeg har aldrig nogensinde i min tid som formand truet med noget, men det gjorde jeg der, for nu sparer vi simpelthen de forkerte steder.” Det sagde Kirsten lige før sommerferien. Aktiv aftalte med hende at føl-
Formanden på Fanø gennem 20 år, Kirsten, trak et nyt kort, da kommunen spændte sparetrøjen alt, alt for hårdt. Borgmesteren, som Kirsten her er til møde med, var heldigvis lydhør.
ge løbende med i kampen mod spareøvelserne. Den helt store, røde klud for Kirsten er de midler, som kommunen betaler til ledelse inden for ældreområdet. Og hun ved, hvad hun taler om. Til Fanøs 36 plejehjemspladser fandt hun ud af, der var fire ledere, dvs. en fælles leder og tre teamledere. ”Og i Vejen, hvor min datter arbejder på et plejehjem, er der 105 beboere til en leder og fire teamledere,” siger Kirsten. I nogle kommuner består ledelsen ikke af deciderede kolde hænder, men lunke. Overordnet samles der desværre ikke kommunedata, som viser, at denne skævvridning er repræsentativ for de kommuner, som sparer særligt på ældreområdet. Men en mere generel skævvridning fra kommune til kommune er et faktum: Det er bedre at blive gammel i nogle kommuner fremfor andre, fx i forhold til normeringer på plejehjem og adgang til hjemmehjælp. ”Inden sommerferien blev vi inviteret til at debattere sparekataloget inden for ældreområdet. På mødet deltog borgmesteren, udvalgsformanden,
økonomichefen, kommunaldirektøren og repræsentanter for seniorrådet. Her varslede jeg første gang om at fjerne vores ledsagerordning, hvor frivillige hjælper ældre til aftaler på alt fra Odense Universitetshospital og til fx Øjenklinikken i Vejle. I hele mit virke har jeg ellers prioriteret samarbejde, men nu var det nok.” Hendes udmelding blev taget meget alvorligt, og herefter blev Kirstens indblik i økonomien central. ”Jeg fik sagt, at før vi sparer på vigtige opgaver, skal vi kigge på forbruget i administrationen. Selvom vi ikke er høringsberettigede, blev vi inddraget og budgettet genåbnet. Hvis vi ikke var blevet indkaldt, havde besparelserne fundet sted.” Overraskende drejning Spareplanerne har naturligvis fyldt i dagspressen. Allerede over vinteren meldte borgmesteren, Sofie Valbjørn fra Alternativet, ud, at hun var ”smadderbekymret”, og siden indførte kommunens økonomi- og plan udvalg et midlertidigt ansættelses-
og anlægsstop. Der er nemlig noget om det, når Ældre Sagens formand synes, at økonomien sejler lidt. Det er ikke første gang, Fanø har måttet genoverveje økonomiske prioriteringer – og det er slet ikke første gang, der har manglet penge. ”Sidste vinter blev det opdaget, der var overbudgetteret med 6,2 mio., og at kassebeholdningen nærmest var tom. Og da sommeren kom, manglede der godt 10 mio., fordi der også skulle betales til den kommunale udligningsordning.” Trods de store udfordringer fik Kirsten gjort indtryk. Besparelserne blev taget af bordet, men den store økonomikabale var ikke gået op. Budgettet var kun genåbnet. ”Det næste skridt var mødet efter sommerferien d. 19. august, hvor borgmesteren heldigvis kunne sætte en ny kurs, for 2019-budgettet gik simpelthen videre til 2020. Staten skulle nemlig bidrage mere end forventet, grundet Fanøs demografiske udfordringer, og så gav grundskyldsskatterne ligeledes mere end forven-
TEKST EA ØRUM
FOTO JONAS KLITGAARD
tet på grund af nye, dyre sommer huse.” 2021 er nu det store spørgsmål, for her kommer hele ældreområdet på bordet. Ældre Sagen, Seniorrådet, en ny velfærdschef og ny kommunaldirektør skal have ressourcefordelingen under lup, men det bliver uden Kirsten ved roret. Går af til februar ”Jeg stopper til marts. Nu er jeg fyldt 83 og skal også nå at lave noget andet. Og når jeg ikke længere står i spidsen af Ældre Sagen, kan jeg sige, som jeg vil. Det ser jeg frem til. Det er til dels sagt i spøg, for jeg tror netop, at det er min ligefremme tone, som har vundet tillid. Også til politikerne, som jeg har haft et rigtig godt samarbejde med,” siger Kirsten. Den nuværende næstformand har hun selvfølgelig involveret i alt fra møder til deltagelse i offentlige debatter, men den næste formand får noget af en opgave, mener hun. ”Det, der har gjort mit virke nemmere, er muligheden for direkte kontakt til politikerne. Det har altid været nemt at
tale med politikerne, men de ved jo kun, hvad de får at vide. Denne gang blev spareforslagene fremlagt af plejehjemslederne, og den del af embedsværket, som arbejder med økonomi, kender måske heller ikke nødvendigvis Fanø så godt, og så er der ikke den direkte og vigtige kontakt,” siger hun. Og hun mener det med at mødes. For hvis politikerne ikke inviterer, så må Ældre Sagen jo selv gøre det, siger hun. Politikere skal ses i øjnene, pointerer hun, ligesom realiteterne. ”Jeg mener ikke, at man slet ikke kan røre ældreområdet, når der skal spares på alle områder, men skal vi spare, skal det være med prioriteterne i orden.” I sin tid var det slet ikke meningen, Kirsten skulle engagere sig i politik. Da hun var på arbejdsmarkedet, svor hun faktisk efter et kort møde med lokalpolitik, at det skulle hun aldrig røre med en ildtang, men så skete det alligevel, da hun blev overtalt til at blive formand for Ældre Sagen på Fanø. ”Og jeg synes jo, det har været spændende!”
DECEMBER 2020
11
Væk med
BESPARELSERNE
en gang for alle
M
indre rengøring på plejehjem og i private hjem, afskaffelse af frisksmurte madder og kun syv minutters aktivering per borger om ugen. Sådan lød tre ud af 13 forslag til besparelser på ældre- og omsorgsområdet fra Helsingør Kommune. Det fik Helsingør lokalafdeling til at sige stop til de tiltagende nedskæringer én gang for alle – især ved hjælp af pressedækning og samarbejde med seniorrådet. For længst skåret ind til benet Formand for Helsingør lokalafdeling Manfred Dietrich mente faktisk, at grænsen for værdighed og medmenneskelighed allerede var overskredet. ”Og med de nye besparelsesforslag er vi der, hvor kommunen ikke bare har skåret ind til benet. Det er
Manfred og resten af bestyrelsen i Helsingør får kommunens besparelser på ældre- og omsorgsområdet tilbage i skuffen – og der skal de blive. En høring skal holde politikerne i ørene.
umenneskelige forhold, der fremlægges i de 13 forslag. Har kommunen tænkt sig, at personalet skal stå med stopur, når de kun har syv minutter til aktivering? Og hvor borgerne før fik smurt en madpakke til dagen af hjemmeplejen, vil kommunen nu sende færdigmad leveret to gange om ugen. Det betyder i yderste konsekvens, at borgerne skal spise mad, der har stået fire dage i køleskabet. Dét synes vi i Helsingør lokalafdeling ikke er værdigt længere,” siger Manfred. Det var en journalist, der kontaktede Manfred og gjorde ham opmærksom på de planlagte spareøvelser. Efter forespørgsel fik Manfred oplægget på besparelserne tilsendt fra kommunens administration. Derefter indledte Manfred og resten af
bestyrelsen et samarbejde med Seniorrådet, hvor de i fællesskab blev enige om, hvilken strategi de skulle køre overfor politikerne. ”Vi ville stoppe besparelserne. Vi følte, vi var nødsaget til at være talerør for de ældre og pårørende, som besparelserne ville gå ud over,” fortæller Manfred. Stå sammen virker Manfred tog kontakt til flere lokale medier for at gøre opmærksom på det fælles fodslag mod de uacceptable besparelser. Hurtigt fik de støtte af pressen, der gav plads til både artikler og debatindlæg. Og dem er der kommet mange af. ”Bestyrelsen byder ind, når der skal skrives debatindlæg. Det sikrer, at vi har velunderbygget argumentation
med cases, og at de faktuelle oplysninger er på plads. Vi har organiseret det således, at vi har en frivilligkoordinator i vores lokalafdeling, der har kontakt med de socialhumanitære frivillige,” siger han. Koordinatoren referer til bestyrelsen, hvordan det går med fx bisidderne, altså hvad de har oplevet, uden at nævne konkrete personer. ”På den måde får vi føling med, hvor skoen trykker, og hvor der har været problemer, som vi kan reagere på i pressen.” Bestyrelsens hårde arbejde kastede frugter af sig. For efter mange protester og skriverier henvendt direkte til politikerne endte Helsingørs borgmester med at fjerne de forslåede besparelser ”for nu”, som Manfred udtrykker det.
TEKST IDA TØNNING ALBEK
Plan med politikerløfterne Selvom besparelsen blev fjernet fra dagsordenen, halter ældreområdet nemlig stadig, og borgmesterens umiddelbare handling er ikke nogen garanti for, at besparelserne ikke kommer på bordet igen, mener Manfred. Han er især nervøs for, at det hele bare er et stort ”salgstrick” i forbindelse med det kommende kommunalvalg i 2021. Derfor har Helsingør lokalafdeling i samarbejde med Seniorrådet arrangeret en høring for at få politikerne til at tage ansvar. ”Vi vil ikke acceptere, at det kun er i forbindelse med valgkampagnen til det kommende kommunalvalg, at politikerne bruger løftet om af fjerne besparelserne og få det hele til at se pænt ud. For så at hive det hele frem fra skuffen igen, når valget er over-
FOTO ÓLAFUR GESTSSON
stået. Vi vil gerne hænge dem op på deres løfte til en planlagt høring og belyse, hvad de forskellige partier har af planer for fremtiden på ældre- og omsorgsområdet. Vi har endda også fået lovning fra lokale medier om, at de vil være behjælpelige med at følge op, så de forskellige løfter, der afgives, faktisk også bliver holdt.” Mens vi venter på høringen, der lige nu er udsat på grund af corona, har direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, leveret skyts. ”Vi står klar, så snart omstændighederne er til det. Som prikken over i’et har vi fået Bjarne Hastrup til at lave en videohilsen til høringen. Det bliver rigtig godt, og vi glæder os,” siger Manfred.
DECEMBER 2020
13
Kære socialhumanitære Skriv til dit sundhedsudvalg, hvis du har observeret noget i dit virke, som ikke synes værdigt. Sundhedsudvalgene beskæftiger sig med pleje, sundhed og omsorg – skriv hellere en gang for meget end en gang for lidt. Hvert distrikt har sit sundhedsudvalg:
Sundhedsudvalget i Syddanmark: suv.syddanmark@aeldresagen.dk
Sundhedsudvalget på Sjælland: suv.sjaelland@aeldresagen.dk
Sundhedsudvalget i Nordjylland:
FRIVILLIGE
suv.nordjylland@aeldresagen.dk
Sundhedsudvalget i Midtjylland: suv.midtjylland@aeldresagen.dk
Sundhedsudvalget i hovedstaden: suv.hovedstaden@aeldresagen.dk
LOKALAFDELING
KOORDINATIONSUDVALG
DISTRIKT
SUNDHEDSUDVALG
KOMMUNALBESTYRELSEN (POLITIKERE)
14
AKTIV FOR FRIVILLIGE
FORVALTNINGEN (EMBEDSMÆND)
REGIONSRÅD
Hjælper du én til én, fx som besøgsven eller telefonstjerne, kan du også rykke politisk. Ældres Sagens sundhedsudvalg har brug for dine input.
GØR EN FORSKEL – også politisk F
rivillige i socialhumanitære funktioner har “fingeren på pulsen,” som Lillian Andersen siger. Hun er med i Ældre Sagens sundhedsudvalg i Region Midtjylland, er selv aktiv på bl.a. et plejehjem og har brugt sit arbejdsliv i sundhedssektoren. Nu arbejder hun politisk med at forbedre forholdene for ældre, der behøver hjælp. Og Lillian mener, frivilliges indsigt er altafgørende i det politiske arbejde – og at de ofte ikke ved det selv. Særligt socialhumanitære frivillige, som ikke interesserer sig specielt for politik. ”Udover at de gør en kolossal forskel, ser de forandringer og besparelser på området. Når kommunerne laver stramninger, er det socialhumanitære frivillige, der oplever dem i virkeligheden. Ensomheden og mangel på hjælp, omsorg og pleje,” siger Lillian. Oplevelser, de færreste andre kommer i nærheden af, og som kan gøre en bredere forskel, hvis det buges politisk. Og det kan Ældre Sagens sundhedsudvalg. Gå videre – Ældre Sagen lytter Der er fem sundhedsudvalg i Ældre Sagen. De opererer på regional basis, og får de viden om, at noget ikke er, som det skal være, så kontakter de Samfundsanalyse i Ældre Sagens sekretariat, forklarer Lillian. “Vi i sundhedsudvalget har en mailadresse, alle kan skrive til, hvis de ser noget, som ikke er i orden. Herfra undersøger vi, om der er tale om et enkeltstående tilfælde, eller om det er en tendens. Hvis vi i Region Midt kan fortælle, at vi oplever nogle stramninger komme til udtryk på en uhensigtsmæssig måde, så kan Ældre Sagens samfundsanalyseafdeling researche, hvordan det tager sig ud i de andre regioner,” forklarer Lilian. Hun er meget begejstret for, hvor alvorligt der ses på de beretninger, som kommer “fra marken”.
TEKST CHARLOTTE KJÆRHOLM
“Det behøver ikke at lyse rødt. Bare det begynder at lyse lyserødt, står de klar til at gribe bolden for at finde ud af, hvordan virkeligheden ser ud,” forklarer hun. Men hvordan kan frivillige dele viden med sundhedsudvalgene, når de har tavshedspligt, for det betyder jo, at personoplysninger ikke kan deles? Sagen er, at frivillige meget gerne må fortælle om erfaringer og eksempler, men det er vigtigt, at den enkelte ældre ikke kan genkendes, når den første mail til sundhedsudvalget sendes. Stor forskel for flere Lillian er sikker på, at mange frivillige har travlt med at yde den bedste hjælp, så det slet ikke falder dem ind, at de har et stort apparat som Ældre Sagen i ryggen. Og at observationerne kan føre noget godt med sig både for den enkelte og bredere i politisk forstand: “De, der er i yderste led, tænker på det menneske, de besøger eller ringer til. De er der for netop dét menneske. Strukturen i Ældre Sagen er nok ikke noget, de tænker så meget over. I stedet tænker de med hjertet og kerer sig om den person, de besøger eller ringer til. Men hvis vi har dokumentationen og observationerne, så kan vi give formanden de rette argumenter, han eller hun kan bruge, når der diskuteres med politikerne,” siger Lillian og fortæller, at sundhedsudvalgene også allerede er begyndt at forberede kommunalvalget til efteråret 2021. I Region Midtjylland vil de fokusere meget på pårørende. De skal høres og inddrages i ældres liv, så plejen tilpasses efter behov. Lillian ønsker en ældrepleje, hvor man tager udgangspunkt i det enkelte menneske. Desuden har hun også et ønske om, at plejen af ældre, der bor hjemme, skal samles. Hun ønsker et fast team, så ældre ikke risikerer at få besøg af 21 forskellige mennesker. Men måske ser du, der er flere vigtige ting at kæmpe for? De hører gerne fra dig.
DECEMBER 2020
15
Irene er en af de 2 x 20% Mange af deltagerne på motionsholdene er fra grupper, som ellers er svære at nå: 20 % er ikke motionsvante, og 20 % har været gennem genoptræning det seneste år.
E
n ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut dykker ned i deltagersammensætningen på Ældre Sagens motionshold – og den overrasker. Især to grupper, som ellers er svære at nå med motionstilbud, rammer lokalafdelingernes aktiviteter. Det drejer sig om om ældre, der inden for det seneste år har været i genoptræning, og ikke motionsvante. Sådan lykkes det Irene Sørensen er en af dem, hvor ikke så meget erfaring ikke længere er en hindring. På en normal uge går hun i dag til aquafitness mandag, onsdag og fredag morgen. Ofte kombinerer hun det med funktionel træning eller anden styrketræning. Irene har ad flere omgange forsøgt at komme i gang med at træne, men uden det er blevet en fast del af hendes liv. Men for halvandet år siden fik hun nok af hverdagsproblemer med at nå tingene i de nederste køkkenskabe og lændesmerter. Hun tilmeldte sig derfor et kursus i det lokale træningscenter i Hedensted, hvor hun fik øjnene op for alle de hold, som lokalafdelingen tilbyder. ”Jeg syntes, det var for tidligt at have så meget besvær i dagligdagen, og nu træner jeg cirka fem gange om ugen,” siger Irene, der ingen planer har om at stoppe.
16
AKTIV FOR FRIVILLIGE
”Jeg kan mærke, at jeg får det bedre af at være afsted til træning. Egentlig lægger jeg mest mærke til det, når jeg ikke har været der. Fx under corona nedlukningen, hvor jeg fik nogle øvelser, jeg kunne lave hjemme, men det var ikke det samme,” siger Irene. Smerterne i lænden kom tilbage, så det var med lettelse, hun kunne begynde igen. ”Jeg har fået meget mere energi, end jeg havde før. Dårligdomme bliver holdt nede,” siger Irene. Også de gladeste! Er du motionsfrivillig, er der flere årsager til at være stolt – de fleste motionister er nemlig meget glade for at deltage. Det siger undersøgelsen fra Idrættens Analyseinstitut også om hele 98 % af deltagerne. 80-årige Birgit Eskildsen, der går til stolemotion i lokalafdelingen i Lejre, er bestemt blandt dem. ”Det er pragtfuldt. Jeg er så glad for det. Musikken er fantastisk, og det er meget livsbekræftende,” siger Birgitte. Undersøgelsen konkluderer lykkeligvis også, at Ældre Sagens hold virker. Deltagerne får rørt sig, og så viser det sig ovenikøbet, at de stortrives. De scorer nemlig 77,4 på WHO’s trivselsindeks, hvor gennemsnittet for danskere er på 68.
20 %
– er du en af dem?
Ny undersøgelse viser, at 20 % af dem, der deltager på lokalafdelingernes motionshold, i løbet af det seneste år har været i genoptræning. På stolemotionsholdene er hele 37 % i den kategori. Er du en af dem, eller kender du en, som inden for det seneste år har været i genoptræning, så skriv endelig til aktiv@aeldresagen.dk.
TEKST CHARLOTTE KJÆRHOLM
FOTO TOR BIRK TRADS
DECEMBER 2020
17
En kærlig afsked
L
øvfaldssommerens bløde lys giver Brøndbyøster Kirkegård et orange skær. En bred sten symboliserer indgangen til fællesgraven og er prydet med et citat af Grundtvig. Stenen er omgivet af blomsterkranse, hvor der står Ruth og Lise og Ole med bløde bogstaver. De er højst sandsynligt begravet i fællesgraven, men de pårørende ved ikke hvor, og derfor ligger deres kranse foran stenen. Det er pointen med fællesgraven – at man af den ene eller den anden årsag har fravalgt en gravplads med en sten. Mange steder kaldes den form for grav også ’de ukendtes grav’, men det navn bryder
18
AKTIV FOR FRIVILLIGE
manden i shorts, Torben Nielsen, sig ikke om, for som han selv siger: ”Ingen er ukendte. Alle mennesker var kendt af nogen.” Vi mødes her ved fællesgraven, fordi Torben skal fortælle om et nyt initiativ, som han er tovholder på i Ældre Sagens lokalafdeling i Brøndby. Idéen er at samle en gruppe frivillige, som deltager i de begravelser, hvor kirken er halvtom eller helt tom, for at hjælpe de pårørende, der er tilbage, med at tage ordentlig afsked. ”Mange af dem, vores gruppe tager afsked med, kommer højst sandsynligt til at ligge bag den her sten,” siger
han og peger ud mod arealet bag sig. Før fællesgraven kommer selvfølgelig afskeden med den afdøde. Og det er den, som gruppen hjælper med at gøre en smule mindre ensom. En hjælpsom skulder ”Det var et meget smukt tilbud, Ældre Sagen kom med,” siger Ove Kollerup, provst i Brøndbyøster Kirke, imens han kigger på Torben med et smil. Da afskedsgruppen stadig var på idéplan, ville gruppen undersøge, om der overhovedet var et behov. De skrev derfor til Ove, der kunne bekræfte, at det var der bestemt.
Hjertevarme og stærke skuldre. En ny gruppe frivillige i Brøndby deltager i begravelser, hvor afdøde har få eller ingen pårørende, og sørger for at sende dem godt afsted.
”Der kan være mange grunde til, at der ikke kommer så mange til en begravelse. Med alderen bliver vores netværk mindre og mindre. Ofte er ægtefællen og det sociale netværk væk,” siger Ove og uddyber: ”Nogle har måske ikke børn, og hvis de har, er det alligevel ikke nok til at bære kisten ud. Så bliver kisten stående i kirkerummet. Og selvom de pårørende egentlig gerne ville bære kisten ud, så er det ikke sikkert, de overhovedet kan,” siger han. Et samarbejde kom i gang, for det var vigtigt at få budskabet ud til de mennesker, der står for ceremonien, kommunen og til pårørende. Den kontakt kan afskedsgruppen nemlig ikke selv stå for, og den skal derfor gå gennem bedemanden, som har det første møde med afdødes nærmeste. ”Det er vigtigt, de ved, at vi har det her tilbud, og det kan godt tage noget tid, før det er i folks bevidsthed,” siger Ove, der har erfaret, at nye tiltag kan
TEKST SARA JUSTESEN
FOTO MEW
tage tid at få sat i gang, når det handler om folk i sorg. Det er til gengæld en mulighed, som han tror, kan gøre en stor forskel for netop pårørende. Ingen skal gå i døden alene Ritualet med at bære kisten ud af kirken i slutningen af ceremonien er ikke blot et praktisk spørgsmål, påpeger Ove, der før sin stilling som provst var præst i over tyve år. ”Ritualer er vigtige. Vi bliver båret til dåben, og vi bliver båret til graven. Det fortjener alle mennesker. Det, synes jeg, er værdigt,” siger han. Men der er selvfølgelig også praktiske aspekter, hvor afskedsgruppen er velkommen, påpeger Torben. En kiste kan være tung at bære, hvis de fremmødte ikke er i god fysik. Initiativet ramte i første omgang en nerve i 14 frivillige, der meldte sig til gruppen: ”Jeg ser det som et tegn på varmt sindelag. For de frivillige handler
det om at være til stede i kirken og at gøre det som noget naturligt. Derfor sætter vi os også spredt, så det ikke bliver for opstillet.” Når tilslutningen er så stor, tror han, det er, fordi vi kan se os selv i ensomheden. ”Og der er jo ingen af os, som ved, om der er nogen til at bære os, den dag vi selv skal væk. Det varmer, at nogle bruger tid på at tage afsked med mennesker, de ikke kendte.” Afskedsgruppen er stadig så ny, at den endnu ikke har været med til en begravelse. Men når telefonen ringer, står de klar ved Brøndbyøster Kirke med hjertevarme og stærke skuldre.
DECEMBER 2020
19
Aktiv var med, da Thomas skulle afsted til mødet med de andre Modige Mænd, der har to ting til fælles: Alle har mistet, og de har ingen erfaring med foreningsliv.
THOMAS
– EN AF DE
MODIGE MÆND
20
AKTIV FOR FRIVILLIGE
84
-årige Thomas Petersen glæder sig til tirsdagene. Der skal han ud og mødes gruppen ”Modige Mænd”. Turen tager ikke mere end seks-syv minutter, så han går. Thomas bor i Langeskov på Fyn, og ”Modige Mænd” er en gruppe, som Ældre Sagens lokalafdeling i Langeskov-Munkebo står bag. Selvom Thomas i dag glæder sig til møderne, var han lidt skeptisk i starten, så det var ikke ham selv, der tog initiativet til at begynde i gruppen. Men aktivitetslederens første opkald til Thomas fik heldigvis tvivlen så meget af bordet, at Thomas mødte op. Og det har han gjort lige siden og i godt tre år. ”Vi begynder med morgensang. Derefter er det meget forskelligt, hvad vi laver. Nogle gange snakker vi. Når nogen har fødselsdag, er der brød, og så hygger vi,” siger Thomas. De er 12 mand høj. Tirsdagsmøderne er blevet en fast del af Thomas’ uge. Faktisk talte han med en af de andre i gruppen i sommerferien, og de blev enige om, at de holder mere af hverdagen med tirsdagsmøderne end af ferietider. Alene om sorgen Thomas og resten af mændene i ”Modige Mænd” er et hjertebarn for Louise Qaavigaq, der er formand for lokalafdelingen. Hun fik lyst til at lave en anderledes sorg- og livsmodsgruppe efter at have oplevet den skjulte ensomhed i sit job som socialrådgiver. ”I Ældre Sagen synes jeg, vi burde have et tilbud til dem, der sidder alene med sorgen. Ofte har de ikke noget stort netværk, og deres børn bor måske langt væk,” siger Louise. Thomas mistede sin kone i marts 2018. De havde et langt liv bag sig, hvor Thomas arbejdede som rutebilchauffør i mange år, og sammen fik de tre børn. ”Særligt min datter, der bor i nærheden, er sød til at komme på besøg jævnligt. Hun tager også mad med til mig, for ellers bliver det færdigretter fra Brugsen. Men dagene bliver lange alene.” Thomas er af den holdning, at børn er noget, man har til låns, så det er ikke, fordi han forventer mere af dem.
I gruppen laver de mange forskellige ting. I sommer var de på Egeskov Slot, de spiser af og til smørrebrød og nogle gange kommer den lokale musiker og digter Kaj Påske og underholder. Nogle gange taler de også bare sammen over en kop kaffe, men samtalerne er ikke noget, der er planlagt. ”Vi taler lidt om at være alene. Når, der starter en ny i gruppen, bliver de bedt om at fortælle, hvor de bor, og hvad de har lavet. Der kommer han også helt automatisk ind på, at han har mistet. Det kan man jo godt blive berørt over, men så siger vi andre, ’bare rolig, det har vi alle været igennem’. Man skal jo videre, men det er rart at møde nogle, der ved, hvad det handler om,” siger han. Brud med trist tendens I Langeskov-Munkebo er de lykkedes med at få fat på dem, der traditionelt ikke dyrker foreningslivet, forklarer Louise. Opskriften er tæt samarbejde med kommunen og vedholdende aktivitetsledere. ”Jeg tog en samtale med de forebyggende sygeplejersker i kommunen. De syntes, det var en rigtig god idé. Det er dem, der møder borgerne. Det er typisk folk, der ikke er vant til at være aktive. De har arbejdet, været sammen med deres familie, passet haven, men de er ikke vant til foreningslivet,” forklarer hun. Forebyggelsesteamet spørger, om Ældre Sagen må kontakte dem, som synes at være for meget alene. Derfra tager aktivitetslederne over. Succesen er så stor, at Langeskov-Munkebo indtil videre står bag tre grupper med ”Modige Mænd” og netop har etableret gruppen ”Modige Kvinder”. Louises gode råd til andre, der ønsker at prøve kræfter med den gode idé, er, at man skal have udarbejdet en samarbejdsaftale med det forebyggende team, så arbejds- og rollefordelingen er på plads, og at det gavnligt med møder to-tre gange om året sammen, så frivillige og forebyggelseskonsulenterne kender hinanden. TEKST CHARLOTTE KJÆRHOLM
FOTO ÓLAFUR GESTSSON
SKAB SORGGRUPPER EFTER BEHOV Navnet kan være positivt
Det er en god idé at finde på et navn til gruppen, der rækker ud og appellerer til folk. At kalde det en sorg- eller livsmodsgruppe kan holde nogle tilbage.
Samarbejd med forebyggende enheder
For at få fat på deltagere, der ikke selv henvender sig og ikke før har gjort sig erfaringer med foreningsliv, er det essentielt at arbejde tæt med de kommunale myndigheder, som kan hjælpe med at henvise til jeres tilbud. Når man har mistet, kan det være svært at bede om hjælp. Mange har ikke lyst til at være en byrde. Det er en tærskel at træde over.
Følg derhen og følg op!
Det kan være svært at møde op de første gange. Derfor kan det være en god idé at hente en ny deltager de første par gange, til han/hun føler sig sikker og tryg i gruppen.
Hav andet end samtalen i fokus
Tænk på at lave noget i gruppen. Omdrejnings punktet kan være udflugter, madlavning eller noget, der gør, at gruppen mødes om noget andet end samtale om sorg. Ældre Sagens frivilligkonsulent Camilla Stubbe Teglbjærgs råd, hvis I ønsker at etablere en anderledes sorg- og livsmodsgruppe.
DECEMBER 2020
21
MEDLEMS DEMOKRATIET
– DET ER OS (og sådan bliver vi bedre til det)
Æ
ldre Sagen er en medlemsstyret organisation – men hvordan styrer vi den? Torben Færk er foreningskonsulent i Ældre Sagen og ivrig fortaler for ordnede, politiske processer, men ikke for systemernes skyld. For ham handler det om at synliggøre og styrke medlemsdemokratiet: ”Til årsmøderne er der rig mulighed for at høre, hvordan lokalafdelingen hænger
Kom med på nyt kursus og få mere ud af årsmøderne
22
AKTIV FOR FRIVILLIGE
sammen og komme med forslag. Vi skal tale årsmøderne op, for de er lokalafdelingernes vedtægtstyrede begivenheder, der sikrer medlemsdemokratiet,” siger Torben. Han bruger ordet medlemsdemokrati igen og igen og bygger ligeledes broer til årsmødernes afgørende rolle. Og derfor tilbyder Torben nu også kurset ’Det gode årsmøde’. Tidligere har han primært fokuseret på dirigentkurserne, men nu var der interesse for at styrke på flere måder. Tråden og landsformanden Årsmøderne bærer selvfølgelig ikke medlemsdemokratiet alene, påpeger landsformanden, Preben Staun. Han bakker op om at kaste lys over kurserne, så nye og mere erfarne bestyrelser kan finde inspiration. ”Delegeretforsamlingen og årsmøderne spiller åbenlyst vigtige roller i vores organisation. Ethvert medlem kan påvirke beslutninger og bidrage til Ældre Sagens retning, for når bestyrelsen er valgt af medlemmerne til årsmøderne, ved alle, hvem der skal repræsentere lokalafdelingen på delegeretforsamlingen og ikke mindst vælge til landsbestyrelsen. Vi er og skal være en organisation med en rød tråd fra medlem til landsbestyrelsen. På lokale årsmøder har alle mulighed for at søge svar, stille forslag og klæde bestyrelsen på til delegeretforsamlingen,” siger
Preben og slår fast, at delegeretforsamlingen er hele foreningens øverste myndighed. Årsmødet er lokalafdelingens. Og det er netop for at synliggøre den røde tråd, at Torben tilbyder kurset. Hvert år får han det samme spørgsmål fra lokalafdelinger: Hvordan afholder vi det bedste årsmøde? Han prioriterer altid i sit svar, at de skal følge vedtægterne, dvs. dele en beretning fra det foregående år, fremlægge et regnskab og vælge til bestyrelsen, som senere konstituerer sig. Derudover er der frie rammer, og lokalafdelingerne kan gøre det meget individuelt. ”Det er inspirerende, så forskelligt det kan gøres. Generelt oplever jeg stor respekt for retningslinjerne. Det viser, vi er pålidelige – at man kan regne med os. At følge reglerne gør også tingene nemmere, hvis der opstår en twist, for så kan vedtægterne komme til hjælp. Som jeg ser det, er det attraktivt at være formand og bestyrelsesmedlem, fordi man netop kan følge med og påvirke retningen på landsplan med baglandet i tankerne,” siger Torben. Til nogle årsmøder dukker flere hundrede deltagere op, og kurset er netop lavet, fordi der i Ældre Sagen er så stor interesse. Også for garvede I princippet kan alle deltage på kurset, men det er nok bestyrelsesmedlemmer, der er
TEKST EA ØRUM
ansvarlige for årsmøderne, som vil komme mest berigede hjem. ”Det er et godt kursus, når man er ny, men der er som regel også noget, man kan udvikle og afprøve, selvom man er mere erfaren. Måske dialogen med medlemmerne kan blive større? At træffe kollektive beslutninger, må vi heller ikke undervurdere. Vi er Foreningsdanmark, men det betyder ikke, vi kan løfte opgaverne uden at have øvet os, og det kan man på kurset,” siger Torben. Kurset er også planlagt, så nye bestyrelsesmedlemmer kan nå at komme med, inden de skal arrangere deres første årsmøde. Og selvom man er ny, kan man godt undersøge nye former, understreger Torben. ”Måske vil de gøre noget særligt ud af beretningen, måske vil de lægge ud med en middag, måske vil de lave en konkurrence mellem gode, indkomne forslag. Nogle giver aktivitetsledere ordet til et lille oplæg, og nogle bruger mange billeder i deres præsentationer. Der er mange muligheder, og dem skal vi tale om.” Vil du deltage på kurset ’Det gode årsmøde’, så afholdes det både i Middelfart d. 13. januar og i København d. 14. januar. Tilmeld dig på enten Frivilligportalen eller ved at skrive direkte til foreningskonsulent Torben Færk på tf@aeldresagen.dk.
DECEMBER 2020
23
De udlever deres indre leder med ÆLDRETELEFONEN 48 129
O
rganisatorisk overblik er et must, når alle Ældretelefonens frivillige ønsker om vagter skal gå op i en højere enhed. Indlevelse og professionalisme er også helt afgørende, når der indimellem kommer opkald fra bl.a. ensomme ældre, som er ved at miste modet. 64-årige Marianne Nørby Hallin rummer det hele. Som aktivitetsleder for Ældretelefonen bruger hun meget af den erfaring, hun har fra sine 35 år som afdelingssygeplejerske. ”Jeg kan lide at have med mennesker at gøre, og derfor giver arbejdet for Ældretelefonen så meget mening. Her kan jeg bruge af den erfaring, jeg har opbygget i mit arbejdsliv og gøre en forskel. For selvom jeg elsker min have og min familie, så har jeg hele tiden tænkt, at jeg også skulle noget mere, når jeg gik på pension,” siger Marianne. Ud over at være besøgsven og bestyrelsesmedlem i lokafdelingen i Greve, er hun også vikar i den lokale Irma. På den måde kommer hun i kontakt med mange mennesker.
Vagtplaner og svære samtaler 36-årige Trine Simmelkjær er også aktivitetsleder på Ældretelefonen. Hun bor med egne ord i det mørke Jylland, nærmere bestemt i Hjørring, sammen med sine tre hjemmeboende børn på 8, 13 og 17 år. På grund af sygdom kan hun ikke længere arbejde som socialpædagog. Trine var i forvejen besøgsven i Ældre Sagen, da hun læste, at Ældretelefonen søgte aktivitetsledere. Fra sit tidligere job har hun blandt andet erfaring med at få større vagtplaner til at gå op: ”Vi lægger på skift en vagtplan for, hvornår frivillige kan tage vagter, og så hjælper vi dem også i gang med forskellige it-systemer. Nogle oplever også samtaler, der berører dem, og der er det vores opgave at få talt med dem efterfølgende, så vi sikrer trivslen for de frivillige på telefonen,” siger Trine. I sommer var Trine, Marianne og de øvrige aktivitetsledere på et introduktionskursus, hvor de ud over at lære de forskellige it-systemer at kende blev undervist af en medarbejder fra Livslinjen, der gav dem værktøjer til svære samtaler. Kommunikationstræning til CV’et I det hele taget har arbejdet med Ældretelefonen været – og er – som en bro, der bliver bygget, mens man går på den. Og det er netop det, som gør det spændende, forklarer Marianne:
Nordjylland
125 437 Midtjylland
Syddanmark
109 362 TELEFONVÆRTER
(modtager opkald)
24
AKTIV FOR FRIVILLIGE
”Når du er med til at bygge noget op, er der jo mulighed for at præge og udvikle det i den retning, du synes, giver mening. Og for dem, der godt kunne tænke sig at få noget erfaring med kommunikationstræning på deres CV, er det en oplagt mulighed at blive aktivitetsleder, telefonpasser eller matcher.” Aktiviteten er meget fleksibel, fordi den foregår med telefon og computer. ”Jeg ser det som en fordel, at Ældretelefonen er landsdækkende. Den er geografisk spredt over hele landet, og det giver anledning til, at vi taler sammen og udveksler viden på tværs af lokalafdelingerne,” siger Marianne. Hun og Trine har kunnet læne sig op ad hinandens styrker, selvom de ikke har mødt hinanden fysisk så mange gange.
Så mange er berørt af ældretelefonen. Mød Trine og Marianne, der jonglerer vagtplaner til Ældretelefonens frivillige på tværs af landet.
160 807
Sådan fungerer telefonen Når der kommer opkald til Ældretelefonen, bliver de i første omgang besvaret af en telefonpasser, som finder ud af, hvilket behovet der er tale om. I nogle tilfælde kan der i stedet for en telefonven være brug for et tryghedsopkald eller måske en helt anden aktivitet. Derefter er det de såkaldte matcheres opgave at få sat de rette mennesker i stævne: ”Når man som telefonvenner skal snakke sammen en gang om ugen, så er det jo vigtigere at få afstemt, om det er børnebørn og have eller badminton og bowling, der betyder noget for dem, uanset hvor i landet de bor, for i udgangspunktet er det ikke meningen, at telefonvennerne skal mødes,” siger Trine. I øjeblikket er 700 par matchet ud fra fælles interesser. Flere vil gerne give eller modtage opkald, så der er brug for flere kræfter. Kontakt Christina Madsen, der arbejder med Ældretelefonen i frivilligafdelingen, på telefonfrivillig@aeldresagen. dk, hvis du har lyst til at være organisatorisk frivillig eller har spørgsmål til Ældretelefonen.
Hovedstaden og Bornholm
ORGANISATORISKE FRIVILLIGE TELEFONPASSER: En vagt om ugen på tre timer i tidsrummet kl. 9-12 eller 12-15. Her tager du imod de opkald, der kommer fra dem, der gerne vil ringes op, og dem, der gerne vil ringe til en ven. Det er også i denne rolle, at det er særligt vigtigt at kunne høre, om det er en telefonven, der er brug for, eller om der måske også er andre behov hos den ældre.
Sjælland
103 293 TELEFONVENNER
(laver opkald)
MATCHER: En vagt om ugen på tre timer i tidsrummet kl. 9-18. Her får du via it-systemerne oplysninger om de personer, der skal matches. Opgaven er altså at finde fælles interesser og få formidlet kontakten til begge parter. AKTIVITETSLEDER: Den primære opgave som aktivitetsleder er at være vagthavende. Det er du og de øvrige aktivitetsledere på skift en uge ad gangen. Her har du ansvar for at få vagtplanen lagt til ovenstående roller. Derudover skal nye telefonpassere og matchere undervises i deres arbejde, og du skal løbende følge op på, om de trives i deres arbejde, ligesom der fra tid til anden skal tages hånd om de svære samtaler.
Organisatoriske frivillige DECEMBER 2020
25
F R I V I L L I G K L U M M E N
Annette husker os på:
Old lives matter Af Annette Guildal, frivillig på Frederiksberg og fast frivilligskribent i Aktiv
F
orestil jer lige et øjeblik en ramme. Inde i den ramme sidder jeg sammen med en hel masse såkaldt almindelige danskere og prøver at flytte på siderne, måske endda sprænge den. Det kræver gode kræfter, for denne ramme er udfærdiget på højeste sted og er ikke sådan lige at få rykket. Rammen er samfundets opbygning, hverken mere eller mindre. Som bekendt er staten øverste myndighed, hvorimod kommunerne tit er det sted, borgerne først møder myndighederne. Kommunernes opgaver kaldes ’borgerrettede’ og står ofte for skud, fordi det er dem, der sætter standarden, foretager visitationen og er den instans, borgerne har kontakt med. Alle – siges det – skal være lige for loven, rammerne være de samme, uanset hvilken kommune du bor i, men sådan er virkeligheden jo ikke. Så er der Serviceloven… Og inden I falder ned af stolen af kedsomhed, vil jeg bare lige forklare, at ’rammerne’ er dem, vi ikke skal sprænge, for selvfølgelig er de gennemarbejdet og ditto tænkt, men kunne man ikke prøve at tænke lidt ud af boksen? Bøje et hjørne hist og pist, være lidt modig, tænke lidt kreativt, så fx ældreplejen kunne forandres til det bedre? Det hele burde ikke handle om kroner og ører. Kommunernes råderum i den store lovgivning favner ikke nødvendige normeringer, skaber arbejdspres, dårlig ledelse og ikke mindst ulykkelige borgere, som sommerens debat i høj grad handlede om. Jeg er sikker på, der også findes mange glade og taknemmelige borgere, som modtager
26
AKTIV FOR FRIVILLIGE
god og kærlig pleje, men de skjulte optagelser var nedværdigende for alle parter. Der er tit en historie bag, men båtnakker, der udøver magt over svage personer, findes desværre altid, og de skal bare væk fra den type job. Som jeg forstår det, er der ikke meget status i at arbejde med ældre, men status er et underligt begreb, for det fungerer kun, hvis du sammenligner dig med andre – så hele grundtanken er, at nogle job er finere end andre, hvilket også afspejles i lønnen. Men hvad hvis man nu proppede noget status ind i opgaven i form af uddannelse? Kunne fx et års ældrepleje være obligatorisk under en anden sundhedsfaglig uddannelse og dermed vejen videre til et arbejde med højere status? Bare en idé. Jeg synes ikke, pårørende skal involveres i plejecentres bestyrelser, og hvad ved jeg. De skal have lov til at være pårørende for den ældre. Men frivillige med tid og overskud kan hjælpe til med praktiske opgaver, der ellers ikke bliver udført, og de kan også påvirke lokale ældreråd og Ældre Sagens lokalafdelinger. Jeg tror minsandten, at jeg så rammen bøje sig lidt, så tænk kreativt, vær modig. Alt skulle gerne være bedre, når jeg selv får brug for det. Klummen er udtryk for skribentens holdninger.
ÆRESBEVIS Tildeles frivillige, der har ydet en særlig indsats KNUD LUNDBERG København City Gives for den ekstraordinære indsats. For et enestående og imponerende virke gennem mange år i København City, bl.a. som leder af Patina-orkestret. Her er udarbejdet noder og arbejdet med ny musik – komponeret og arrangeret, så det er blevet et velfungerende orkester, der kan fejre 30-års jubilæum. Der er ydet en indsats helt ud over det sædvanlige. INGA HANSEN Århus Gives for den ekstraordinære indsats i Ældre Sagens lokalafdeling. For et enestående og imponerende virke gennem mange år i Århus Lokalafdeling med at aflaste pårørende for demensramte. Der er gjort en indsats ud over det sædvanlige. ALEX MAZZAROLLI Greve Gives for den ekstraordinære indsats. For et enestående og imponerende virke som frivillig i Ældre Sagen, Greve. For gennem mange år at være næstformand i lokalbestyrelsen, for altid at stille op som dirigent på årsmøderne og for at stå bag mange aktiviteter i lokalafdelingen, bl.a. bridge, medlemsrådgivning, ældrepolitisk arbejdsgruppe og som bisidder. En indsats helt ud over det sædvanlige.
OVE BJERREGAARD Grenaa Gives for den ekstraordinære indsats i Ældre Sagens lokalafdeling. For at være samlingspunkt for medlemmerne og for at være den, der første mandag i måneden sidder bag pianoet, og som afholder sangcafe for over 100 af vores medlemmer. For i alle årene at være et konstruktivt medlem, som har spredt glæde omkring sig bl.a. ved at oprette aktiviteten L’hombre, der nu har kørt en gang om ugen i 10 år. En indsats helt ud over det sædvanlige. ANNE KØCKS Gråsten Gives for den ekstraordinære indsats i Ældre Sagens lokalafdeling. For at være samlings punkt for vores medlemmer, for at være den, der kender dem godt, og som har betydet uendeligt meget for udviklingen af lokalafdelingen. For at bygge Søndagscaféen hver første søndag i måneden op fra en spæd start til nu omkring 100 deltagere. På grund af efterspørgslen fra medlemmerne måtte programmet udvides, så det blev hver måned. For i alle årene at være et konstruktivt bestyrelsesmedlem, som har spredt glæde omkring sig. En indsats helt ud over det sædvanlige.
DECEMBER 2020
27
Anne får os til
Farvel efter 13 år med gl taknemmelighed – og et
I
september var Anne Køcks en af dem, der modtog et æresbevis for sin ekstraordinære indsats. Formanden, Ebbe Johansen, i Gråsten lokalafdeling indstillede Anne, og det var ikke svært at komme med en begrundelse: ”Anne har betydet uendeligt meget for udviklingen af vores lokalafdeling.
28
AKTIV FOR FRIVILLIGE
Hun er konstruktiv og spreder glæde omkring sig, og så har hun bygget Søndagscafeen op til en stor succes. Så stor, at vi grundet efterspørgsel har måttet udvide dem,” siger formanden. Æresbeviset landede cirka samtidig med, at Anne trak sig som frivillig på grund af svær sygdom. ”Anne har været samlingspunktet
for vores medlemmer. Hun kender dem rigtig godt, så det bliver et stort tab for os og medlemmerne, at Anne nu stopper,” siger Ebbe. Anne har også været en del af bestyrelsen, telefonstjernerne, hjulpet med tilmeldinger og annoncer og altså ikke mindst fået Gråstens Søndagscafeer til at vokse og blive et kæmpe hit.
men det trak ikke i Gråsten. Det skulle bare være mad og rare stunder – og så kom folk. Og for Anne var det også vigtigt, at alle følte sig velkomne. Særligt dem, der kom alene. ”Ældre og ensomme mennesker ville jeg hjælpe, så godt jeg kunne. Det var også særligt dem, vi i fællesskab ville have fat i, og det lykkedes vi med. Mange enlige kom til cafeerne, og vi gjorde plads til dem. Vi havde det simpelthen så hyggeligt. Og til sidst kom der folk fra både Nordborg, Sønderborg, Padborg og Aabenraa,” siger Anne.
at mødes
æde, æresbevis Velkommen er vigtigst Da Anne for syv år siden sammen med tre andre frivillige overtog Søndagscafeerne, havde de omtrent 30 deltagere. Da Anne kom til, blev de 100. ”Det tog sin tid, inden vi kom op i deltagertal, men jeg skal da lige love for, at antallet også steg. Derudover kom de samme mennesker igen og TEKST IDA TØNNING ALBEK
igen,” siger Anne. Hun gætter på, at det blev så populært, fordi de gjorde det så ”enkelt”: ”Folk ville bare gerne hen og hygge sig og snakke med hinanden. Det savner især mange enlige – nogle at spise med og snakke med.” Før Anne og de andre overtog Søndagscafeerne, var der også foredrag,
Alle skal have en plads Anne har været god til at etablere snakken om bordene i samarbejde med de andre frivillige. Var der nye deltagere med til Søndagscafeen, holdt frivillige samtalerne i gang, fortæller Anne. ”Vi sørgede for, at folk fik en plads, hvor de kunne komme til at tale med andre. Der er jo mange mennesker til sådan et arrangement, og første gang folk kommer, er de forståeligt nok lidt generte. Men jeg skal da lige love for, at de kunne snakke sammen.” Og samtalerne er stadig i centrum til Søndagscafeerne i dag, hvor de nye frivillige har valgt at holde fast i samme format uden foredrag. Anne har overleveret sine erfaringer til de næste, for kræfterne er desværre ikke til at fortsætte. ”Det er ikke sjovt at sige farvel og tak, men man kan jo blive nødt til det. Søndagscafeerne er noget af det største, jeg har været med til i min tid som frivillig. At se så mange glade mennesker hver eneste gang har betydet rigtig meget. Folk hyggede sig og lyste op, dér lå min motivation.” Hvad så med konceptet? Søndagscafeerne er selvfølgelig udfordret af corona, som har været skyld i en del restriktioner, fortæller formand Ebbe Johansen. ”Hygge, samvær og snak er fortsat centralt for Søndagscafeerne – folk, de elsker det. Så de erfaringer har vi taget med os, men populariteten er dalet lidt her under coronapandemien. Vi sørger selvfølgelig for at overholde coronarestriktionerne, så alle, både gæster og frivillige, kan føle sig trygge ved at deltage.” Søndagscafeerne varer altså ved, og Ebbe og resten af bestyrelsen planlægger at forsætte de populære cafeer ind i det nye år. DECEMBER 2020
29
LANDET RUNDT At livet som pårørende til et menneske med demens til tider kan være hårdt, er ingen hemmelighed. Og i coronakrisens skygge er det kun blevet vanskeligere at støtte sin elskede – hvad end det er en livspartner, forældre eller bedsteforældre. Sundhedsstyrelsens ”Pulje til aflastning af pårørende til mennesker med demens” var et forsøg på at hjælpe. I juli kunne puljen søges af frivillige foreninger til aktiviteter, der kunne skabe et lille afbræk fra det pres, som kan følge med at være pårørende. Hvad søgte Ældre Sagens lokalafdelinger puljemidler til? Tag med Landet Rundt og få inspiration til demensaktiviteter.
Pause fra restriktioner
I
Silkeborg lokalafdeling gav pul jemidlerne en tiltrængt pause fra tunge tanker og restrik tioner. I stedet fik de mulighed for at tilbyde demensramte og deres pårørende aktiviteter, der kunne sprede glæde, fortæller Ruth Margit Conradsen. Hun er demensanvarlig i Silkeborg – en afdeling, der har været ekstra hårdt ramt af coronanedlukning. De fik penge til tre forskellige aktiviteter for de demensramte og deres pårørende: Et ferieop hold, en oplevelse ud af huset og en ”inspirationspose” med spil og bøger. Udfordringen har ikke været at finde på idéer til aktiviteter, men derimod det administrative
30
AKTIV FOR FRIVILLIGE
arbejde ved søgning af puljen. Men heldigvis, fortæller Ruth, fik hun hjælp. ”Ældre Sagen har en dygtig kasserer i Silkeborg, der kunne hjælpe. Man er nødt til at have et fagligt dygtigt menneske, for selvom man er frivillig og bare så gerne vil selv, kan det være svært, men det kunne hun jo så hjælpe med,” siger hun.
SILKEBORG Ruth glæder sig over, at godt samarbejde med kommunen har fået tilbuddene ud til dem, der virkelig trængte til det.
TAARNBY
”Vi vil vække minder”
E LØGSTØR
Store glæder i det små
N
ogle gange kan små gaver give de stør ste smil. Det har Løgstør lokalafdeling gjort en dyd ud af. Her er pengene fra puljemidlerne gået til at kreere det, demens ansvarlig Aase Lund kalder ”en lånecentral” med ting og sager, som demensramte og deres pårørende kan låne med hjem. ”Vi prøver at åbne øjne for, hvad man kan gøre for demensramte – også i det små. Når den demensramte har det godt, kan vi også se, at de pårørende har det godt,” siger Aase og forklarer, at man kan låne bl.a. malebøger, puslespil, massagebolde og inmupuder – en interaktiv og blød pude, der kombinerer musik, vibration og bevægelse, så flere sanser bliver stimuleret og giver en beroligende virkning. Initiativet faldt i god jord hos de fagperso ner og demenskoordinatorer, der kommer i hjemmene, og som derfor har kunnet dele kendskabet til lånemuligheden. Plejehjem har også fået mulighed for at dykke ned i lånecen tralen. Og i det lille lokalsamfund, som Aase kalder det, har de små gaver allerede gjort stor glæde. ”Der er 100 procent tilfredshed fra min side,” siger Aase om muligheden for puljen og må den, det er lykkedes at forvalte midlerne på. TEKST SARA JUSTESEN
fter måneder med isolation og fysisk be grænsning trængte minderne til at blive støvet af. I Taarnby lokalafdeling valgte de at søge penge til at planlægge en hel dag med aktiviteter til glæde for pårørende og demensramte. ”Vi tænkte, at demensramte kunne få glæde af at komme ud på en tur, og at vi ville skabe nogle minder, som vi kunne snakke om sammen derhjemme,” siger demensansvarli ge Bente Nørbo Olofsen. Turen skulle gå til Dyrehavsbakken med hestevognstur gennem Dyrehaven og ende med en middag på Jernbanerestauranten – med puljemidlerne blev en god idé altså pludselig mulig at føre ud i virkeligheden. Hjælp fra demenskoordinatorerne i kom munen skaber den afgørende kontakt til demensramte og deres pårørende, så tilbud dene kommer ud til de rigtige. Det betyder meget for Bente at kunne ska be gode oplevelser for demensramte, og at de pårørende får et lille pusterum. ”Det, vi gerne vil, er at give pårørende en fridag fra dagligdagen. Mange pårørende kom mer alene, fordi de har brug for et pusterum og nogle at tale og hygge sig med,” siger hun.
DECEMBER 2020
31
HVAD GØR VI FOR HINANDEN? Ældre Sagen fik sammen med fire andre organisationer en ”sommerpakke” af regeringen på 4 mio. kr for at skabe liv under corona. Lokalafdelinger kunne søge midler til arrangementer og aktiviteter, så de blev GRATIS for 65+årige.
Kaffe og kage
23
Foredrag
56
Bowling ture
3
Julearrangementer
7
Influenza vaccination
1
Banko!
Teaterture
1
1
Bridge turnering
1
39
Motionsdage
Sangaftener
7
3
Biografture
Guidede udflugter
Museums besøg
7
13
9
Fisketure
1
5
Film fremvisning
Busudflugter
Musik på plejehjem
48
Koncerter
29
Sejlture med mad
Søndags caféer
2
1
22
4
Arrangementer med musik og mad Minigolf
Fælles spisninger
45
Vinsmagning
1
AKTIV FRIVILLIGBL ADET | DECEMBER 2020
Klubhus
1
