Faktorer med betydning for det naturintegrerede arbejde 1/2 Analysen viser, at der er en række faktorer, som har betydning for, hvor godt det naturintegrerede arbejde lykkes. Disse er hhv. målgruppen, omgivelserne, formatet af turene i naturen, de fagprofessionelles kompetencer, samt, det faktum, at det naturintegrerede arbejde sker i samspil med anden terapi/andre tilbud. Mindre hold af unge deltagere er vigtigt for at kunne arbejde indgående med det relationelle Interviewene viser ingen tendenser i, hvem det naturintegrerede arbejde virker godt / mindre godt for. Til gengæld pointerer flere af de fagprofessionelle, at det er vigtigt, at der ikke er for mange unge med ude i naturen ad gangen. Små hold med maks 10 deltagende unge foretrækkes, da dette gør det lettere at lære den enkelte unge at kende og arbejde med det relationelle. Omgivelserne spiller en rolle for de fagprofessionelles arbejde med de unge Interviewene peger på, at de fagprofessionelle er meget begejstrerede for naturområdet i Svanninge Bjerge, fordi naturen er varierende, biodiversiteten er stor, samt, der er meget få besøgende. Mens sidstnævnte, ifølge flere af de fagprofessionelle, udgør et tryghedsskabende element for målgruppen, baner de andre to elementer vejen for, at de fagprofessionelle kan arbejde med de unge på en anderledes måde. Eksempelvis fortæller én af de fagprofessionelle, hvordan planters udseende og træernes rødder kan bruges som metaforer for de unges liv. Dermed gøres snakke, der ellers kan være svære, håndgribelige og mere konkrete i kraft af de varierende omgivelser, naturområdet tilbyder. Længerevarende ture og lange forløb i naturen har stor betydning for de unge Interviewene viser, at de længerevarende ture og forløb i naturen gør det lettere for de fagprofessionelle at arbejde med relationerne til de unge. Det sker dels fordi, at sådanne ture og forløb tillader, at man kommer tættere på hinanden, f.eks. fordi man spiser og sover sammen, hvorfor den mere formelle relation (ung overfor behandler) træder i baggrunden; dels fordi disse formater muliggør, at de unge, der har svært ved at oparbejde tillid til voksne og fagpersoner, får tiden til at arbejde med dette, hvilket er vigtigt for, at en egentlig relation mellem den unge og den fagprofessionelle kan skabes.
”Vi taler symbolsk om svampe, rødder og træer. Så det er en måde at få nogle rigtig gode samtaler i gang. Det er også noget, de unge kan forholde sig til. Vi har f.eks. lavet livets sti med dem, hvor de skulle beskrive deres liv. Det er nogle af dem, der har været igennem en flugtsituation og er traumatiseret af det. Vi har kunne hjælpe dem med at sætte nogle ord på det sammen med deres kammerater. Man fortæller jo ellers ikke, at man rejste fra sin mormor, fordi hun var for gammel til at flygte. Men når man lægger nogle grønne blade, der symboliserer noget nyt, og nogle visne blade, der symboliserer, at man måtte efterlade mormor, så begynder vi at nærme os noget.” (Fagprofessionel, UngSlagelse)
8
