Natur Til et Godt Liv Laboratoriet

Page 3

Baggrund Bikubenfonden driver Natur til Et Godt liv – Laboratoriet (NTGL LAB). Laboratoriet handler om at udvikle og afprøve indsatser i naturen, som er målrettet ”unge på kanten”, dvs. unge, der har svært ved at mestre livet og kæmper med sociale problemer. En række forskellige organisationer og kommunale tilbud er gået sammen i laboratoriet om denne opgave. NTGL LAB er således et fælles samarbejde omkring udvikling, afprøvning, dokumentation, evaluering og formidling af arbejdet med unge i naturen. Bikubenfonden har, som led i dette arbejde, fået Center for Ungdomsforskning (CEFU) til at undersøge, hvad de unge får ud af at være i naturen. Mens der således foreligger dokumentation for de unges udbytte og erfaringer med at være i naturen, er det omvendt begrænset, hvad der findes af viden om de fagprofessionelles oplevelser med naturintegreret arbejde. På baggrund af ovenstående har Bikubenfonden derfor bedt Oxford Research om at undersøge de fagprofessionelles udbytte og erfaringer med at integrere naturen i pædagogisk, behandlingsmæssig og terapeutisk praksis for unge på kanten. En viden, der er væsentlig at få indhentet, hvis man også fremadrettet skal sikre udbredelsen af naturintegreret arbejde til flere unge på kanten. Formålet med undersøgelsen Formålet med indeværende analyse er at belyse, hvilken merværdi arbejdet i naturen giver de fagprofessionelle i deres arbejde med unge på kanten.

Metode Analysen tager udgangspunkt i tre forskellige organisationer/tilbud, som alle er en del af laboratoriet. Det er således disse tre ”cases”, der udgør grundlaget for analysen. De tre cases er: Askovhus, som er et tilbud til folk med spiseforstyrrelser, hvor målgruppen tilbydes forskellige former for hjælp. TUBA, som er et tilbud til unge i alderen 14 – 35 år, der er vokset op i en familie med alkoholproblemer og/eller stofmisbrug. UngSlagelse, som er er et kommunalt tilbud til alle unge bosiddende i Slagelse Kommune i alderen fra 7. klasse – 18 år.

Analysen er baseret på følgende datakilder: 12 interviews med fagprofessionelle fra de tre organisationer Ét casebesøg, hvor der er foretaget observation af de fagprofessionelles arbejde med de unge i naturen

Analysen skal, mere specifikt, besvare følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. 2. 3. 4. 5. 6.

Hvilken værdi skaber det at anvende ”naturen” som rum og redskab i socialt arbejde? Hvilken betydning har arbejdet i naturen for de fagprofessionelles praksis? Hvad betyder arbejdet i naturen for de fagprofessionelles trivsel? Hvilke barrierer er der ved at arbejde naturintegreret? Hvilken betydning vurderer de fagprofessionelle, at arbejdet i naturen har for de unge? Hvilke faktorer har betydning for udbyttet af det naturintegrerede sociale arbejde?

Interviewene er gennemført over hhv. telefonen og fysisk med fagprofessionelle fordelt på de tre cases. Fordelingen af interviews på disse cases er som følger: To interviews er gennemført med Askovhus, tre interviews er gennemført med TUBA, mens de resterende syv interviews er gennemført med fagprofessionelle fra UngSlagelse. Casebesøget er tilsvarende foretaget hos UngSlagelse. I det følgende fremgår citater og observationer uden eller med opdigtede navne på afsenderen for at værne om vedkommendes anonymitet.

1


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.