Natur Til et Godt Liv Laboratoriet

Page 4

De tre cases og deres målgrupper Askovhus

TUBA

UngSlagelse

Askovhus er et tilbud til personer med spiseforstyrrelser. Askovhus tilbyder forskellige former for hjælp til denne målgruppe, herunder bl.a. forskellige typer af behandlingsforløb, beskæftigelsesforløb og rehabilitering.

TUBA er et tilbud til folk med spiseforstyrrelser, hvor målgruppen tilbydes forskellige former for hjælp, herunder bl.a. rådgivning og terapi.

UngSlagelse er en ungdomsskole til alle unge bosiddende i Slagelse Kommune. Skolen tilbyder almen-, special- og prøveforberedende undervisning, fritidsaktiviteter, samt, sprogrejser og studieture målrettet unge i alderen 12 – 18 år.

Askovhus har været tilknyttet NTGL LAB i flere år. I regi af laboratoriet, arbejder Askovhus med et behandlingstilbud til børn og unge, hvor denne målgruppe – i kombination med almindelige psykologsamtaler og kropsterapi – tages med ud i naturen. Som udgangspunkt varer sådanne forløb mellem 30 – 35 uger og er tilrettelagt således, at de unge veksler mellem den traditionelle terapiform og terapi ude i naturen. De unge, der har deltaget i disse forløb, har været med ude i naturen hver anden uge. Askovhus tager primært de unge med i Hareskoven, men har også forløb til Svanninge Bjerge.

TUBA har været en del af NTGL LAB i flere år. I regi af laboratoriet, har TUBA fået uddannet fem terapeuter, som arbejder med de unge i naturen gennem en række gruppeforløb. Gruppeforløbene foregår i naturen med maks 9 deltagende unge. Forløbene fungerer i kombination med den traditionelle rådgivning og/eller terapi, som de unge modtager i TUBA. TUBAs naturintegrerede arbejde foregår i Svanninge Bjerge.

UngSlagelse har været en del af NTGL LAB i flere år. I regi af laboratoriet, har UngSlagelse særligt fokuseret på undervisningsdelen, som er den del, der er koblet op på NTGL. Målgruppen for NTGL-aktiviteterne på ungdomsskolen er unge, der, af forskellige grunde, er faldet fra i det almindelige skolesystem. Karakteristisk for denne målgruppe er, at den er meget bred, da de unge har mange forskelligartede sociale og/eller psykiske udfordringer. De unge har, i kraft af deres skema, mulighed for at vælge at tage med ud i naturen. Det foregår som udgangspunkt én gang om ugen i et naturområde tæt på skolen, som UngSlagelse ofte benytter. Herudover har de også ture til Svanninge Bjerge.

2


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.