Natur Til et Godt Liv Laboratoriet

Page 8

Barrierer for naturintegreret arbejde Analysen viser, at der er en række barrierer forbundet med at arbejde i naturen med de unge. Disse relaterer sig primært til omgivelserne, organisatoriske aspekter, målgruppen, samt, de fagprofessionelles kompetencer og viden om naturen. Alle fire elementer, der beskrives nærmere herunder. Naturen som en barriere i sig selv Interviewene viser, at dét faktum, at arbejdet med de unge foregår i naturen, kan være en barriere i sig selv. Er det eksempelvis dårligt vejr, f.eks. hvis det regner eller er meget koldt, kan det afholde de unge fra helt at dukke op. Herudover peger interviewene også på, at de naturfaglige aktiviteter, f.eks. bålaktiviteterne, kan være en barriere for visse unge, som ikke ønsker at deltage i dem, fordi deres tøj kommer til at lugte af røg. Organisatoriske aspekter kan udgøre barrierer for det naturintegrerede arbejde Interviewene peger på, at det er helt centralt for det naturintegrerede arbejde, at der er ledelsesopbakning til det ude i de enkelte organisationer/tilbud. Det indebærer, at ledelsen opnår en forståelse for de ressourcer, det kræver at udføre det naturintegrerede arbejde. Flere af de fagprofessionelle fortæller nemlig, at arbejdet med de unge i naturen kræver en del ressourcer, herunder ekstra tid til forberedelse, pakning og transport. Det er særligt transportdelen, som flere nævner, kan være en udfordring – særligt når turen går til Svanninge Bjerge, som, for nogle af de adspurgte organisationer, ligger langt væk. Målgruppen kan være en barriere for det naturintegrerede arbejde Selvom der er en række forskelle på de målgrupper, som de tre undersøgte organisationer arbejder med, viser interviewene, at dét faktum, at de alle har en række udfordringer, de kæmper med, kan udgøre en barriere i sig selv. Målgruppens udsathed betyder nemlig, at de kan have svært ved at dukke op til ting, hvilket også gælder for de ture, som de fagprofessionelle planlægger ude i naturen.

”Det er tidskrævende at pakke sine ting, transportere sig derud og så transportere det hjem igen, at rydde op, at tørre tingene, hvis det har regnet. Det er svært for en ledelse at forstå, at det kræver tid. For i en almindelig terapitime har man jo helt specifikke minutslag på det hele. Ledelsen ved præcis, hvor lang tid en session varer. Så der har været en stressende faktor i det. Også da det ovenikøbet har været et nyt projekt. Det tager ekstra lang tid at komme ind i. Det skal man tage højde for som ny organisation.” (Fagprofessionel, Askovhus)

Manglende naturfaglige kompetencer kan være en barriere for det naturintegrerede arbejde Selvom alle de interviewede fagpersoner i en eller anden udtrækning efterhånden har tilegnet sig viden og kompetencer målrettet det naturintegrerede arbejde, tyder meget på, at det kan være en barriere for at arbejde med unge i naturen, hvis man som fagperson ikke har et vist niveau af naturfaglig viden og – kompetencer.

6


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.