Beboermagasinet 88

Beboermagasinet #88 • marts 2021

Tema:

Frivillighed Quiz: Test din viden om hverdagens frivillige superhelte Johanne Schmidt-Nielsen fra Red Barnet:

De frivilliges styrke

Kære læser Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktion Eva Rastèn Katrine Vestermark Køber Karina Lauridsen Ansvarshavende Adm. dir. Michael Demsitz Forsidefoto Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix Grafisk design prik Tryk Bording A/S Oplag 26.000 eksemplarer Udgivet: 29. marts 2021

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark bidrager til dagsordenen og den aktuelle debat omkring almene lejeboliger.

Magasinet præsenterer Boligkontoret Danmarks visioner og kompetencer gennem artikler, der er inspirerende, fængende og informerende om hverdagsog boliglivets emner.

900.000. Så mange timers frivilligt arbejde udfører vi i Danmark – om dagen.

Tallet kommer fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde, som har kortlagt frivilligheden i vort samfund. Jeg kan godt genkende de tre S’er, som ifølge centret driver os til at arbejde ulønnet: Det skal være Sjovt, det er noget, vi gør Sammen, og vi arbejder for en Sag. I vores almene boligområder er der mange eksempler på, hvad der motiverer de frivillige kræfter. For mange er det fællesskabet, netværket og det med at være med til at gøre en forskel for andre. Alene i Boligkontoret Danmark har vi over 1.700 frivillige i det almene beboerdemokrati over hele landet, og så har vi slet ikke talt de mange frivillige med, som giver en hjælpende hånd ved den årlige sommerfest, handler ind for naboen eller inviterer til yoga i fælleshuset.

Du kan her i magasinet læse mere om de forskellige måder at være frivillig på i artiklen “Bliv frivillig i din boligafdeling”.

Uden disse mange superkræfter, ville den almene boligsektor slet ikke være den, vi er så stolte af i dag. Det frivillige lokale beboerengagement er med til at skabe stærke og sunde boligområder med stor sammenhængs- og handlekraft.

Jeg har selv været frivillig i årtier og er ikke i tvivl om, at det har stor betydning for mig både socialt og fagligt. Det frivillige engagement giver ikke kun en stor personlig gevinst – det har også enorm samfundsmæssig værdi. BL, Danmarks Almene Boliger, har omregnet det frivillige arbejde blandt os, der bor alment, til en værdi på godt 10 mia. kroner.

Frivillighedens styrke er på mange måder enorm. Det kan du læse mere om i bl.a. interviewet med generalsekretær for Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen.

Du kan også dykke ned i, hvad frivillighed egentlig gør ved os. Faktisk har du dobbelt så stor sandsynlighed for at have det mentalt godt, hvis du hjælper andre. Det kan du læse mere om i artiklen om fremtidens frivillige superhelte.

Du kan møde nogle af de frivillige fra vores boligområder i fotoreportagen. De er blevet hyldet med Boligkontoret Danmarks BDK-pris for netop deres flotte frivillige indsatser.

Jeg tror, det har en stor betydning for alle, hvordan vi sammen lever vores liv i og mellem husene. Det er al vores tid, hjerteblod og engagement værd.

Jeg vil derfor gerne på vegne af Boligkontoret Danmark sende en stor tak til alle jer, der giver en frivillig hånd i hverdagen – uanset om du sidder i en bestyrelse, i et arrangementsudvalg eller tager et godt initiativ i ny og næ. Uden jer ville vores boligområder ikke være de samme.

God læselyst.

Klaus Bentzen Formand for Boligkontoret Danmark

Indhold

Inspiration 4, 5, 27, 31, 46, 51 Boligkontoret rundt 9

Quiz: Test din viden om frivillighed

18

Fakta om frivillighed blandt os, der

bor alment

19

Quizsvar: Vidste du alt om frivillighed?

47

Hvordan hjælper vi fortsat hinanden

gennem coronakrisen?

50

Kære Henriette

Fotoreportage 32

Frivillige gør en forskel

Artikler 6

Nye krav til driften af almene boligområder

10

Personportræt: Johanne Schmidt-Nielsen,

de frivilliges styrke

20

Beboernes talerør

22

Bliv frivillig i din boligafdeling

28

Fremtidens frivillige superhelte

42

Ingen helhedsplaner uden de frivillige

48

Boligkontoret Danmarks direktør fejrer

25-års jubilæum: Det handler om, at man

skal føle sig hjemme

Konkurrence 26

Vind bålplads eller kongespil

40

Vind Boligkontoret Danmarks initiativpris

Midtjysk Boligselskab

Sidste etape i Silkeborg Midtjysk Boligselskab er i gang med at lægge sidste hånd på nybyggeriet på Bredhøj i Silkeborg. Når det hele er færdigt, kommer området til at bestå af fire punkthuse på hver 10 etager med 30 boliger i hver – altså i alt 120 nye boliger. Udover en formidabel udsigt

fra altanerne, er der elevator til de rummelige boliger på 100-114 m2. De første to punkthuse er lejet ud, og Midtjysk Boligselskab er nu i gang med at få lejet de to sidste ud, der står færdige i henholdsvis april og juni 2021. Afslutningen af byggeriet

Boligforeningen Faaborg-Midtfyn

Nybyggeri revet væk i Årslev I Årslev på Fyn har Boligforeningen Faaborg-Midtfyn opført en boligafdeling Kastanjelunden. Det nye boligområde stod færdig i november 2020 – og allerede da det i 2019 rygtedes, at der skulle bygges i Årslev, blev det klart, at Boligforeningen Faaborg-Midtfyn havde fundet et behov i markedet. Der var nemlig stor interesse og mange, der skrev sig op i håbet om at få tilbudt en af de kommende boliger. interessen for boligerne blev igen bekræftet til åbent hus i sommeren 2020, hvor flere hundrede lagde vejen forbi for at se det nye byggeri. Og interesseren for den nye boligafdeling holdt hele vejen. For da Boligforeningen Faaborg-Midtfyn påbegyndte udlejningsprocessen, fandt boligerne hurtigt deres nye beboere – boligerne blev simpelthen revet væk. Stort tillykke til boligforeningen med det flotte byggeri og den store interesse.

Det nye boligområde består af 31 boliger, de fleste i ét plan. Afdelingen har også fået et fælleshus. Du kan læse mere om området på boligforeningens hjemmeside: www.boligforeningenfaaborg-midtfyn.dk.

4 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

på Bredhøj markerer også et foreløbigt punktum på en lang række nybyggerier i boligselskabet, der nu er oppe på 80 afdelinger. Du kan læse mere om boligerne på Bredhøj på Midtjysk Boligselskabs hjemmeside: www.midtjyskboligselskab.dk.

Boligkontoret Danmark

Boligkontoret Danmark stifter grønt laboratorium sammen med SustainSolutions

Nakskov Almene Boligselskab

Genbrug af mursten Nakskov Almene Boligselskabs boligafdeling Rosenparken har fået støtte fra Realdania til at sætte et grønt aftryk i hele landets almene boligsektor og være med til at fremme bæredygtighed i byggeriet. Det sker i forbindelse med afdelingens byggesag, hvor tre blokke blandt andet skal rives ned, og der i stedet skal opføres etplans-rækkehuse på grunden.

I den forbindelse har Rosenparken søgt og fået 500.000 kroner i støtte fra Realdania til at undersøge, om murstenene fra de tre blokke, der skal rives ned, kan bruges til at bygge nye skalmure til rækkehusene. Renoveringen og nybyggeriet, der i alt kommer til at koste 118 millioner kroner, går i gang til foråret 2022.

Samarbejdet skal være med til at finde effektive og konkrete løsninger på, hvordan de almene boliger bidrager bedst muligt til den grønne omstilling.

Den grønne omstilling kommer til at fylde meget de kommende år. Også for de almene boliger. Her skal der blandt andet investeres i energieffektivitet, indeklima, grøn energiproduktion, biodiversitet, klimasikring osv. Det er netop for at undersøge potentialerne, og hvilke investeringer og løsninger der er mest effektive, at Boligkontoret Danmark og SustainSolutions nu går sammen og opretter et grønt laboratorium.

Det er også tanken, at laboratoriet skal undersøge nye teknologier og være med til at understøtte en fornuftig og bæredygtig energiadfærd hos de almene beboere.

“Vi ved, at den grønne omstilling er en vigtig dagsorden for mange af vores beboere. Derfor vil vi også gerne hjælpe beboerne med at træffe energirigtige beslutninger og gøre dem bevidste om, hvor de kan bidrage til den grønne omstilling i deres bolig. Det skal samarbejdet med SustainSolutions også bidrage til,” fortæller chef for grøn omstilling i Boligkontoret Danmark, Jesper Telcs.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 5

Carl Henrik, ejendomsfunktionær i Boligforeningen Lillebælt.

6 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Nye krav til driften af almene boligområder Når du ser viceværten slå græs, en håndværker skifte vindue eller rådgivere og ingeniører forberede en facaderenovering, handler det alt sammen om driften af dit boligområde. Driften skal være ansvarlig, bæredygtig og langtidsholdbar, så bygningerne er velvedligeholdte nu og på sigt, men også så vi af hensyn til huslejen får mest mulig værdi og holder omkostningerne nede. I år kom der nye krav til driften af almene boligområder, som får stor betydning for fremtiden.

Tekst: Karina Lauridsen, kala@bdk.dk

Stefan, ejendomsfunktionær i Bogense Boligforening.

I januar i år indgik Boligministeriet, KL – Kommunernes Landsforening og BL – Danmarks Almene Boliger en ny aftale om optimering af driften i den almene boligsektor. Målet er samlet set at spare 1,8 mia. kroner i driftsudgifter og energioptimering frem mod 2026. Det er ikke nyt for Boligkontoret Danmark at optimere driften til gavn for boligafdelingernes økonomi og samtidig fastholde et godt serviceniveau. Vi har været i træning siden 2016, hvor den første aftale om effektivisering af den almene sektor blev indgået.

“Da den første effektiviseringsaftale blev indgået, oprettede vi en særlig taskforce-enhed,” fortæller forvaltningsdirektør Lars Lehmann. Den målrettede indsats betød, at Boligkontoret Danmarks medlemmer i fællesskab havde optimeret for op mod 115 mio. kroner ved aflæggelse af 2019-regnskaberne, hvilket er langt bedre end det daværende mål på 60 mio. kroner.

Lars peger på følgende årsager til succesen, som samtidig også er midlerne til at nå de nye mål i aftalen fra i år: • FÆLLESDRIFT i mange af boligselskaberne. Her arbejder et team af viceværter sammen på tværs af boligafdelinger. Det har gjort, at udgifterne til eksterne håndværkere kan reduceres.

• UDBUD på istandsættelse af flytteboliger samt brug af indkøbsaftaler via Boligkontoret Danmarks indkøbsafdeling. Alene på istandsættelsen af flytteboligerne er der opnået besparelser på mere end 26 mio. kroner siden 2014.

• DIGITALE VÆRKTØJER som bl.a. e-Syn til ind- og fraflytningssyn og robotter i driften.

• SUND FORNUFT og en stærk vilje til at minimere omkostninger blandt vores mange viceværter.

Fokus på service frem for tal I den nye aftale sættes effektiviseringsmålet endnu højere, men det bekymrer

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 7

Hvad kan du selv gøre for at være med til at sikre en billigere drift i dit boligområde?

Jan, ejendomsfunktionær i Bogense Boligforening.

ikke Lars, der opfordrer til ikke at stirre sig blind på stive regnemodeller: “Vi vil fortsætte med at tilpasse optimeringstiltagene til de enkelte boligselskaber, da det er den tilgang, som har skabt lokalt ejerskab og positive optimeringsresultater i de forgangne år, ligesom vi har fundet en fin balance mellem de omkostningsbevidste beslutninger og hensynet til servicen over for beboerne.”

Lars har især rettet blikket mod de mere udsatte beboere, som de lokale viceværter og boligsociale viceværter i dag på fornem vis er med til at sikre trygge boligforhold for: “Vi skal passe på ikke at presse citronen, så det går ud over dagligdagens service til dem, der har brug for den. Omvendt er der stadig potentialer i flere boligafdelinger, hvor vi, uden at det går ud over den gode service, fortsat kan iværksætte initiativer, som kan mindske driftsomkostningerne. Så vi vil i den kommende tid arbejde meget lokalt ud fra de rammer og muligheder, der er i de enkelte boligafdelinger.”

Næppe fald i huslejen Umiddelbart vil mange beboere nok sidde og tænke, om ikke huslejen påvirkes

8 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

positivt af de mange driftsoptimeringer.

Det har været tilfældet for flere boligafdelinger, da beboerne de senere år har kunnet høste gevinsten af den første optimeringsrundes resultater.

“Udgifterne til eksempelvis lån, ejendomsskatter og renovation har boligselskaberne ikke den store indflydelse på, men ikke desto mindre har beboerne i 69 % af vores boligafdelinger oplevet uændrede eller ligefrem nedsatte huslejer det seneste år, hvilket er et direkte resultat af det store arbejde med at optimere,” siger Lars.

I en del boligafdelinger er besparelserne anvendt til at øge opsparingerne til de fremtidige vedligeholdelsesopgaver og renoveringer. I de kommende år vil det være en både nødvendig og fornuftig fremgangsmåde. Fremover vil boligafdelingernes drifts- og vedligeholdelsesplaner nemlig skulle være gældende for en 30-års periode med et indholdskrav på minimum 20 bygningsdele. Det betyder, at alle afdelinger blandt andet skal spare op til udskiftning af tag, vinduer, kloak og el-installationer. I 2021 og 2026 vil Landsbyggefonden via eksterne rådgivere granske og kontrollere drifts- og

Der er stor forskel på beboerne rundtomkring i boligområderne.

Nogle er friske og rørige, andre er ikke – nogle har tid til overs, andre har ikke. Og der skal være plads til alle sammen, for mangfoldigheden er netop kendetegnet ved de almene boligområder.

Mange steder giver de, der har mulighed for det, en ekstra hånd, hvilket også kan gavne afdelingens drift ved eksempelvis at: • være med til at passe de grønne områder, • male udendørs træværk, • holde fælles arbejdsdage, • samle skrald, • klare mindre opgaver i boligen som bl.a. rensning af afløb.

vedligeholdelsesplanerne for samtlige almene boligafdelinger i Danmark. Helt grundlæggende handler det om at sikre gode, sunde og tidssvarende boliger til dig og din nabo nu og i fremtiden.

I Boligkontoret Danmark har vi heldigvis været i gang med at gennemføre egentlige bygningsgennemgange de seneste to år for netop at kvalificere de enkelte boligafdelingers drifts- og vedligeholdelsesplaner, så vi er fortrøstningsfulde om end også realistiske i forhold til, hvad de øgede krav kommer til at betyde.

“De nye krav vil øge behovet for opsparingerne i de kommende års budgetter. Det bliver derfor ikke mindre væsentligt, at vi fortsætter optimeringsarbejdet for på den måde at skabe besparelser, som kan bruges til at øge opsparingen til den fremtidige vedligeholdelse, så boligerne også i fremtiden fremstår velholdte og dermed attraktive,” afslutter han.

I kan følge med i de nye krav til driften i Boligkontoret Danmarks digitale nyhedsbrev.

Tema: Frivillighed

Quiz

Test din viden om frivillighed – kender du svaret?

1. Får man løn som frivillig?

Nej Ja Ved ikke

2. Er det flest mænd eller kvinder, der arbejder frivilligt?

Mænd Kvinder Der er cirka lige mange mænd/kvinder

3. Hvilken landsdel er danmarksmester i at arbejde frivilligt?

Fyn Vestjylland København

4. Hvilken placering har Danmark i forhold til resten af Europa over det land, hvor der arbejder flest frivillige?

1. pladsen 2. pladsen 3. pladsen

5. Hvilken aldersgruppe arbejder mest som frivillige?

7. Hvor mange procent af de personer, der arbejder frivilligt, beskæftiger sig med boligområder og lokalsamfund?

5% 12 % 24 %

8. Hvilke tre ting får frivillige ud af deres arbejde?

Penge, pension og telefon At gøre en forskel, det er sjovt og socialt Mad, kaffe og slik

9. Hvor mange timer arbejder frivillige i gennemsnit om måneden?

5 timer 7 timer 14 timer

10. Hvad arbejder de frivillige mest med i de almene boligområder?

Bestyrelsesarbejde Fællesspisning og fester Lektiehjælp, mentor og sportstræning Se svarene på side 19

16-29 år 50-59 år 70+ år

6. Hvad beskæftiger de frivillige sig mest med?

Idræt Fagforening Fritid/hobby

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 9

Tema: Frivillighed

Portræt Johanne Schmidt-Nielsen

De frivilliges styrke Om man arbejder frivilligt i Somaliland eller på Vestegnen, er det den samme energi, der er drivkraften. Frivillige ønsker at gøre en forskel. De ønsker at forandre hverdagen for dem, der har brug for det, fordi alle har ret til et godt liv – uanset postnummer, vejnavn, eller hvilket land man kommer fra.

Tekst: Eva Rastén, mail@erasten.com Fotos: Dennis Morton

10 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 11

ådan siger Johanne Schmidt-Nielsen, der som generalsekretær for Red Barnet arbejder for at styrke børns rettigheder. Et arbejde, der sker med engagementet fra 2.200 frivillige og 47.000 faste støtter.

“Det frivillige arbejde har alle dage gjort en forskel,” siger Johanne. Hun er med på et digitalt interview, og med telefonen i hånden fortæller hun om Red Barnets begyndelse, hvor det netop var frivillige kræfter, der tog initiativet til at stifte organisationen i Danmark i 1945.

“Efter anden verdenskrig var der mange børn, der led nød. Togvogne blev sendt ned gennem Europa med mad og penge. Børn, der havde været i koncentrationslejre, blev gennem annoncer i aviserne tilbudt kortere rekreationsophold i Danmark.” Et af de børn var Joop Vos fra Amsterdam, der havde været i Bergen-Belsen-koncentrationslejren i Nordtyskland. Han var ni år gammel, da han i 1945 tog toget til København. Efter opholdet flyttede han tilbage til Amsterdam, men blev som ung tilbudt læreplads i den butik, hvor hans danske plejefar arbejdede. Joop flyttede fra Amsterdam tilbage til Danmark, blev forelsket og bor i dag, 85 år gammel, i Køge med børn, børnebørn og oldebørn. Joop fik sidste år æresprisen for sit livslange engagement i Red Barnet.

Frivillige går fra hytte til hytte Kernen i Red Barnet er stadig det frivillige engagement. “Hvor vi i 1945 kiggede ud i Europa, kigger vi i dag ud

12 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

i en verden, hvor flere end 30 millioner børn er på flugt,” fortæller Johanne.

“Vi oplever krige, konflikter og katastrofer, der tvinger børn fra deres hjem.

Børn oplever fattigdom og sult. I 2019 besøgte jeg Somaliland, som er et af de lande i verden, hvor det er meget svært at være barn. Her går frivillige fra hytte til hytte og måler børns overarme for at se, om de er underernærede. Det er ikke en særlig dansk ting at gøre. I Danmark har vi sundhedsplejersker til at varetage den opgave, men det har man ikke i Somaliland. Derfor træder frivillige til. For uanset om du bor i Somaliland eller på Vestegnen, så tror jeg, at drivkraften i at være frivillig er den samme: Du ønsker at gøre en forskel.”

Fra familie til familie I Danmark går man måske ikke fra hytte til hytte som i Somaliland, men stadig fra familie til familie. “Red Barnet har klubber, der hjælper familier, som for eksempel ikke har overskud til at tage en tur i skoven og lave pandekager over bål. Der er følgevenner, som sørger for, at børnene kommer afsted hver tirsdag og torsdag til fodbold, ridning eller kor og får drikkedunk og myslibar med. De sørger også for, at børnene kommer afsted de dage, hvor det måske er lidt svært. På den måde bliver børnenes relationer styrket. Klubberne er i høj grad baseret på frivillige kræfter. De frivillige hjælper børn og familier ind i fællesskaber og får udvidet deres netværk,” fortæller Johanne.

Under corona, hvor det har været svært at mødes, hjalp frivillige stadig familier, der havde brug for det.

Johannes frivillige arbejde har været som politisk aktivist. Hun har blandt andet arrangeret Operation Dagsværk, hvor unge fra ungdomsuddannelserne giver et “dagsværk” ved frivilligt at samle penge ind til et projekt, som de unge selv vælger.

Hun har også deltaget i demonstrationer, blandt andet mod racisme, og i 2006 var Johanne med til at smide 200 kilo pasta og 40 liter ketchup på Finansministeriets trappe som en protest mod nedskæringer i SU’en. I 2007 blev Johanne valgt ind i Folketinget som en af de yngste politikere nogensinde.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 13

“Vi havde frivillige, der gik fra dør til dør med hjælpepakker, hvor der blandt andet var mad. Der blev leveret kreapakker med idéer og materialer til at

“Med flere tusinde frivillige er der naturligvis stor forskel på både opgaver og engagement.” holde familien beskæftiget, og frivillige talte med familier over telefonen. Vi hjælper stadig med digital lektiehjælp og højtlæsning. Jeg synes, det viser,

at frivillige virkelig kan gøre en forskel i forhold til den nære kontakt,” siger Johanne.

Fra hjem til hjem I de boligsociale helhedsplaner udvikler og hjælper man beboerne i de såkaldte udsatte boligområder. De boligsociale medarbejdere sætter gang i aktiviteter som nyttehaver, sport og lommepengeprojekter. Det fører ofte frivilligt arbejde med sig, og man lærer hinanden at kende.

“Det er derfor, vi er vilde med de boligsociale helhedsplaner,” siger Johanne. “Der er ingen tvivl om, at det boligsociale arbejde er afgørende for de mest udsatte børn i Danmark, fordi

der netop er et godt samspil mellem frivillige og professionelle. De boligsociale medarbejdere kender beboerne godt og kan få øje på de børn og familier, der har brug for den hjælp, vi tilbyder, og for at blive en del af et fællesskab. Det er et samarbejde, vi i Red Barnet gerne vil dyrke endnu mere.”

2.200 frivillige Behovet for frivillige er tydeligt, men hvordan får og beholder Red Barnet de mange frivillige? For Johanne er det vigtigt at lytte og underbygge: “Frem for alt forsøger vi at undgå at være et hovedkontor, der bare sender styrende beskeder. Vi ønsker at støtte styrken i det lokale engagement og demokrati.”

Med flere tusinde frivillige er der naturligvis stor forskel på både opgaver og engagement. “Vi har for eksempel vores seje genbrugsaktivister, der driver genbrugsbutikkerne, hvor man

Johanne Schmidt-Nielsen • Johanne er 36 år gammel. Født i 1984 i Odense og datter af seminarielektor Dorte Schmidt-Nielsen og viceinstitutdirektør på Risø Peter Hjuler-Jensen.

• Vokset op langt ude på landet på en mark på Fyn i et bofællesskab med sin mor.

• Gift med Casper Hyldekvist, der er direktør og partner i kommunikationsbureauet Primetime.

• Bor i Valby med sin mand, deres barn på 2 år, to bonusbørn på 9 og 11 år, og der er endnu et barn på vej.

• Johanne har en bachelorgrad i socialvidenskab fra Roskilde Universitet.

• Valgt ind i Enhedslistens hovedbestyrelse og forretningsudvalg i 2006 med det højeste antal stemmer.

• Medlem af Folketinget i 2007 som den yngste politiker nogensinde og udlændinge-, indfødsrets- og integrationsordfører.

• Politisk ordfører for Enhedslisten fra 2009.

• Generalsekretær i Red Barnet i 2019.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 15

Red Barnets sociale arbejde Red Barnet kæmper for, at børns rettigheder bliver overholdt. De redder, beskytter og styrker børn i Danmark og resten af verden. Alle børn har ret til et godt børneliv og en tryg og sikker opvækst gennem: • 53 lokalforeninger og ca. 2.200 aktive frivillige fordelt i hele Danmark.

• Flere end 70 familieoplevelsesklubber og flere end 50 ferielejre for udsatte børn.

• Ca. 1.900 børn deltog sidste år i Red Barnets familieoplevelsesklubber.

• I 2020 sendte Red Barnet flere end 1.200 børn og forældre på ferielejre.

• Frivillige “følgevenner” hjælper hvert år omkring 500 udsatte børn til fritidsaktiviteter.

16 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

kan købe en flyverdragt for 30 kroner eller en trøje for en 10’er,” siger Johanne.

“På den måde samler vi penge ind til arbejdet for og med børn. Vi har også de frivillige, der år efter år tager på sommerlejr med børnene. De voksne bliver bidt af det, fordi de kan se, at børnene rykker sig. Børnene kommer styrket tilbage i skole med nye legeaftaler, venskaber og lidt rankere ryg.”

Selvom der er mere end 2.200 frivillige i Red Barnet, kan man altid bruge flere. “I dag får vi flest frivillige fra vores frivilliges netværk. De spørger dem, de kender, om de vil være med.

For at beholde og udvikle de frivillige vil Red Barnet gerne give mere uddannelse og redskaber. Vores frivillige er

Foto: Red Barnet.

Efter 12 år som politiker kan Johanne ikke forestille sig en arbejdsplads, der giver mere mening end Red Barnet. “Jeg får lov til at komme helt tæt på. Når man arbejder på Christiansborg, kan arbejdet godt blive lidt fjernt og abstrakt, selvom de love, vi laver, har en afgørende betydning for de mennesker, de vedrører. For eksempel er mange blevet tvunget til at flytte fra deres hjem på grund af ghettoloven. Den lov har haft en kæmpe beklagelig betydning. Ikke mindst fra børnenes perspektiv.”

vilde med uddannelse,” siger Johanne med et smil. “Og det er ekstremt vigtigt, at vores frivillige er klædt godt på til arbejdet med børn, der sommetider har det svært.”

Finansiering fra tue til tue En ting er at finde og fastholde frivillige.

Noget andet er at få en fast finansiering.

“Alle, der har med frivilligt arbejde at gøre, synes, at det er svært med finansieringen,” fortæller Johanne. “Vi

skal hele tiden søge midler gennem alle mulige forskellige puljer, der skiftes til at hedde noget smart. Det vil give meget større mening med en fast finansiering, i stedet for at vi hopper fra tue til tue. Det budskab forsøger vi at trænge igennem med på Christiansborg.”

Johanne slutter konkluderende: “Hvis vi virkelig vil det frivillige engagement, så koster det nogle penge, men det frivillige arbejde gør også en kæmpe forskel i mange menneskers hverdag.”

En af de første frivillige gerninger i Red Barnet Danmark var at hjælpe børn som Joop Vos, der havde siddet i koncentrationslejr.

I 2020 fik han af kronprins Frederik overrakt Red Barnets ærespris for sit livslange engagement.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 17

Tema: Frivillighed

FAKTA om frivillighed blandt os, der bor alment I hele Danmark engagerer frivillige sig hver dag i aktiviteter til glæde og gavn for deres boligområde.

Det er ikke småpenge, som det frivillige arbejde bidrager med af værdi. Derudover er der den værdi, som ikke sådan lige kan måles, nemlig glæden, mange oplever ved at arbejde frivilligt.

37%

Værdien

af de almene beboere engagerer sig i frivilligt arbejde

10 af det frivillige arbejde

34% blandt ikke-almene

for ikke-almene

144 timer bruger den (frivillige) almene beboer på frivilligt arbejde om året

De frivillige, der bor alment, bruger mest tid på bestyrelsesarbejde og på at fremme den sociale trivsel i boligafdelingen gennem fx fællesspisning og fastelavnsfester. Den type frivillighed, man typisk kalder event-frivillig. Der er også mange, der tager sig af det praktiske med havearbejde og affaldssortering.

Hvis du ganger det samlede antal almene, frivillige timer med arbejdsomkostninger, kan værdien af det frivillige arbejde opgøres til 10 mia. kroner årligt.

Derudover er der den værdi, som er sværere at måle, som glæden ved at give og den sociale værdi.

Primære arbejdsopgaver Procent afdelinger

114 timer

milliarder kroner

100 80 60 40 20 0 Bestyrelse

Projekt/ event-frivillig

Praktiske

Kilder: BL afdelings. (N=336) og personsurvey (N=1314). Statsbanken SAO01, LONS40. Frivillighedens værdi er beregnet som den estimerede antal frivillige timer ydet af de almene beboere ganget med standardfortjeneste pr. præsteret time tillagt ATP, pension og personalegoder i den nedre lønkvartil.

18 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Tema: Frivillighed

Quiz

Vidste du alt om frivillighed?

Her er svarene på quizzen ...

1. Frivilligt arbejde betyder, at man giver sin arbejdskraft gratis væk, kvit og frit, som et bidrag til det danske foreningsliv.

7. Det frivillige arbejde med boligområder og lokalsamfund ligger fint i midterfeltet med 12 %, hvor du også finder kulturområdet og de sociale indsatser.

2. Der er cirka lige mange mænd og kvinder, der arbejder frivilligt.

8. Vi bliver mest motiveret af at gøre en forskel, fordi det er sjovt, og for det sociale fællesskab.

3. Hele 42 % af vestjyderne har arbejdet frivilligt inden for det seneste år. Landsgennemsnittet er 33 %.

9. Antallet af frivillige timer er faldet lidt fra 17 timer i 2004 til 14 timer i 2019.

4. Bronzemedaljen går til Danmark, der efter Norge og

10. I dag beskæftiger de frivillige i boligområderne sig mest

Holland, er det land i Europa, der arbejder mest frivilligt ifølge Eurostat (senest opgjort i 2015).

5. Det er næsten et trickspørgsmål, hvornår man arbejder

med bestyrelsesarbejdet. Men det er kun opfindsomheden og fagligheden, der sætter grænserne. På den måde er alle tre svar rigtige. Når du bor alment, kan du sammen med din lokale frivillige afdelingsbestyrelse selv komme med idéer til, hvad du synes, der skal være svaret i dit boligområde – om det er en ny legeplads, lektiecafé eller linedance. Du er med til at bestemme.

6. 28 % af de frivillige beskæftiger sig med idrætslivet,

Kender du 1-3 af svarene?

mest som frivillig. Der er nemlig kun 1 % flere blandt de 16-29-årige, der arbejder mere frivilligt end dem på +70.

Grupperne er hver repræsenteret med 43 og 42 %. Den mindst frivillige aldersgruppe er de 30-39-årige med 35 %.

hvorimod kun 3 % beskæftiger sig med det frivillige fagforeningsarbejde.

Godt, du sidder med Beboermagasinet i hånden. Du har nemlig nu muligheden for at få meget mere viden om hverdagens superhelte, de frivillige i Danmark, der også gør en massiv forskel i vores boligområder.

Kender du 4-6 af svarene?

Du er helt klart med på, hvad det vil sige at være frivillig.

Vi håber alligevel, når du læser bladet, at du kan få mere viden, blive overrasket og inspireret.

Kender du 7-10 af svarene?

Du er så godt som ekspert inden for frivilligområdet! Det er også et interessant emne, og vi håber, at du kan få mere viden, uddybning og inspiration ved at læse videre.

Kilder: CFSA, Danmarks Statistik, Eurostat.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 19

Tema: Frivillighed

Beboernes talerør Frivillige repræsentanter for de almene beboere taler i fjernvarmeværket, kommunen, foreninger og forskellige netværk på beboernes vegne. Der træffes beslutninger, der kan have vidtrækkende konsekvenser for beboerne. Det betyder, at der altid følger et stort ansvar med hos de mange frivillige, som agerer beboernes talerør.

Tekst: Karina Lauridsen, kala@bdk.dk

Jens Hunderup er beboer i Ribe Boligforening. Han er også en garvet frivillig i Ribe Boligforening, hvor han er formand for alle beboerne, ligesom han sidder i Boligkontoret Danmarks bestyrelse og i en række udvalg. For Jens er det vigtigt

at bruge sin stemme som beboernes talerør, når der er mulighed for det. Han har i mange år på beboernes mandat siddet i Ribe Fjernvarmes bestyrelse og haft en afgørende indflydelse, som bl.a. har sparet beboerne for uventede omkostninger.

“Beboerne fik en besparelse på op mod to tusinde kroner pr. husstand, da jeg var med til at få gennemført individuelle tilslutninger i en boligafdeling, der skulle ombygges.”

Jens Hunderup, tidligere bestyrelsesmedlem af Ribe Fjernvarme, valgt af beboerne i Ribe Boligforening.

20 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

“Det er et stort ansvar, når man repræsenterer beboerne, for de beslutninger, vi er med til at tage, har tit direkte effekt på beboerne og deres pengepung,’’ siger han, hvilket dog ikke har holdt ham tilbage: “Det er jo netop, når det kan mærkes hos beboerne, at det er så vigtigt at søge indflydelse – også selvom det som frivillig kan tage ret så meget af din tid.” Efter hele 12 år i fjernvarmeselskabets bestyrelse er Jens Hunderup nu trådt ud for at give plads til yngre kræfter.

Michael Demsitz er administrerende direktør i Boligkontoret Danmark. Han er med støtte fra bl.a. boligselskaberne valgt som næstformand i Forenet Kredit og sidder også som formand for Byggeskadefonden. Begge steder varetager han boligselskabernes interesser. Michael er ikke i tvivl om vigtigheden i at styrke de almene beboeres stemme, hvor det er muligt, og give den almene boligsektor merværdi, men understreger frem for alt åbenheden: “Legitimitet er alfa og omega, når du repræsenterer og varetager beboernes interesser, uanset om du er valgt via afstemning, udpegning eller agerer beboernes talerør på mere uformel basis. Det skal være tydeligt, hvordan valg og udpegninger foregår.”

“Fjernvarmeselskabet ville omlægge regnskabsår, hvilket betød, at alle varmemålere skulle omkodes. Det fik jeg forhindret, da det ville koste flere hundrede tusinde kroner for os almene lejere.”

Lisbet Riis, næstformand i Holte Fjernvarme, udpeget af Søllerød almene Boligselskab.

Han er særligt glad for, at Boligkontoret Danmark sidste år – netop for at styrke legitimiteten – udarbejdede en vejledning i, hvordan man på et åbent og troværdigt grundlag bedst muligt varetager beboernes mandat i forskellige fora.

“Min tilstedeværelse har fordret en diskussion om vedtægtsændringer i Bramming Fjernvarme, der skal give beboerne større indflydelse.”

Bo Langendorff, bestyrelsesmedlem i Bramming Fjernvarme, udpeget af Bramming Boligforening.

“Jeg har været med til at udvikle en medlemsejet demokratisk forening i finansverdenen med stor indflydelse fra den almene boligsektor og ikke mindst at sikre billige realkreditlån til finansiering af de almene boliger.”

Michael Demsitz, næstformand i Forenet Kredit, valgt med støtte af boligselskaberne.

Boligkontoret Danmarks vejledning i interessevaretagelse Boligkontoret Danmark har udarbejdet en vejledning i interessevaretagelse, som blev godkendt af repræsentantskabet i 2020. Den har til formål at guide de frivillige beboerdemokrater, som allerede eller gerne vil repræsentere beboerne i forskellige tillidshverv i fx forsyningsselskaber, byggenetværk, antenneforeninger, erhvervsnetværk, kommunale fora osv. Vejledningen kan findes på www.bdk.dk/ om-boligkontoret-danmark/hvem-er-vi/voressamfundsansvar-fra-beboer-til-boligsektor.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 21

Tema: Frivillighed

Bliv frivillig i din boligafdeling Det frivillige arbejde er kernen i fællesskabet, trivslen og udviklingen af dit boligområde. En engageret og aktiv bestyrelse og frivillige kræfter er med til, at sikre du får det bedst mulige sted at bo. Her er eksempler på, hvordan du kan blive frivillig: Tekst: Eva Rastén, mail@erasten.com Illustration: Colourbox

Bliv beboerdemokrat Fælles for alt frivilligt arbejde i dit boligområde er, at du:

Stil op til valg i din afdelingsbestyrelse I Boligkontoret Danmark har vi fantastisk mange frivillige, der blandt andet arbejder i bestyrelserne. Her er man med til at holde styr på økonomien, husreglerne, og hvordan bygningerne bliver moderniseret, ordnet og vedligeholdt.

22 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

• Gør en forskel.

• Lærer dine naboer og dit boligområde bedre at kende.

• Bliver en betydelig del af naboskabet og fællesskabet.

• Hjælper andre.

• Får indflydelse og bliver hørt.

• Bidrager til beslutningerne.

• Får brugt og udviklet dine kompetencer.

Bliv tovholder Vær specialisten

Bliv projekt-/eventleder Vær med til at afholde et arrangement for dine naboer, eller sæt gang i et projekt i dit boligområde. Der er næsten ingen grænser for, hvad du kan tage initiativ til. Det kan fx være fællesspisning, gymnastik, fastelavnsfest, bistader, bogbytte-bix, affaldsagenter, nabohjælp eller flere udendørs hyggekroge. Stil forslag til din afdelingsbestyrelse, og deltag i de projekter, der har din interesse.

Brug dine kompetencer

Bliv deltager

Er du specialist i at lave hjemmesider, film, fondsansøgninger, kunst, rejseforedrag eller andet, som du ønsker at bidrage med til din boligafdeling? Så har du muligheden for at gøre en forskel som frivillig.

Kom og vær med …

Det er motiverende at se de projekter, man har lavet, bære frugt.

At der fx bliver plantet, når der er lavet nyttehaver, og at der kommer gæster, når der er arrangeret fest og fællesspisning. Det er lige så vigtigt at deltage, som det er at bidrage.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 23

Tema: Frivillighed

Mød de fantastiske frivillige Der bliver både chantet mantraer, stået i katten og kongeduen, gennemgået regnskaber og dagsordener i Grydemosegård Syd i Espergærde. Naboer nyder og yder frivillige bidrag til fællesskabet.

Prust, pust og hundestræk i beboerhuset Det er tirsdag aften i Grydemosegård Syd, før der var corona-bekymringer. Piger i alderen 16 til 76 år kommer lige så stille ind ad døren til beboerhuset. Lyset er dæmpet. Sanne, Anne og Lis småsnakker lidt, mens de ruller måtterne ud. Alle sætter sig med front mod Dorthe. Klokken slår 18.00.

Jeg får også opbygget min erfaring som yogalærer, og så er jeg bare blevet så glad for mine beboer-elever, at jeg slet ikke har lyst til at stoppe. Heller ikke selvom jeg gør det gratis.”

Der bliver prustet, pustet, stået i hundestræk, kongeduen og mediteret.

“Ong Namo Guru Dev Namo.”

Frit oversat betyder det: “Jeg bøjer mig for visdom og læreren indeni mig”, og det er mantraet, som starter timen på tirsdagsholdet i Kundalini-yoga. Yogalæreren er Dorthe, der også bor i Grydemosegård Syd, og som i næsten tre år, kvit og frit, har undervist sine naboer.

“Ud over at vi bliver fysisk smidige, får mere energi og power, så får vi også snakket og hygget,” fortæller Dorthe. “Vi kender efterhånden hinanden godt på holdet. Det sjove er, at nogle af os har boet lige op og ned ad hinanden i 20 år, men først snakker sammen nu.

24 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Klokken er 19.30. Timen er slut, og energien er høj.

Hovedet bøjes. Hænderne foldes foran brystet. Dagens sidste mantra siges: “Sat nam.” Sandhed er mit navn.

Vi ses næste tirsdag.

Dorthe er certificeret yogalærer og arbejder til daglig i kommunen. Gennem næsten tre år har hun hver tirsdag, som frivilligt arbejde, undervist sine naboer i Kundalini-yoga.

Godt på plads i stolen omkring mødebordet Det kunne stort set være hvilken som helst dag, før corona. Anne-Marie hilser på de andre i bestyrelsen.

Brillerne er pudset, blyanten er spidset, og hun sætter sig godt til rette i stolen omkring mødebordet.

Hun gør ikke det store væsen af sig, selvom det kunne hun sagtens med det kæmpe stykke frivillige arbejde, som hun lægger for dagen.

Anne-Marie er en klassisk kernefrivillig i bestyrelsesarbejdet omkring de almene boliger. Hun er med i BL’s bestyrelse, der er Danmarks Almene Boligers interesse- og brancheorganisation for godt 500 almene boligorganisationer. Hun er formand for 2. kreds i BL, der dækker 17 kommuner i Nordsjælland og på Bornholm. Hun er formand for afdelingsbestyrelsen i Grydemosegård Syd, og så er hun med i organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Nordkysten.

“Ja, man skal passe på med, hvor meget man siger på et beboermøde,” siger Anne-Marie med et smil. “Det startede med et lille spørgsmål til regnskabet, som jeg ikke kunne lade være med at stille. Jeg er jo revisor, og inden jeg ser mig om, er jeg superaktiv i bestyrelsesarbejdet.”

Vi bygger boliger for hinanden Det er først efter at være blevet spurgt tre gange, at Anne-Marie fortæller, hvor meget tid hun bruger på det frivillige arbejde. “Det betyder ikke så meget, hvor meget tid jeg bruger på det,” siger Anne-Marie og fortsætter entusiastisk: “Det, der virkelig betyder noget for mig, er det kæmpe netværk, jeg har fået, og historien bag de almene boliger. Jeg synes, vi har noget af det smukkeste, solidariske system, som overhovedet findes.

Vi bygger boliger for hinanden. Vi ejer dem selv, og vi betaler kun det i husleje, som det koster at bygge og drifte, og Landsbyggefonden er med til, at vi kan beholde vores boligstandard. En fond, som vi almene lejere selv indbetaler til. Det er helt unikt. Okay, jeg bruger omkring 40-50 timer om måneden, så har jeg ikke skudt helt over målet,” siger Anne-Marie.

Punkterne på dagsordenen bliver gennemgået. Mødet hæves. Alle rejser sig, sætter stolene på plads under bordet. Der bliver kigget rundt på hinanden, nikket og smilet til farvel. Vi ses i overmorgen.

Anne-Marie har i godt 15 år arbejdet som frivillig i bestyrelsesarbejdet med almene boliger og fremhæver, at hun gennem alle årene har haft et godt samarbejde med formand John Jensen i både afdelings- og organisationsbestyrelsen.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 25

Bålfadet er i corten-stål og er naturlig rustfarvet. Fadet er stabilt, nemt at samle og rengøre og har en diameter på 47 cm.

Kongespillet giver timevis af udendørs leg. Består af 21 dele.

Kongen måler 4,5 x 4,5 x 25 cm.

Spillet er inklusive regler og kan opbevares i den medfølgende bomuldspose.

Konkurrence Vind bålplads eller kongespil Foråret er kommet, og med forår følger mulighederne for at være udenfor, nyde de lyse dage og samles om bålet eller lidt leg. Derfor får du nu muligheden for at deltage i lodtrækningen om at vinde et bålfad eller kongespil. Alt, du skal gøre, er at svare på dette spørgsmål:

Hvor mange procent af de personer, der arbejder frivilligt, beskæftiger sig med boligområder og lokalsamfund?

5, 12 eller 24 %?

Hvis du har brug for lidt hjælp, kan du fx se quizzen om frivillighed her i Beboermagasinet på side 9.

Send dit svar senest den 31. juni 2021 med navn, adresse, boligorganisation og telefonnummer til kommunikation@ bdk.dk. Husk at skrive “Konkurrence” i emnefeltet, og om du bedst kunne tænke dig et bålfad eller et kongespil. Du kan også sende dit svar til Boligkontoret Danmark, Kommunikation og marketing, Havneholmen 21, 1561 København V.

Beboermagasin #87. Det rigtige svar var: 2018, og vinderne var Anne-Lise Steenberg og Lotte Jensen.

26 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Boligforeningen Faaborg-Midtfyn

Damhusparken i Ringe skal opgraderes for over 100 mio. kroner Damhusparken, der ligger centralt i Ringe, står over for en massiv make-over.

Afdelingen, der huser omkring 155 beboere, har længe haft brug for en genopfriskning, og Faaborg-Midtfyns Kommune har nu godkendt de overordnede økonomiske rammer for projektet. For at renoveringen kan lade sig gøre økonomisk, får afdelingen støtte fra kommunen og fra Landsbyggefonden i form af en helhedsplan.

Helhedsplanen skal løse de eksisterende udfordringer med byggeskader såsom revner i betonen på altaner og altangange, problemer med skimmelsvamp, fugt og kuldebroer, nedslidte installationer og uinspirerende udearealer.

Inden arbejdet kan igangsættes, skal helhedsplanen godkendes af beboerne på et afdelingsmøde. Det er dog indtil videre blevet udskudt på grund af coronasituationen.

Boligselskabet Birkebo

Seniorfællesskaber spirede frem i Birkebo under corona Coronasituationen har indskrænket vores sociale liv, men det har initiativer i boligafdelingerne Bellisbakken, Byager Vænge og Kajerød Vænge i Boligselskabet Birkebo været med til at modvirke. Det startede i sommeren 2020, hvor boligafdelingerne i samarbejde med frivilligcentret i Rudersdal Kommune prøvede at holde seniorfællesskabsarrangementer, som blev mere populære, end arrangørerne havde forventet. Det er sidenhen blevet til både grillaften, koncerter og foredrag – alle holdt inden for forsamlingsforbuddet på dengang 50 beboere. Selvfølgelig også med behørig afstand, men til stor glæde for det sociale fællesskab.

Før samarbejdet med kommunens frivilligcenter blev der i forvejen afholdt mange beboeraktiviteter som strikkeklub, herreaften og syklub.

Det var frivilligcentrets forslag at holde noget kun for de mange seniorer, der bor i afdelingerne. Den eneste “klage”, boligselskabet har fået, er fra børnefamilierne, som også gerne vil med til de populære arrangementer for seniorerne.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 27

Tema: Frivillighed

Belønningen ved at være frivillig

40%

• Man har dobbelt så stor sandsynlighed for at have det godt mentalt, hvis man hjælper andre en gang om ugen. Hjælper man en til to gange om måneden, har man 40 % større chance for høj mental sundhed.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed.

• Som frivillig gør du en forskel, bliver hørt, får indflydelse, bidrager til beslutninger, får brugt og udviklet dine kompetencer, lærer mennesker og dit område at kende, og du hjælper andre.

Kilde: Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

28 Beboermagasinet

større chance for høj mental sundhed

Fremtidens frivillige superhelte Hvordan vil vi være frivillige i fremtiden? Og hvem er de egentlig – superheltene, der kvit og frit giver tid, engagement og hjerteblod i den gode sags tjeneste?

Tekst: Eva Rastén, mail@erasten.com

Foto: colourbox

Der, hvor du bor, har du, måske uden at vide det, mange superhelte. Det er de frivillige beboere, der skaber samhørighed og sammenhold mellem naboer gennem fællesspisning, juletræsfest, hjælp til de ældre, og som siger velkommen til de nye beboere, der flytter ind.

Måske spørger du dig selv, hvorfor det er så vigtigt, at du engagerer dig med dine naboer. Hvorfor er det, at du ikke bare kan få lov til at bo i din bolig og passe dig selv? Det er helt sikkert også en mulighed, som kun er blevet nemmere med digitaliseringen. Gaming, dating, arbejde og dit sociale netværk kan klares online.

Sagen er bare den, at vi har brug for hinanden Mennesker har brug for kontakt med hinanden, og frivilligt arbejde giver mere social kontakt. “Det er bevist, at

der er en stærk sammenhæng mellem lykke og frivilligt arbejde. Frivillige lærer om demokrati. De sociale evner bliver forbedret. Det at forhandle med andre, bygge egne netværk og være med i beslutningsprocesser, det bidrager alt sammen til lykke,” siger Ruut Veenhoven, der er professor emeritus i sociale forhold for menneskelig lykke. “Vi får det mentalt godt af at hjælpe hinanden, sådan er hjernen indrettet.”

Der knopskyder borgernetværk og frivillige organisationer op over hele Danmark som Folkebevægelsen mod Ensomhed, Fridays for Future og Plastic Change. Der findes i dag mere end 80.000 foreninger i Danmark. De frivillige kommer med nye løsninger på lokale, nationale og globale udfordringer.

Lige nu er tendensen, at man samtænker de daglige frivillige bidrag med FN’s verdensmål. Vores lykkekonto

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 29

28%

12%

med bolig og lokalsamfund

med idræt

bliver fyldt godt op af det frivillige arbejde, og det tegner godt for fremtiden.

Nye måder at være frivillig på Den ældre generation af frivillige er en del af en mere traditionel kultur. De har det fint med at komme til møder med lange dagsordner hver onsdag den første i måneden. Har du sagt A, må du også sige B. “Det forholder sig anderledes med den yngre generation af frivillige,” siger fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra Futuria. “Alle megatrends peger i retning af individualisering. Det lyder måske egoistisk, men det er bare en anden måde at leve på end tidligere.

I dag har vi rigtig mange fede tilbud, og vi skal prioritere, hvad vi vil bruge vores tid på. Derfor går vi i retning af at vælge med vores følelser, og det påvirker vores måde at være frivillig på. Nogle gange er det borgerpligten, der driver det at være frivillig, men det kan også være et ønske om fællesskab, selvrealisering eller udvikling af kompetencer. Vi vil gerne give noget, men det skal aftales fra gang til gang, og der skal være en personlig gevinst.

Mangfoldigheden blandt de frivillige gør, at vi må motivere og finde de frivillige på nye måder,” fortsætter Anne-Marie Dahl. “Vi kan især koble det digitale og de sociale medier sammen med de fysiske muligheder. Vi skal kunne deltage midlertidigt, gerne i

30 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Flere event-frivillige ...

Flere og flere vælger at være event-frivillige og være med i en (tids)afgrænset aktivitet. Selvom der stadig er flest, som er kontinuerligt frivillige, nærmer de to typer af frivilligt engagement sig hinanden. 48 % var kontinuerligt frivillige i 2019, og 46 % var event-frivillige.

11%

med kulturområdet

6%

med sundhedsområdet

Kilde: Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

form af et event, og vi skal kunne bruge vores kompetencer. SMS’er skal minde os om, at vi skal komme, og et system skal sørge for, at vagterne kan byttes.

Det er vigtigt med et digitalt netværk, der kan matche folk, der har brug for hjælp, med dem, der gerne vil hjælpe.” Øje for fremtidens superkræfter Koblingen mellem det digitale og fysiske, plads til mangfoldighed, et event- og projektpræg og en gevinst for den enkelte – fremtidens måde at være frivillig på er med sikkerhed forandret. Alt tyder heldigvis på, at vi også i fremtiden har frivillige superhelte. Der vil også være frivillige, der finder, introducerer og uddanner nye frivillige. Der skal være nogle, som viser tillid og har et øje for de frivilliges evner, og som kommer og siger: Vi har lige brug for en som dig, vil du være med?

Hvem er den typiske frivillige?

• 33 % af alle danskere arbejder i gennemsnit 14 timer om måneden med frivilligt arbejde.

Den mest frivillige dansker: • 43 % er mellem 16 og 29 år, og 42 % er +70 år.

• 38 % har en kort videregående uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse.

Den mindst frivillige dansker: • Er de 30-39-årige med 35 %.

• 30 % har en grundskoleuddannelse eller uoplyst uddannelse.

Kilde: Statistikbanken.dk og Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Boligkontoret Danmark

Nærvær i en tid med corona Coronasituationen har i mere end et år været en del af vores hverdag. Afstand, forsamlingsforbud og fysiske møder, der aflyses eller erstattes af skærmmøder, har udfordret Boligkontoret Danmarks kerneværdi om nærvær. “Nærværet er en del af vores dna, og uden den fysiske kontakt har det været meget vanskeligt at fastholde det nærvær, vi plejer,” slår Klaus Bentzen, formand for Boligkontoret Danmark, fast. En jule- og nytårsvideohilsen fra direktionen og formanden til alle beboerdemokrater, videooptagelse af et lokalrådsmøde udsendt til alle medlemmer, det årlige repræsentantskabsmøde, der blev gennemført, men på to lokationer, og generelt flere mails har været nogle af de tiltag, der skulle kompensere for det savnede nærvær. “Men det har været umuligt at gøre som normalt, når vi ikke kan ses fysisk,” fortæller Klaus, der mener, at møderne over skærm har hjulpet, men aldrig kan erstatte de fysiske møder. Han pointerer, at beboerdemokraterne har taget den svære situation ualmindeligt godt. “Jeg er rigtig ofte i telefonkontakt med andre beboerdemokrater, og alle fortæller, at de savner at se hinanden, men de udviser også en meget stor forståelse og ansvarlighed for situationen,” afslutter Klaus.

Genhusningspavillioner på Poul la Cours Vej i Skanderborg, Midtjysk Boligselskab.

Boligkontoret Danmark

Ny genhusningskonsulent skal give bedre beboeroplevelser i renoveringssager Når en bolig renoveres i så omfattende grad, at beboeren ikke kan bo i den, mens håndværkerne er i gang, bliver beboeren nødt til at flytte ud af sin bolig og blive genhuset i en anden bolig for en tid. Det giver anledning til spørgsmål og måske uro hos de ramte beboere, og derfor har Boligkontoret Danmark ansat tidligere boligrådgiver Helle Vasegaard som intern genhusningskonsulent til at gøre oplevelsen bedre for beboerne. For Helle er det helt afgørende, at der bliver taget hånd om alle de berørte: “Vi holder møder med hver enkelt beboer, hvor vi hører om deres specifikke behov, sådan at vi kan sikre, at de får så god en genhusning som muligt.”

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 31

Tema: Frivillighed

Frivillige gør en forskel Tekst: Eva Rastén, mail@erasten.com Foto: Roar Paaske

Unge får styr på skraldet

Altid en åben dør og tid til kaffe

Vindere af BDK-prisen

Nye beboere bydes velkommen

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 33

AB Hørsholm Kokkedal:

Unge får styr på skraldet i deres boligområde Shabnam, Leah og Pernille (set fra venstre) er tre ud af seks unge fra ungebestyrelsen i AB Hørsholm Kokkedal. De har i mere end tre år gjort en ukuelig indsats for at få styr på skraldet i deres boligområde. De har blandt andet holdt møder med kommunen, og så har de fået opsat flere skraldespande.

“Det startede for tre år siden, hvor vi deltog i en dag med affaldsindsamling,” fortæller Pernille. “Vi bruger et par timer om måneden, fordi vi synes, at det er sjovt og hyggeligt at være sammen. Shabnam elsker også sådan noget med miljø. Lige nu prøver vi at få fjernet en busk, som er stor, fyldt med affald og lidt uhyggelig at gå forbi om aftenen. Vi arbejder også sammen med en anden ungebestyrelse for at høre, hvad de laver, og for at det kan blive bedre, renere og rarere her, hvor vi bor. ”

Shabnam, Leah og Pernille (set fra venstre) går alle i 9. klasse. De er af deres naboer blevet hyldet for at gøre en kæmpe indsats for miljøet i AB Hørsholm Kokkedal, og fordi de er utrættelige i forhold til de problemer, som de ser hver dag. Samtidig er de stærke rollemodeller for de andre unge i området.

34 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Vinder af BDK-prisen 2020

Boligforeningen Lillebælt:

Lene Jensen gør en indsats for kommunikation og kurser Engagement, tid og energi lægger Lene i opgaven som næstformand i Boligforeningen Lillebælt. Hun deltager som frivillig i bygge- og marketingudvalget, er redaktør på boligforeningens hjemme- og Facebookside og medstifter af boligforeningens blad. Hun er også med til at afholde kurser for boligafdelingens andre frivillige kræfter – beboerdemokraterne – for blot at nævne nogle af de mange bidrag, som Lene kommer med.

For Lene selv handler det frivillige arbejde ikke blot om at få indflydelse som beboer. Det handler om muligheden for at hjælpe andre: “Det er skønt, spændende og udviklende at hjælpe til, og så synes jeg, det er sjovt, hvilket for mig er en drivkraft i sig selv,” siger Lene. “Det frivillige arbejde har givet mig en masse nye relationer og et kæmpe netværk i hele landet. Nogle er endda blevet nære venner. Det er det, som betyder noget for mig.”

Lene Jensen har en energi, der smitter af på resten af boligafdelingen.

En energi, hun bruger i det frivillige arbejde der, hvor hun bor. Lene blev indstillet af sine naboer til BDK-prisen i 2019, fordi hendes dør altid står åben, hvis en nabo har brug for en snak eller en hjælpende hånd, og fordi hun har et engagement, der smitter af på resten af boligforeningen.

36 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Vinder af BDK-prisen 2019

Ribe Boligforening:

Nye beboere kommer med i fællesskabet Ribe Boligforening gør en ekstra indsats for at skabe tryghed og trivsel for nye beboere. Viceværter, bestyrelser og administrationen samarbejder med Esbjerg Kommune og frivillige i Dansk Flygtningehjælp for at skabe de bedste vilkår for at bo i boligforeningen. Derfor vandt Ribe Boligforening BDK-prisen i 2018.

Da Ibrahim Ali flyttede til Ribe Boligforening, blev han og hans kone, Shukri, inviteret til åben-besøgs-bigård af vicevært Gert Vejlgaard for at blive en del af fællesskabet omkring bierne.

Efter fem minutter havde Ibrahim taget sløret på, som man kalder bi-dragten.

Det blev starten på Ibrahims bi-karriere med et kursus i Ribe biavlerforening og et bistade i boligforeningen. “Man gribes af bierne,” siger Gert. “Tænk, at sådanne små dyr kan være så gavnlige.

Man siger, at én bi er skyld i ét gram honning, hvilket måske er en tanke værd, næste gang man smører et tykt lag på franskbrødsmadden.”

Bestyrelserne i Ribe er i dag i gang med en god snak om flere bier, blomster og biodiversitet i boligafdelingerne.

38 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Vinder af BDK-prisen 2018

Arbejdet med bierne er med til at samle folk. Her ser du fra venstre vicevært Gert Vejlgaard, boligsocialmedarbejder Lui Bruggisser, der her står med den bi-venlige beboer Ibrahim Ali.

Vind Boligkontoret Danmarks initiativpr s Har du en idé til et godt initiativ, der bidrager med noget positivt til der, hvor du bor? Vil du gerne gøre drømmen til virkelighed?

Indstil dit gode initiativ til initiativprisen,

og vind op til 25.000 kr. til dit boligområde eller boligselskab.

40 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Det gode initiativ kan for eksempel være …

At sætte et positivt klimaaftryk …

Måske ved at arbejde med biodiversitet i din boligafdeling, skifte pærer ud til LED, få en delebil eller holde en fælles skraldedag. Det kan også være ved at mindske madspild med et inspirationskatalog til, hvordan man kan bruge de ting, man for det meste smider ud, fx med boligafdelingens egen “too good to go”, hvor du deler overskudsmad med dine naboer.

At styrke fællesskabet, sundheden og trivslen …

Måske ved at anlægge fælles nyttehaver, samlingspunkter i udeområdet, planlægge en foredragsaften eller opsætte nye lege- eller motionsredskaber.

Det kan også være ved at lave madaftener med fokus på sund mad, fælles gåture i området, et samarbejde med en lokal idrætsforening eller ved at etablere en aktivitet for børn og unge i jeres afdeling.

At hjælpe andre beboere …

Er der nogen i jeres afdeling, der har brug for en hånd? Det kunne være en struktureret hjælp til at handle ind for dem, der er dårlige til bens? Eller en kursusrække for beboerne med fokus på økonomien, hvor I får hjælp fra Boligkontoret Danmarks sagsbehandlere i 'Råd til husleje'?

?

Et helt andet godt initiativ …

Har du et helt andet initiativ, der bidrager positivt til der, hvor du bor? Så hold dig endelig ikke tilbage, men skynd dig at indstille …

Sådan indstiller du for at vinde 25.000 kr. til dit initiativ Du kan indstille dit initiativ online på www.bdk.dk/ beboere/initiativprisen/indstil-til-initiativpisen-2021 senest den 18. april 2021. Du kan også udfylde en printet formular på dit lokale ejendomskontor.

Sådan findes vinderen

Blandt indstillingerne findes vinderen af Boligkontoret Danmarks kommunikations- og marketingudvalg.

Udvalget består af beboervalgte repræsentanter.

Vinderen præsenteres på Boligkontoret Danmarks repræsentantskabsmøde i 2021.

De sidste mange år har Boligkontoret Danmark med BDKprisen hyldet og anerkendt det store arbejde, indsatser og frivillige engagement, der ydes i boligafdelinger rundtom i landet. Med BDK-prisen så vi tilbage. Med Initiativprisen ser vi frem.

Initiativprisen erstatter således BDK-prisen. Stadigvæk hylder vi indsatserne og det frivillige engagement i boligafdelingerne landet over. Fokus vil være på initiativer og idéer, som kommer beboerne til gode.

Initiativet skal realiseres inden for tre år. Er I så heldige at vinde, får I besøg af Boligkontoret Danmark, hvor vi ser, hvordan det er gået med at realisere jeres initiativ.

Husk at dokumentere, hvordan pengene er brugt.

Følg med i indstillingerne på www.bdk.dk og Facebook.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 41

Tema: Frivillighed

42 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Ingen helhedsplaner uden de frivillige De frivillige bidrag, store som små, er helt nødvendige for de boligsociale helhedsplaner, hvor et hold medarbejdere arbejder med udvikling af boligområderne i en positiv retning.

Tekst: Katrine Vestermark Køber, kako@bdk.dk

I nyttehaven ser du her: Fatima, Maya og Karsten fra Nakskov Almene Boligselskab.

I Boligkontoret Danmark er vi engageret i flere boligsociale helhedsplaner. “En boligsocial helhedsplan har det formål at løfte et boligområde ved at styrke beboernes følelse af tryghed og tilhørsforhold,” fortæller Karsten Jensen, der frem til slutningen af februar 2021 var leder af helhedsplanen på Lolland. En helhedsplan, der løber frem til april 2022.

I Nordsjælland var Ole Skjellerup frem til 1. marts 2021 sekretariatsleder for den boligsociale helhedsplan Kokkedal på Vej, der afsluttes i sommeren 2021. For ham giver det ingen mening at lave boligsocialt arbejde uden at arbejde med frivillige. Både fordi indsatserne er så omfattende, at det kræver mange flere mennesker end de ansatte i helhedsplanerne. Men også, fordi forankringen ikke er mulig uden frivillige. Det boligsociale

arbejde handler nemlig i høj grad om at gøre tingene sammen med beboerne og ikke for dem. Og endnu bedre: at få dem til at lære det videre til de andre beboere. “Det virker bare bedst, når ligesindede lærer af hinanden,” fastslår Karsten. Når det eksempelvis er naboen, der viser, hvordan vaskemaskinen virker, eller forklarer, hvorfor det er en god idé, at ens børn går ned i lektiecaféen, er beboerne som regel mere lydhøre og åbne, end hvis det er ansatte, der agerer som en slags eksperter.

Netværk er både gevinsten og redskabet De frivillige kræfter er helt uundværlige for en helhedsplan, men det kræver vedholdenhed og opsøgende arbejde at finde og fastholde frivillige, fortæller

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 43

Ole. De frivilliges eget netværk, hvor de inspirerer andre til at være med, er noget af det mest effektive, fastslår han. Det var også en tidligere kollega, der fortalte Laila Nielsen om mandagscaféen, som helhedsplanen Kokkedal på Vej arrangerede, da hun flyttede til Skovengen i Kokkedal for cirka fire år siden.

“Dér hørte jeg om bydelsmødrene, og som tidligere pædagog har jeg jo noget at byde ind med, både hvad angår livserfaring og kontakt til det offentlige,” fortæller Laila, der nu har været bydelsmor i to et halvt år.

Bydelsmødre er kvinder, som yder en frivillig indsats i lokalområdet i forhold til at støtte kvinder, som ofte er isolerede, og som det etablerede system kan have svært ved at nå. Laila fortæller om en kvinde fra Kina, som kom alene til landet med sin lille dreng for at studere. “Jeg har hjulpet hende med at etablere et netværk her og har været tolk og bisidder til møde i daginstitutionen,” fortæller Laila. Det er mundet ud i et uvurderligt venskab, hvor Laila nærmest er blevet

en slags reservemor: “Jeg er glad for, at jeg har gjort en forskel. Og så giver det mig også indblik i en kultur, som jeg ellers aldrig ville have hørt noget om.”

Lailas historie viser, hvordan netværk er gevinsten ved at være frivillig, og samtidig det værktøj, der gør det muligt at finde nye frivillige.

Det skal være hyggeligt Karsten peger på, at den gode stemning er afgørende, når man vil engagere de frivillige: “Det er vigtigt, at det er hyggeligt at være frivillig. Så vi gør meget ud af at anerkende dem og fortælle, at det, de gør, gør de godt.” Det gælder også de unge beboere, som i helhedsplanen på Lolland engageres som blokambassadører. Mirjeta Shala på 16 år er en af i alt 19 unge blokambassadører i alderen fra 13 år og opefter. Under normale omstændigheder – altså når coronasituationen ikke forhindrer det – mødes de hver tirsdag efter skole, hvor medarbejder Britta Prins tager imod med lidt eftermiddagsmad. “Jeg kan godt lide

“Det boligsociale arbejde handler i høj grad om at gøre tingene sammen med beboerne og ikke for dem.”

44 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

vores fællesskab – vi er et godt team,” fortæller Mirjeta. De frivillige blokambassadører hjælper med alt lige fra at dele papirer ud til alle beboere (fx breve fra afdelingsformanden), til at sætte plakater op i opgangene, rydde op i området og holde det pænt – eksempelvis har de en tradition hvert år den 2. januar med at rydde op efter alt nytårskrudtet. “Jeg bor her jo selv, så hvorfor ikke være med i vores gode fællesskab?” spørger Mirjeta. Netop fællesskabet og relationerne er altafgørende for de unges lyst til at være med. “Det er virkelig hyggeligt, og vi nyder hinandens selskab,” fortæller Mirjeta. De savner at mødes fysisk, hvilket coronasituationen jo som bekendt har sat en stopper for det sidste års tid. Blokambassadørerne holder dog fortsat kontakten via de sociale medier, også med de voksne, da Britta dagligt er i kontakt med mange af de unge.

Boligaftale 2020: Helhedsplanerne beskæres Desværre for alle de gode initiativer i det boligsociale arbejde beskæres støttemidlerne til boligsociale indsatser med over 40 % i den politiske boligaftale, der blev vedtaget af Folketinget i 2020. “Det risikerer at blive fatalt og undergravende for de områder, hvor der gennem mange år er gjort et stort forebyggende arbejde og opnået mange dokumenterede positive effekter,” mener Michael Demsitz, administrerende direktør i Boligkontoret Danmark. For når helhedsplanerne beskæres, hvordan vil de enkelte tilbageværende medarbejdere så fortsat holde liv i aktiviteterne og engagere og understøtte det frivillige arbejde?

Laila Nielsen fra Skovengen i Kokkedal er bydelsmor og hjælper gerne, hvor hun kan.

Under corona har hun og de andre bydelsmødre lavet små informationsvideoer til Facebook om restriktioner og vaccinationsmuligheder på forskellige sprog for at nå ud til så mange beboere som muligt.

Fakta: En boligsocial helhedsplan løber typisk i tre-fem år og er en plan, der skal forbedre det boligsociale miljø i de involverede boligselskaber og boligafdelingen. Støttes den boligsociale helhedsplan af Landsbyggefonden, bidrager fonden med 75 % af midlerne. De resterende 25 % finansieres oftest gennem lokal medfinansiering fra bl.a. kommuner og boligorganisationer.

“Det ser jeg meget alvorligt på. Der er en stor risiko for, at vi mister frivillige,” fastslår Ole Skjellerup og tilføjer, at det er et stort arbejde at fastholde de frivillige. En markant reduceret medarbejderstab vil betyde mindre efterspørgsel og lavere aktivitetsniveau, og så vil mange frivillige naturligt nok miste interessen.

Karsten fra Lolland er lige så bekymret: “Hvis ikke kommunerne og boligorganisationerne finder penge til medarbejderne, så vil de frivillige beboere, der har ressourcer til at hjælpe andre, over tid falde fra.”

Begge steder har de kastet sig over opgaven med at finde løsninger. På Lolland håber Karsten Jensen, at kommunen kan overtage nogle af

Mirjeta Shala er blokambassadør i helhedsplanen på Lolland.

opgaverne, når helhedsplanen løber ud i april 2022. Eksempelvis studiegruppen, hvor cirka 20 unge får hjælp til at bestå folkeskoleeksamen. Kokkedal på Vej søger forskellige puljer til projekter, der både skal rumme medarbejderløn og aktiviteter. Men den helhedsorienterede tilgang bliver svær, når støttemidlerne er begrænset til enkelte projekter.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 45

Bramming Boligforening

Modulbyggeri færdigt i Bramming Bramming Boligforening er netop blevet færdig med deres spændende nye boligafdeling, Bramminghus, der består af 51 nyopførte boliger i forskellige størrelser.

Bramminghus’ boliger er bygget af betonmoduler, der er produceret på en fabrik. Når modulerne er færdige, bliver de kørt til byggepladsen, hvor de samles til en bolig – et koncept, der kan minde lidt om legoklodser. Denne form for byggeri har flere fordele. Der er blandt andet mindre risiko for, at byggeriet bliver påvirket af vejr og vind, da byggeelementerne er produceret på en fabrik. Kvaliteten er mere ensartet, og i Bramming Boligforenings tilfælde fik de også mest for pengene inden for det rammebeløb, der var afsat til opførelsen af den nye afdeling. Modulerne blev efter montering beklædt med røde teglskaller, der giver det nye byggeri et karakteristisk udtryk.

Du kan læse mere om Bramminghus på boligforeningens hjemmeside: www.brammingbolig.dk.

Sakskøbing Boligselskab

Guldcertificering til bæredygtigt nybyggeri i Sakskøbing Sakskøbing Boligselskab er i gang med at opføre 37 nye familieboliger, der får en helt særlig certificering. Der er truffet en række bæredygtige valg til det igangværende byggeri, og det betyder, at den nye boligafdeling med navnet Rørbæk Huse får en DGNB-guldcertificering.

Ved en DGNB-certificering måler man blandt andet livscyklus af byggematerialer, transport, forbrug af energi og vand under og efter byggeriet, holdbarhed, tilgængelighed og indeklima. Derudover er det en helhedsorienteret tilgang til tre bæredygtighedsaspekter: miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed, sådan at alle tre aspekter vejer lige meget. Certificeringen er derfor sket på baggrund af de løsninger, der er valgt for byggeriet inden for sociale, økonomiske og miljømæssige perspektiver. Du kan læse mere om de nye boliger på Sakskøbing Boligselskabs hjemmeside: www.sabs.dk.

46 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Hvordan hjælper vi fortsat hinanden gennem coronakrisen?

Tekst: Katrine Vestermark Køber, kako@bdk.dk

Covid-19 og diverse mutationer har endnu ikke sluppet deres tag i Danmark.

I godt et år har virussen været en uvelkommen del af vores liv, og restriktioner, nedlukning og frygt for smitteopblomstring har sat sine spor i vores alle sammens dagligdag. I Boligkontoret Danmark har vi fra starten fulgt coronasituationen tæt og kommunikeret ud om de tiltag, der er blevet indført. Sideløbende har vi med udgangspunkt i de historier, vi har fået ind fra dagligdagen i boligområderne, forsøgt at inspirere andre til at skabe fællesskaber under de nye begrænsede muligheder.

samfundet følger stigende ledighed og økonomisk usikkerhed for de mange, der er blevet opsagt eller sendt hjem uden løn. Dermed er behovet for hjælp og rådgivning hos vores socialfaglige medarbejdere steget. Ud over at hjælpe med rådgivning i forhold til din privatøkonomi er de socialfaglige medarbejdere også opdateret på Folketingets hjælpepakker.

Hvis du er i økonomisk knibe, så kontakt os på raadtilhusleje@bdk.dk.

Skriv dit navn og telefonnummer, så vil du blive kontaktet. Vi har naturligvis tavshedspligt.

Løbende opdatering På vores hjemmeside www.bdk.dk/ om-boligkontoret-danmark/coronavirus opdaterer vi løbende retningslinjer og tiltag til beboere og beboerdemokrater og viceværter. Her kan du finde anbefalinger, myndighedernes retningslinjer, “oversat” til almene boligområder, og svar på en række hyppigt stillede spørgsmål samt information på andre sprog end dansk. Du kan også finde frivillige initiativer til at komme gennem denne svære periode.

Fællesskabet Fællesskabet og sammenholdet i boligafdelingerne har været under pres

Økonomisk rådgivning Allerede før coronakrisen tilbød vi økonomisk rådgivning til beboere, der havde svært ved at betale husleje.

Men med coronanedlukningerne af

på grund af coronasituationen, da samværet har været forhindret af restriktioner og frygt for at sprede smitte. Alligevel har vi set rigtig mange inspirerende og imponerende tiltag fra beboere og afdelingsbestyrelser. Der blev arrangeret fællessang på afstand, holdt altankoncerter, købt ind for isolerede naboer, og samtidig er nye fællesskaber blevet styrket udenfor i nyttehaver. Vil du læse de gode historier, kan du finde dem på www.bdk.dk/ nyheder. Alle disse initiativer er kommet i stand udelukkende på grund af frivillige kræfter. Det er beboere, der har taget initiativ og lagt et imponerende engagement for dagen. I Boligkontoret Danmark er vi både dybt afhængige af dem og dybt taknemlige for deres indsats.

“Hvis du er i økonomisk knibe, så kontakt os på raadtilhusleje@bdk.dk.

Skriv dit navn og telefonnummer, så vil du blive kontaktet.”

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 47

Boligkontoret Danmarks direktør fejrer 25-års jubilæum:

Det handler om, at man skal føle sig hjemme At forbedre beboernes muligheder og den personlige relation har været den røde tråd gennem Michael Demsitz’ 25 år i Boligkontoret Danmark.

Tekst: Katrine Vestermark Køber, kako@bdk.dk

I 1995 tiltrådte en 40-årig Michael Demsitz stillingen som administrerende direktør i Boligkontoret Danmark med tårnhøje ambitioner om at styrke beboernes indflydelse på egen boform.

“Dengang som nu mener jeg stadig, at vi i Danmark skal have en høj boligstandard

48 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

for alle,” fastslår Michael Demsitz, der også ser et balanceret boligmarked som vejen til at skabe mere velfærd og sammenhængskraft i samfundet.

Et hjem er meget mere end mursten En af Michael Demsitz´ vigtigste mærke-

sager har været – og er stadigvæk – at styrke beboernes indflydelse på egen boform. “Det handler om folks velvære, - at du skal kunne føle dig hjemme,” forklarer han og fortæller, at det blandt andet var derfor, han med Boligkontoret Danmark i spidsen indførte råderetten:

Coronasituationen begrænsede fejringen af jubilæet, men Michael Demsitz skulle dog ikke snydes for kage på selve dagen.

“Vi gav beboerne lov til at bygge om og modernisere deres bolig, så det passer til deres behov. For et hjem er ikke blot mursten, men dér, hvor du føler dig hjemme og kan sætte dit personlige præg.” Det var en revolutionerende idé for lejeboliger, der normalt skulle ligne alle de andre i bebyggelsen. Men det betaler sig at arbejde for sine gode idéer, for i 2005 fulgte politikerne trop og gjorde råderetten lovlig, så den gælder for alle almene lejeboliger.

Mulighederne for at sætte sit personlige præg behøver ikke begrænse sig til egen bolig. Også de fælles udearealer kan indrettes, så de afspejler de mennesker, der bor i området. Nogle steder har beboerne i stuelejlighederne fået egen lille have, hvilke de fleste holder virkelig flot, påpeger Michael Demsitz.

Det ser han på sin årlige sommertur, hvor han og forvaltningsdirektør Lars Lehmann besøger beboere og bestyrelsesmedlemmer i boligselskaberne landet over. “Disse ture er jeg rigtig glad for, for dér får jeg virkelig indblik i, hvordan det går i boligafdelingerne,” fortæller Michael Demsitz, der er meget bevidst om at have et tæt forhold til beboerdemokraterne i boligselskaberne og -afdelingerne.

Den personlige relation og nærværet er guld værd Det med at komme ud og ikke sidde fast på hovedkontoret lægger han stor vægt på, fordi den personlige relation er altafgørende for at kunne skabe nærvær – Boligkontoret Danmarks kerneværdi. Derfor deltager han også i stort set alle lokalrådsmøder, spadestikeller rejsegilde-arrangementer og relevante seminarer med boligselskaberne.

“Det er vigtigt for mig at komme ud og mødes med folk for at få en føling med,

hvad der rører sig hos dem,” påpeger Michael Demsitz. Netop føling med, hvilke ønsker og behov de enkelte boligselskaber og boligafdelinger har, er vigtigt for ham, når han repræsenterer og kæmper for den almene boligform i de forskellige udvalg og bestyrelser, hvor han sidder. Nærværet styrkes også gennem Boligkontoret Danmarks organisering: Boligselskaberne og boligafdelingerne kan nemlig fastholde deres eget individuelle særkende og skal ikke proppes ned i en kasse, hvis mål er bestemt andetsteds. “Når vi snakker om nærvær, handler det både om, at vores afdelingskontorer er fysisk nær ved boligselskaberne, -afdelingerne og beboerne, men også om, at de enkelte boligafdelinger kan bibeholde deres egen identitet,” pointerer Michael Demsitz.

Det betyder, at det er organisationen, der tilpasser sig boligselskabernes lokale ønsker og ikke omvendt.

Vedvarende fokus på at sikre de bedste muligheder Med Michael Demsitz ved roret fik Boligkontoret Danmark vokseværk, da organisationen gik fra 45 til 60 boligselskaber landet over som et af Danmarks største almene administrationsselskaber. Og det var der en grund til: “Det har været vigtigt at skabe en organisation, der er stor nok til at kunne levere den ønskede service, samtidig med at boligselskaberne og boligafdelingerne kan bevare deres særegenhed og selvstændighed,” fortæller Michael Demsitz. Han tilføjer, at det kræver en vis størrelse at kunne møde de udfordringer, der præger det almene lejeboligmarked og samtidig søge politisk indflydelse for at sikre de bedste muligheder for den almene boform.

At søge indflydelse og sikre de bedste forhold for de almene boliger står fortsat øverst på Michael Demsitz´ dagsorden.

Det viser sig blandt andet ved hans arbejde for flere billige boliger i byen, hvor han deltager i et panel, der rådgiver Københavns Kommune. En anden kamp, Michael Demsitz fortsat kæmper, er støtten og hjælpen til beboere, som har svært ved at få økonomien til at stemme.

Her hjælper Boligkontoret Danmarks indsats med “Råd til husleje” mange beboere igennem hårde tider. “Vi er til for alle – også de dårligst stillede i vores samfund, og vi skal sikre, at alle har mulighed for et godt sted at bo også fremover,” afslutter han.

Michael Demsitz: Michael Demsitz´ almene virke begyndte som beboerdemokrat i boligselskabet fsb, og i 1984 startede den professionelle karriere i forskellige boligselskaber.

I dag er han, ud over at være administrerende direktør i Boligkontoret Danmark, også næstformand i Forenet Kredit, bestyrelsesmedlem i Nykredit og BL (Danmarks almene Boliger) samt formand for Byggeskadefonden. Der har trods karrierens mange arbejdstimer også været tid til familien med hustruen gennem 35 år, tre børn og tre børnebørn.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 49

Kære Henriette ?

Kære Henriette Jeg vil gerne arrangere en sommerfest for os, der bor her i boligafdelingen, når corona forhåbentlig er overstået!

Jeg har spurgt boligselskabet, om de vil give mig en liste med navne og e-mails på de andre beboere, så jeg kan sende nogle fine invitationer. De siger, at de ikke må udlevere oplysningerne. Er det rigtigt?

Med venlig hilsen Louise

!

Hej Louise Det er rigtigt, at boligselskabet ikke må udlevere oplysninger om navne og e-mailadresser på de andre beboere i din boligafdeling.

Boligselskabet skal ifølge databeskyttelsesforordningen behandle personoplysninger fortroligt. Det er kun i tilfælde, hvor fx en bolig er opsagt, at fornavn og telefonnummer må videregives til en potentiel ny beboer, jf. almenlejelovens § 93, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og f.

Det kunne måske være en mulighed at snakke med dit boligselskab om at opsætte en invitation i opgangen. Håber, I får en god fest.

Med venlig hilsen Henriette

?

Kære Henriette Jeg kunne godt tænke mig at blive medlem af bestyrelsen i min boligafdeling, men vil først høre, om man får løn for det arbejde, man laver?

Med venlig hilsen Jesper

!

Hej Jesper Når man deltager i afdelingsbestyrelsens arbejde, er det et tillidshverv, som man påtager sig. Bestyrelsesarbejdet er frivilligt og helt ulønnet. Det fremgår af almenboliglovens § 34, stk. 4, hvor der står, at der ikke må udbetales honorar (løn) til medlemmer af afdelingsbestyrelsen.

Det er kun rimelige og dokumenterede udgifter i forbindelse med bestyrelsesarbejdet, der kan refunderes via bestyrelsens rådighedsbeløb. Bestyrelsens rådighedsbeløb skal fremgå særskilt af afdelingens budget, og der skal føres regnskab med forbruget. Beløbet skal typisk dække mødeudgifter til forplejning m.v. Beløbet er derfor næppe særlig højt.

Med venlig hilsen Henriette

50 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

hete@bdk.dk

?

Kære Henriette Jeg har i en lang periode haft sølvfisk pilende hen over badeværelsesgulvet, men jeg har ikke tænkt videre over det, for det er jo meget almindeligt. Min nabo har for nylig også konstateret sølvfisk i sin bolig. Derfor har vores ejendomsfunktionær været forbi og set på både min og min nabos bolig. Jeg fortalte ham, at jeg godt var klar over, at der var sølvfisk på mit badeværelse, men at jeg ikke vidste, at det var noget, jeg burde have reageret på. Jeg har fået besked på, at jeg skal gøre rent og lufte ud, og så vil de iværksætte skadedyrsbekæmpelse. Jeg er bekymret for, om det er mig, der kommer til at betale for bekæmpelsen?

Med venlig hilsen Annette

!

Hej Annette Det er helt rigtigt, at sølvfisk ofte findes på badeværelser, da sølvfisk trives i høj fugtighed. Sølvfisk er, ligesom skægkræ, skadedyr. Derfor skal de bekæmpes. I første omgang skal du selv prøve at få bugt med den slags skadedyr.

Din ejendomsfunktionær kan hjælpe med råd og vejledning. Hvis du ikke selv kan få bugt med skadedyrene, er det vigtigt, at det bliver anmeldt til ejendomskontoret.

Som beboer hæfter du kun for udgifterne til nødvendig skadedyrsbekæmpelse, hvis du har handlet uforsvarligt, ikke har informeret ejendomskontoret, og/eller skadedyrenes tilkomst og udbredelse skyldes dine forhold. Du har, jf. almenlejelovens § 78, pligt til at behandle det lejede forsvarligt.

I forhold til skadedyr vil jeg lige pointere, at forekomsten af rotter i eller omkring din bolig altid straks skal anmeldes til ejendomskontoret.

Med venlig hilsen Henriette

Boligkontoret Danmark

Flere kræfter til at styrke beboeroplevelsen I Boligkontoret Danmark vil vi gerne hele tiden blive bedre. Derfor startede Pernille Hapiach Christensen som foreningskonsulent den 4. januar 2021. Pernille har de seneste år arbejdet som chefkonsulent for beboerdemokratiet på et af vores afdelingskontorer og kommer derfor med en rig erfaring. I sit nye job skal hun arbejde med at forbedre oplevelserne for beboerne fra indflytning til fraflytning samt oplevelsen som frivillig i beboerdemokratiet.

“I Boligkontoret Danmark vil vi gerne tage rigtig godt imod vores nye beboere, da de jo gerne skal falde rigtig godt til og blive boende i mange år fremover, ligesom vi også gerne vil støtte op om dem, der stiller op som frivillige i beboerdemokratiet, da de jo er beboernes repræsentanter og arbejder aktivt for det gode boligliv,” fortæller Pernille, der både har fokus på de frivillige i det enkelte boligselskab og på tværs af boligselskaberne. I første omgang kommer hun til at observere, interviewe og lytte til, hvordan beboerne oplever situationerne: “Jeg tager beboerbrillerne på og ser på, hvordan vores service ser ud fra deres vinkel.

Samtidig vil jeg spørge til, hvilke behov der ikke nødvendigvis dækkes af vores service i dag. På den måde forventer jeg at blive klogere på, hvad vi kan gøre for at forbedre servicen,” fortæller Pernille.

Boligkontoret Danmark

Få hjælp og rådgivning fra “Råd til husleje” I Boligkontoret Danmark yder vi økonomisk rådgivning til alle beboere, der af en eller anden grund har udfordringer med at få råd til huslejen – eksempelvis hvis coronakrisen har givet dig en økonomisk mavepuster. Uanset om du oplever en nedgang i dine faste indtægter på grund af corona, eller din økonomi er trængt af andre omstændigheder, er der hjælp at hente.

Hos Boligkontoret Danmarks har vi indsatsområdet “Råd til husleje”, hvor der sidder et hold af dygtige socialfaglige medarbejdere klar til at hjælpe dig med at kigge din økonomi igennem, så du fortsat kan betale dine faste udgifter. Hvis du selv tager kontakt til os, inden du står med en manglende huslejebetaling, er det langt nemmere at finde en god løsning for dig. Ud over rådgivning til din privatøkonomi er vores socialfaglige medarbejdere opdateret på Folketingets hjælpepakker. De kan derfor hjælpe dig med: • At få overblikket over din økonomiske situation • At rådgive dig om, hvorvidt du har ret til at modtage økonomiske ydelser fra hjælpepakker eller ydelser fra kommunen eller Udbetaling Danmark • At udfordre dine økonomiske vaner og uvaner • At prioritere i dagligdagen.

Hvis du er i økonomisk knibe, så kontakt os på www.raadtilhusleje@ bdk.dk. Du skal huske at sende dit navn og telefonnummer. Så vil du blive kontaktet. Vi har naturligvis tavshedspligt.

Jo hurtigere du kontakter os, desto nemmere vil det være for os at hjælpe dig.

Boligkontoret Danmark – din boligadministration På www.bdk.dk kan du finde information om alt, der vedrører dig som beboer. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.

Boligselskabet Sct. Jørgen Brovej 18 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 post@bsjviborg.dk

Afdelingskontoret Silkeborg Borgergade 10 8600 Silkeborg Telefon 86 52 21 77 silkeborg@bdk.dk

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 holte@bdk.dk Afdelingskontoret Allerød/Hillerød Uglevang 2A 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 alleroed@bdk.dk Hillerødsholmsallé 17A 3400 Hillerød Telefon 48 26 90 00 hillerod@bdk.dk

Afdelingskontoret Helsingør Vestermarken 16A 3060 Espergærde Telefon 73 75 76 60 helsingoer@bdk.dk

Boligkontoret Danmark Havneholmen 21 1561 København V Telefon 35 44 80 80 www.bdk.dk

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 ribe@bdk.dk

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 4990 Sakskøbing Telefon 73 75 76 30 sakskoebing@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding Haderslevvej 75B 6000 Kolding Telefon 76 60 32 32 kolding@bdk.dk

Lokalkontoret Faxe Østervej 17 4640 Faxe Telefon 56 71 32 30 fakse@bdk.dk

Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Telefon 75 39 35 66 holsted@bdk.dk Lokalkontoret Bramming Godthåbsparken 44 6740 Bramming Telefon 75 17 32 60 post@brammingbolig.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivmosevænget 2K, 1. sal 5260 Odense S Telefon 63 12 75 80 fyn@bdk.dk

Lokalkontoret Nakskov Pragtstjerne 6 4900 Nakskov Telefon 73 75 76 40 nakskov@bdk.dk