Forord
Susan Hart, cand.psych, ph.d., specialist i børnepsykologi og psykoterapi og supervisor i børnepsykologi Vi mennesker er komplekse og unikke, og vi er født ind i verden med et fascinerende og fantastisk udviklingspotentiale. Neurofysiologer kalder ofte menneskehjernen for det mest komplekse organ, som vi kender til blandt alle levende arter på vores jordklode. Vi er født ind i verden med et potentiale, der er udviklet gennem millioner af års evolution, og for ca. 200.000 år siden så hjernen nogenlunde ud, som vi kender den i dag. Vi mennesker er ligeledes født ind i verden meget ufærdige, hvilket betyder, at vores menneskelige potentiale skal stimuleres gennem den kultur, som vi er født ind i. Det kan sammenlignes med et blomsterfrø, der har potentialet til at udfolde sig som en smuk blomst, som dens DNA tilskriver, men om den udfolder potentialet eller ej, afhænger af den rette jord og rette mængde vand og gødning. Der er især tre fokusområder, som skal stimuleres, for at vi kan udfolde vores menneskelige potentiale. Det ene område er sansemotorik, sanseintegration, fin- og grovmotorik gennem kropsbevægelse og kropslig trivsel. Det andet område er følelsesmæssig udvikling gennem tilknytningsrelationer og samhørighedsdannelse. Det tredje område er vores kognition gennem sprog, mentalisering, faglighed og dannelse. Alle tre fokusområder anvender implicit og eksplicit opmærksomhedsstyring og hukommelse for at udvikle sig. Siden 1800-tallet, men især siden opfindelsen af hjernescanningsteknologi i sidste del af 1900-tallet, har der været en øget interesse for sammenhængen mellem hjernefunktioner, læring, kompetencer og adfærd. Allerede i 1800-tallet indførtes disciplinen neuropsykologi, som i dag mest forstås som neurokognitiv psykologi. 1990’erne var hjernens årti, og der kom meget fokus på relationen mellem vores hjerne og affekter og emotioner, og hvordan man igennem
5
