I. Kollegial vejledning som samarbejde ”… det at forstå og hjælpe andre med at forstå er to alen ud af ét stykke” (Jerome Bruner) I dette første kapitel vil jeg se nærmere på begrebet kollegial vejledning og placere det i en større sammenhæng, herunder som en form kollegial hjælpesamtale. Jeg vil dernæst redegøre for to hovedperspektiver på læring i relation til kollegial vejledning. Jeg vil endelig redegøre for forskellen på direkte og indirekte kollegial vejledning samt for vejledningens fire K’er: kontakt, kontekst, kontrakt og kontrol. Kapitlet tilbyder således et fælles sprog for kollegial vejledning.
Denne bog handler om kollegial vejledning og samarbejde mellem fagfæller. Bogens fokus er på vejledning mellem kollegaer, der samarbejder om og hjælper hinanden med at blive klogere på deres professionsudøvelse, hvilket jeg kalder kollegial vejledning. Deltagerne er således i udgangspunktet aktører i en symmetrisk relation mellem ligemænd – m/k. Kollegial vejledning finder grundlæggende sted som en samtale mellem to kollegaer, hvor den ene indtager positionen som vejleder (interviewer) og den anden som vejsøgende (fokusperson) om noget tredje – sagen. Hensigten med kollegial vejledning er først og fremmest at styrke den fagpersonlige refleksion og udvikling samt yde kollegial støtte. Der kan ud over det professionsudviklende og kollegialt støttende også være et organisatorisk ønske om at styrke selve organisationskulturen (Åberg, 2007). Der har i de senere år inden for relationsprofessionerne udviklet sig en række mellemkollegiale vejledningsopgaver. Der findes med andre ord i den professionelle praksis flere former for, hvad der med en fælles betegnelse kunne kaldes hjælpesamtaler (Løw, 1998) mellem kollegaer.
15
