Indledning Flyveturen fra Washington, D.C., til Jacksonville, Florida, tager to timer, hvilket er rigelig tid til at ændre et liv. Ingen ved, hvorfor Joseph Sharkey rejste sig under denne flyvning på økonomiklasse, vendte sig om og tog hovedfaldsgreb på passageren i sædet bag ham. Måske talte passageren for højt. Måske sparkede han på ryglænet med foden. Ifølge vidner gjorde passageren dog intet, der kunne fremprovokere angrebet. Tumulten tiltrak personalets opmærksomhed, og de kom ilende for at sætte en stopper for det. Sharkey sparkede uforfærdet en steward i skridtet med knæet og satte kurs mod nødudgangen, hvor han forsøgte at åbne døren midt under flyvningen. Det lykkedes til sidst for stewarden og flere af passagererne at overmande Sharkey og lægge ham i plastikhåndjern. Han blev anholdt, da flyet landede, og stod til 20 års fængsel. På første klasse tager dårlig opførsel sig anderledes ud. I 2009 fløj Ivana Trump fra Palm Beach til New York, da nogle børn, der sad i nærheden, begyndte at larme. Hun tog hovedtelefoner på for at lukke støjen ude, indtil en grædende baby fik hende til at gå til yderligheder. Hun fik et raserianfald, kaldte børnene for ”små røvhuller” og blev eskorteret ud af flyet af nogle betjente. Fly er et miniaturebillede på vores verden og de følelser af angst og uro, vi oplever i dagligdagen. Vi klumpes sammen med hundredvis af fremmede og tvinges til en intimitet, der normalt er forbeholdt vores nærmeste eller arbejdskolleger. Vi presses ind i et snævert metalrør, hvilket fremkalder vores naturlige frygt for lukkede rum. Når flyet er lettet, er det umuligt at slippe væk, og tiden snegler sig af sted. Vi befinder os pludselig flere tusinde fod oppe i luften, og det trigger vores naturlige højdeskræk. Flyet ramler og skramler så tilpas meget, at vi aldrig glemmer, at vi er strandet oppe i luften, hvor intet, så vidt vi kan se, holder os oppe. Vi har ingen 17