Spis tang til Når du er på kysten, vader du bogstaveligt talt i mad. En lang række af de danske tangarter egner sig nemlig fortrinligt til middagsbordet. Sportsfiskeren giver dig her inspiration til at gøre brug af kystens spisekammer.
Af Thomas Bjerre Larsen tbl@sportsfiskeren.dk
− Tager du tang med hjem fra fisketuren, skat? Det var ikke lige det spørgsmål, jeg havde forventet at få, da jeg en sommerdag var ude efter havørred, og telefonen ringede. Baggrunden for opkaldet var endnu et madprogram i TV. Her havde man brugt tang i en opskrift, og så var det jo nærliggende at ringe til mig, når jeg stod der i vand og tang til livet. En importeret idé
At nordisk mad er oppe i tiden, hersker der vist ingen tvivl om. Det er derfor nærliggende, at vi sportsfiskere åbner øjnene op for det spisekammer, som vi vader rundt i ved vores danske kyster. „Grøntsagen“ tang har i århundreder været en del af hverdagsmaden for folk uden for Danmarks grænser, men med sushiens indtog har vi lært tangen og dens potentiale at kende. Fiskehandlerne tilbyder nu tangsalat ved siden af fiskefrikadellerne og torskefileterne, og flere og flere supermarkeder har tang i en del af deres færdigprodukter.
Det er derfor oplagt, at vi tager lidt tang med hjem fra kysten, da vi jo har de helt friske råvarer lige ved hånden. Tanghøst langt ind i høsten
Tangsæsonen starter som tommelfingerregel, når de sidste hornfisk forsvinder fra de danske kyster i midten af juni. Herefter kan man høste dejlig tang af en god kvalitet helt hen til det sene efterår. Det nemmeste er at finde tangen ved lavvande. Både i selve strandzonen og på lidt dybere vand er der spændende tang at finde. Man kan med fordel høste sin tang i områder med god strøm og dermed stor vandudskiftning. Det frarådes at plukke tang ved havne eller ved spildevandsudløb.
Søsalat
Tang er ikke bare tang
Når man først begynder at se lidt nærmere på den tang, der findes under stangtoppen, indser man hurtigt, at tang ikke bare er tang. På en af mine seneste kystture til Samsø lykkedes det mig således at finde ikke mindre end seks fint spiselige tangarter. Min første indskydelse var ellers, at der kun var blæretang, men ved nærmere eftersyn var der en række andre spændende arter.
På butikshylderne. Der er allerede en række produkter på det danske marked, der indeholder tang. Brød, pasta og tangsalat er nogle af de ting, som man måske kender, men mest kendt er nok den japanske nori og sea salat fra sushi-verdenen.
34 Sportsfiskeren
Tarmrørhinde
Senere har jeg erfaret, at der i Kattegat er registreret ikke mindre end 350 tangarter – og at de alle er spiselige. Der er med andre ord utallige muligheder for at variere tang-retterne. Jeg anvender dog „kun“ syv forskellige danske tangarter i min mad – nemlig de syv arter du finder afbilledet her i artiklen. Tangen kan opdeles i to grupper – de enårige og de flerårige. For de enårige gælder, at man kan spise hele tangplanten. Tang som søsalat og tarmrørhinde tilhører denne gruppe. De vokser op om foråret og dør bort i efteråret – deraf navnet enårig. For de flerårige såsom savtang og blæretang, bør man spise det yderste lyse stykke, som er den seneste tilvækst og dermed fra i år. Det er tydeligt, idet spidserne er betydelig lysere end resten af tangen. For palmetang, søl, fingertang og sukkertang er tilvæksten nedefra, og man kan derfor med fordel spise bunden. » 06 // Juli-August 2011
