Sportsfiskeren nr 3 2012

Page 54

Foto: Tore Svendsen

Lys forude. Nyt EU-forslag kan give østersølaksen bedre vilkår og dermed et meget bedre rekreativt fiskeri til glæde for blandt andet trollingfiskerne.

Østersølaksens usikre fremtid Mørke skyer har længe hængt over østersølaksen, men ny, fremsynet fiskeriforvaltning kan måske hjælpe de vilde laksestammer i Østersøen. Det afgøres til juli af EU’s fiskeriministre. Af Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk

Østersølaksen har det ikke let. Der snydes med laksekvoterne, der fiskes på udrydningstruede stammer i den åbne Østersø, vandkraftværker spærrer for opgangen og sidst med ikke mindst: Østersølaksen er kraftig forurenet med PCB’er og dioxiner. Forbuddet mod drivgarnsfisket i 2008 gav ellers laksebestanden et umiddelbart løft, som i 2009 tydeligt kunne ses i opgangen i de store, nordsvenske lakseelve som Torne-, Lainio-, Kalix-, Byske- og Vindel‑ elven. De står for hele 85 % af Østersøens vildlakseproduktion. Kort efter udfasningen af drivgarnfiskeriet eksploderede langlinefiskeriet i Østersøen, og lakseopgangen i de svenske elve blev reduceret med hele 50 %. Blandt andet derfor anbefalede ICES (det internationale forskningsråd for hav- og fiskeriområdet) i 2011, at Østersøens laksekvoter skulle reduceres med 79 % fra 250.109 laks til 52.904 om året. Det fandt EU’s fiskeriministre var for meget. Men de nedsatte dog kvoten til 122.533 laks i 2012 – en reduktion på 51 %. EU’s plan for Østersøen

EU arbejder lige nu på at lave en helt ny lakseforvaltningsplan for Østersøen. Formålet er, at laksebestanden i Østersøen skal håndteres bæredygtigt i fiskeriet og sikres både

54 Sportsfiskeren

genetisk og mangfoldigt. De vigtigste elementer i forslaget er:   •  75 % af den potentielle smoltproduktion skal nås indenfor 5-10 år alt efter elvens status. Tidligere var målet sat til 50 % •  Der må maksimalt erhvervsfiskes 10 % af bestanden i havet, og sportsfiskerfangster, fra det der i EU sprog kaldes et „servicefartøj“ (charterboats), skal også indregnes •  Laksen skal beskyttes, når den vandrer tæt ved kysten •  Udfasning af kompensationsudsætninger indenfor syv år •  Alle erhvervsfiskere skal indrapportere fangster – også landing af havørredfangster Forslaget er nu i høring, og EU-parlamentet stemmer om det endelige forslag først i juli.

Sportsfiskerne ønsker også et stop for erhvervsfiskeriet efter laks i den åbne Østersø, på det man i fagsprog kalder „mixed stocks“ – det vil sige blandede laksestammer. Ved at flytte fiskeriet ind omkring de respektive gydeelve, kan man meget bedre monitere de respektive, vilde laksestammer og fangsterne. – Det er vigtigt at understrege, at EAA’s forslag er fremsat i en kontekst, der er rettet mod erhvervsfiskeriet ude i den åbne Østersø, og dermed ikke det rekreative fiskeri – herunder trollingfiskeriet – som udøves af mange danskere. Sportsfiskernes fangster truer ikke laksebestanden, fortæller EAA’s lobbyist Jan Kappel til Sportsfiskeren. Unikke laksestammer i fare

Sportsfiskernes ønsker til lakseplanen

Sportsfiskerne, i det fælles europæiske samarbejde European Angler Alliance, EAA – herunder Danmarks Sportsfiskerforbund – har fremsendt deres høringssvar til den nye lakseforvaltningsplan for Østersøen. Sportsfiskerne udtrykker tilfredshed med forslaget, der generelt ønsker at beskytte østersølaksen, men understreger, det er vigtigt, at lave et klart skel mellem rekreativt sportsfiskeri med stang og så andet rekreativt fiskeri med andre redskaber. EAA mener, at laks fanget på stang udgør en meget lille del af de samlede rekreative fangster.

EAA er knap så tilfreds med de dele af lakseplanen, der tilstræber udfasning og stop for udsætninger af laksesmolt. Udsætningerne sker i langt overvejende grad som kompensation for den skade, vandkraftværkerne gør på laksebestandene, og det er vandkraftværkerne, der betaler for udsætningerne. – Det er jo ikke til megen nytte for laksebestanden at forbyde udsætninger uden at gøre noget ved problemets rod. De blokerede vandløb, siger Jan Kappel. Store, svenske elve som Luleå, Skellefte, Umeå, Ungersman, Indalselven, Ljusnan og Dalselven huser oprindelige bestande, som er fuldstændig afhængige af kompensations-

3 // April 2012


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.