NordjyLLaND
Lokalredaktør Mark Højfeldt // tlf. 6165 9459 // mh@sportsfiskeren.dk
Gode chancer for gydespotting
Bjarnes skud fra gydeshowet i Mastrup Bæk.
Bjarne Christensen har allerede i starten af november måned set gydende havørreder på gydebankerne i Mastrup Bæk, der er et tilløb til Lindenborg Å. Bjarne var ude for at kigge på en hesteindhegning syd for Nibevejen. Tidligere kunne hestene frit færdes i bækken hele vinteren, men dette er blevet ændret, så i perioden, hvor havørrederne gyder, er der hegn langs bækken for at undgå sandvandring, når hestene går over bækken. - Tilfældigvis havde jeg mit kamera med, da jeg skulle dokumentere hegningen, da jeg pludselig ser to legende havørreder i bæk-
ken. Jeg glemte alt om hegnet, monterede en telelinse på kameraet og sneg mig frem. Her kunne jeg nu se, at der var tale om en havørred på ca. 40 cm samt en mindre han, som forsvarede sig over for andre små bejlende hanner. Jeg kunne også se, at de havde fundet en fin stor gydebanke, og mens showet fortsatte kunne jeg roligt knipse løs, fortæller Bjarne. Andre steder meldes der ligeledes om gydeaktivitet. Blandt i Lindenborg Ås hovedløb ved Louisendalbroen og i Øster Å ved Dall. Så hvis man er forsigtig og tålmodig, kan man sikkert spotte de gydende havørreder.
Minivådområder skåner vandmiljøet Et nyt biologiske renseanlæg, også kaldt et minivådområde, blev den 11. oktober indviet ved Birkelse Hovedgård ved Aabybro. Anlægget kan tilbageholde op mod 50% kvælstof og 80% fosfor, der ellers vil ende i vandmiljøet. - Men for at leve op til EU’s vandrammedirektiv skal der flere tiltag til, såsom stenrev i fjordene, mener manden bag projektet, Biolog, Jacob Petersen Jacobsen fra Orbicon A/S.
Læs mere på minivaadomraader.dk De ihærdig børn åbner for vandet til det nye stryg. Læs mere om projektet på aalborgkommune.dk
Ny faunapassage ved Huul Mølle
Guldbækken slippes fri af kommende vand- og naturambassadører
På en rekordvarm oktoberdag bød formand, Leo Helmer, Vokslev Samråd, de ca. 200 fremmødte velkommen til indvielse af den nye faunapassage ved Huul Mølle. Det er et stort projekt med mange interessenter, der er gennemført via et godt samarbejde. Samarbejdet blev fejret ved at udsætning af fire åkander i Mølledammen, der ligger ved siden af det nyslyngede vandløb. Et par ivrige lystfiskere i form af Rådmand for Teknik- og Miljø Mariann Nørgaard (V) og rådmand for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen (S) stod for den officielle indvielse.
Den 8. november gravede arbejdsomme og ivrige børn fra 2. klasse på Lyngbjerggård Skole Guldbækken fri af den sidste store forhindring i den øverste del af vandsystemet. Aalborg Kommune har åbnet for Guldbækkens nye forløb gennem omløbsstryget på 400 m, der er anlagt som en faunapassage uden om Ridemandsmølle sø. - Det er et af flere store projekter, der har været gennemført de sidste par år, men der er stadig et par mindre steder, der skal kigges på før hele Guldbækken er helt fri, udtaler en af projektmagerne, Klavs Bavnshøj Frederiksen fra Aalborg Kommune.
Tigerørred ved Havørreddag i Ryå Den 23. oktober blev den årlige begivenhed, Havørreddag i Ryå afholdt med stor succes. En af dem, som havde succes var Lars Bidstrup, som fik hele 6 havørreder til at bide. En af havørrederne vejede flotte 2,9 kg og rakte dermed til en førsteplads. Til indvejningen blev en stribet ørredlignende fisk indvejet. Det viste sig at være en tigerørred. Havørreden blev hurtigt genudsat efter fotoet.
Lindenborg Å-ørred på 11 kilo
Binderup Ås nyslyngede og brusende forløb.
Nordjyllands lokalredaktør fik mere end han turde håbe på, da han besøgte Lindenborg Å en sidste gang før fredningen. Her lykkedes det nemlig at lokke en havørred til hug, som viste sig at måle 92 cm og veje 11 kg, hvilket giver en usædvanlig høj konditionsfaktor på 1,41.
Masser af fisk til indvejningen til Havørreddag.
Din lokale grejbutik
Din lokale grejbutik
Din lokale grejbutik
BRASHOLT www.brasholt.com
J.C. FISKEGREJ www.jcfisk.dk
ALMAS www.almas.dk