Storgeddernes De enorme brakvandsområder ved Rügen i den nordøstligste del af Tyskland er hjemsted for nogle af verdens største brakvandsgedder. Sportsfiskeren har set nærmere på fiskeriets udvikling og snakket med et par danske geddefanatikere, der har masser af erfaringer med de sildeædende monstergedder.
Af Peter Kirkby
Herhjemme var det lystfiskerikonet Jens Ploug Hansen, der spredte de første rygter om de nordøsttyske storgedder. Gennem mange år var han fast fotograf og skribent for det tyske lystfiskermagasin Blinker, og derfor var han også den første dansker til at høre om de muligheder, der åbnede sig for lystfiskere, da Vest- og Østtyskland blev genforenet og muren faldt. En fantastisk natur og en vigtig militærstrategisk placering i Østersøområdet havde i mange år gjort Rügen til et ferieparadis for de få, der tilhørte partitoppen eller havde høj rang i militæret, mens det var lukket land for de fleste andre. Nu blev der pludselig åbnet op for mulighederne og tyske lystfiskere var mildest talt eksalterede. Svenskerne viste vejen
På trods af, at Jens Ploug Hansen talte varmt for mulighederne, var der ingen danskere, der fik taget udfordringen op. Derimod blev det svenskerne, der kom først. Flere forskellige svenskere prøvede i en periode kræfter med fiskeriet og især en fangst fik for alvor os skandinaver til at åbne øjnene for mulighederne: På en lystfiskermesse et sted i Europa havde geddeeksperten Fredrik Stjärnkvist talt med en tysker, der berettede om et svært fiskeri efter brakvandsgedder af enorme proportioner. Fredrik var ikke sen til at lokke en af Sveriges dygtigste geddefiskere, David Lundqvist, med på tur, og det følgende efterår drog de to geddefreaks af sted med Davids båd på slæb. Målet var den lille by Schaprode på den vestlige del af Rügen Fredrik og Davids tur var tilsyneladende perfekt timet i forhold til storgedderne, for om aftenen, da de to svenskere ankom, kunne deres to værter fortælle, at dagen havde budt på gedder på 11 og 14 kilo. – Shadjigs var stort set det eneste tyskerne fiskede med, så de så skeptisk til, da jeg hev mine woblere frem, fortæller David og fortsætter: Deres skepsis forstummede dog, da jeg i mine to første kast fangede to ged-
70 Sportsfiskeren
der på fire og seks kilo. På andendagen fangede David en kæmpegedde på 17,5 kg. Fisken huggede på en synkende Zalt wobler og blev for alvor samtaleemne blandt svenske og danske geddefiskere. Området blev herefter for alvor et rejsemål for skandinaviske geddefanatikere. Danskernes tur
Den næste afgørende begivenhed i den danske føljeton om Rügengedderne var da tyske Wolf Dieter Kaiser tog kontakt til blandt andet Jan Kristoffersen fra Jan & Bo’s Lystfiskershop. Wolf er dansk gift og sammen med sin kone driver han et lille pensionat i den sydøstlige del af Rügen. Desuden laver han guidede fisketure og står for bådudlejning med Gager havn som udgangspunkt – og så taler han dansk! Med andre ord er han den helt rigtige mand at tage fat i, hvis man har svært ved at hitte rede på de til tider komplicerede regler og restriktioner, der er omkring Rügen. Jan Kristoffersen var taget ned til Wolf sammen med geddefanatikeren Jess Glargaard. Her lykkedes det for Jess og Jan at spore sig ind på storgedderne og selvom de
totalt måtte nøjes med seks gedder i alt, så fangede Jan to kæmper på 14,6 og 14,7 kilo. Familieferie med storgeddefiskeri
Thomas Petersen er en af de danskere, der de seneste år har været fast gæst på Rügen. De seneste år har han haft en lang række geddeture til de tyske brakvandsområder, og vi har bedt ham forklare lidt om fiskeriet. – Min bedste tur var i Julen 2008. Min kammerat Jesper Petersen og jeg holdt familieferie dernede og fik samtidig indlagt en stribe fisketure, fortæller Thomas. – Vi boede i Gager, men de første to dage fiskede vi med guide fra Schaprode. Her blev det til i alt 6-7 fisk, men jeg var heldig at lande et rigtig flot eksemplar på 11,5 kg. Efterfølgende gik det så løs på egen hånd i området ved Gager. I starten var fiskeriet meget trægt, men dagen blev i den grad reddet, da jeg for enden af et langt kast med en stor jerkbait krogede en perfekt bygget brakvandsgedde på 13,7 kg. Den følgende dag fik vi efter en sløv start opsøgt et nyt område, hvor Jesper satte trumf på med en fan- »
Skattejagt. Det kan visse dage være som at lede efter den berømte nål i høstakken, når gedderne skal findes i de enorme brakvandsområder omkring Rügen.
10 // December 2011