Træningsprogram U7-U8, uge 5

Page 1

Program U7 - U8 træning, uge 5 Træningsprogram U7 - U8, uge 5

Øvelse 1: Driblinger (10 min) Øvelse 2: Bære bolden med maverne (10 min) Øvelse 3: Stafet med koordination (10 min) Øvelse 4: Kontraløb 2 mod 1 (10 min) Øvelse 5: Totalhåndbold med bander (15 min)

driblinger

Øvelse

Denne enkle dribleøvelse, hvor spillerne enkeltvis dribler med en bold, kan gradvist gøres vanskeligere ved at stille øgede krav som f eks :

Se på bolden, mens du dribler

Se på medspiller, mens du dribler

Mellem driblinger rører du gulvet og fortsætter derefter driblinger

Se på medspiller, mens du dribler og bevæger dig rundt i rummet.

Øvelsesopsætning: 1 bold pr. spiller

Formål: Øvelsens formål er at træne spillernes boldbehandling (boldfortrolighed) ved at udføre driblinger Det er kun fantasien, der sætter grænser for udfordringer, der sættes op, mens der dribles.

Udfordringerne skal være på et niveau, så børnene lykkes med deres opgave, men der må også gerne være nogle øvelser, der i sværhedsgrad er lidt over niveau, så børnene har et mål, de kan arbejde efter.

Fokuspunkt:

Det er et fokuspunkt i øvelsen, at spillerne tilpasser deres tempo, så de kan udføre kontrollerede driblinger

Differentiering:

De mest øvede spillere kan udfordres ved flere aktiviteter på samme tid

Øvelse #1 (10min)
Træningsprogram U7 - U8, uge 5

bære bolden med maverne

Øvelse

Spillerne er sammen to og to og skal transportere en bold ved at presse maverne mod bolden fra hver sin side. Bolden fragtes fra den ene side af hallen til den anden uden at blive tabt - det kan gøres på mange sjove måder.

Det kan overvejes, om det skal laves som en lille parvis konkurrence, eller om udfordringen er nok i sig selv

Øvelsesopsætning: Spillerne parvist sammen 1 bold pr par

Formål: Øvelsens formål er at træne spillerne i samarbejde og kropsbevidsthed.

Fokuspunkt: Øvelsens fokuspunkt er, at spillerne kommunikerer med hinanden i bestræbelserne på at transportere bolden fra den ene side til den anden side.

Differentiering: Den afstand, bolden skal transporteres, kan varieres afhængigt af spillernes niveau.

Øvelse #2 (10 min)
Træningsprogram U7 - U8, uge 5

stafet med koordination

Øvelse

Spillerne går sammen parvis og stiller sig på sidelinjen af minihåndbold- banen. Hvert par har en bold. På signal fra træneren dribler den ene spiller til den modsatte sidelinje på minihåndboldbanen. Når spilleren er ved sidelinjen vendes rundt, og bolden kastes tilbage til makkeren på den anden sidelinje. På vejen retur er der indlagt en løbeform, der udfordrer koordinationsevnen. Når denne løbetur er klaret, og spilleren er tilbage ved udgangspunktet, sætter makkeren i gang.

Løbeturen uden bold kan være med sidelæns løb, baglæns løb, krydsende ben, kravlende på alle fire, eller hvad din fantasi ellers kan komme op med.

Øvelsesopsætning: Parvis opstilling 1 bold pr. par 1 minihåndboldbane Formål: Stafet er en oplagt måde at aktivere børnene på og sikre et højt aktivitetsniveau. Det er vigtigt, at øvelsen sættes op, så de er sammen parvis For børnene er det vigtigste, at være i aktivitet, og de motiveres af ønsket om fart.

Fokuspunkt:

Fokus bør være på de motoriske udfordringer og sikre, at børnene forsøger. Det er ikke afgørende, hvem der kommer først

Differentiering:

Sværhedsgraden af de udfordringer, du giver, kan justeres. Det kan evt. overvejes, om bolden skal afleveres tilbage, så returløbet er uden bold, eller om børnene kan løbe og lave koordinationsudfordring på samme tid, som der dribles.

Øvelse #3 (10 min)
Træningsprogram U7 - U8, uge 5

kontraløb 2 mod 1

Øvelse

To spillere har sammen en bold og afleverer fra midten af minibanen, mens de løber fremad mod mål. Når de kommer til målcirklen skal de spille sig forbi én forsvarsspiller i bestræbelserne på at score mål

OBS! Øvelsen kan gennemføres parallelt på begge halvdele af minibanen, således øvelsen gennemføres i begge retninger på samme tid. Dette vurderes afhængigt af antallet af spillere. Vigtigt at sikre, at spillerne ikke skal stå og vente, og her er ideen om opdeling en god løsning.

Øvelsesopsætning: 1 minibane 1 bold pr par

Formål: Øvelsens formål er at træne spillernes evne til at spille sig til en god afslutning i en 2 mod 1 situation.

Fokuspunkt:

Et fokuspunkt i øvelsen er spillernes evne til at løbe med front fremad mod mål, samtidig med at spillerne skiftevis skal kaste og gribe bolden. Desuden er et fokuspunkt i øvelsen spillernes evne til at udføres øvelsen i høj fart og afslutte på mål i høj fart

Differentiering:

Afstanden, hvormed øvelsen udføres, kan varieres afhængigt af spillernes niveau Det kan også vurderes, om forsvarer skal holde sig tilbage, eller om der er en større zone markeret, hvor han frit kan bevæge sig

Øvelse #4 (10 min)
Træningsprogram U7 - U8, uge 5

totalhåndbold med bander

Øvelse

To hold spiller mod hinanden på en minibane. Der spilles totalhåndbold med tre markspillere på hvert hold Der er dog den undtagelse, at reglen om, at forsvarsspillere skal tilbage og røre egen mållinje, ikke benyttes i dette spil. Forsvar må presse med det samme

En træner står på midterlinjen, og når et hold får bolden, skal de indlede angrebet ved med det samme at kaste bolden op til træneren. Herefter skal de tre angribere løbe sig fri og modtage en aflevering tilbage fra træner/bande.

Når de dermed har spillet sig frem til modsatte banehalvdel, skal de drible og spille sig fri til en afslutning

Øvelsesopsætning: 1 minihåndboldbane 1 bold 1 bandespiller 4 spillere på hvert hold –målvogter + 3 i marken.

Formål:

En øvelse, hvor der er højt aktivitetsniveau, og hvor der med aflevering til bande er fokus på evnen til at løbe sig fri og modtage en aflevering

Fokuspunkt:

Angribernes evne til at løbe sig fri og blive spilbar for bandeaflevering. Det samme gælder, når en medspiller har fået bolden, og spil på modstanders banehalvdel skal resultere i en god scoringschance

Differentiering:

I stedet for at have en bande placeret inde på banen ved midterlinjen, kan der spilles med to bander, der er placeret på hver sin sidelinje af minihåndboldbanen. I dette tilfælde skal der laves en aflevering med en bande på vej frem af banen.

Træningsprogram U7 - U8, uge 5
Træningsprogram U7 - U8, uge 5

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.