FINLAND: LÆRERUDDANNELSE
Lang uddannelse giver finske lærere sexappeal I Finland er det in at være folkeskolelærer. Hvorfor? Fordi de studerende går på universitetet. Uddannelsen er verdens bedste, lyder det fra flere forskere.
TEKST
PERNILLE AISINGER OG SEBASTIAN BJERRIL
ILLUSTRATION
RASMUS JUUL
Jeg vil giftes med en folkeskolelærer. Hvad der kunne lyde som en skoleelevs uskyldige drøm, er et ganske almindeligt ønske blandt voksne finner. Kunne de finske mænd selv vælge, skulle vielsesringen sættes på en folkeskolelærers finger. For finske kvinder er kun læger og dyrlæger mere attraktive giftermål end mandlige lærere. Sådan viste en national rundspørge i 2008, og det er langtfra tilfældigt. For i Finland er det in at være lærer. Hvor 2.775 danskere søgte ind på læreruddannelsen herhjemme i 2015, søger 20.000 finner hvert år om optagelse på læreruddannelsen i Finland. Til trods for at Danmark har 200.000 flere indbyggere end Finland. Kun omkring ti procent af de finske ansøgere kommer ind. Og siden 2001 har antallet af ansøgere talt sit tydelige sprog. Flere og flere vil være lærere i Finland. Forskerne er ikke i tvivl, når de skal pege på en årsag. Læreruddannelsen gør lærerjobbet populært. »Forskningen peger på, at den finske læreruddannelse er verdens bedste. Her stilles større krav til at komme ind og store krav for at gennemføre, og så er det en omfattende uddannelse, som klæder folk godt på«, fortæller lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Frans Ørsted Andersen, der har fulgt den finske læreruddannelse tæt i mange år. »Uddannelsen gør, at man er i stand til at rekruttere meget dygtige studerende. Det er en god cirkel. De høje krav gør, at det er de dygtigste, der søger ind. Og det giver en enorm prestige omkring det at være lærer i Finland«, uddyber han. 30 /
I Danmark tager det fire år at blive lærer. Men selvom finnerne derfor kun bruger ét år længere på at blive lærer, når finske lærerstuderende ifølge Frans Ørsted Andersen næsten op på dobbelt så mange undervisningstimer som de danske i løbet af studietiden.
Finsk forsker: Uddannelsen giver tillid til lærerne Den finske skoleforsker Pasi Sahlberg er heller ikke i tvivl. Læreruddannelsen gør det hot at være lærer i Finland. Og med uddannelsen kommer et stort ansvar og tillid til de finske lærere, fortæller han. »Læreruddannelsen gør mange ting mulige. For eksempel måden, man udarbejder læseplanerne på, og at man stoler langt mere på lærernes bedømmelser i evaluering af eleverne. Vi behøver ikke at have et inspekti-
Dansk forsker: Styrkerne ved den finske uddannelse • De dygtigste og mest dedikerede unge søger ind • Dobbelt så mange undervisningstimer som i Danmark • Højere kvalitet af praktik med dedikerede praktiklærere • Undervisere og praktiklærere forsker, hvilket resulterer i praksisnær forskning • Lærerne udarbejder selv lærebøger • Kandidatgraden betyder, at politikerne har høj tillid til lærerne, så de er centralt placeret i skolens udviklingsarbejde.
FOLKESKOLEN / 03 / 2016
147411 p30-35_FS0316_Finland.indd 30
08/02/16 12.26