UN DERVISNING
Fortællinger tryllebinder eleverne TEKST: MARIA BECHER TRIER · FOTO: BO TORNVIG
Fortællingerne i undervisningen er afgået ved døden, mener lærer Julie Højfeldt og pensioneret lærer Niels Christian Sauer. De gør sammen en indsats for at genoplive ordets kraft i folkeskolen. Ulrik er lærer Julie Højfeldts lillebror. Måske har han sort, krøllet hår. Måske er han meget lille og har en krum næste. Eller har briller. Eleverne i 2.e på Lille Næstved Skole har aldrig set ham, men de har mange bud på, hvordan Ulrik ser ud. For Ulrik er blevet en del af deres skoledag. Inden frikvarteret fortæller Julie Højfeldt medlevende om unoder, som Ulrik lavede, da han var barn. Som dengang hvor han tog legetøjsslanger med til konfirmation på Bornholm og forskrækkede alle, da de troede, det var rigtige slanger. »Eleverne elsker at høre om Ulrik. Det giver et unikt fællesskab, når jeg fortæller noget om, dengang jeg var lille. Det sætter gang i deres fantasi«, siger Julie Højfeldt. »Fortællingen er en del af min klasseledelse. Jeg kan skabe relationer til eleverne i et rum, der er helt intimt. Jeg kan fortælle, at jeg også har været barn og lavet bal32 /
FOLKESKOLEN / 12 / 2019
lade. Historierne er genkendelige, og jeg kan justere i dem, så de også kan bruges i klassen i konfliktløsningssituationer. Hvis jeg altid sidder og læser højt fra en bog, så kan jeg blive distanceret, men hvis jeg med en fortælling kan have opmærksomheden rettet ud i klasselokalet, styre min stemme og mit kropssprog, så kan jeg arbejde med eleverne på en helt anden måde«. Julie Højfeldt har 2.e i de fleste timer. Og netop derfor kan hun godt lide at invitere en anden fortællerstemme ind i klassen. I dag har de kristendom, og dagens gæst er pensioneret lærer Niels Christian Sauer. Han er på besøg for at fortælle historien om kong David og Urias. Hver torsdag i en periode på fem uger lægger Niels Christian Sauer biblen på lærerens bord, breder armene ud, slapper af i kroppen og giver sin personlige fortolkning af de kendte historier.
