D E B AT
Fremtidens »bevægelse«
Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet. }Giv børnene lidt luft Anne Raasted:
DLF MENER AF GORDON ØRSKOV MADSEN FORMAND FOR OVERENSKOMSTUDVALGET I DLF
Lærerens styrke, evner og muligheder for at skabe god undervisning er helt afgørende for, om vi har en god skole. Det er alment anerkendt blandt både politikere, forældre, ledere og lærere. Det politiske system og dets embedsværk – eller er det omvendt? – har gennem de seneste år afsondret sig fra al dialog med lærerne og andre professioner. Det eneste, de interesserer sig for, er, »om reformen lykkes i regnearkene« – ikke om skolen lykkes i virkeligheden. Der mangler fuldstændig sammenhæng mellem politik og praksis. Og vi er ikke den eneste faggruppe, der oplever det. Det er desværre en omsiggri bende samfundstendens. Manglen på dialog på tværs i samfundet er udtryk for en alvorlig demokratisk krise i Danmark! Fagbevægelsens historiske styrke består i, at vi har arbejdet sammen mod fælles mål. Styrken består også i, at vi er mange, og at vi har formået at pege på og medvirke til at gen nemføre positive forandringer i samfundet. De kvaliteter er der virkelig grund til, at fagbe vægelsen finder frem igen. Vi har en kæmpe
opgave i at formulere, hvilket samfund vi ser for os i fremtiden. Fagforeningerne må finde fælles visioner og mål samt løsninger på fælles problemer. De problemer, vi slås med i vores branche, er grundlæggende set de samme, som andre brancher slås med. Social dumping, konflikten med Ryanair og lockouten mod lærerne i 2013 handler alle om det samme: Retten til at indgå kollektive aftaler nu og i fremtiden. Det handler også om forpligtende dialog, om hvordan vi skaber godt arbejde. Det handler også om lærere, der i den lærings målstyrede undervisnings hellige navn bliver bedt om at bruge et bestemt undervisnings system – og ikke andre! Det er alt det, vi har fagforeninger til. Alternativet er at tage skridtet fuldt ud, indføre en tilstand af konkurrence og centralisme, hvor vi spilles ud mod hinanden, presses til konstant at løbe hurtigere og i sidste ende har ringere muligheder for at udføre arbejde med kvalitet. Ideen om konkurrence staten overskygger alle beslutninger og fejer alt andet til side. Formulerede alternativer til, hvordan fremtiden skal formes, står ikke lige frem i kø. Vores bedste kort er virkeligheden. Den virkelighed, lærerne og alle de andre fag grupper står midt i, skal bruges til at genskabe politikeres og embedsværks forbindelse til vir keligheden, så det er den, der danner grundlag for fremtidige politiske beslutninger.
Det handler også om forpligtende dialog, om hvordan vi skaber godt arbejde. Det handler også om lærere, der i den læringsmålstyrede undervisnings hellige navn bliver bedt om at bruge et bestemt undervisningssystem – og ikke andre! 20 /
»… Ud fra de samtaler, som jeg har med mine kollegaer rundtom i landet, er det min overbevisning, at de elever, som har let ved fagene, klarer den lange skoledag godt. De kommer igennem dagen, og de får lavet det, som er dem planlagt. Der skal ikke være tvivl om, at dagen er hård, og at de hellere vil hjem til deres heste, venner eller videre til tennis, men de klarer dagen. For eleven, som bare ikke gider gå i skole på trods af utallige tiltag som særligt tilpasset undervisningsmateriale, chromebooks, smiley-ordning med belønninger, forældre, som motiverer, alt hvad de kan og efter bedste evne, så er skolen bare træls – han vil bare hellere ud at køre på en traktor ligesom far og onkel. Min kollega fra en anden skole fortæller om eleven X, som havde en meget spændende aftale mandag klokken 14.00, og ’far’ havde oplyst eleven om, at dagen sluttede på det tidspunkt. Min kollega så en meget træt og udbrændt dreng, som han havde allermest lyst til at sende hjem, og han var næsten på vej ind til sin leder for at få lov, men hvad så med de andre elever, og loven er til for at blive overholdt. Derfor fortalte han ham i stedet, at han desværre først havde fri klokken 15.00, hvorefter tårerne piblede frem i øjnene på drengen. Det kan synes som en bagatel, men for en elev i indskolingen var det ingen bagatel!«
FOLKESKOLEN / 16 / 2015
144577 p20-23_FS1615_Debat.indd 20
21/09/15 15.25
