Folkeskolen nr. 16, 2015

Page 40

FORELSKELSE

Forbudte kys Han var elev, og hun var lærer. Han drak røde sodavand, hun drak rødvin. I dag er de gift på 29. år.

TEKST

ANETTE SOLGAARD

FOTO

LARS JUST

»I was in a trance when I kissed the teacher, suddenly I took the chance when I kissed the teacher«. Nattens glitter og diskolys er forsvundet fra restauranten, men radioen spiller stadig, og Abbatonerne vælter ud over morgenmadsgæsterne på Englandsfærgen. Det er måske ikke så mærkeligt, for det er marts 1977, og »When I kissed the teacher« var åbningsnummeret på den svenske popgruppes nyeste album. Men af alle sange i verden er det netop den, engelsklærer Winnie Haarløv, der er på studietur med sin 9. klasse, har mindst lyst til at høre. »Jeg tror, det var en tilfældighed, at de spillede ’When i kissed 38 /

the teacher’ i radioen, men det ramte mig som en kølle i hovedet«. Dette er fortællingen om en usædvanlig kærlighedshistorie, og det var lige her, i ingenmandslandet mellem Esbjerg og Harwich med bølgeskvulp, Abba-toner og dansesved, at et forbudt kys i 1977 vendte op og ned på Winnie Haarløvs liv. Hun var 27 år og engelsklærer på Hornbæk Skole i Nordsjælland – og det forbudte kys var med hendes elev; 15-årige Klaus.

Kysset Aftenen før lød der også Abbapop fra færgens højtalere, mens eleverne vred sig under snurrende diskokugler. Winnie sad med klassens dansklærer og delte drinks i baren. De gik alfabetisk frem på drinkskortet – tiden var jo en anden, dengang i 70’erne, forklarer hun. Da hun efter

FOLKESKOLEN / 16 / 2015

144577 p38-39_FS1615_Forelskelse.indd 38

21/09/15 16.02


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.