IT-H JÆLPEMIDLER
TEKNOLOGISKE HJÆLPEMIDLER KAN STØTTE ELEVER BÅDE FAGLIGT OG SOCIALT T E K S T : H E L L E L A U R I T S E N // F O T O : S I M O N J E P P E S E N
En del elever får god støtte af inkluderende it-redskaber, og den bedste indsats sker i indskolingen eller på mellemtrinnet. Men det er en forudsætning, at lærerne selv kender hjælpemidlerne og kan bruge dem pædagogisk.
Hvordan
kan man skabe nye muligheder for elever, der er udfordret både fagligt og socialt? Kan teknologi understøtte inklusion? Det er noget af det, man kan læse om i forskningsprojektet »It-baseret inklusion af elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser i folkeskolen«. Som led i projektet har forskerne besøgt omkring 500 elever i Horsens, Favrskov og Herning Kommuner, hvor nye teknologier og ny pædagogik er afprøvet i 26 klasser. Det omfattende materiale har gjort det muligt for forskerne at udforme fem elevpersonaer og komme med forslag til, hvordan de forskellige typer af udfordringer kan afhjælpes med it-støtte. Nogle elever har brug for struktur og overblik, andre har brug for skærmning og fokus. Det handler om differentiering, samarbejde og dialog. Nogle har brug for støtte til det faglige, andre til det sociale. Forskernes definition på inklusion er, at eleven er inkluderet, når han eller hun deltager og bidrager fagligt og socialt. »Vi har ikke taget udgangspunkt i ele-
28 /
FOLKESKOLEN / 18 / 2018
vernes diagnoser, men i deres behov. Der er flydende grænser, og teknologi kan bruges af alle børn. Det er forskelligt, om de har glæde af teknologien, og den skal selvfølgelig kun bruges, når den er en resurse«, siger Elsebeth Korsgaard Sorensen, professor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet og en af forskerne i projektet. Ved projektets begyndelse vurderede de deltagende lærere, at 90 procent af fokuseleverne udviste opmærksomhedsproblemer. Efter anvendelsen af it var dette tal faldet til 68 procent. Forskerne forklarer, at nogle teknologier kan bruges til at strukturere og hjælpe eleverne til overblik, så de bedre kan deltage i undervisningen fysisk og fagligt. Andre kan skærme eleverne og gøre dem trygge, så de får lyst til at deltage. Nogle teknologier giver muligheder for at differentiere fagligt, ligesom de kan fremme samarbejde mellem eleverne og den sociale dimension. Forskerne Elsebeth Korsgaard Sorensen og ph.d. Hanne Voldborg Andersen har i projektet set signifikante positive
ændringer i lærernes vurderinger af fokuseleverne, når det gælder hyperaktivitet, uopmærksomhed og adfærd. Der imod har de ikke set ændringer i forhold til emotionel kontrol, trivsel og social velfærd. Den største positive udvikling ses i indskolingen og på mellemtrinnet, mens der for eleverne i udskolingen desværre ses en stigning i nogle vanskeligheder. Det kan være et argument for tidlig indsats, fremhæver forskerne.
Gruppearbejde via skærm »Det har været et dannelsesprojekt. Vi har ønsket at fremme elevernes lyst til at lære, deltage og samarbejde. Vi har villet fremme elevernes ejerskab, men vi har ikke set på, om det nødvendigvis var præstationsfremmende«, siger Elsebeth Korsgaard Sorensen og fortæller, at det blandt andet handler om, at eleverne går i dialog med hinanden. Under projektet oplevede hun, at flere elever kunne involveres ved at bruge Skype. »Når der er en skærm imellem deltagerne i en gruppe, kan det være mindre
