IT-H JÆLPEMIDLER
de savner støtte for eksempel fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). De oplever, at deres undervisning ofte afbrydes af fokuselevernes forstyrrelser, vrede, uro og manglende motivation. De fortæller, at fokuseleverne har brug for støtte til at deltage i det sociale fællesskab, og at de har brug for opmærksomhed til udvikling af deres selvværd. Noget, der kræver ekstra af lærerne. Iagttagelserne omkring lærerne opsummerer forskerne således: »Lærerne har forståelse for fokus elevernes særlige behov, men er frustrerede over de vilkår, som de og fokuseleverne bydes – de savner tid, fleksible rammer, rum, viden, samarbejde, fælles mål og forståelse for fokuselevernes særlige behov. Støtten til fokuseleverne er mere eller mindre tilfældig mange steder i løbet af en dag. Hvem har ansvaret for den enkelte elevs udvikling og for at binde dagen sammen? Umiddelbart ser det ud, som om der er et distribueret ikkeansvar for fokuselevernes trivsel«. »I udlandet gives mere specialundervisning og terapeutisk hjælp. Herhjemme overlader vi det til lærere uden specialpædagogisk kompetence at undervise elever med specialbehov, samtidig med at de underviser over tyve elever i alt. Og der kan jo sagtens være flere elever i en klasse, der har særlige behov. De risikerer at blive ladt i stikken – både lærere og elever«, mener Hanne Voldborg Andersen.
Teknologiudfordrede lærere I projektet har forskerne arbejdet sammen med lærere, der var interesserede i at bruge forskellige
teknologier – men også lærere, der har været mere fremmede over for brug af it-hjælpemidler. Lærerne blev præsenteret for nye teknologier, men det var svært for dem at finde tid til at blive kompetente brugere af disse eller til at hjælpe elever med særlige behov. Forskerne oplevede, at fokuselever for eksempel fik udleveret en iPad eller et støtteprogram og så selv måtte finde ud af, hvordan redskabet skal anvendes. »Mange lærere ved ikke, hvordan de skal bruge disse redskaber og programmer, og de er dermed ikke i stand til at hjælpe eleverne«, skriver forskerne. Det er en udfordring, hvis lærerne ikke selv har gode digitale kompetencer eller ikke modtager hjælp til implementering af de digitale redskaber i en pædagogisk kontekst. Så kan eleverne godt blive ladt i stikken, eller softwaren står ubrugt hen. Det fungerer bedst, hvis teknologierne tages i brug i et samarbejde mellem lærere, elever og forældre. En anden vigtig pointe har været at præsentere hjælpemidlerne for alle elever i klassen, så der ikke er tale om særlige redskaber til særlige elever. Det kan for eksempel være CD-ord, digitale skriveskabeloner eller brug af video. Nogle vil bruge redskaberne og have glæde af dem, andre har ikke behovet eller ønsker ikke at bruge dem. Men når lærerne udleverer opgaver til eleverne, skal de være nævnt som valgmuligheder for alle, mener forskerne. hk@folkeskolen.dk
Læs også På hjemmesiden ididakt.dk kan du læse mere om forskningsprojektet »Itbaseret inklusion af elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser i folkeskolen« og om den hardware og software, der er blevet afprøvet.
30 /
FOLKESKOLEN / 18 / 2018
For Mikkel betyder computeren og høretelefonerne, at han kan samarbejde med klassekammeraterne i 4. klasse, selv om han er ordblind. Sølystskolen er langt med at inddrage ithjælpemidler i undervisningen.
