Arkivfoto: Bo Tornvig
Formand for DLF Anders Bondo Christensen vil gerne forhandle lærernes arbejdsvilkår og arbejdstid med KL’s chefforhandler Michael Ziegler, når de mødes til forhandlinger om en ny overenskomst.
OK 15: Lov 409 kan også være en realitet næste år Bedre rammer for lærernes arbejdstid er det krav, som DLF har øverst på ønskesedlen til de forhandlinger om lærernes overenskomst, som netop er skudt i gang. Men KL ønsker, at lov 409 kører videre. Og det kan også blive realiteten, siger arbejdsmarkedsforsker. Tekst
Maria Becher Trier
»Lærernes arbejdsvilkår og arbejdstid er det vigtigste lige nu«. Sådan lyder det fra formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen, når han skal prioritere Danmarks Lærerforenings krav til de kommunale arbejdsgivere. KL og lærernes forhandlingsorganisationer udvekslede mandag 15. december krav til de kommende måneders forhandlinger om de kommunale og regionale overenskomster, som skal gælde fra april 2015. »Lærernes vigtigste krav er arbejdstid. Det handler om at præstere den gode undervisning i hverdagen. Det er der alt for mange lærere, der ikke kan. Eleverne bliver sammen med lærerne taberne i det her. Det må være en fælles opgave at gøre noget ved det«, siger Gordon Ørskov Madsen. Lærerforeningen stiller via Lærernes Centralorganisation derfor et krav om, at der i
forhandlingerne bliver aftalt rammer, der sikrer lærerne mulighed for professionelt at forberede, gennemføre og evaluere undervisningen og udføre de øvrige opgaver, som er i forbindelse med undervisningen. Med sig til forhandlingerne har lærernes forhandlere analyser af, hvordan regeringens arbejdstidslov fungerer. »Vi bringer virkeligheden ind i forhandlingsrummet. Vi skal vise alle de problemer, der er ude i klasseværelserne lige nu. Vi skal analysere dem og dokumentere dem, og så skal vi finde nogle løsninger i forhandlingsrummet«, siger Gordon Ørskov. »Overenskomst 13 har vist os, at hvis den ene part ensidigt gennemtvinger ændringer, så går det galt«.
KL ønsker ikke arbejdstidsaftale Men det kan vise sig at blive meget svært at finde fælles løsninger på de problemer, som lærerne ser i regeringens arbejdstidslov. KL’s chefforhandler Michael Ziegler fortæller, at KL vil være »meget lidt villig« til at forhandle arbejdstid. »Vi ser selvfølgelig på de krav, der bliver stillet til os. Men jeg er nødt til at sige, at vi var igennem et meget svært forløb sidst. Nu har Folketinget vedtaget et lovindgreb, som sætter rammerne for de nye arbejdstidsregler. Vi ser ikke, at man allerede to år efter skal til at kigge på dem«, siger Michael Ziegler. »Jeg tror, det eneste realistiske er, at loven kører videre. Der kan selvfølgelig være elementer i det gældende med lov 409, som vi også kunne have lyst til at ændre i. Man kan altid diskutere hjørner. Men grundlæggende
ønsker vi at køre videre med det sæt regler, der kører nu«.
Konflikt eller lov 409 Bliver KL og DLF ikke enige, må lærerne enten gå i konflikt eller acceptere en videreførelse af lov 409. Sådan lyder arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailands vurdering, kort før overenskomstforhandlingerne går i gang. »Sidste gang var det regeringen og KL, som måtte tage initiativ til en konflikt, hvis der skulle laves om på arbejdstiden. Nu er det Lærernes Centralorganisation, der må tage kollektive kampskridt, hvis man ikke kan blive enige, og lærerne vil forsøge at lave det om«, siger Mikkel Mailand. Han tror dog ikke, at lærerne på nuværende tidspunkt er klar til at gå i strejke. »De fleste forventer nok at blive enige om, at bliver parterne ikke enige, så sker der ikke så meget. I så fald fortsætter loven. Sådan er det jo også med overenskomststof. Hvis man forhandler et område og ikke kan blive enige, så fortsætter det, som det allerede er – medmindre der kommer en arbejdsmarkedskonflikt og et resultat af den«. Han mener dog, at der er god grund til, at lærerne stiller kravet, selv om det bliver svært at komme igennem med. »Man kan godt i forhandlingerne få markeret, at der er noget, man er utilfreds med, og lægge pres på modparten. Alene det, at man stiller kravet, er jo en markering af, at man ikke er tilfreds med tingenes tilstand. Men selv om man stiller et krav, er man ikke forpligtet til at tage en konflikt«. mbt@dlf.org folkeskolen / 22 / 2014 /
141971 p06-07_FS2214_Aktualiseret.indd 7
7
15/12/14 15.06
