til syge elever Legende læring:Aarhus-skoler lader eleverne
SIDE 32
Skal du tage imod børn på flugt?
Vi har samlet vores viden og erfaring – ét sted
Vi lancerer nu sitet Tag godtimod
Her finder du viden og gode råd til, når du skal tage godt imod børn, der kommer hertil – måske med tunge oplevelser i bagagen. Det er også her, du finder undervisningsmateriale, éndagskursus og gratis faglig rådgivning.
Se mere på: taggodtimod.dk
Lad os teste det af
I denne uge har de første elever taget Folkeskolens Nationale Overgangstest. Ikke lige det navn, man ville signalere til hele befolkningen, at her sker noget vigtigt. Men måske meget pas sende til lærerhverdagsredskaber på linje med andre test med tilsvarende usexede navne som ST og OS64.
Det er tid til at tage politikerne på ordet. Der er indgået en bred politisk aftale om at udvikle pædagogisk anvendelige færdighedstest i læsning og matematik i stedet for de forkætrede adaptive test.
Overgangstestene er – som navnet siger – bare en over gang. Opgaver fra de gamle nationale test sat i rækkefølge på testogprøver.dk til brug, mens man arbejder på at udvikle fremtidens evalueringssystem. Og som Dansklærerforeningens Ida Geertz-Jensen siger til folkeskolen.dk/dansk, så kunne mi nisteriet godt have bedt lærerne om at give feedback, som kan bruges i udviklingen af de nye test.
Den forglemmelse vil vi her på Folkeskolen gerne rette op på. Jeg vil gerne opfordre alle lærere, der har elever til nationale test i tiden frem til jul, til at evaluere testene, så vi får samlet alle relevante input.
Er det de rigtige læse- og matematikfærdigheder, der testes? Giver testresultaterne et realistisk billede af elevernes niveau – og kan du bruge det til noget som lærer? Fungerer testene, som de skal, både for de svage og for de dygtige læsere? Giver testen et billede af, om eleven læser hurtigt eller langsomt? Er mulighederne for at give nogle elever særlige vilkår passende? Er der konkrete matematikopgaver, der er tvetydige eller på an den måde problematiske? Hvordan reagerer eleverne på testene? Og så videre og så videre.
Skriv dine erfaringer i kommentarsporet under lederen her på folkeskolen.dk/4684218. Eller hvis du vil være anonym eller har brug for at gå meget i detaljer med opgaverne på et tidspunkt, hvor testene stadig er i gang, så skriv til folkeskolen@folkesko len.dk og skriv “overgangstest” i emnefeltet.
Folkeskolen opfordrer lærerne til at evaluere de nationale overgangstest, så alle input fra klasselokalerne kan komme med i udviklingen af fremtidens evalueringssystem.
SIDE 26
Årets bedste bacheloropgaver fra læreruddannelserne ser på fag- og skolekultur.
Find materialet på www.veterancentret.dk/undervisning ”Skal du så i krig? Lover du at passe på dig selv og komme hjem til os igen?” Det kan være spørgsmålene fra et barn, der lige har hørt, at deres forælder skal udsendes som soldat. Herefter følger en lang periode med usikkerhed, bekymring og savn - men også en stolthed og udvikling. Særligt hvis dem omkring barnet forstår, hvad det betyder at være den, der bliver efterladt herhjemme, når soldaten rejser ud.
Et helt nyt undervisnings- og dialogmateriale fra Forsvaret, skal lære børn om soldaters arbejde, og hvordan det påvirker deres nærmeste. Materialet giver desuden lærere konkrete redskaber og vejledning til at støtte det enkelte barn og forældrepar.
Der er matieriale til både indskoling, mellemtrin og udskoling i mange forskellige fag, og materialet består af bl.a. bøger, film, spil og fysiske aktiviteter.
Mest læste: Sådan stemmer fire lærere i dag
VIGTIGE
”Det er en alvorlig situation”. Sådan reagerer formanden for Danmarks Lærerforening (DLF), når han kigger på foreningens undersøgelse af de KOMMUNALE BUDGETTER for 2023. 47 procent ud af 76 undersøg te kommuner skal spare på skoleom rådet. Og i flere tilfælde er der tale om omfattende indhug i økonomien på skoleområdet.
”I nogle kommuner er det ganske alvorlige besparelser, hvor vi er oppe i store millionbeløb, og folkeskolen har brug for det stik modsatte. Der er brug for investeringer i fremtiden og flere investeringer i børn og unge”, siger Gordon Ørskov Madsen.
Danske lærere har ikke krav på efteruddannelse i modsætning til deres kolleger i de fleste andre lande i Europa. Så når kommunerne ikke har nogen penge, er det heldigt, at andre har. Danmarks Lærerforening (DLF) udbyder med støtte fra A.P. Møller Fonden EFTERUDDANNELSE i de praktisk-musiske fag, kristen domskundskab, samfundsfag og for børnehaveklasseledere.
”Der er ingen chance for, at jeg havde fået lov til at komme af sted på tre dages kursus i billedkunst, hvis det ikke havde været gratis”, lød det fra en af de deltagende lærere på et af de første kurser.
En form for efteruddannelse kan være at få sig et nyt job, for eksempel som FOLKETINGSPOLITIKER. Efter sidste uges valg sidder der nu tre flere, det vil sige hele 17 politikere, i Folketinget med en fortid som lærer på en skole og/eller har studeret på læreruddannelsen. Det viser Folke skolens gennemgang foretaget på baggrund af DR’s opgørelse over, hvem der er valgt ind. Ni lærere er valgt ind for et parti i rød blok, og otte er valgt ind i blå blok.
Mest debatterede: Blog: Hvorfor fylder folkeskolen ikke mere i valgkampen?
Fagbladet Folkeskolen Aps har fundet ny ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør. Begge poster besættes af Andreas Marckmann Andreassen, der kommer med en baggrund fra blandt andet fagbladet Journalisten og mediet Markedsføring. Han tiltræder jobbet 1. januar 2023.
Foto: Jacob Nielsen
Uro er den største årsag til mistrivsel
Skole og Forældre har gennemført en undersøgelse om elevers mistrivsel i organisationens forældrepanel. Her angives uro i klasserne, relationen til de andre børn og manglende støtte fra lærere og pædagoger som de primære årsager, oplyser organisationens formand, Rasmus Edelberg.
Foto: Skole og Forældre
”Jeg var faktisk tæt på at droppe journaliststudiet, før det var begyndt, fordi jeg var så vild med mit sabbatjob som hjælpelærer”.
Anneline Larsen, lærerstuderende og formand for Lærerstuderendes Landskreds
”Jeg ville ønske, at jeg selv skulle gå på den nye læreruddannelse”
På årsmødet hos Lærerstuderendes Landskreds (LL) er 25-årige Anneline Larsen valgt som ny forperson. Anne line Larsen går på læreruddannelsen på Campus Carlsberg på Københavns Professionshøjskole, men tager orlov til januar, når hun overtager posten efter Caroline Holdflod.
En af hendes nye opgaver i LL vil blive at få flere til at læse til lærer. ”Som lærerstuderende bekymrer vi os om, hvordan skolen ser ud, når vi er færdiguddannede. Om vi har kollegaer nok. Vi kan jo se, at uddannelserne ikke bliver fyldt op lige nu”, siger Anneline Larsen, der også vil arbejde på at sikre en bedre overgang fra læreruddannel sen til folkeskolen.
AnneDorthe Johnsen og Helle Beermann er tillidsrepræsentanter i Varde og Hjørring. De er en del af en arbejdsgruppe i DLF, som samler arbejdstidsfortællinger i hele landet. Formålet er at skabe inspirationsmateriale og gøre det synligt, hvordan arbejdstidsaftalen A20 kan skabe bedre vilkår på skolerne. Foto: Lærerstuderendes Landskreds Foto: Maria Becher TrierOvergangstest skaber usikkerhed på
flere fronter
Folkeskolens Nationale Overgangstest er i gang. Matematikkonsulent Rasmus Ulsøe Kær er tilhænger af nationale test, men har nogle bekymringer i forhold til de nye "overgangstest" .
En af forskellene fra de udskældte nationale test til de nye overgangstest er, at det nu er fast, hvor lang tid eleven må bruge på testene. Det kan medføre flere problemer, forudser Rasmus Ulsøe Kær, der er matematikkonsulent i Horsens Kommune og tidligere læringskonsulent i Undervisningsministeriet. Et af dem handler om tid:
”I de nationale test kunne lærerne give elever ekstra tid uden at skulle spørge skolelederen om lov. Det var ganske enkelt ikke skolelederens ansvar. I dag skal eleverne testes i lige lang tid, medmindre et særligt vilkår gør, at en elev kan få forlænget tid. Det er altså blevet tydeligt, at det er skolelederen, som træffer en afgørelse og har ansvaret for, om eleven kan få længere tid”, påpeger han.
Det sidestiller overgangstesten med afgangsprøverne, hvor det også er skolelederen, som skal beslutte, om en elev kan gå til prøve på særlige vilkår.
Der kan være særlige grunde til, at en lærer har forlænget testen. Det kan for eksempel skyldes uro, eller at en elev skal tisse, mens en anden har problemer med musen.
”I læsning i 2. klasse skal eleverne først tage en test på fire minutter og dernæst en på 26 minutter. Med op til 28 elever i klassen kommer overgangen mellem de to test næppe til at køre snorlige, så den samlede testtid kan let ryge over 30 minutter. Jeg kan ikke se i vejledningen, at sådanne afvigelser skal registreres. Så jeg håber, at Undervisningsministeriet tager højde for det, hvis det bliver til kontrol af skolerne”, siger Rasmus Ulsøe Kær.
folkeskolen@folkeskolen.dkNye obligatoriske test er først klar i 2026. I mellemtiden skal eleverne testes i de såkaldte overgangstest i dansk og matematik. Testene begyndte 7. november, og vejledningen kom i efterårsferien
Formanden for Dansklærerforeningens folkeskolesektion, Ida Geertz-Jensen, er glad for, at vejledningen flere gange understreger, at testen bare er én måde at se på, hvordan det går. Og netop den besked er vigtig at give videre til elever og forældre, mener hun.
”Det, der altid har været den store udfordring, er at kommunikere til børnene omkring testen og skabe gode rammer for testsituationen. De skal
have at vide helt fra starten, at testen bare er et øjebliksbillede, og at der er så mange andre måder, vi ser på, hvordan det går for dem”.
Og så undrer hun sig over, at der ikke i vejledningen tydeligere står, at det er en overgangstest, og at hvis man har feedback, så skal man komme med den.
”Man kunne godt have skrevet: Husk at skrive til os om oplevelser af, hvad der fungerer og ikke fungerer, så vi kan bruge det i udviklingen af de rigtige test. Det ville have klædt dem, når man nu sætter alle skoler til at teste også disse år”.
til at gå til politiet, hvis de mistænker personer for at opholde sig ulovligt i Sverige.
Medlem af det svenske læreretiske råd David Lifmark om et lovforslag, der kan forpligte lærere
på øen har været slået op hele tre gange.
Lærer på Christiansø Skole Maja Feenstra om, at stillingen som skoleleder
om højere løn til visse velfærdsprofessioner.
Forhenværende beskæftigelsesminister Peter Hummeltoft (Socialdemokratiet) om partiets udspil
“Vi er kræsne”.
“Mit indtryk er, at lærernes rekrutteringsproblemer skyldes andre ting end lønnen”.
“Lærere vil være lærere, ikke agere meddelere”.ORD Stine Grynberg
Kære minister Vi vil have efteruddannelse og testfrihed
Danskerne har stemt. Nu skal det nye folketing i arbejdstøjet. Tre af Folkeskolens faglige rådgivere deler her deres ønsker til den kommende undervisningsminister.
“Jeg ønsker flere testfrie skoleår og mere fo kus på formativ evaluering”.
Sådan skriver Lis Zacho, Folkeskolens faglige rådgiver i matematikfaget og lærer på Frederiksberg, på den ønskeliste, hun har sendt som et åbent brev til den kommende undervisningsminister.
Og hun er ikke den eneste af dette medies faglige rådgivere, som ønsker, at ministeren tager et kritisk blik på test- og eksamenskultu ren i skolen. Mette Mellerup, faglig rådgiver for naturfagene, foreslår, at de skriftlige prøver ses efter i sømmene. “Og hvem ved – måske opgives …”, som hun foreslår i sit brev til ministeren.
Janne Skovbjerg, rådgiver for religion, skriver, at hun oplever, at undervisningen i udskolingen er rettet for meget mod prøvens krav, efter at faget er blevet prøvefag. Det går hårdt ud over dannelsen og fordybelsen, oplever hun.
“Kan vi skrue ned for nogle af de mange krav i fagene, så der bliver tid til fordybelse, refleksion og tid til at komme ud og se på den virkelige verden?” spørger Janne Skovbjerg den kommende minister, som i skrivende stund ikke er fundet.
VI SKAL VIDE MERE
Mette Mellerup, som til daglig er naturfagslæ rer og -vejleder på Sølystskolen i Silkeborg, vil også gerne have mere efteruddannelse til sig selv og sine kollegaer.
“Vidensmængden fra forskningen i naturfag er enorm. Forskningsresultater, ph.d.er og et hav af artikler, rapporter og tidsskrifter. Men hvordan kommer denne viden ud og gør en forskel på gulvet i faglokalet for den enkelte lærer? Der skal investeres massivt i at få flere lærere uddannet og efter- og videreuddannet i naturfag”, mener hun.
Også Lis Zacho ønsker sig “efter- og vide reuddannelseskurser for alle matematiklærere i rigelige mængder”.
DE STORE, UHÅNDGRIBELIGE ØNSKER
Ikke alle ønsker fra de tre lærere er lige kon krete. Faktisk er de største og vigtigste ønsker måske dem, der ikke lige kan opstilles mål og succeskriterier for. Janne Skovbjergs med egne ord “største og altoverskyggende” ønske er, at ministeren reflekterer over, hvad der er vigtigt ved at gå i skole.
“Vi har med små mennesker at gøre. Små mennesker, der skal dannes til borgere i et de mokratisk samfund. Små mennesker, der skal bruge deres fantasi, bruge deres krop i leg, lære at have respekt for andre og deres menin
ger – og lære en masse bogligt”, fortæller hun og giver ministeren noget at tænke over:
“Når du har reflekteret over det, vil jeg bede dig se på skolen, som den er i dag. Er det vir kelig den måde, børn får bedst mulighed for at udvikle sig? Kan vi måske gøre det bedre?”
Naturfagsvejleder Mette Mellerup kommer med et opråb angående det kommende fag/ fagområde teknologiforståelse:
“Du skal tage stilling til spørgsmål, som vedrører børn og unges mulighed for at blive klædt på til det samfund, de skal ud i. Ja, der er mange fortolkninger, meninger og mulig heder inden for både teknologiforståelsen og STEM (science, technology, engineering, mathematics). Men fordi vi venter, forsvinder denne udfordring ikke. Vi skylder den kom mende generation, at alle bliver undervist i både teknologiforståelse og STEM”.
Også Lis Zacho har fokus på mulighederne for at tilbyde den bedste undervisning. Hun beder om: “Fede finansierede udviklingspro jekter, hvor vi undersøger og udvikler nye spændende koncepter for god matematikun dervisning, gerne med praktisk indhold og inddragelse af teknologi”.
STEDER AT STARTE
Man kan måske godt forstå, hvis undervis ningsministeren gerne vil starte sin minister tid med en lidt mere konkret opgave, men også her er Folkeskolens faglige rådgivere behjælpelige.
“Nørdede matematikkonkurrencer for dem, der motiveres af konkurrencer”, foreslår Lis Zacho eksempelvis. Og Janne Skovbjerg har et ønske, som ikke engang koster penge, omend det nok kræver lidt overtalelse af visse medlemmer af skoleforligskredsen:
“Slet fritagelsesparagraffen, og kald faget religion. I og med at faget er ikkeforkyn dende, giver det ingen mening, at man kan fritages for det – og det er der måske heller ikke så mange, der ønsker at blive, hvis faget hedder religion”, foreslår hun.
Mette Mellerup ønsker sig, at ministeren bruger sin platform til at genskabe lærerfagets anseelse, og at det nye folketing ikke drukner skolen i nye ideer, hvilket for så vidt også er omkostningsfrie ønsker for den nye i jobbet:
“Du skal i medierne og få den danske befolkning til at få tillid til, at lærerne er kom petente og uddannet til at undervise børn og unge. Du skal sørge for arbejdsro og få nedto net den mængde af projekter, som skyller ind over skolen – år efter år”.
sga@folkeskolen.dk
Du kan læse de tre faglige rådgiveres fulde blogindlæg til ministeren og se ønsker fra flere faglige rådgivere på folkeskolen.dk/fag
“Det er en kæmpe ting at træde ind i et hjem og bidrage til en positiv udvikling. At se de her børn, der er isolerede og ikke tror på sig selv, få mod på livet igen, det giver så meget mening”, siger lærer Marianne Rossé Simonsen, der arbejder som sygeunderviser i Københavns Kommune.
Meget intenst og virkelig tæt på
En vind fejer hen over Christians havns Torv og bærer lyden af to for middagsberusede københavnere med sig ned til en mørkegrøn bænk ved kanalen. Her sidder Marianne Rossé Simonsen og kigger ned i en opslået MacBook, som balancerer på hendes lår oven på en lysegrøn elastikmappe. Marianne Rossé Simonsen er syge underviser. De seneste seks år har hun undervist københavnske skolebørn i deres eget hjem, og bænken her er en af hendes mange små kontorpladser rundtomkring i byen. Her opdaterer
hun logbog om sine elever imellem besøgene, skriver input til skolevur deringer eller spiser sin frokost. Enten alene eller med en af sine kollegaer. Klokken er 12.30, og dagens to hjem mebesøg er overstået, og hendes sorte cykel med Københavns Kommunes logo på skærmen står parkeret få me ter fra bænken.
Københavns Kommune har siden 2015 haft et hold af sygeundervisere, der tager sig af elever, som af en eller anden grund ikke kan komme i skole. Otte lærere underviser på de psykia
triske afdelinger, fire tager sig af dem, der er indlagt på Rigshospitalets bør neafdelinger, og seksten sygeundervi sere underviser eleverne derhjemme. Sidste år var 95 procent af de køben havnske elever, der modtog sygeun dervisning i hjemmet, børn i psykisk mistrivsel med skolevægring – visse havde ikke været i skole i årevis. I år udgør de børn ifølge Københavns sygeunderviserteam indtil videre 100 procent af alle hjemmebesøg.
“Vi har blandt andet børn, der har angst, OCD, autismespektrumforstyr
relser og spiseforstyrrelser”, siger Marianne Rossé Simonsen og for tæller, at de fleste af hendes elever har det dårligt, de er i mistrivsel og i et højt niveau af stress. Det gør læreropgaven uforudsigelig, for det er aldrig sikkert, at hun kan komme til at gennemføre den under visning, som hun har aftalt med eleven.
“Det her er mit kontor”, siger Marianne Rossé Simonsen og klap per på sin vandtætte friluftsrygsæk og løfter den op på bænken.
“Du tror, at det er løgn, alt det, jeg har hernede. Her er alt til en hel dag. Den skal pakkes meget omhyggeligt, for når først man kommer ud til en elev, skal man have gennemtænkt alle de scenarier, som man kan komme ud i. Man skal have plan A, B og C med. Det kan være, at en elev har en svær dag og ikke kan være med til det, som vi plan lagde sidste gang. Så prøver man noget andet ud fra sin fornemmelse af, hvad eleven faktisk er rigtig god til”, fortæller hun.
KRISERAMTE BØRN HAR GODT AF KRAVElever, der har mere end femten dages fravær i træk, har krav på sygeundervisning. Langt de fleste af de elever, som Marianne Rossé Simonsen og hendes kollegaer underviser, går i 6. klasse eller der over, og ofte kan deres fravær opgøres i måneder og år. Undervis ningsforløbene varer oftest tre-fire måneder, hvor eleven optimalt set bliver undervist to lektioner om dagen. Og selv om det nogle dage er praktisk umuligt at lære eleverne om brøker eller tabeller, dukker læreren alligevel op.
“Vi prøver at kile os ind på selv de dårlige dage, også selv om det bare er i tyve minutter. Det er rigtig vigtigt med den menneskelige kontakt, fordi mange af eleverne er marginaliserede. De kommer ikke ret meget ud, forældrene er måske på arbejde, de mangler kammerater og har nogle gange været skolefraværende i op til flere år, og så kan det der med strukturen være rigtig svært i en hverdag”, siger Marian ne Rossé Simonsen.
Hun fortæller, at barnet temmelig ofte har en forskudt døgnrytme, som underviseren langsomt kan hjælpe dem med at vende. Men ar bejdet kræver “fingerspitzgefühl”.
“Vi skal ind og skabe struktur, men også sætte krav, og det skal være afmålt. For vi kommer jo ind i familier i stor krise, når barnet ikke har været i skole i lang tid, så man skal træde varsomt, men sik kert”, siger Marianne Rossé Simonsen.
Og det dér med krav er vigtigt.
“Når du lever isoleret, møder du måske ikke så mange krav. Men vi har jo alle sammen godt af at leve op til noget, som vi er gode til og kan lykkes med. Og når vi så kommer og siger: ’Nu skal vi i gang med det her emne, og det tror jeg godt, at du kan’, så kommer vi ofte ind i en god spiral, hvor de finder ud af, at de kan en masse ting, og hvor de føler, at de også går i skole. Men bare på en særlig måde”.
Hele formålet med indsatsen er at give børnene lyst til at komme tilbage i skole og ikke mindst at give dem troen på, at det kan lade sig gøre. At bygge bro til skolen, som Marianne Rossé Simonsen kalder det. Men ofte er eleverne meget langt fra at være skoleklar, når underviserne møder dem første gang.
“Det kan være lidt udfordrende i starten. Vi har et opstartsmøde hos familien, hvor eleven også skal være til stede, men det er ikke altid, at eleven vil komme ud fra sit værelse og sige hej til os. Det er simpelthen for svært for dem. Så sidder vi og taler med forældrene,
og måske kan døren være åben, så eleven kan lytte med. Det kan nogle gange mildne den der angst over for en fremmed lærer, og næste gang vi kommer, så kan det være, at eleven kommer ud. Så spiller vi måske et spil sammen med forældrene, hvor eleven også er med”, siger hun.
Derfra kører spiralen, og i 99 procent af tilfældene lykkes det at få eleverne klar og motiverede til skolen.
KOMMER VIRKELIG TÆT PÅ FAMILIERNEKlokken nærmer sig to, og en tynd sky driver for solen over Christianshavns Torv. Om lidt skal Marianne Rossé Simonsen mødes med sin kollega Annette Fur Andersen på det loka le bibliotek.
I dette skoleår er de to et makkerpar og deles lige nu om at undervise seks elever. Marianne Rossé Simonsen underviser i ma tematik og engelsk, og kollegaen underviser i dansk og engelsk. Hver uge lægger de et nyt skema. Elevernes svingende dagsform, fællesmøder på Holbergskolen, hvor alle sy geunderviserne formelt set hører til, og net værksmøder hos kommunen er bare noget af det, der skal tages højde for i skemaet. Og så er der selvfølgelig ruteplanlægningen og vej ret. For selv om de to undervisere forsøger at lægge undervisningen, så transporttiden ikke bliver for lang, kan dagen nemt byde på lange cykelture på tværs af byen.
Gode tips til regntøj, praktisk fodtøj og vandtætte tasker er noget, de taler meget om i sygeunderviserteamet, fortæller Marianne Rossé Simonsen, imens hun trækker cyklen hen ad det smalle fortov i retning Christians havns Bibliotek. Hun fortæller også grinende, at hun indimellem bruger en anden cykel, hvor hun har fået påmonteret en cykelkurv, der er så stor, at folk drejer hovedet efter hende, når hun cykler ned ad gaden med sin oppakning som en anden soldat på vej i krig.
Inden Marianne Rossé Simonsen blev syge underviser, underviste hun i indskolingen og på mellemtrinnet på en almindelig folkeskole i Espergærde. Det var et job med masser af mening og udfordringer, husker hun, men alli gevel meget anderledes end at undervise syge børn i hjemmet på fuld tid.
“Det her job er meget intenst. Man skal lyk kes med ret mange ting på kort tid, og det gør vi som regel også”, siger hun.
Hun taler hurtigere og med færre pauser og er tydeligvis begejstret, når spørgsmålene
“Det her job er meget intenst. Man skal lykkes med ret mange ting på kort tid, og det gør vi som regel også”.
peger i retning af jobbets kvaliteter. For selv om hun også følte, at hun gjorde en forskel i almenskolen, så kommer hun nu “virkelig tæt på” eleverne og deres familie.
“Det er en kæmpe ting at træde ind i et hjem og bidrage til en positiv udvikling. At se de her børn, der er isolerede og ikke tror på sig selv, få mod på livet igen, det giver så meget mening, og det er virkelig tydeligt, at du gør en forskel”, siger hun.
LÆRERVÆRELSE I DET OFFENTLIGE
På Christianshavns Bibliotek bliver Marianne Rossé Simonsen mødt med kram af Annette Fur Andersen. De går imellem bibliotekets reoler for at finde et sted, hvor de kan tale i fortrolighed. Valget falder på et stort firkantet bord i børneafdelingen, hvor printerpapir og en kurv med farveblyanter står sammen med en lille dunk håndsprit.
I dag skal de blandt andet tale om, hvordan det går med én af de elever, som Marianne
Rossé Simonsen besøgte i dag. Hun skal også vise kollegaen et nyt spil, som hun måske kan bruge i sin undervisning i morgen. Selv om størstedelen af hverdagen foregår langt fra kollegaerne, er samarbejdet i lærerkollegiet af sygeundervisere tæt, fortæller Marianne Rossé Simonsen.
“Vi mødes ret tit og sparrer. Så sidder ma tematiklærerne sammen og taler om: ’Hvad starter du med, regnehæftet eller noget andet? Hvilke spil bruger du?’ og den slags. Det er lige før, at der er mere sparring her end på den skole, jeg kom fra, og det hjælper én rigtig meget, for vi skal jo kunne undervise alle klassetrin”, siger hun.
Elevernes hverdag byder på mange store udfordringer og kriser, og ikke alle forløb har en lykkelig slutning. Flere af eleverne er i kontakt med psykiatrien, og nogle gange bliver de indlagt, inden sygeundervisningsfor løbet er slut.
“Det kan være svært at opleve, men det hjæl per meget, at jeg kan tale med Annette, hvis jeg har oplevet noget uforudset eller nedslående.
Hun ved jo, præcis hvad jeg sidder i. Hun skal måske ud i hjemmet om to dage. Nogle gange har hun læst min opdatering i loggen og ringer selv for at høre, hvordan undervisningen er gået”, siger Marianne Rossé Simonsen.
GIVER VIGTIG VIDEN TIL PSYKOLOGERNEHøjlydt barnegråd fra bibliotekets tumlingeaf deling skærer igennem luften, imens de to kvin der sidder lænet ind mod hinanden og kigger på Marianne Rossé Simonsens opslåede computer. De taler lavmælt og indforstået. I næste uge er der netværksmøde om én af deres elever, og sammen skal de udfærdige en skoleudtalelse, der skal bidrage til beslutningen om, hvorvidt eleven skal have et specialtilbud eller ej.
“På netværksmøder og andre lignende møder er der tit folk til stede, som aldrig har mødt børnene, og som skal afgøre, om de skal på den ene eller den anden type skole. Så vores input er faktisk rigtig vigtige, når vi selv skal sige det. For det er os, der har kendt bar net og kender dets potentiale”, siger Marianne Rossé Simonsen.
Med tiden er hun og kollegaerne blevet gode til at vide, hvad de skal holde øje med hos eleverne for at hjælpe psykologerne med deres afgørelser, fortæller hun.
“Hvis vi har en elev, der har rigtig svært
ved støj, lyd, lugt og berøring, så nævner vi jo det, for man kan ikke regne med, at almensko len bare bliver a walk in the park for den elev. Eller hvis arbejdshukommelsen er lav, eller vi starter forfra med undervisningen, hver gang vi kommer, så kan det indirekte sige noget om elevens udfordringer”.
Ansvaret for eleverne ligger hos de folke skoler, som de er indskrevet på. Nogle gange har eleverne aldrig været på skolen, og andre gange er det bare lang tid siden. Og noget af det hårdeste ved jobbet er at slippe eleverne igen, hvis man ikke er enig i den plan, der bliver lagt for deres videre skolegang.
“Nogle gange kan vi være bekymrede for, om de respektive skoler er klar til at gribe eleverne, og det fylder rigtig meget mentalt. Skolerne har gode intentioner og forsøger med undervisningsstøtte og reduceret skema, men der er bare gang i den i den danske folkeskole. Der er masser af elever, masser af støj og udfordringer, og det er rigtig ærgerligt, når man har forberedt børn til at komme tilbage i skole, at man allerede kan se på forhånd, at de kan få det svært med det skoletilbud, de får”, siger hun.
Men når det lykkes at få børnene tilbage til det rigtige tilbud, er det til gengæld noget af det bedste ved jobbet.
Antallet af forældre, der beretter om manglende sygeundervisning til deres børn, er fordoblet siden sidste år, fortæller Forældrerådgivningen. Opgaven med at få det støt stigende antal elever med skolevægring tilbage i skole er for dyr for skolerne, siger skolelederne.
Forældre: Syge børn svigtes
ORD Jesper KnudsenMange børn, der lider af skolevægring, får ikke den sygeundervisning i hjemmet, som de har krav på. Sådan lyder meldingen fra Forældreråd givningen, der er en rådgivningslinje for forældre til skolebørn.
Fra januar til september fik organisationen 230 opkald om manglende sygeundervisning og ufrivilligt skolefravær, og det er dobbelt så mange som sidste år, oplyser rådgivningens leder, Rikke Alice Bille.
“Når forældre ringer til os vedrørende børn, der har fravær, der kal der på sygeundervisning, er langt de fleste børn med psykisk mistrivsel. Kendetegnet for sagerne er, at de er komplekse, og at der sjældent er et kvikfix eller en indsats fra familieafdelingen, der får barnet i trivsel og i skole igen”, fortæller hun.
Hos Landsforeningen Autisme bekræfter en ny undersøgelse, at stadigt flere børn har skolevægring, men at skolerne ikke sørger for et undervisningstilbud til børnene.
“Det er helt tydeligt, at der er en voldsom stigning. Forældrene for tæller, at det er utrolig svært at få den sygeundervisning, som børnene egentlig har krav på”, siger afgående formand Kathe Bjerggaard Johan sen om undersøgelsen.
Undersøgelsen bygger på svar fra 900 forældre med børn på autis mespektret, og den viser, at knap halvdelen af børnene lider af skole vægring. 17 procent af dem har været væk fra skolen i mere end et år, mens 31 procent har været fraværende i over en måned.
Men den lovpligtige undervisning i hjemmet af de syge børn udebliver. Kun en tredjedel af forældrene i undersøgelsen kan svare ja til, at “der på deres barns skole er iværksat særlige indsatser til at imødegå ufrivilligt skolefravær”. 28 procent svarer “nej”, og 20 procent af forældrene sva
Flere med skolevægring
Har dit barn ufrivilligt skolefravær nu?
rer, at de ikke er bekendt med, at der eksisterer særlige indsatser for skolevægring.
“Forældrene siger til os, at skolerne kan være meget kreative for at undgå at stille sygeundervisning til rådighed, fordi det er ret indgribende i skolernes økonomi. Vi har hørt eksempler på, at skoleledere ikke vurderer autisme som en sygdom, men det er det jo”, siger Kathe Bjerggaard Johansen.
RET
TIL SYGEUNDERVISNING EFTER TRE UGERHar et barn været fraværende fra skolen i mere end femten undervisningsdage i træk, skal skoleledelsen “rette henvendelse til for ældrene om sygeundervisning”. Sådan står der i et såkaldt hyrdebrev fra Børne- og Undervis ningsministeriet, som alle landets kommuner og grundskoler modtog i 2019. Ifølge samme skrivelse skal elever, der er fraværende på grund af sygdom eller psykisk mistrivsel og skolevægring, tilbydes otte-ti timers undervis ning i hjemmet hver uge.
Uvidenhed kan være en del af forklaringen på, at forældre oplever, at deres børn ikke får tilbudt sygeundervisning. Det mener Lone Stisen, der står i spidsen for afdelingen for sygeundervisning i Københavns Kommune, og hvis opgave det blandt andet er at udbrede kendskabet til reglerne for sygeundervisning.
“På landsplan er der stadig skoleledere og lærere, som ikke ved, at det her skal de faktisk foranstalte”, fortæller hun.
I København er opgaven med sygeunder visning samlet centralt i kommunen. Sådan har det været i årtier, men de seneste syv år er antallet af elever, der modtager sygeundervis ning i hjemmet, “eksploderet”, fortæller Lone Stisen. Da hun overtog, havde enheden for sygeundervisning 12 lærere fordelt på soma tiske og psykiatriske hospitaler og 1,2 lærere ansat til sygeundervisning i hjemmet. I dag har kommunen 16 hjemmesygeundervisere plus de 12 på hospitalerne for at kunne dække antallet af elever, der ikke kan undervises i skolen.
Undersøgelsen fra autismeforeningen be kræfter det billede. På seks år er andelen af elever med ufrivilligt skolefravær steget fra 28 procent i 2016 til 48 procent i år.
”SKOLERNE ER PÅ HERRENS MARK”
Hos skolelederne genkender man tallene. Når der år for år kommer stadigt flere elever med alvorlig skolevægring, sætter det skolerne i en
Det kniber med hjælpen
Er der på dit barns skole iværksat særlige indsatser til at imødegå ufrivilligt skolefravær (eventuelt i samarbejde med kommunen)?
Ja Nej
Det vidste jeg ikke eksisterede
Det er på vej, men ikke begyndt endnu Andet
36 % 28 % 20 % 6 % 10 %
Kilde: Inklusionsundersøgelsen, 2016-2022, Landsforeningen Autisme
svær situation, fortæller formand for Skolele derforeningen Claus Hjortdal.
“At få elever, der ikke er i stand til at mod tage undervisning i skolen, til at vende tilbage til skolen, det er for stor og svær en opgave for skolerne at løfte. Det kalder jo på en fa milieindsats. Det kan man ikke forvente, at en almindelig lærer kan klare”, siger formanden, der mener, at “skolerne er på Herrens mark”.
“Det er så nyt, at så mange er i mistrivsel. Skolerne har ikke erfaringerne, og vi er som skoleledere bange for at skabe mere mistriv sel”, siger Claus Hjortdal. Han mener ikke, at skolerne har andre muligheder end at bede familieafdelingerne om hjælp og at foretage flere underretninger.
I København tager kommunen sig både af undervisningsopgaven og af de økonomiske omkostninger, der er forbundet med sygeun dervisning. Men sådan er det langtfra i alle kommuner. Det viser en større undersøgelse, som Rambøll foretog for Undervisningsmini steriet i 2018. Her konkluderede de, at syge undervisning er en stor økonomisk byrde for skolerne, som ofte må tage lærerkræfter væk fra de resterende elever. Det billede genkender Claus Hjortdal, og han understreger, at skolen skal befries for den byrde:
“Opgaven med at få barnet tilbage i skolen er nødt til at ligge et andet sted end hos skolen selv, og vi er nødt til at være skarpe på det,
Lone Stisen, afdelingsleder i Københavns Kommune
for vi har simpelthen ikke pengene og resurser til det. Opgaven bør efter min mening ligge hos familieafdelingerne i kommunen”.
Claus Hjortdal mener, at skolelederne er fanget mellem lovgivning og virkelighed, og emnet er til debat i partnerskabet Sammen om skolen, fortæller han.
“Vi kan blive nødt til at kigge på lovgiv ningen, for skolerne er ikke klædt på til den opgave, som de er pålagt. Og så diskuterer vi også i Sammen om skolen, hvordan vi kan aktivere specialskolerne, og om vi kan lære noget af dem”.
jkn@folkeskolen.dk
“På landsplan er der stadig skoleledere og lærere, som ikke ved, at det her skal de faktisk foranstalte”.
SPECIALPÆDAGOGIK Siden
sommerferien og frem til nytår kører gruppeordningen på Lille Værløse Skole sammen med specialuddannede undervisere fra Furesø Musikskole model forsøget Mød Musikken. For målet er at tilbyde børn og unge inden for autismespek tret musikundervisning, da de sjældent eller måske aldrig har fået undervisning i at spille på instrumenter.
Eleverne i 0. til 2. klasse har sammenspil med primært rytmiske lege, i 3. til 5. klasse har eleverne soloundervisning i klaver, fagot, slagtøj, ukulele eller saxofon, og i 6. til 9. klas se spiller de i bands.
”Det er enestående, at vi som specialtilbud kan modta ge musikundervisning i så stor skala”, siger afdelingsleder
Emilie Schou Svejstrup. ”Vi har enkelte med fravær, som ikke deltager i undervisningen, mens andre siger fra, når de har en dårlig dag. Der er også nogle, som finder det forstyr rende, at de skal have en an den lærer, men 90 procent af vores elever er med”.
Musiklærer Emilie Schou Svejstrup kalder projektet en så stor succes, at hun får tårer i øjnene:
”En af elevernes største ud fordringer er, at deres sociale færdigheder ikke er så udvikle de som hos neurotypiske børn. Musikken styrker deres sociale relationer, fordi de skal samar bejde om et fælles tredje. Man kan sige, at de snakker sammen gennem deres instrumenter”. folkeskolen.dk/ specialpædagogik
Elever stemte med de voksne
SAMFUNDSFAG I Frederiks havn var det ikke kun de voks ne, der gik til stemmeurnerne 1. november. Også kommu nens ældste elever kunne stemme på præcis de samme politikere – bare på specielle røde stemmesedler.
”I Frederikshavn har vi en stærk tradition for at involve re de ældste elever i demo kratiet, og de fleste skoler benytter sig af tilbuddet”, fortæller samfundsfagslærer på Nordstjerneskolen Mark Jewkes, der havde sine ud skolingsklasser med hen på byens valgsted. Efter valg handlingen blev elevernes stemmesedler sorteret fra i den rigtige optælling, og en lokal samfundsfagslærer har stået for at tælle dem op.
"Jeg er ikke bekendt med, at andre kommuner gør det, og jeg bliver lidt stolt af min kommune”, siger Mark Jewkes.
Tættere samarbejde om uddannelsesvejledning
UU Et tæt samarbejde og en klar rollefordeling mellem vejleder og lærer understøtter elevernes udbytte af uddan nelsesvejledningen markant. Men det halter med at etable re det samarbejde, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut.
Blandt andet duer det ikke, at brobygning uden for skolen ses som enkeltstående aktivi teter, der foregår adskilt fra det, eleverne oplever i skolen.
"Læreren kan i nogle sam menhænge blive en slags med vejleder. Det kræver, at vejlede ren er tilgængelig og synlig for læreren, og at læreren har rammer, der understøtter, at der kan følges op på vejled ningsaktiviteter i den daglige undervisning, og at dialogen med vejleder og elever kan prioriteres”, siger Mathilde Hangaard, seniorkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut.
folkeskolen.dk/ historieogsamfundsfag folkeskolen.dk/uu
Lysten til at lave mad kom i kog
MADKUNDSKAB ”Der, hvor jeg underviser, kan eleverne ikke kende forskel på en grydeske og en paletkniv. Så er der altså meget lang vej til at undervise i enzymer og molekyler”.
Sådan lød det fra en lærer i en workshop om gastrofysik på et af Danmark Lærerforenings gratis fagkurser i madkundskab. Det tredages internat gav også de 75 deltagende mandkundskabslæ rere ny indsigt i maddannelse og
ikke mindst afgangsprøven. På workshoppen om prøveoplægget fik lærerne til opgave at udvikle en kartoffelmad, der skulle inde holde de fem grundsmage.
DLF har ud over madkundskab også kursustilbud i fagene bil ledkunst, musik, samfundsfag og kristendom samt et forløb for børnehaveklasseledere.
folkeskolen.dk/ madkundskab
DU KAN LIGE VOVE PÅ AT SØGE NYT JOB
Gode, dygtige og glade lærere er altid populære. Og heldigvis er der rigtig mange, der trives i deres job med skønne elever, gode kollegaer og en ledelse, der baner vejen for, at alt går op i en højere enhed.
Måske er du alligevel på udkig efter nyt job? Det kan være lysten til nye udfordringer, eller måske overvejer du selv at blive leder?
Uanset hvad, så sker der jo ikke noget ved at holde sig orienteret. Du finder de fleste og bedste lærerog lederjobs på lærerjob.dk - ligesom det er her, de dygtige kandidater kigger.
Undgå dyre lærepenge
Bland dig – der er demokrati
næstformand for Danmarks Lærerforening
Illustration: Hayley Wells
til andre og at tage hensyn til andres behov. Lære at sige deres mening og lære at gennem skue mere eller mindre komplicerede forhold – lige fra engelske tekster over matematiske formler til fotosyntese, urbanisering og men neskekroppen. Demokrati handler nemlig også om at have et fundament af viden. De, der indgår i hverdagens fællesskaber, skal stole på, at de har noget at bidrage med. Viden er dermed en af de vigtige forudsætninger for demokrati i hverdagen.
”Problemet er ikke, at børn gives bedre muligheder for at udfolde sig, men at det kun gælder en gruppe af børn, der lever op til bestemte krav. Krav, der vel at mærke handler om, at disse børn udmærker sig ved høj IQ – ikke om at de er nødstedte”.
NIELS CHRISTIAN SAUERDemokratiets festdag! Sådan en har vi lige haft. Det er en festdag, når vi fejrer, at vi kan påvirke sammensætningen af folketing, kom munalbestyrelser, skolebestyrelser, elevråd og så videre. Men én ting er den dag, vi stemmer – noget andet er alle de andre dage. Demokra tiets hverdage.
Et levende demokrati i hverdagen bygger på den enkeltes interesse for de fællesskaber, man indgår i, og også at man forholder sig kritisk til rammerne for dem. Fællesskaberne kan for eksempel være arbejdspladsen, sports klubben eller boligforeningen. Vores samfund bygger i høj grad på, at der er aktiv deltagelse fra fællesskabernes medlemmer, når der tages beslutninger om stort og småt.
I folkeskolen har vi pligt til at opdrage til deltagelse i demokratiet.
Formålsparagraffen for folkeskolen pålæg ger os at “(…) forberede eleverne til delta gelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”. Og videre hedder det: “Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”.
Altså hele skolens “virke”. Det vil sige alt, der sker i skolen. Der er nogle forudsætnin ger, der skal være til stede i skolens hverdag, for at der kan skabes aktive, reflekterende medborgere.
I undervisningen kan eleverne lære at lytte
En anden vigtig forudsætning for demokrati i hverdagen er, at man tror på, at man har noget at skulle have sagt. Derfor skal skolens hverdag – for både lærere og elever – indbyde til indflydelse og samarbejde om at finde løs ninger i fællesskab.
At finde de bedste løsninger i fællesskab, hvor der bliver lyttet til alle, og hvor der byg ges på viden, er en vigtig del af det at have demokrati i hverdagen.
Sammen om skolen er sådan et samarbejde på nationalt niveau, hvor folkeskolens parter og partierne på Christiansborg søger løsnin ger i fællesskab på de udfordringer, der er i folkeskolen. Ideen bliver taget op i flere kom muner, og den samarbejdsform giver, sammen med samarbejdsforpligtelserne i arbejdstidsaf talen, god medvind til, at “hele skolens virke” kan medvirke til elevernes indføring i og opdragelse til demokrati.
”Heldigvis har de fleste skoler en bred palet af tilbud, der alle er med til at sikre, at langt de fleste elever trives både fagligt og socialt. Desværre er det endnu kun få skoler, der har en palet med tilbud for de hurtige hjerner, som kan være med til at modvirke underydelse og mistrivsel”.
RIKKE CHRISTENSEN”Som lærer og forælder kan jeg kun lovprise fællesskabets store smeltedigel. Men de taler i artiklen om to ugentlige timer, hvor man som menneske måske kan få muligheden for at spejle sig i ligesindede. Det gør vist mere gavn end skade, tænker jeg”.
ANNETTE HANSEN-JACOBSENUddrag af kommentarer til artiklen: “Totimers hold for højtbegavede: “Her forstår de andre mine ideer”” bragt på folkeskolen.dk
“Viden er en af de vigtigste forudsætninger for demokrati i hverdagen”.
To timer om ugen kun for højtbegavedeDLF MENER AF DORTE LANGE
Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.
Professionshøjskolerne er blevet for akademiske
I de seneste par år har der været meget debat om kvaliteten af pædagog- og læreruddannel sen. Ofte med udgangspunkt i, at uddannelser ne er underfinansierede, at de studerende har for få undervisningstimer, at de ikke får nok feedback, og at dette går ud over kvaliteten af forløbene. Men undervisningstimer og feed back er ikke et kvalitetsmål i sig selv. Derimod er indholdet, læringsformer og lærings udbyttet afgørende faktorer for kvaliteten. Netop indholdet i uddannelsen på profes sionshøjskolerne er elefanten i rummet. Ser man på definitionen af en “professionsuddan nelse”, skal undervisningen hænge sammen med det, der sker ude i virkeligheden. Der er lagt op til, at de studerende skal arbejde med temaer, som de vil møde på en arbejdsplads.
(…)
Jeg kan godt frygte, at nogle er mere op tagede af at uddanne akademikere og forsk ningsprofiler frem for dygtige lærere og pæ dagoger. Som også sociolog og prisvindende underviser Anette Prehn skrev i sin bog fra 2015, “Hjernesmart pædagogik”:
“Jeg er skeptisk over for tendensen med at teoretisere dygtige pædagoger og lærere. Ligesom jeg er skeptisk over for, at mindre
dygtige praktikere skulle blive dygtige prak tikere af teoretisk overbygning. Spørger du mig, udvikles pædagogisk praksis først og fremmest gennem jordnær og enkel praksis træning.”
(…)
Et flertal af professionshøjskolerne har allerede sat flere initiativer i værk til at skabe en mere praksisnær uddannelse, og man kan håbe, at den kommende reform af læreruddan nelsen, “som sigter mod en fagligt stærkere og mere attraktiv uddannelse, der matcher forsko lens behov”, bidrager til, at professionshøjsko lerne får rekrutteret, fastholdt og klædt kom mende fagfolk på til praksis. Men hvis vi skal nå i mål med dette, kræver det, at de udfordrer og nytænker underviserrollen. Man kunne eksempelvis hæve prestigen ved pædagog- og lærerfagligheden ved at anerkende og ansætte medarbejdere, som rent faktisk har været ansat som lærere eller pædagoger i praksis. Dertil kunne man skrue ned for forskningsaktiviteter og overveje, om de nuværende medarbejdere skal have en rolle på en skole eller institution.
Læs hele indlægget på folkeskolen. dk/4684119
Den danske Lærerstands Begravelseskasse
Fra alle skoleformer optages lærere og lærerægtefæller/sam levere og ligeledes pædagoger, der ikke er fyldt 50 år. Kontakt undertegnede formand pr. telefon eller e-mail: jmejlgaard@mail.tele.dk eller søg på ddlb.dk for nærmere oplysninger vedr. indmeldelse.
Der kan tegnes forsikringer på op til 25.000 kroner. Sidste årspræmie betales det kalenderår, hvor man fylder 70 år.
Meld dig ind i Den danske Lærerstands Begravelseskasse (DLB), så du på denne måde kan sikre dine nærmeste en økonomisk hjælp til dækning af de ret betydelige udgifter, der altid vil være i forbindelse med død og begravelse. Indmeldelsen skal som nævnt ske, inden man fylder 50 år. Jo yngre, man er ved indmeldelsen, des lavere er præmien.
Der blev i juli kvartal 2022 for fem afdøde medlemmer udbetalt en begravelseshjælp på 76.920,00 kroner heraf udgjorde bonus 31.920,00 kroner.
Jørgen Mejlgaard formand for DLB
ORD Mikkel Kamp De indstillede projekter fra lærerstuderende til årets priser hos Lærerprofession.dk fokuserer blandt andet på skolekultur, og hvilke udfordringer det giver, at man ser skolen på en bestemt måde. Andre af de rekordmange bachelorprojekter er kritiske over for fagportaler.
ILLUSTRATION Thit
Thyrring
Nye lærere diskuterer skolens kultur
Hvordan taler lærere om et fag? Hvordan forestiller elever og forældre sig, at et fag skal være – og hvad betyder det for mulig hederne for lærere, der måske vil angribe faget på en ny måde?
Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som lærerstuderende og lærere har undersøgt i årets bedste bachelor- og pædagogiske diplomprojekter. Projekterne er indstillet til Lærerprofession.dk, der den 25. november kårer årets bedste projekter.
“Det er en klar tendens, at der i flere projekter er en opmærk somhed på omstændighederne og omgivelserne i skolen. Der er fokus på fag- og skolekultur”, siger Solveig Troelsen, der er pro jektleder for Lærerprofession.dk, ph.d. i uddannelsesvidenskab og lektor på læreruddannelsen ved Via UC.
Det gælder blandt andet projekter, som arbejder med diskursanalyse. Et projekt analyserer for eksempel, hvordan man taler om faget tysk på en bestemt skole, og konklusionen er, at man via sproget gør faget lidt til en parentes i forhold til andre fag. Et an det projekt undersøger, hvordan lærere i kristendomskundskab ta
ler om henholdsvis kristendom og andre religioner. Når der bliver talt om kristendom, er det typisk ud fra et “vi”, mens der bruges ord som “de” og “dem”, når emnet er en af de andre religioner. En lidt anden tilgang, som alligevel er i samme kategori, er, at nogle projekter diskuterer de indlejrede normer for, hvad god undervisning er. Det gælder blandt andre studerende, der har skrevet om matematik.
“Matematik foregår ofte på en bestemt måde, og derfor er det svært at ændre det. Elever og forældre har en forestilling om, hvordan det foregår – at der for eksempel er et facit til sidst. Det gør det svært at få deres forestillinger til at harmonere med eksempelvis undersøgende undervisning”, siger Solveig Troelsen og uddyber:
“De studerende er opmærksomme på, at det har stor betyd ning, hvilken forestilling man på forhånd har om faget. De er nysgerrige i forhold til, hvorfor man ikke bare med åbne arme tager imod nye initiativer. De minder om, at man skal være
”Ofte ser vi, at de emner, der bliver skrevet om i bachelorprojekterne, nærmest er lidt profetiske”.
meget opmærksom på den virkelighed, man kommer ind i, hvis man vil lave forandring”, siger hun.
SOLOPROJEKTER KLARER SIG GODT
I år er der indstillet 67 bachelorprojekter og ni pædagogiske diplomprojekter til prisfesten. For bachelorprojekternes vedkommende er det rekord.
I forhold til bachelorprojekterne er en af årets tendenser, som ikke handler om indhold, at to tredjedele af de 67 projekter er gruppeprojekter. Alligevel er ni ud af de ti projekter, der endte med at blive nomineret, soloprojekter.
“Det skarpe projekt fungerer nogle gange bedre. I soloprojekter er der ofte forholdsvis overskuelige undersøgelser, der løber som en rød tråd gennem hele opgaven. Og så tager projekterne ofte udgangspunkt i de studerendes egen undervisning”, opsummerer Solveig Troelsen.
Dermed lever de studerende op til dommernes kriterier om, at den afsluttende opgave på læreruddannelsen skal kunne inspirere andre, der arbejder med skolen. Samtidig må de meget gerne være velskrevne.
Det kniber det med i nogle af gruppeopgaverne.
“De kan godt have en tendens til at drukne i empiri og teori. Vi kan godt se, at der er gjort et kæmpe stykke arbejde med spørgeskemaundersøgelser og den slags. De skal bare også bruges til noget”, siger Solveig Troelsen.
Man kan dog ikke udlede, at det er bedre at skrive alene end sammen med en medstuderende.
“Men det er vigtigt at sikre sig, at der er gods nok i projektet til to, så der for eksempel ikke skal fyldes ud med lidt for lange teoriafsnit”, siger projektlederen.
KRITISKE OVER FOR FAGPORTALER
Tilbage til indholdet af opgaverne, hvor en anden kategori handler om teknologi som en faktor i undervisningen.
“I opgaverne diskuterer de blandt andet, om teknologi skal være et fag eller en del af undervisningen i de enkelte fag. De er kritiske over for tek nologien, som de synes fylder for meget, og at man nogle gange ikke ser det omgivende samfund for bare skærm”, siger Solveig Troelsen.
Opløbet om årets bedste projekter
Ud af 67 indstillede bachelorprojekter fra læreruddannelserne har dommergruppen nomineret ti, som går videre til prisfesten. Se også de nominerede projekter til prisen for årets bedste pædagogiske diplomprojekt.
TOP-10 FOR BEDSTE BACHELORPROJEKT
“Matematikkultur og udvikling af matematisk kompetence” af Lea Jeberg Slot , læreruddannelsen i Nørre Nissum ved Via UC.*
“Forestillinger om Nature of science hos elever og naturfagslærere i 7.-9. klasse i den danske folkeskole” af Sabrina Søgaard Nielsen , læreruddannelsen i Aalborg ved UCN.
“Tyskfaget i folkeskolen – Hvem har magten?” af Julie Wagner Birkeholm , læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg.
“At have eleven og sig selv på sinde i feedbacksamtaler” af Malene de Lemos, læreruddannelsen i Odense ved UCL.*
“Kvalitative forskelle i kristendomskundskab” af Birgit Sivertsen , læreruddannelsen i Aalborg ved UCN.
“Konsekvenser ved anvendelse af digitale platforme i natur og teknologi” af Anja Brinch Brosbøl , læreruddannelsen i Esbjerg ved UC Syd.
“Overgangen fra ordblindekursus tilbage til klassen fra et børneperspektiv” af Emma Victoria Berg Laugesen og Janne Thornfeldt Hansen , læreruddannelsen i Nørre Nissum ved Via UC.
“Hvorfor skal eleverne inddrages? – En empirisk undersøgelse i valgfaget madkundskab” af Sofie Sille Sonne , læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Absalon.
“Hvorfor vil du kun interviewe dumme elever? – En undersøgelse af subjektivering og motivation i uddannelsesparathedsvurderingen” af Søren Christian Hansen , læreruddannelsen i Aarhus ved Via UC.
“I begyndelsen var bevægelsen – En undersøgelse af en bevægelsesorienteret tilgang til elevernes alsidige udvikling” af Sanne Hjortshøj , læreruddannelsen i Silkeborg ved Via UC.*
NOMINERET TIL PRISEN FOR BEDSTE PÆDAGOGISKE DIPLOMPROJEKT
”Læselyst – giv bøgerne liv med undersøgende litteraturundervisning” af Gitte Funch , UC Syd.
“Undersøgende matematik – om at få alle med” af Mette Bjarning , Københavns Professionshøjskole.
“Skolebørn med udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD)” af Eva-Maria Glimberg , Københavns Professionshøjskole.
“Undervisningsdifferentiering i matematik – i sociomatematisk kontekst” af Leudo Krüger-Larsen , Københavns Professionshøjskole.
“Vejledning i teknologiforståelse” af Christiane Due-Nymark , Københavns Professionshøjskole.
“Deltagelsesmuligheder i matematikundervisningen” af Anne Mette Kjær Andersen , Via UC.
“Matematisk mindset – og elever i matematikvanskeligheder” af Dorte Højlund Overgaard , Professionshøjskolen Absalon.
“Hvad er det, vi taler om, når vi taler om udeskole” af Mie Sparresø Kirk , Københavns Professionshøjskole.
“Hvor blev lysten og glæden af?” af Signe Kofod Helledie, Københavns Professionshøjskole.
*Opgaven er i top-3.
OM LÆRERPROFESSION.DK
Lærerprofession.dk offentliggør hvert år udvalgte professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter. På sitet ligger nu over 500 projekter og en række artikler til fri inspiration.
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af fagbladet Folkeskolen og professionshøjskolerne. Formålet er at støtte videndeling og inspirere studerende og undervisere til at fokusere på sammenhæng mellem uddannelse og skolehverdag, mellem teori og praksis og mellem forskning og lærerpraksis.
Eksaminatorer og censorer kan indstille bachelorprojekter fra læreruddannelsen og pædagogiske diplomprojekter. Tre uafhængige dommergrupper med lærere, skoleledere, skolechefer, universitetsforskere og undervisere fra læreruddannelsen nominerer og udpeger derefter vinderne.
Ud over de to priskategorier uddeler Lærerprofession. dk i år også en dannelsessærpris og Folkeskolen en formidlingspris. Prisfesten finder sted fredag den 25. november.
Læs mere på Lærerprofession.dk
Bliv frivillig underviser
i Røde Kors
og gør en forskel for udsatte og sårbare i Danmark
Se annonce på lærerjob.dk og skriv til Nanna Koefoed-Melson – nakme@rodekors.dk senest d. 5/1-23
Det leder videre til næste tendens. Mange peger på, at det er vigtigt med variation i undervisningen – også mere variation, end de som nybagte lærere har oplevet i klasseværelset.
“Mange projekter tager udgangspunkt i, at den udprægede brug af fag portaler fører til, at undervisningen bliver ensformig og i høj grad foregår ved skærmen. De er kritiske over for fagportalerne og fortalere for eksem pelvis mere udeskole, bevægelse i fagene og undersøgende undervisning”, fortæller Solveig Troelsen.
PROJEKTERNE
ER PROFETISKE
Sidste år observerede projektlederen, at fænomener som synlig læring og feedback – der tidligere fyldte meget – var stort set fraværende. Nu er de tilbage i nogle projekter, som så til gengæld forholder sig kritisk til emnerne.
“I stedet for ikke at skrive om emnerne går de lærerstuderende i år lidt i clinch med dem. De kommer med forslag til, hvordan man kan justere det”, siger hun og nævner et projekt om feedback, der kommer frem til, at der ofte mangler en væsentlig dimension, nemlig det relationelle.
Måske bliver det et hot emne i uddannelsesverdenen i den kommende tid.
“Ofte ser vi, at de emner, der bliver skrevet om i bachelorprojekterne, nærmest er lidt profetiske. De handler om det, der bliver talt om i den pædagogiske verden i det kommende år. Det passede også sidste år”, siger Solveig Troelsen og peger på, at to af de mest populære emner i sidste års projekter var dannelse i klasseværelset og undersøgende undervisning.
“Siden er de emner blevet diskuteret vidt og bredt”, konstaterer hun. folkeskolen@folkeskolen.dk
Ny læreruddannelse med KLM
Adskillige forsøg på at afvikle KLM-faget på uddannelsen til lærer lykkedes ikke, skriver Religionslærerforeningens formand.
Siden udvalget under ledernetværket for lan dets professionshøjskoler kom med sin indstil ling tilbage i november 2021, har der været ballade om gruppens forslag til en afvikling af KLM-faget, som tydeligvis er en torn i øjet på nogle i netværket, og som over mange år har været under erodering. Først med tilføjelsen af “livsoplysning” til navnet i det tidligere fag kristendomskundskab i 1996 og siden med en yderligere tilføjelse i form af begrebet “med borgerskab” i 2006.
Hvor den første tilføjelse var påkrævet for at guide undervisningen i kristendom i skole relevant retning med hensyn til udvælgelse af stof og vinkling heraf, var den anden af flere grunde mere problematisk, dels fordi den dre jede faget i retning af samfundsfag, dels fordi det åbnede for en intern kamp på professions højskolerne om de faglige kvalifikationer for at undervise i faget.
Siden har forskellige arbejdsgrupper under ledernetværket i forbindelse med revisioner af læreruddannelsen forsøgt at få udraderet faget
helt. Det gjaldt så også denne gang – og godt for det.
Hvor ledernetværket havde indstillet til ned læggelse af faget og kristendommen integreret som et af fire temaer under navnet religion og kultur i et lille fag med betegnelsen “skolen som dannelsesinstitution” på kun ti ECTSpoint på femte semester, er det i stedet endt med et fag, der fremover hedder livsoplys ning, og som indeholder elementerne kristen dom, idehistorie, medborgerskab og autoritet. Mere detaljeret skal kristendommen vinkles i retning af religion og kultur, idehistorien i
retning af etik, medborgerskab i retning af de mokrati og autoritet i retning af dømmekraft og retorik.
Det nye fag er blevet udvidet til 20 ECTSpoint og defineret til at kunne afvikles gen nem hele uddannelsesforløbet, men som det har været tradition, vil det være mest oplagt at placere hovedparten af faget på første årgang, da tanken jo er, at de studerende skal erhverve sig en grundlæggende indsigt i det værdigrund, skolen er etableret på.
Det vil der blive rig mulighed for, som faget ligger i den politiske aftale. Den angiver dog kun konturerne for det kommende fag. Det store slag kommer først til at stå, når de faglige skrivegrupper skal formulere fagbe skrivelserne. Her kan der ske meget såvel i de faglige tematikker og vinklinger som i priori teringen mellem de enkelte områder i faget.
“Mere detaljeret skal kristendommen vinkles i retning af religion og kultur”.
Legende læring kan tilrettelægges, så eleverne både engagerer sig og reflekterer over, hvad de får ud af undervisningen. Samtidig kan de deltage på forskellige niveauer, oplever lærer Jakob Bøggild. Med udgangspunkt i projektet CollaboLearn sætter han en ramme for, hvordan elever på Højvangskolen ved Aarhus kan lege med et konkret formål.
KUGLEBANEN STYRKER BÅDE TRIVSEL OG LÆRING
Opgaven er enkelt formuleret. Eleverne skal bygge en bane på lodrette basisplader, så en kugle kan trille fra øverste højre hjørne til ne derste venstre hjørne. Herfra skal den dumpe ned i en kop på gulvet.
“Må vi bygge ud af pladen?” spørger en lys håret dreng, som næsten ikke kan vente med at komme i gang.
“Kun fantasien sætter grænser. Bare kuglen lander i koppen”, svarer lærer Jakob Bøggild og deler kasser med kugler, slisker, rør, ispinde, ler, tape og elefantsnot ud til de fire grupper.
Det har haltet med fællesskabet i 4.c på Højvangskolen i Stavtrup ved Aarhus. Før sommerferien var klassen præget af uro, dår ligt sprog og “jeg gør, som det passer mig” For at genetablere fællesskabet får klassen et trivselsforløb med afsæt i projektet Collabo Learn, som drager nytte af, at leg motiverer og gør børn fokuserede og læringsparate. Ja
kob Bøggild har været med til at få projektet i gang på skolen, og derfor står han for trivsels forløbet i 4.c, selv om det ikke er hans klasse.
4.c arbejder med den fiktive nation Fælandia, og kuglebanerne skal symbolisere, at landet får internet. For at leve sig ind i historien tager Ja kob Bøggild en gul kongekrone på hovedet.
“Jeg indledte trivselsforløbet med en fortæl ling om et land med fire øer, som har brug for at skabe et fællesskab. Det er vigtigt, at ele verne køber præmissen, og det er de især gode til på 4. og 5. årgang”, siger Jakob Bøggild, som arbejder med CollaboLearn på andet år.
I en af grupperne skrider arbejdet hastigt frem. Eleverne hæfter et buet flexrør på basis pladen. For enden placerer de et lodret paprør med tre sammentapede ispinde som bande, så kuglen ikke fortsætter ud i det blå, når den kommer ud af flexrøret.
“Skal vi ikke prøve?” spørger en af grup
ORD Henrik Stanek FOTO Tobias Nicolaipens to drenge. Et øjeblik senere konstaterer en af pigerne, at første del af banen virker.
Eleverne sætter en sliske på skrå under det lodrette paprør, men da den ikke er så bred som røret, ryger kuglen på gulvet. Alligevel er Jakob Bøggild imponeret over, hvor langt gruppen er.
“Det kan være, at I får en ekstra udfor dring”, siger han og afslører, at han vil flytte koppen om bag basispladen, så eleverne skal forlænge banen. Så langt når de dog ikke, for de har travlt med at få kuglen til at holde sig på slisken under det lodrette rør.
ELEVER BLIVER BEVIDSTE OM DERES LÆRING
Legende læring motiverer eleverne, samtidig med at de kan deltage på forskellige niveauer, oplever Jakob Bøggild.
“Der er altid nogle, som tager teten, men alle bidrager, og når jeg taler med grupperne om, hvordan de løser de dilemmaer, der op står, sørger jeg for, at alle får ordet”.
Til daglig er han ikke lærer i 4.c. Han ar bejder udelukkende med klassens trivsel i et forløb på fem seancer. Sidste gang byggede eleverne broer i Lego mellem øerne i Fælan dia, og Jakob Bøggild indleder dagens time med at hænge ordene samarbejde, gode ideer, kommunikation og fællesskab på tavlen.
“Har I en ide om, hvorfor jeg har skrevet de fire overskrifter?” spørger han for at få eleverne til at reflektere over, hvad de har lært af brobyggeriet.
“Det handler om, at vi skal arbejde godt sam men for at få det til at fungere, så vi kan ikke bare lave det hele selv”, byder en dreng ind.
“Man skal snakke sammen og fortælle om sine gode ideer”, supplerer en pige.
“Vi har altid vidst, at børn lærer gennem leg, men det specielle ved CollaboLearn er, at vi bruger legen til at gøre det synligt for dem, hvad der skal til for at samarbejde”, siger Jakob Bøggild.
Klasselærer Stine Rodding mærker tydeligt, at 4.c er blevet mere harmonisk.
“De er fanget af eventyruniverset, de er vildt koncentrerede, og de nørder for at få deres kuglebaner til at virke og se godt ud. Jeg kan sætte eleverne sammen i forskellige grupper fra gang til gang, og det ryster dem sammen, at de samarbejder om at skabe noget konkret”, sammenfatter hun.
INGEN MODSÆTNING MELLEM FAGLIGHED OG LEGJakob Bøggild bruger også legende læring i sin faglige undervisning.
“Når jeg ruller en vogn med Lego ind i 9. klasse, er eleverne nærmest i chok: ’Skal vi lege med Lego?’ spørger de overrasket. Men de er også på”.
Hans elever bygger blandt andet begreber i samfundsfag, historie og kristendomskund skab. For eksempel har de illustreret pligt og nytteetik med trolleyproblemet: Et løbsk tog er på vej mod fem sporarbejdere, som ikke kan flygte. Tilfældigvis kan eleverne få toget til at skifte spor, og på det andet spor er der kun én sporarbejder. Hvad gør de? Ofrer de én for at redde fem? Og ændrer beslutningen sig, hvis det er fem mennesker over 60 år på det ene spor og en syvårig dreng på det andet?
“Hvorfor skal vi beskrive alle begreber i
ord, når vi kan gøre dem synlige med Lego? En figur gør det lettere at diskutere et etisk dilemma. På den måde får jeg de elever med, som ikke er bogligt stærke eller er ordblinde. De får pludselig mulighed for at brillere”, siger Jakob Bøggild.
Det tager længere tid at bygge begreber end at tale om dem, men det bekymrer ham ikke.
“Eleverne går i skole for at lære, og vi skal hjælpe dem med at få det lærte til at sidde fast. Der er ingen modsætning mellem skolens faglige standarder og leg, når legen har et for mål”, siger Jakob Bøggild.
Lego kan også bruges til at visualisere et haltende samarbejde mellem to elever.
“Hvis to elever samarbejder uden at kommunikere, kan jeg sige: ’Husk at tale
OM COLLABOLEARN
CollaboLearn opstod som et samarbejde mellem Langagerskolen i Aarhus og forske re ved Interacting Minds Centre, Aarhus Universitet. Projektets formål er at styrke autistiske børns inklusion i sociale fællesskaber som for eksempel skolen.
Forskere, pædagoger, lærere, psykologer og skoleledere har arbejdet sammen om at udvikle det gratis læringsmateriale, der kan inspirere lærere og pædagoger til at arbejde med legende læringsmiljøer. Materialet er målrettet børn på autis mespektret, men også ikkeautistiske børn kan få gavn af det.
Se materialet på collabolearn.dk
Lærere på Langagerskolen og Højvangskolen har været med til at udvikle og afprøve CollaboLearn sammen med forskerne fra Aarhus Universitet. Lærerne fortæller, at projektet har givet dem et større perspektiv på, hvor social læring opstår, og hvordan det kan tilrettelægges.
sammen’. Men vi kan også afspejle deres samarbejde ved, at enten de eller jeg bygger en læringsfigur med to elever, som vender hver sin vej. Hvis vi derefter vender figurerne om, bliver det tydeligt, at de så kan se hin anden i øjnene, snakke sammen og få fælles ideer. Visualiseringen giver os et fælles tredje at snakke ud fra. Det er et specialpædagogisk greb”, siger Jakob Bøggild.
PIBERENSER MARKERER EN SÆRLIG UDFORDRINGI 4.c er tiden kommet til den store prøve: Fungerer alle fire kuglebaner? Får Fælandia et stabilt internet?
Jakob Bøggild samler eleverne ved en af banerne. Han har bedt grupperne placere en farvestrålende piberenser et sted, som især har udfordret eleverne. Gruppen med det buede flexrør har bundet deres piberenser fast på det lodrette rør underneden.
“Alt duede undtagen der”, siger Sofie og peger. “Det brast hele tiden sammen, så vi tænkte, at røret var for tykt. Derfor blev vi enige om at prøve med et tyndere paprør fra en toiletrulle”.
På alle fire baner triller kuglen ad slisker og gennem rør for at ende i koppen på gulvet.
“Vi har internet i Fælandia”, jubler Jakob Bøggild under kongekronen og klapper sam men med eleverne.
CollaboLearn er ikke et færdigt koncept, men en ramme for at skabe legende læring, understreger han.
“Øvelserne finder vi selv på, og vi skal ikke nødvendigvis bruge Lego og kuglebaner. Man kan også bruge ler, plancher, robotter, rolle spil og alt muligt andet kreativt”.
Legende læring stiller andre krav til læreren end traditionel strømlinet undervisning.
“Der skal være højt til loftet, så eleverne kan være kreative. Det kan godt være, at vo lumen i klassen bliver lidt højere, men så læn ge det skyldes konstruktivt samarbejde, er det okay”, siger Jakob Bøggild, som ser efter, om eleverne tager ejerskab og hylder hinanden. folkeskolen@folkeskolen.dk
LEGENDE LÆRING KRÆVER LEDELSE
Højvangskolen bruger tankerne fra CollaboLearn i sin mellemform, men det er meningen, at legende læring skal bredes ud til hele skolen.
“CollaboLearn skaber udforskende, samskabende og virkelighedsnær undervisning, som giver eleverne i vores mellemform lyst til at lære. Vi tror, at vi kan opnå meget ved at bygge didaktiske broer fra mellem formen til den almene undervisning. Derfor skal lærerne i mellemformen være med til at udbrede tanken om legende læring til hele skolen”, siger pædagogisk leder Dorthe Kirkegaard Larsen.
Lærerne i mellemformen har blandt andet deltaget i workshopper på Ste no Museet, en del af Science Muse erne i Aarhus, sammen med kolleger fra specialskolen Langagerskolen.
“At designe og facilitere legende læringsmiljøer er ikke noget, man bare lige gør, så lærerne i mellem formen skal undervise deres kolle ger, så de kan prøve at arbejde med det. CollaboLearn giver en overord net ramme, men vi udvikler selv indholdet, så lærerne skal bruge forberedelsestid på at udvikle, tænke nyt og skabe den rigtige rammesætning, for de skal ikke bare komme ind i klassen med kuglebaner under armen”, siger Dorthe Kirke gaard Larsen.
Som alle andre udviklingsprojek ter kræver CollaboLearn ledelse tæt på, for ellers dør det hen i en kompleks hverdag.
“Det er vigtigt, at jeg afsætter den tid, der skal til. Derfor lægger vi det ind i kalenderen: Hvem fremlægger en case, og hvem følger op? Det kræver ledelse tæt på at holde fast i legende læring. Jeg skal blandt andet skabe tid og rum til, at lærerne kan øve sig”, siger Dorthe Kirkegaard Larsen.
KOM GODT I GANG
RAMMESÆTNING
Introduktion: For at skabe en motiverende rammesætning kan du sige: “Vi øver os i at bygge sammen, og vi prøver at bruge vores foreløbige erfaringer til at reflektere over legen i fællesskab. Måske lærer vi noget nyt om hinanden, såsom hvordan vi indgår et kompromis. Legen handler om at byg ge en model sammen ud fra vejledningen. Det er op til jer selv at blive enige om, hvilke roller I skal have, og hvad der skal til, for at legen er sjov. For eksempel kan I bestemme, at ’læseren’ af vejledningen sidder med ryggen til de andre, at ’byggeren’ ikke må bruge ord, eller at ‘finderen’ gemmer klodserne i en kasse, så de to andre ikke kan se dem”.
Tid: Aktiviteten kan varieres efter den tid, der er til rådighed, og til elevernes dagsform.
Materialer: Du kan bruge små Lego-sæt, træklodser, plusplus, magnetklodser, papir eller noget helt andet – bare der er en vejledning eller en model, eleverne kan bygge efter.
UNDERVEJS
Undervejs støder eleverne på udfordringer og succeser, og du kan hjælpe dem med at få øje på det, der er svært, eller det, der går godt. Det kan du gøre på flere måder.
På collabolearn.dk kan du finde eksempler på, hvordan du kan designe og facilitere legende læringsforløb. Sitet indeholder et katalog med konkrete samarbejdslege, støtteark til forberedelsen, forskellige refleksionsrutiner og ideer til, hvordan man som team og skole kan implementere det mindset, der ligger bag.
Et eksempel på en samarbejdsleg: Eleverne skal bygge en model i Lego ved hjælp af en vejledning, hvor de får forskellige roller. Formålet er at udforske, hvordan legen bliver meningsfuld for dem.
Refleksionsrutiner: Når du får mulighed for at reflektere sammen med eleverne over udfordringer eller opdagelser, kan du bruge en eller flere refleksionsrutiner. Det kan for eksem pel være en læringsfigur med en social strategi, som eleverne øver sig på, en emoji, der beskriver den følelse, de har lige nu, eller en rating af, hvor godt de synes, det går med at byg ge. På den måde kan en refleksionsrutine hjælpe med at vise og sætte ord på de oplevelser, eleverne får undervejs.
Faciliterende spørgsmål: Du kan stille spørgsmål, som na turligt dukker op i byggeprocessen. På den måde faciliterer du legesessionen, så eleverne kan fortsætte legen og samtidig lære af den. For eksempel: Jeg kan se, at I er gået i stå med at bygge. Gad vide, hvordan I kan fortsætte?
Hov, I er vist stødt på en udfordring. Skal vi prøve at løse den sammen?
Prøv at lægge mærke til, hvad I gør lige nu. Er det mon en samarbejdsstrategi?
Show and tell: Til sidst giver eleverne en show and tell af de res byggeri, så de får mulighed for at dele erfaringer, refleksi oner og følelser om byggeprocessen. Du kan undervejs bruge refleksionsrutiner og reflekterende spørgsmål til at understøtte deres opdagelser: Hvad gik godt? Hvad var svært? Er der no get, I vil gøre anderledes, næste gang I skal bygge en model?
Forskere og praktikere er gået sammen om at udvikle legende læringsmiljøer, som er så tilpas rammesatte, at alle elever kan deltage med udbytte. Først har de ført tanken om, at børn lærer under leg, ind i specialpædagogikken, og derfra vender de nu tilbage til almenskolen.
Læreren stilladserer elevernes refleksioner
De fleste børn er drevet af naturlig nysgerrig hed og lærer ved at udforske og undersøge, men hos elever med autisme kommer erfa ringsbaseret læring ikke af sig selv. Så hvor dan skal indsatsen se ud, hvis man vil skabe læringsmiljøer, som støtter dem i at være i sociale læringsfællesskaber?
Det er udgangspunktet for projektet Colla boLearn, som Rikke Steensgaard har arbejdet med i fire år. Hun er psykolog og udviklings konsulent på Langagerskolen i Aarhus, som underviser elever med autisme og/eller svær ADHD.
“At børn udforsker og undersøger sig til læring, har ikke været fremtrædende i spe cialpædagogik, som er præget af et klinisk læringssyn om at kompensere for det, børnene
ikke kan. Derfor har man ikke taget strømnin gerne om legende og udforskende undervis ning ind”, siger Rikke Steensgaard, som også er tilknyttet Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.
Det nyskabende ved CollaboLearn er, at forskere, fagkonsulenter, pædagoger og lærere prøver at omsætte legende læring til praksis for elever med særlige læringsudfordringer.
“Forskere begyndte sammen med elever med autisme at udvikle prototyper med læ ringsmiljøer. De har så prøvet læringsmiljø erne af og videreudviklet dem sammen med lærere og pædagoger på både Langagerskolen og Højvangskolen i Stavtrup. Leg indeholder kaos, og Langagerskolens elever har brug for en høj grad af forudsigelighed. Derfor giver
ORD Henrik Stanekde tydelig feedback, hvis rammesætningen ikke er klar nok”, siger Rikke Steensgaard.
LEGESKALA VISUALISERER ELEVENS NIVEAU
Læringen ligger i, at eleverne reflekterer over de erfaringer, de gør sig i legen. Det kan imidlertid være svært at få elever med autisme med op i et helikopterperspektiv. Derfor skal man visualisere læringen sammen med dem.
“Vi har fundet ud af, at det kan være hjælp somt for eleverne at reflektere gennem objek ter og deres hænder. Det hjælper selv meget konkret tænkende børn. Vi bruger begrebet refleksionsrutiner, hvor læreren stilladserer ele vernes refleksioner”, siger Rikke Steensgaard.
Det kan ske med spørgsmål, som får ele verne til at tænke over deres samarbejde, eller hvordan de kan komme videre, hvis de er gået i stå. En anden metode til at skabe den dialog og refleksion, som skaber læring hos eleverne, er at gøre deres samarbejde konkret ved at bygge figurer af, hvordan de arbejder sammen.
For at tage højde for, at børn har forskel lige forudsætninger for at indgå i lege og sociale aktiviteter, indeholder CollaboLearn en legeskala med sololeg, parallelleg, spil og samarbejde. Med skalaen kan man visualisere, hvilket legeniveau den enkelte elev befinder sig på, og om eleven udvikler sig over tid.
“Lærere og pædagoger på Langagerskolen har taget legeskalaen til sig som et refleksi onsværktøj til at vurdere elevernes forudsæt ninger for at indgå i læringsmiljøet. Kan alle indgå i aktiviteten? Eller hvad skal der til, for at de kan? Nogle børn er mest trygge i paral lellege, hvor de nørkler selv og lige så stille bevæger sig mod resten af klassen”, fortæller Rikke Steensgaard.
KUGLEBANER KAN INDGÅ I FYSIK
Højvangskolen i Aarhus-forstaden Stavtrup er knyttet på CollaboLearn-projektet med mel lemformen børnefællesskabet.
“Eleverne i børnefællesskabet har svært ved at samarbejde, men det lærer de i en ramme fortælling med øvelser og fælles refleksioner: ‘Du kom godt i gang med opgaven’ og ‘Du var god til at hjælpe din kammerat’. Vi tager fat i det, eleverne har svært ved, og italesætter
det, de lærer, så de får øje på deres kompeten cer, og de får strategier, som de kan overføre til for eksempel gruppearbejde i deres almen klasse. Vi kan se, at de genvinder læringsly sten og deres tro på sig selv”, siger Dorthe Kirkegaard Larsen, som er pædagogisk leder i børnefællesskabet.
CollaboLearn passer i det hele taget til den inklusionsopgave, skolen skal løse, fordi legende læring både kan styrke trivslen i klasserne og gøre faglig undervisning konkret, vurderer den pædagogiske leder.
“Vi har en mangfoldighed af børn, og vi skal udvide vores pædagogik og didaktik for at kunne skabe læringslyst hos eleverne. Det kan være, at kuglebaner kan bruges i fysik til at omsætte teorier om kraft og energi til prak sis”, siger Dorthe Kirkegaard Larsen.
Rikke Steensgaard, psykolog og udviklingskonsulent på Langagerskolen
Det har aldrig været meningen, at Collabo Learn skulle forbeholdes specialundervisning, så det passer Rikke Steensgaard fint, at det får en ny form på Højvangskolen.
“Vi har sat fokus på social læring i en spe cialpædagogisk kontekst, fordi forskning og praksis viser, at mange med autisme er socialt ekskluderede, fordi de mangler kompetencer til at navigere blandt andre mennesker. Men det har hele tiden været meningen, at vi skulle vende tilbage til almenskolen, for her er der også børn, som profiterer af sociale lærings miljøer. Vi kan med fordel bygge på erfaringer fra specialpædagogikken til at gøre lærings miljøet trygt. Det fortsætter vi med at udvikle på”, siger Rikke Steensgaard. folkeskolen@folkeskolen.dk
”Vi kan med fordel bygge på erfaringer fra specialpædagogikken til at gøre læringsmiljøet trygt”.
Anbefalinger
Video Klaverundervisning
i verdensklasse
Jazzmusiker Oliver Prehn har lavet en fantastisk ressource for pianister og deres elever på YouTube i kanalen NewJazz. På sin egen yderst beroligende facon forklarer han ellers ret komplicerede klaverøvelser på en simpel og praktisk måde, som er progressiv og yderst inspirerende. Han kommer virkelig vidt omkring og viser alt fra improvisationsøvelser, som kan laves med de helt små, til også at forklare mere dyb musikteori, så de store elever på valgholde ne (og deres lærere) kan forstå dem.
Du kender måske allerede musiklegen, hvor børnene skal løbe en tur rundt om stolen og aflevere “den varme kartoffel” til et andet barn i cirklen? Når musikken stopper, er barnet, der har kartoflen, ude.
Af Arne Widding Nielsen, lærer på Jels Skole i Vejen Kommune og faglig rådgiver for det faglige netværk for musik på folkeskolen.dk
Foto: Michael Drost-Hansen
Idé Gamle kartofler på nye flasker
Efter lidt eksperimenteren er jeg nået frem til en ny version, som synes at sætte en del mere fut i legen. Ud af en papkasse og seks ark printet fra Google har jeg lavet en såkaldt TNT-block, som man bruger til at sprænge ting i luften i computerspillet Minecraft. Ved hjælp af den gratis lydredigeringssoftware Audacity har jeg sat lyden fra en TNT-block, der sprænger i computerspillet, ind lige efter omkvædet i
Jeg har investeret i en ny mixer, Soundcraft Ui24R, og den er alle pengene værd. Fordelen ved den er, at man kan slutte alt til ved scenen, så man undgår ledninger gennem musiklokalet eller ned mellem publikum ved koncerter.
På kanalen taler Oliver Prehn engelsk, men læreren kan efter at have prøvet øvelserne selv tage disse med i egen undervisning.
Har du brug for god inspiration til at gøre klaverundervisning simpel eller måske brug for at få gentændt din egen passion for musikken? Så kan Oliver Prehns kanal NewJazz være svaret, du har ledt efter.
youtube.com/c/NewJazz
sangen ”T.N.T.” af AC/DC. Lydene er downloadet via en YouTube-downloader, som også nemt findes på Google.
Jeg skal ellers lige love for, at eleverne går op i at få sendt den nye kartoffel videre, da legen kombineres med noget, de kender fra deres egen verden. Den eneste ulempe ved legen er faktisk, at jeg ikke kan undervise i musik, uden at mindst én elev efterspørger legen, hver eneste gang vi ses i musiklokalet.
audacityteam.org
Materiale
Undgå
Mixeren styres digitalt og trådløst – også selv om man ikke har adgang til internet – og af op til ti devices ad gangen. Det er særligt genialt i forhold til valghold i musik, da alle elever kan styre deres egne kanaler fra scenen ved hjælp af telefon, tablet, pc eller lignende, når de øver.
Der er USB-indgang, så alt kan optages og efterfølgende behandles i lydbehandlingssoft ware, da mixeren optager på alle 20 kanaler. Der er afspilningsinput, så man kan afspille det
optagede over anlægget med det samme. Alle sceneopsætninger kan gemmes, så man lynhurtigt kan skifte mellem klasser eller sange. Dette er også nyttigt, når man skal skifte mellem scener i skolekomedien, hvis man bruger trådløse headset.
De to første kanaler er sat op til guitar og bas, så man selv kan vælge, hvilken forstærker og effekt man vil have. Alene her tjener mixeren sin egen pris hjem, alene ved hvor meget lettere det gør at afvikle koncerter. Fås også i versioner med 12 eller 16 indgange til en billigere pris, hvis man arbejder med mindre setup.
thomann.de/dk/soundcraft_ui24.htm
Fortalt til Andreas Brøns Riise/abr@folkeskolen.dkFolkeskolen.dk
Hvis naturfagsundervisningen skal give eleverne håb om, at tidens store problemer kan løses, skal den sætte dem i stand til at handle – men de må ikke føle sig alene med ansvaret, siger forfatteren til ny bog i Lærerforeningens serie "Pædagogisk rækkevidde" .
NATURFAGENES BIDRAG TIL DANNELSE
Klimakrisen kræver handling af alle. Og nøglen til den handlen ligger i dannelse –naturfaglig dannelse. Sådan lyder det fra ph.d. og lektor i naturfagsdidaktik ved pro fessionshøjskolen Via Lars Brian Krogh. I en ny bog med titlen “Naturfaglig dannelse” slår han til lyd for et naturfagligt dannel sesbegreb, som har ligget og ulmet under overfladen i et par årtier.
“Internationalt set har man længe snakket om scientific literacy, som man har vægret sig ved at sammenligne med dannelse, som vi kender det i en dansk skolekontekst”, påpeger forfatteren og tilføjer:
“Men efterhånden er literacybegrebet – af flere forskellige årsager – blevet så rumme ligt, at man kan læse traditionel dannelse, som vi kender det i dansk forstand, ind i det. Og så må vi også kunne beskrive, hvad naturfagenes bidrag til en sådan dannelse kan være. Bogen
skal ses som et forsøg på at finde en form for samlende betegner for, hvad vi vil med natur fagsundervisningen”.
NATURFAG MÅ STADIG IKKE VÆRE FOR NYTTIGT
I bogen beskrives tre visioner for naturfaglig dannelse, der sætter henholdsvis viden, sam fundet og handlen i centrum. Selv om der er en bevægelse imod at give eleverne handle kompetence, er det fortsat den første vision, der er mest fremherskende i naturfag, påpeger Lars Brian Krogh.
“Historisk set har der uden tvivl været fokus på de store historier i faget. De store mænd og processerne. Af samme grund har man heller ikke traditionelt set naturfagene som dannelsesfag. De har været anset for at være nyttefag, og det harmonerer dårligt med den
klassiske forståelse af dannelse som noget, der helst ikke skal være for nyttigt”, siger han.
Tværfaglighed og naturfag med samfunds problemstillinger i centrum har vundet indpas med den fællesfaglige prøve, understreger Lars Brian Krogh:
“Så det er klart også til stede i praksis i grundskolingen. Men vi er ikke nået så langt med visionen om at gøre eleverne handle dygtige. Projektarbejdspædagogikken vandt indpas i 1980’erne. Omkring årtusindskiftet var der et tidligt arbejde omkring handlekom petence. Men det er, som om erfaringerne er gået lidt i glemmebogen igen. Så det handler om at få revitaliseret og intensiveret nogle af de gode ideer, der var dengang”.
En naturfaglig dannelse med fokus på hand ledygtighed er vigtigt for at imødegå to af tidens store svøber – økofobi og klimaangst –understreger Lars Brian Krogh.
FAGLIGE NETVÆRK
med i fællesskabet for lærere, der underviser i skolens naturfag, på folkeskolen.dk/naturfag
“Alene kan man tage små skridt, mens det er et kollektivt ansvar at tage det store. Men det handler om at give eleverne en følelse af, at de kan ændre noget lokalt med helt konkre te handlinger”, siger han.
De handlinger kan have mange forskellige former. Og det er en pointe i sig selv, at ele verne ikke skal pålægges bestemte handlinger, men at den enkeltes motivation for at handle er det centrale.
“Hvis vi fortæller eleverne, hvad de skal mene, saver man grenen med handlekompeten ce over. De skal have informationer og placeres i diskussioner, hvor de kan forme deres egne værdier. Men man skal ikke som lærer eller skole ind og fortælle dem, hvad de skal gøre”.
Er der en progression, der leder frem til handlekompetence?
“Det er vigtigt at påpege, at det ikke er et
valg mellem de tre visioner i bogen. De er til stede samtidig og beriger hinanden”, siger
Lars Brian Krogh og tilføjer:
“Selvfølgelig skal man have en faglig bal last at tage stilling ud fra og handle på. Men det kan også gå den anden vej. Man kan starte med en problemstilling, som man oparbejder en stadig større faglighed ved at undersøge”.
I bogen inddrager Lars Brian Krogh forskning i børnetegninger, der viser, at udfordringer som klimakrisen ikke optræder på elevernes radar før tolvårsalderen, når de bliver bedt om at tegne verden, som de oplever den. Derfor bør de heller ikke introduceres for den i sko len før den alder, påpeger Lars Brian Krogh.
“Man kan sagtens arbejde med og bonde med naturen og naturfaglighed inden da. Men forskningen i økofobi og økoangst påpeger, at hvis man introducerer store, globale problem stillinger, inden eleverne har faglige og kogni tive forudsætninger for at kunne rumme dem, så ender man med at skubbe til hjælpeløshed og frustration. Snarere end at fremme den handlekompetence, der kan give håb”.
GRATIS BØGER TIL LÆRERE
DLF samarbejder med Aarhus Universitetsforlag og Frie Skolers Lærerforening om at udgive bogserien “Pædagogisk rækkevidde”. Bøgerne skal formidle forskning og give undervisere ny faglig viden, som lærere kan bruge i deres praksis.
DLF-medlemmer kan downloade bøgerne gratis som e-bog eller lydbog via “Min side” på dlf.org. De trykte bøger kan også købes til en særlig medlemspris. “Naturfaglig dannelse” af Lars Brian Krogh udkommer den 10. november 2022.
Vensomhed er en vigtig opgave
Vensomhed
PSYKISK ARBEJDSMILJØ
Forfatter: Anne Søgard 168 kroner 249 sider Dafolo
BOG
Hele anmeldelsen folkeskolen.dk/4681769
AF HEIDI FRIBORG CHRISTOPHERSENJeg har taget tilløb mange gange til denne anmeldelse, og ofte har jeg stop pet mig selv i at skrive den ene floskel efter den anden. For ord betyder noget. Det er for eksempel ikke ligegyldigt, om man bruger en nyt ord som “ven somhed” i stedet for venlighed eller inklusion. Og det gør også en forskel, om man taler om “elever” eller “børn”. Samtidig er denne bog uendelig banal og selvfølgelig – og i næste sekund opdager jeg, at dette med “vensomhed”
nærmest ikke kan lade sig gøre i det virkelige liv. I alt fald var det ikke et begreb, der blev lagt i min lærerværk tøjskasse, da jeg blev uddannet lærer for længe siden.
Det, jeg vil illustrere med denne ind ledning, er præcis den modstand, som bogen og bogens emne er blevet mødt af i den tid, der har været arbejdet med begrebet “vensomhed”. Vi kan godt se, at det er det rigtige at gøre. Som der står i bogen, så er den dybe tallerken opfundet, men der skal lige være en, der fortæller os, hvor i skabet den står. Anne Søgaards bog har til formål at skabe en skole, hvor alle børn trives og glæder sig til at komme i skole –hver eneste dag. Hendes begreb om en “vensomhedskultur” er afgørende for alle børns liv og fremtid. “Ven somhed” handler altså om, hvordan vi i fællesskab skaber og fremmer ven skaber. Det handler om kultur på alle
planer, for hvis du eller din kollega ikke trives, så kan du være helt sikker på, at så trives dine elever heller ikke, og da slet ikke hvis du kun ser dem som de “elever”, der skal løftes op, og ikke som de børn, de er. Det handler også om, at vi ikke skal instrumenta lisere os ud af problemerne, men at vi skal skabe relationer, hvor vi løfter i fælles flok.
Bogen lærer os tre dialogformer og otte samspilstemaer, som jeg ikke har plads til at gennemgå her. Men få fat i bogen – både til dig og dine kolle gaer – og kom så på kursus hos Anne Søgaard. Afsæt en personaledag til det her – eller syv i løbet af et skoleår, så der kan følges op på kulturen. Jeg tror faktisk på, at det her er vejen frem, hvilket jo nærmest er en selvfølge, men hvordan er det nu, man gør, når det ikke er den enkeltes ansvar, men et strukturelt problem?
Sprogundervisning i nye design
De to første kapitler behandler blandt andet kommunikativ kompetence, interkulturel kompe tence og kommunikative færdigheder grundigt. Derefter følger syv kapitler med hvert sit bud på et didaktisk design. Her gives bud på kobling af sprogfærdighed/kulturforståelse, mundtlig fortæl ling, udvikling af fagsprog, peer-to-peer-motivati on og så videre.
LARSENDet store spørgsmål er, hvordan man som lærer kan planlægge didaktisk og pædagogisk velbe grundet fremmedsprogsundervisning, hvor både sprogindlæringen og elevernes dannelsesproces er omdrejningspunkt? Det er det gennemgående fokus i “Undervisning i sprogfag – 7 didaktiske design”. Bagved finder man et funktionelt og kommunikativt sprogsyn, som går igen hos alle forfattere, der har bidraget til bogen, der primært henvender sig til sproglærere i grundskolen og gymnasiet og til lærerstuderende.
Tanken er, at læseren dernæst med afsæt i et af bogens syv didaktiske design kan udvikle egne undervisningsforløb med eget indhold og didaktiske intentioner. Nogle af kapitlerne kommer særlig godt i mål med dette, fordi de er virkelighedsnære og lette at lade sig inspirere af - for eksempel Karen Margrethe Aarøes kapitel “Trefasemodel med stationslæring – Autonomi, motivation og interkulturel læring”. Her tages kærligt hånd om læseren både med før/under/ef ter-aktiviteter og en plan for, hvordan stationerne helt konkret kan tilrettelægges.
Hvis man er optaget af motivationskrisen blandt eleverne i fremmedsprogsundervisningen, er bogen også værd at dykke ned i, idet der refe reres til en del motivationsteoretikere undervejs. Men bogen er især interessant for den lærer eller studerende, der savner ny didaktisk inspiration.
Undervisning i sprogfag – 7 didaktiske design
ENGELSK + TYSK OG FRANSK
Forfattere: Benthe Fogh Jensen, Maria Pia Pettersson 269,95 kroner 164 sider Didaktikserien Akademisk Forlag
BOG
Langhåret, men øjenåbnende bog
“Teknologisk literacy” er en til tider tung akade misk bog, der har en forkærlighed for svære be greber og krøllede sætninger. Det til trods lykkes bogen med at introducere interessante vinkler og perspektiver på debatten om teknologier i hverda gen, i uddannelsesinstitutionerne og i samfunds mæssige organer. Især kapitlet om literacy er på mange måder befriende. De to forfattere sætter hegnspæle op og giver en ramme for analyse og vurdering af feltet.
Det er ikke en how to-bog til lærerne i folke skolen. Bogen er mere en studiebog til lærerud dannelsen, hvor de enkelte kapitler kan fungere som dialogåbner med brugbare analyseværktøjer til at angribe nye teknologier fra flere vinkler. Specielt kapitel fire om fake news, selvfremstil ling og diskurser er oplagt som baggrundsviden til læreruddannelsen. Ligeledes er kapitel fem om lyd og podcast indsigtsfuldt og brugbart. Her bidrager forfatterne til dels med et interessant filosofisk blik med referencer til blandt andet Hartmut Rosas resonansforståelse og konkrete værktøjer til at planlægge en proces med lydopta gelser i skolen.
Hvorvidt vi har brug for et nyt dagsordensætten de begreb, er jeg stadig lidt i tvivl om. Personligt døjer jeg nok med at få hånd om teknologiforståel sesbegrebet, som anvendes meget forskelligt i dag. Teknologisk literacy som fænomen kan dog noget unikt som forståelsesramme i folkeskolen. Især hvis dagsordenen for folkeskolen er at lære vores elever at kunne begå sig i det, forfatterne kalder samfundets sekundære diskurser.
Teknologisk literacy
TEKNOLOGIFORSTÅELSE
Forfattere: Johannes Fibiger, Uffe Lyngdal Sørensen 331,25 kroner 216 sider Dafolo
BOG
Jobannoncer
fra
Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.
De farvede blokke henviser til tre kategorier.
Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.
Kvik-nr. 84050729
Skramloteket, 2300 København S Det naturtekniske værksted Skramloteket søger naturfagslærer
• Ansøgningsfristen er den 15. nov. 2022
Kvik-nr. 84094504
Ringsted Kommune, 4100 Ringsted
Lærer på Bifrostskolen
• Ansøgningsfristen er den 17. nov. 2022
Kvik-nr. 84119544
Region Hovedstaden, Geelsgårdskolen, 2830 Virum
Geelsgårdskolen søger lærer
• Ansøgningsfristen er den 10. nov. 2022
Kvik-nr. 84178200
Hørby Efterskole, 9300 Sæby Hørby Efterskole søger barselsvikar
• Ansøgningsfristen er den 22. nov. 2022
Kvik-nr. 84190368
Nordborg Slots Efterskole, 6430 Nordborg Sciencelærer søges
• Ansøgningsfristen er den 22. nov. 2022
Kvik-nr. 84106696
Skolen ved Nordens Plads, 2000 Frederiksberg
Er du vores nye pædagogiske afdelingsleder?
• Ansøgningsfristen er den 17. nov. 2022
Kvik-nr. 84131886
Hellerup Skole, Gentofte Kommune, 2920 Gentofte To pædagoger eller lærere med specialpædagogiske kompetencer søges
• Ansøgningsfristen er den 17. nov. 2022
Kvik-nr. 84139777
Odsherred Kommune, 4573 Højby Asnæs Skole søger ny lærerkollega til specialundervisning i gruppeordning
• Ansøgningsfristen er den 16. nov. 2022
Kvik-nr. 84139837
Lille Værløse Skole, 3500 Værløse Lærer i gruppeordning
• Ansøgningsfristen er den 21. nov. 2022
Kvik-nr. 84115129
Genitor, 1411 København K Sekretariatschef, Københavns Lærerforening
• Ansøgningsfristen er den 10. nov. 2022
Kvik-nr. 84131846
Gentofte Kommune, 2920 Gentofte Fællesskabsvejleder til Hellerup Skole
• Ansøgningsfristen er den 17. nov. 2022
Kvik-nr. 84165615
Nordstjerneskolen, 3200 Helsinge
Afdelingsleder til Nordstjerneskolen
• Ansøgningsfristen er den 25. nov. 2022
Kvik-nr. 84165952
Melby Skole, 3370 Melby
Melby Skole søger dansklærer til udskolingen
• Ansøgningsfristen er den 20. nov. 2022
Kvik-nr. 84165956
Egedal Kommune, Søhøjskolen, 3650 Ølstykke Søhøjskolen søger kompetent matematik- og engelsklærer på fuld tid til indskolingen
• Ansøgningsfristen er den 15. nov. 2022
Kvik-nr. 84175371
10. Klasseskolen, Hillerød, 3400 Hillerød
10. klasseskolen i Hillerød søger engageret lærer til skolens modtageklasse (M3)
• Ansøgningsfristen er den 18. nov. 2022
Kvik-nr. 84175370
Røde Kors, 2100 København Ø
Elsker du at undervise voksne, og har du et stort socialt hjerte, så læs med her
• Ansøgningsfristen er den 05. jan. 2023
Kvik-nr. 84178447
Lyngholmskolen, 3520 Farum Vi søger en stjernelærer eller stjernebørnehaveklasseleder til vores MiniUnivers
• Ansøgningsfristen er den 20. nov. 2022
Kvik-nr. 84186196
Johannesskolen, 2000 Frederiksberg
Lærer til matematik, biologi og idræt
• Ansøgningsfristen er den 30. nov. 2022
Kvik-nr. 84194805
Rygaards Skole, 2900 Hellerup Lærer i matematik, musik og natur/teknik
• Ansøgningsfristen er den 02. dec. 2022
Kvik-nr. 84190375
Tømmerup Fri- og Efterskole, 4400 Kalundborg Dansk til indskolingen – og meget gerne tysk
• Ansøgningsfristen er den 24. nov. 2022
Kvik-nr. 84103200
Odsherred Kommune, 4573 Højby Uddannelsesvejleder til Læring, Uddannelse og Pædagogik
• Ansøgningsfristen er den 17. nov. 2022
Kvik-nr. 84186212
Skolen ved Nordens Plads, 2000 Frederiksberg
Frederiksberg Kommunes specialskole søger lærer med linjefag i tysk, matematik eller engelsk
• Ansøgningsfristen er den 14. nov. 2022
Kvik-nr. 84186586
Hørsholm Kommune, Lundevejsskolen, 2970 Hørsholm Mellemtrinslærer søges til Hørsholm Kommunes specialskole
• Ansøgningsfristen er den 15. nov. 2022
Kvik-nr. 84186591
Hørsholm Kommune, Lundevejsskolen, 2970 Hørsholm Indskolingslærer søges til Hørsholm Kommunes specialskole
• Ansøgningsfristen er den 15. nov. 2022
Kvik-nr. 84175353
Sigerslevøster Privatskole, 3600 Frederikssund Erfaren skolesekretær søges til privatskole
• Ansøgningsfristen er den 26. nov. 2022
Kvik-nr. 84174856
Halsnæs Kommune, 3300 Frederiksværk Barselsvikariat – logopæd, tale-høre-lærer/konsulent
• Ansøgningsfristen er den 13. nov. 2022
Kvik-nr. 84194789
Køge Kommune, PPR, 4600 Køge
Konsulent til visitation og revisitation
• Ansøgningsfristen er den 21. nov. 2022
Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen
Deltag i debatten
Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:
Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.
DANMARKS LÆRERFORENING
Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300
dlf@dlf.org www.dlf.org
FORMAND
Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.
SEKRETARIATSCHEF
Magne Vilshammer
SEKRETARIATET
Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30. Fredag kl. 9.00-14.30.
SERVICELINJEN, telefon 3369 6300
Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.
Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.
MEDLEMSHENVENDELSER
Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.
KONTINGENTNEDSÆTTELSE
ELLER -FRITAGELSE
kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org
LÅN
Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansø ges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk
Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk
Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00
Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden Skolelederforeningenerdenforhandlingsberettigedeorganisationforlandetsskoleledere. Sommedlemkanduhenvendedigforrådgivningomtjenstligeproblemstillinger,lønogarbejdsforholdmv.LæsogsåbladetPlenumognyhedsbrevetPlenum+.
WWW.LP PEN SION. DK
Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.
Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.
Cvr-nummer: 36968559
Tryk Stibo Complete, der er mil jøcertificeret af Det Norske Ver itas efter ISO 14001 og EMAS. 139. årgang, ISSN 0015-5837
Grafisk produktion Boy & Son ApS
Kontrolleret oplag 70.685 – 1. halvår 2022 (Danske Mediers Oplagskontrol)
Læsertal 138.000 i 2021 (Index Danmark/Gallup)
Abonnement/levering folkeskolen.dk/abonnement
Udebliver dit blad kan du klikke på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk.
Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00
Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf: 33 69 63 00
Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)
Lærerprofession.dk De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.
Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk
Redaktionen
Hanne Birgitte Jørgensen ansvarshavende chefredaktør
Karen Ravn konstitueret chefredaktør kra@folkeskolen.dk
Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk
Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk
Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk
Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk
Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk
Emilie Palm Olesen emo@folkeskolen.dk
Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk
Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk
Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk
Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk
Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk
Forretningsudvikling/annoncer Peter Leegaard ansvarlig for forretningsudvikling ple@folkeskolen.dk
Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk
Jens Høy Ilsøe Sjöblom salgskonsulent jhs@folkeskolen.dk
Middelgod lærer kan leve med det
Med alt lagt sammen til et omtrentligt gennemsnit vil lokal lærer nok betragte sig selv som en middelgod lærer.
Udmeldingen kommer som reaktion på en nylig vismandsrapport fra Det Økonomiske Råd, der peger på, at gode lærere er bedre end dårlige lærere.
“Nu er jeg jo ikke vismand”, understreger læreren. “Men i min daglig dag er der temmelig mange faktorer i spil. Sommetider er jeg nok over middel, vil jeg sige. Andre gange
sikkert et stykke under, det veksler meget afhængigt af situationen, hvad der bedømmes og efter hvilke kriterier. Men også bare den aktuelle dagsform, temperament, fag, pædagogik, kaffe, tidspunkt på dagen og så videre. Visse elever vil indimellem nok foretrække nogle af mine kolleger, andre er vist udmærket tilfredse. Alt i alt kan jeg godt være min indsats bekendt, tænker jeg. Så jeg lever fint med, hvis en vismand vil placere mig et sted lige omkring middel”.
Uskolet er Folkeskolen s bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.
Nu kræver punktet Eventuelt oprejsning
En lærer, der for nylig er startet i sit første job, er i mødet med eleverne blevet ramt af noget, man kunne kalde fantasichok. Det er simpelt hen kommet bag på læreren, hvad børn egentlig er i stand til.
”Det er jo et fuldkommen kaotisk virvar af utidige indfald og flyvske ideer til højre og venstre, det er mærkelige påfund og formåls løst videbegær, og det er evindelig, konstant og uafbrudt nysgerrighed”, lyder det opgiven de fra læreren.
”Hvis vi ikke i tide får vænnet dem af med alle de unoder, får vi ikke gjort nogle anstæn dige borgere ud af dem, og så kommer de måske aldrig til at ligne os andre”.
Børn er fulde af fantasi og mærkelige påfund, advarer nyuddannet lærer
Børn er fulde af fantasi og mærkelige påfund, advarer nyuddannet lærer
Få friske morgennyheder
Bliv klædt på til samtalen på lærerværelset med friske morgennyheder direkte i din indbakke alle hverdage.
Her vælger vi det allervigtigste til dig, så du er opdateret på folkeskoleområdet.
Tilmeld dig på:
Besættelsen på film
Nyt undervisningsmateriale om besættelsesårene i Danmark.
Det rummer blandt andet: Originalt kildemateriale: Film, lydklip og musik.
Opgaver relateret til temaer som Barn under Besættelsen, Befrielsen 4.-5. maj og Flygtninge. Øvelser, der styrker elevernes kritiske forståelse. Materialet er gratis og målrettet dansk og historie i 5.-9. klasse. Det er prøveforberedende til historiefaget. Find det på filmcentralen.dk
Still fra ’Efter 5. maj’ / Det Danske Filminstitut