Til Gertrud, Johannes, Victoria og Ingeborg
Da åbnedes deres øjne - Indhold.indd 2
07-09-2021 14:40:29
Henning Kjær Thomsen
D a åbne de s d er es øj ne! Læsninger i kirkeårsfortællingens kristologi – fra faste til trinitatis
Ek sistens en Kø b e n h av n 2021
Da åbnedes deres øjne - Indhold.indd 3
07-09-2021 14:40:29
Da åbnedes deres øjne! Læsninger i kirkeårsfortællingens kristologi – fra faste til trinitatis Henning Kjær Thomsen © Forfatteren og Eksistensen 2021 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0640-6 Omslag: Eksistensen Forsiden: Joakim Skovgaard: Opfarten fra dødsriget/opstandelsen. 1906. Viborg Domkirke. Foto: Roberto Fortuna. Tak til fotografen og domsognet ved kirken for tilladelse til at bringe billedet Bagsiden: Peter Madsen, Fristelsen i ørkenen. Fra bogen Menneskesønnen 1995
Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk
Da åbnedes deres øjne - Indhold.indd 4
07-09-2021 14:40:29
I nd hold Forord ................................................................................................. 9 Indledning ....................................................................................... 11 Udgangspositionen..............................................................................14 Konklusion..........................................................................................16
Julen................................................................................................... 19 Julen – kirkeårsfortællingens begyndelse..........................................19 Den kristne teologis udspring............................................................23 Helligtrekonger – julens pointe ........................................................32 Epilog – 2 salmer ...............................................................................38
Den jordiske Jesus........................................................................... 41 Optakten.............................................................................................41 Evangeliet til søndag septuagesima efter 1. række – Matt 20,1-16........41 Evangeliet til søndag septuagesima efter 2. række – Matt 25,14-30......42 Evangeliet til søndag seksagesima efter 1. række – Mark 4,1-20...........44 Evangeliet til søndag seksagesima efter 2. række – Mark 4,26-32.........45
Fasten og dens dage............................................................................46
Evangeliet til fastelavns s. efter 1. række – Matt 3,13-17......................49 Evangeliet til fastelavns s. efter 2. række – Luk 18,31-43.....................53 1. s. i fasten ........................................................................................55 Lektien til 1. s. i fasten efter 1. række – 1 Mos 3,1-19.........................58 Evangeliet til 1. s. i fasten efter 1. række – Matt 4,1-11.......................64 Lektien til 1. s. i fasten efter 2. række – 1 Mos 4,1-12.........................68 Evangeliet til 1. s. i fasten efter 2. række – Luk 22,24-32.....................72 Udblik.................................................................................................77 Afslutning ..........................................................................................78 2. s. i fasten – midfaste: ......................................................................80 Evangeliet til 2. s. i fasten efter 1. række – Matt 15,21-28...................80 Evangeliet til 2. s. i fasten efter 2. række – Mark 9,14-29....................83 Evangeliet til 3. s. i fasten efter 1. række – Luk 11,14-28 ....................87 Evangeliet til 3. s. i fasten efter 2. række – Joh 8,42-51........................94 Prædiken over 3. s. i fasten efter 2. række, skrevet til Engum kirke 2020............................................................................95 Midfaste .............................................................................................99 Evangeliet til midfaste efter 1. række – Joh 6,1-15.............................100
Da åbnedes deres øjne - Indhold.indd 5
07-09-2021 14:40:29
Evangeliet til midfaste efter 2. række – Joh 6,24-35...........................102 Mariæ bebudelses dag........................................................................108 Indledning ........................................................................................108 Evangeliet til Mariæ bebudelses dag efter 1. række – Luk 1,26-38.....111 Evangeliet til Mariæ bebudelses dag efter 2. række – Luk 1,46-55.....113 Konklusion i lyset af den kristologiske hermeneutik .........................114
Kirkeårsfortællingens billede af den jordiske Jesus........................116 Jesus er..............................................................................................116 Begrænsningen .................................................................................117
Lidelseshistorien ...............................................................................118 Palmesøndag ....................................................................................118 Evangeliet til skærtorsdag efter 1. række – Matt 26,17-30.................122 Evangeliet til skærtorsdag efter 2. række – Joh 13,1-15......................124 Getsemane .......................................................................................126 Den markinske tilgang......................................................................131 Langfredag .......................................................................................132 Epistlen til langfredag efter 1. række – Mark 15,21-28 .....................135 Evangeliet til langfredag efter 1. række – Mark 15,29-39...................137 Lektien til langfredag efter 1. række – 1 Mos 22,1-18........................143 Epistelen til langfredag efter 2. række – Joh 19,17-30........................151 Evangeliet til langfredag efter 2. række – Joh 19,31-37......................153 Afslutning ........................................................................................156
Det første hul i kirkeårsfortællingen...............................................158 Gravlæggelsen....................................................................................158 Nedfarten..........................................................................................166 Konklusion og overgang....................................................................171
Påsken ............................................................................................. 175 Påsken og dens dage.........................................................................175 Evangeliet til påskedag efter 1. række – Mark 16,1-8.........................175 Evangeliet til påskedag efter 2. række – Matt 28,1-8 .........................180 De øvrige påskedage .........................................................................181 Evangeliet til anden påskedag efter 1. række – Luk 24,13-35.............187 Evangeliet til anden påskedag efter 2. række – Joh 20,1-18................198 Evangeliet til 1. s. efter påske efter 1. række – Joh 20,19-31..............203 Thomas ............................................................................................207 Evangeliet til 1. s. efter påske efter 2. række – Joh 21,15-19..............213
Kirkeårsfortællingens billede af den korsfæstedes opvækkelse .....216 Hvad har vi hørt og set?...................................................................219
Da åbnedes deres øjne - Indhold.indd 6
07-09-2021 14:40:29
1) Den tematiske struktur.................................................................219 2) Den narrative struktur...................................................................220
Figur...................................................................................................221 3) Den analoge struktur....................................................................222
Søndagene efter påske......................................................................225 Den videreførende inkarnation..........................................................227 3 lektier ............................................................................................234 a) 2. søndag efter påske .....................................................................234 b) 3. søndag efter påske ....................................................................236 c) 5. søndag efter påske .....................................................................238 Epistelteksterne – Åndens virkelighed ...............................................242 Apostlenes Gerninger .......................................................................247
Kristi himmelfart .............................................................................256
Pinsen.............................................................................................. 263 Pinsens hermeneutik .......................................................................263 Pinsens socialform ...........................................................................267 Pinsens ethos ....................................................................................270 Kirkeåret i kortform ........................................................................276 Opsamlende oversigt over gudsbilledet og frelseshistorien ..........278 Det Gamle Testamente .....................................................................278 Evangelierne .....................................................................................279 Apostlenes Gerninger .......................................................................279
Frelseshistorien............................................................................... 281 Dåb og nadver...................................................................................282 Udsang...............................................................................................284
Litteratur......................................................................................... 287
Da åbnedes deres øjne - Indhold.indd 7
07-09-2021 14:40:30
Da åbnedes deres øjne - Indhold.indd 8
07-09-2021 14:40:30
Forord
Denne bogs grundtanker og dele af dens tekst har allerede været offentliggjort i artikler og bogindlæg. Men nu er de samlet til en gengivelse af det centrale forløb i kirkeårsfortællingen – beretningen om den jordiske Jesus og den genopvakte Kristus. Fra fastelavns søndag til Kristi himmelfarts dag. Kristologien som teologiens omdrejningspunkt med andre ord. Meningen er at give inspiration til disse centrale prædiketekster i vores kirke. Fordi det i mine øjne er her, det hele både begynder og slutter. I gudstjenesten og dens forkyndelse. Derfor er bogens kilder også først og sidst evangelieperikoperne og de andre foreskrevne tekster til de nævnte prædikedage. Samt hvad jeg selv inspireres af i forbindelse med dem. Hverken mere eller mindre. Med det resultat, at fodnoterne er begrænset til et absolut minimum. Mens referencerne som hovedregel indgår i teksten. De tyske blandt dem, har jeg selv oversat til dansk. Og så er det ellers, alle navnene plejer at komme. Det går imidlertid slet ikke i dette tilfælde. De er alt for mange. Jeg har virkelig nydt godt af utallige faglige og personlige sammenhænge fra mit hjem, på universiteter, i kirken, ved pastoralseminariet og stiftet. De vigtigste fire er tilmed allerede nævnt på titelbladet. Alle de følgende sider er tilegnet vore børn: Gertrud, Johannes, Victoria og Ingeborg. Og dermed også min dejlige hustru, Inge. Ikke desto mindre hverken kan eller vil jeg undlade at nævne den praktiske hjælp til bogen. Før alt andet, en udstrakt opbakning fra Viborg Stift med biskop Henrik Stubkjær, kontorchef Bodil Abildgaard og stiftsrådet i spidsen. Sidstnævnte har ikke mindst økonomisk muliggjort udgivelsen.
9
Da åbnedes deres øjne - Indhold.indd 9
07-09-2021 14:40:30
Forord
Dernæst har jeg fået altid imødekommende hjælp til sats, figurer, særlige tekstkrav og opsætning af kontorfuldmægtig Vibeke Lund og kommunikationskoordinator Henrik Helms fra Viborg Stift samt redaktør Henrik Brandt-Pedersen fra forlaget Eksistensen. Sidst men væsentligst har vores datter Victoria Divya Pilegaard Thomsen indført og renskrevet hele manuskriptet på computer. Fra mine håndskrevne papirer. Uden hende – ingenting. Utallige gange har hun kigget mildt bebrejdende på mig: Mener du virkelig det? Og er så bare gået videre. Hjertelig tak, Victoria. Manuskriptet er afsluttet ultimo februar, 2021. Henning Kjær Thomsen
10
Da åbnedes deres øjne - Indhold.indd 10
07-09-2021 14:40:30
Indledning
Denne bog handler om de evangelieberetninger, der prædikes over ved højmessen i Den Danske Folkekirke i årets løb. Det år, vi kalder kirkeåret, og som strækker sig fra 1. søndag i advent til netop sidste søndag i kirkeåret. De kan i mine øjne læses som én sammenhængende fortælling – kirkeårsfortællingen. Ja, det ikke blot kan de. Det skal de, for at strukturen bag og i deres rækkefølge kommer til både syne og sin ret. I vores nuværende gudstjenesteordning (af 12. juni, 1992) findes to udgaver af denne struktur. En efter hver sin række af sammenstillede beretninger fra de fire evangelier. “Tekstrækker” har vi valgt at benævne disse to kompendier, med et misforståeligt udtryk – de er beregnet til at fortælle videre og ikke til at danne læsekredse. Ser vi imidlertid bort fra denne urimelighed, er forskellene mellem dem ikke blot, at første tekstrække er ældst og anden yngst, men også og vigtigere, at den ældste fortæller ligefremt i umiddelbar form, mens den yngste udfolder implikationerne og konsekvenserne af samme fortælling. Kirkeårsfortællingen efter 1. tekstrække (med implikationerne fra 2. tekstrække) må derfor karakteriseres som den eksisterende menigheds grundfortælling. De øvrige læsestykker til hver enkelt gudstjeneste – fra tiden både før og efter Jesus fra Nazaret – om det jødiske folks skæbne og de første kristne menigheder, “lektien” og “epistlen”, bidrager naturligvis også, men deres formål er udtrykkeligt at være katalyserende for evangelieberetningerne. Denne grundfortælling har nu en klar umiddelbar inddeling. Den begynder for det første med julen, fortsætter med påsken og munder ud i pinsen. Og udfolder for det andet denne treleddede fests konsekvenser – under den gamle overskrift: “Efter trinitatis”.
11
Da åbnedes deres øjne - Indhold.indd 11
07-09-2021 14:40:30
Indledning
Jul, påske og pinse. Det er rækkefølgen, som ingen kristne samfund bytter om på. Uanset dens faktiske tilblivelseshistorie. Af den enkle og indlysende grund, at Guds komme i et menneskes skikkelse, som er den grundlæggende og vedvarende begivenhed i den, står og falder med denne sekvens. På samme måde gælder det om konsekvenserne af dette komme. De hører i lige så afgjort forstand hjemme på den anden side af det. Hvilke konkrete enkeltfortællinger fra de fire evangelier, der bringes rundt om disse nævnte knudepunkter, er derimod ikke så afgørende. Det er strukturen, der er vigtig. Det er den, den gudstjenestefejrende menighed fra første færd har hørt som sin tilblivelsesforklaring. Fordi det lige fra begyndelsen har været umuligt at hævde budskabet om en Gud, der bliver mennesket, som deler sig med de andre og derfor også opvækkes som deres fortsættelse – uden en konkret forsamling, der bekender sig som disse andre. Kirkeårsfortællingen om Gud er dermed på forhånd beretningen om vores Gud. Og kan i egentlig forstand kun høres som sådan. Den bliver helt konkret genbeskrivelsen af menighedens forsamling; dens narrative forståelse af, hvad den allerede er. Det betyder ikke, at den troende forsamlings tro er et resultat af dens forståelse. Men af at blive overvældet, revet med og beslaglagt, som tro altid er udtryk for. I troen er al opmærksomhed således vendt mod den, der tros. Troen er helt ude ved sit ophav og den hverken kan eller vil vide af den troende. Skal han eller hun på banen, og troen dermed udfoldes som “en tro”, må der derfor komme en forståelse til – af troens oplevelse eller erfaring. I form af netop en genbeskrivelse af det allerede kendte og erfarede. Som får det til at fremstå i et nyt lys. Når det drejer sig om den gudstjenestelige sammenhæng, får denne forståelse karakter af en fortælling. I den lange udgave er det kirkeårsfortællingen. I den korte er det trosbekendelsen. Drejer det sig derimod om læresammenhængen, har forståelsen karakter af en begrebsmæssig udfoldelse. Dens grundlæggende kategori er her trinitetsfiguren. Og drejer det sig endelig om læren om gudstjenesten, må begge perspektiver i spil, og kirkeårsfortællingen udfoldes som en trinitarisk narrativ struktur. I alle tilfælde må forståelsens gen-beskrivelse påtage sig den begrænsning, der ligger i dens forstavelse. Den må med andre ord binde sig til 12
Da åbnedes deres øjne - Indhold.indd 12
07-09-2021 14:40:30
Indledning
at følge Guds bevægelse efter. Frem til det, vi kaldte tro. Dens rationalitet kan derfor aldrig erstatte troen, men den kan støtte og underbygge den. Det er med andre ord ikke forståelsen, der bevirker troen. Det er derimod troen, der kræver forståelse af det, den allerede tror. Ingen kan følgelig tænke sig til tro. Men troen behøver tænkningen for at forholde sig til sig selv og blive “en tro”. Heroverfor er den umiddelbare tros medium lovsangen, som hverken er diskursiv eller refleksiv. Den gudstjenestefejrende menigheds forståelse af sig selv fortælles således i kirkeårsfortællingen. Ja, den er slet og ret menighedens ætiologi. Denne fortælling er derfor ret beset heller ikke en fortælling om Gud, men en beretning om menigheden som en del af Guds virkelighed. Den kan ikke fortælles, uden at den, der fortæller, fortæller sig selv. Og derfor må den bestandig fortælles forfra. Alle de enkeltovervejelser, der knytter sig til de enkelte perikoper fra de fire evangelier, er på forhånd underordnet dette perspektiv. Det er altså kirkeårsfortællingens struktur, der i kirken er enkeltfortællingernes definitive kontekst. Og ikke deres stilling i det evangelium, de er hentet fra. Det betyder naturligvis ikke, at sidstnævnte er uden betydning. Men den tjener definitorisk under indplaceringen i kirkeårssammenhængen. I den forstand er det legitimt at tale om den foreliggende kirkeårsberetning som den faktiske menigheds grundfortælling. Og det er udgangspunktet her, som i sig selv dikterer en cirkulær tilgang, hvor vi bliver, hvad vi allerede er. Det er altså ikke tilfældigt, at kirkeårsfortællingen pædagogisk oftest skildres som en krans eller et hjul.1 Der er dermed også indirekte sagt, hvad bogen ikke handler om. Den beskæftiger sig ikke med hverken tekstrækkernes historie, kirkeårsfortællingens udvikling gennem tiden eller kirkeårets generelle baggrund. Alt dette er allerede glimrende og kyndigt beskrevet i faglitteraturen. I stedet er ambitionen den beskedne at tage udgangspunkt i den eksisterende fortælling og lytte til den. For ad den vej at overveje, hvordan de ressourcer, der ligger lige for til hver gudstjeneste, kan udnyttes.
1. Se senest den fortrinlige gennemgang af Jakob Ulrik Hansen: “Fællesskab, krop og kirkeår. Et konfirmandmateriale” (2020)
13
Da åbnedes deres øjne - Indhold.indd 13
07-09-2021 14:40:30
Indledning
Det bliver tilmed mere beskedent endnu. For kernen i bogen er kun et udsnit af kirkeårsfortællingen. Som strækker sig fra fastelavns søndag til 1. søndag efter påske – for at være helt nøjagtig. Af den enkle grund, at det er her, fortællingerne om dels den jordiske Jesus, dels den opvækkede Kristus lyder. Det øvrige er forudsætninger og konsekvenser, og derfor i bogen principielt grebet an som optakter og udblik. Den saglige grund til denne disposition er naturligvis, at jeg mener, det nævnte udsnit ikke blot narrativt står i centrum, men også er det indholdsmæssigt centrale. Jesus som Kristus. Det er, hvad kristendom drejer sig om. I en forhåndsfront mod en isoleret såvel Jesus-interesse som Ånds-entusiasme. Denne tilgang indebærer nu ikke mindst, at kristen tro først er mulig efter påske. Inden da hører vi alene om Jesustillid. Hjælpeløse og fortvivledes menneskers trodsige håb til, at Jesus med sin fuldkommen anderledes forståelse af Guds virkelighed kan hjælpe dem i deres udsigtsløshed. Det bemærkelsesværdige ved denne tillid er imidlertid ifølge evangelierne, at den på den ene side findes – uden at den på den anden får nogen som helst betydning for Jesu skæbne. Eksemplerne på den bliver dermed singulære modglimt til den tiltagende afvisning, som til sidst er total. Før noget andet, kommer de således til at forstærke denne afvisnings naturstridige ubegribelighed. Og derfor også påsketroens karakter af nybegyndelse i forhold til reaktionerne på den jordiske Jesus. Relationen til ham eksisterer alene som brudt. Jesus videreføres først som Kristus. Den eneste ene fortsættes udelukkende som de andre. Kristen er derfor det sidste, man bliver alene.
Udgangspositionen 1) Kirkeårsfortællingen er en sammenhængende beretning om menighedens tilblivelse. 2) Den er dermed kristendommens grundfortælling over jul, påske og pinse. 3) Denne fortælling er en treleddet inkarnationsfortælling, der udlægges trinitarisk. 14
Da åbnedes deres øjne - Indhold.indd 14
07-09-2021 14:40:30
Indledning
4) Den fortæller at: Gud binder sig til et menneske (jul) som igen binder sig til de andre (påske) i skikkelse af deres bundethed til hinanden (pinse). 5) Og først disse tre aspekter tilsammen – i deres forløb – er fortællingen om inkarnationen. 6) Kirkeårsfortællingen vil på denne måde svare på, hvordan Jesu historie bliver vores. 7) Det gør den ved at skildre Jesus som den, der bryder sine egne grænser og går ud over dem – til de andre. 8) Jesus bliver på denne måde den transitive, der ikke kan andet end at være til som “mennesket-for-den-anden”. 9) Han er den, der ikke blot bryder sig om nogen – men han bryder sig om for alle. 10) Så de/vi trækkes ind i hans og dermed Guds historie. 11) Med det resultat, at “de andres” liv med hinanden skildres som en fortsættelse af hans. 12) Derfor er kirkeårsfortællingen tredelt mellem: a) en gengivelse af Jesu selvhengivende liv som det indirekte udtryk for, hvad og hvem Gud er (jul – langfredag). b) en understregning af Guds udtrykkelige tilslutning til dette liv som et sandt udtryk for sig (påske – himmelfart). c) og derfor en skildring af dets fortsættelse i vores liv med hinanden som en tilværelse i hans ånd (pinse – trinitatis). 13) Det betyder umiddelbart a) Jesus er sig som dem (Jesus delen) (Jesu historie – “Kød og blod”). b) Gud er sig som det (Kristus delen) (Guds historie – “Brød og vin”). c) Vi er os som ham (Jesus Kristus delen) (Vores historie – “Menigheden som hans legeme”).
15
Da åbnedes deres øjne - Indhold.indd 15
07-09-2021 14:40:30
Indledning
Konklusion a) Når det er Gud, vi har med at gøre, drejer det sig altså åbenbart aldrig om “sig som sig selv”. Men altid om “sig som de andre”.2 b) Ønsker man sig derfor efter Jesu død ham tilbage “som sig selv” igen – er det ikke den korsfæstede, man ønsker sig. c) Det er i denne sammenhæng, talen om Jesu opstandelse har sit sted. Som overgangen fra hans historie (som dem) til vores historie (som ham). Fra Jesu historie til Kristi historie med andre ord. Løsrevet herfra kan den blive til hvad som helst. Forudgribende systematiseret, ser de fem grundspørgsmåls skema, som i det følgende bliver skelettet, da sådan ud (se næste side):
2. Det er derfor helt bevidst, at jeg bryder med sproget og ikke siger, at Jesus er “sig selv som den anden”, men derimod “sig som den anden”. Eftersom et selv i traditionel forstand netop er, hvad Jesus ikke er. Han er tværtimod mennesket “uden selvopholdelse” (jf. f.eks. Løgstrup 1978: 233). At han så akkurat derved bliver “selvet” som det ifølge den bibelske tradition var intenderet, er et andet aspekt. Det kommer vi tilbage til.
16
Da åbnedes deres øjne - Indhold.indd 16
07-09-2021 14:40:30
Da åbnedes deres øjne - Indhold.indd 17
07-09-2021 14:40:30
Da åbnedes deres øjne - Indhold.indd 18
07-09-2021 14:40:30
Julen Julen – kirkeårsfortællingens begyndelse Den første fest i den foreliggende kirkeårsfortælling og dermed den saglige begyndelse er julen. I traditionen er den festen for Faderen. Dens hovedperson er ikke barnet i krybben, men Gud selv. Eller rettere, det er barnet som udtryk for, at Gud fra nu af giver sig til kende i et udleveret menneske og ingen andre steder. Han er barnets Fader og det er hans Søn. Derfor bliver julen helt præcist en fejring af denne Faders højest overraskende beslutning om at binde sig uigenkaldeligt til et menneske lade ham udlægge, hvem han er. En beslutning, der naturligvis som Guds straks efterfølgende må få evighedskarakter. Så barnets fødsel i stalden, mens Kvirinius er statholder i Syrien (Luk 2,2), samtidig kommer til syne som den begivenhed, hele den menneskelige historie fra begyndelsen har været anlagt på (Joh 1,1-3). Anderledes kan det ikke være, når talen er om Guds binding af sig selv. Hans selvbestemmelse kan ikke afledes af historien uden at miste sin betydning; altså må det være historien, der udspringer af hans forhold til sig selv. Guds beslutning som Fader er med andre ord suveræn. Eller den er ligegyldig. På det søm hænger hele dens glædelige overraskelse og dermed dens omkalfatrende nyhed. Skal den være glædens fødsel, kan den derfor ikke samtidig være en rimelig selvjustering. Den konkrete anledning til at generindre denne oprindelige udlægning er kernesalmerne til højtiden i Den Danske Salmebog (DDS). De har endnu bevaret dette perspektiv, til forskel fra hvad der er tilfældet hos f.eks. B.S. Ingemann.3 3. B. S. Ingemann og H.C. Andersen er begge præget af romantikken og fremhæver derfor julen som afsløringen af vejen tilbage – til oprindelsen. I stedet for vejen frem –
19
Da åbnedes deres øjne - Indhold.indd 19
07-09-2021 14:40:30
