Indledning
Denne bog handler om de evangelieberetninger, der prædikes over ved højmessen i Den Danske Folkekirke i årets løb. Det år, vi kalder kirkeåret, og som strækker sig fra 1. søndag i advent til netop sidste søndag i kirkeåret. De kan i mine øjne læses som én sammenhængende fortælling – kirkeårsfortællingen. Ja, det ikke blot kan de. Det skal de, for at strukturen bag og i deres rækkefølge kommer til både syne og sin ret. I vores nuværende gudstjenesteordning (af 12. juni, 1992) findes to udgaver af denne struktur. En efter hver sin række af sammenstillede beretninger fra de fire evangelier. “Tekstrækker” har vi valgt at benævne disse to kompendier, med et misforståeligt udtryk – de er beregnet til at fortælle videre og ikke til at danne læsekredse. Ser vi imidlertid bort fra denne urimelighed, er forskellene mellem dem ikke blot, at første tekstrække er ældst og anden yngst, men også og vigtigere, at den ældste fortæller ligefremt i umiddelbar form, mens den yngste udfolder implikationerne og konsekvenserne af samme fortælling. Kirkeårsfortællingen efter 1. tekstrække (med implikationerne fra 2. tekstrække) må derfor karakteriseres som den eksisterende menigheds grundfortælling. De øvrige læsestykker til hver enkelt gudstjeneste – fra tiden både før og efter Jesus fra Nazaret – om det jødiske folks skæbne og de første kristne menigheder, “lektien” og “epistlen”, bidrager naturligvis også, men deres formål er udtrykkeligt at være katalyserende for evangelieberetningerne. Denne grundfortælling har nu en klar umiddelbar inddeling. Den begynder for det første med julen, fortsætter med påsken og munder ud i pinsen. Og udfolder for det andet denne treleddede fests konsekvenser – under den gamle overskrift: “Efter trinitatis”.
11
Da åbnedes deres øjne - Indhold.indd 11
07-09-2021 14:40:30
