Indledning

Det almindelige menneske er under angreb og har været det i årtier Uden at vide det Over hele den vestlige verden går ganske almindelige, ordentlige mennesker rundt og føler sig forkerte De får at vide, direkte eller indirekte, at de ikke er spændende, unikke, autentiske og normbrydende nok Ja, faktisk er deres manglende oprør mod det bestående betænkeligt Er de dumme og provinsielle, eller er de måske farlige, reaktionære typer? I medier, kunst, på uddannelsesinstitutioner og i populærkultur er trafikken ensrettet og går mod stadig større grad af såkaldt progressivitet: normer er til for at blive nedbrudt, og det almindelige menneske er foragteligt normbevarende

Hvordan blev det sådan?

Vores ærinde er at sandsynliggøre en afgørende, men forsømt del af forklaringen: De vigtigste filosoffer i det 20 århundrede har haft stor indflydelse på os Meget større end mange måske forestiller sig er muligt Ikke bare på tænkningen, selvfølgelig, men på hvordan vi alle går til livet Hvordan vi ser på hinanden Og hvordan vi opfatter os selv Familie Ægteskab Kærlighed Troskab Pligt Køn Sandhed Der er tale om en skjult og uerkendt indflydelse, hvilket er paradoksalt Altså: hvordan kan nogen, hvis tanker gennemsyrer stort og småt i samfundet, samtidig være skjulte?

Svaret er det enkle, at de færreste kender til disse filosoffer, fordi deres bøger er utilgængelige og kun bliver læst af (venstreorienterede) akademikere Men det har ikke forhindret budskaberne i at sive ud i samfundet Og her er vi så efter lidt mere end et århundrede med en effektiv prægning fra tænkere, der ønskede

at ændre grundlæggende forhold ved vores samfund og moral Vi kan konstatere, at store dele af samfundsudviklingen er gået i retning af det, disse tænkere ønskede Ikke hvad angår det materielle, økonomiske og parlamentariske, men åndeligt Hvad angår vores indre, er der tale om en anselig succes for dem, der gerne ville befri os fra traditioner og arv Ændre vores tanker om de mest intime relationer – til børn, ægtefæller og anden familie Men såmænd også vores forhold til lokalsamfund og nation, ja, til selve den kultur, vi er født ind i Og ikke mindst vores forhold til Gud

Der er en tendens til at romantisere sådanne tænkere – og deres vigtige popularisatorer, kunstnerne – på trods af deres radikale had til det samfund, de levede i Ja, trods deres brændende ønsker om at lave mennesket grundlæggende om har vi stadig et billede af dem som en slags begavede, men harmløse excentrikere Og det er da også sandt, at deres virkningshistorie ikke har været lige så tydelig eller voldsom, som de fleste af dem ønskede – mange ønskede jo revolution Og revolutionen udeblev Til gengæld fik de faktisk ændret meget i vores kultur og vores moral Det er sværere at spore, men det er vigtigt at gøre forsøget Vi kan nemlig ikke modgå en udvikling, vi ikke forstår

Så hvad ville disse tænkere? De fleste ville som sagt lave samfundet og mennesket om Fra bunden Ikke bare i en banal kommunistforstand, men totalt, og dybt De ønskede grundlæggende, at vi skal tage 2000 års historie og slå en streg over den Begynde på ny efter en skabelon, som de tilfældigvis selv havde tegnet Målet var og er for manges vedkommende at få mennesket frigjort til at leve uden begrænsninger eller hæmninger, og i hvert fald uden for normen Normen må dø, for at vi kan nå den storslåede fremtid, hvor vi selv bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert Hvor det at gøre som de andre er svagt, uautentisk og falsk Hvor tilværelsens centrum er den enkeltes selvtegning som anderledes end de andre Det er et opgør med vores livsform, med vores arvede fællesskaber, og det er et opgør med det normale menneske Men fordi opgøret er formuleret så kryptisk og fjernt fra de flestes hverdagstilværelse, kræver det lidt oversættelsesarbejde at forklare, hvad der egentlig

er foregået De intuitioner som borgerlige mennesker allerede har om deres liv – om ægteskab, kærlighed, kunst, sex, pligt – det er vores målsætning at beskrive, hvordan og hvorfor de er under angreb Dette perspektiv på kulturkampen mener vi mangler

Der er skrevet masser af kulturkritik om det moderne samfund Om at vi er materialister, egoister og åndløse – og det er skam sandt nok I et kapitalistisk samfund er der et ræs, der går på at producere, konkurrere og forbruge, og dette ræs æder sig ind i folks liv Det ér et alvorligt, moderne problem Men det er også et meget velbeskrevet problem Og et problem, hvis omstændigheder nødvendigvis er overfladiske: forbrugsræset handler først og fremmest om politik og økonomi Ikke om menneskets indre Hvorimod mennesket er helt centralt i det, der i fagtermer kaldes ‘kontinentalfilosofi’, og som er den idétradition, vi gennemgår mest af

Det fortjener en lille uddybning Fagfilosofien opererer groft sagt med to overordnede traditioner Man skelner mellem ‘analytisk’ og ‘kontinental’ filosofi Analytisk filosofi beskæftiger sig med logik, sprog, etik, demokrati og politik; altså emner, der lader sig videnskabeliggøre og har en ambition om at nærme sig idealer, som vi kender dem fra naturvidenskaben Analytiske filosoffer er primært fra den engelsktalende verden Kontinental filosofi, derimod, henter det meste af sin næring i det kontinentale Europa; ikke mindst i tysk og fransk filosofi Denne tradition er måske tættere på, hvad almindelige mennesker opfatter som filosofi; her beskæftiger man sig med livet i bredere forstand

‘Kontinental filosofi’ er ikke et begreb, kontinentale tænkere bruger Det er snarere et, analytiske tænkere bruger til at klassificere den filosofi, der ikke er umiddelbart videnskabeliggjort

Politisk borgerlige mennesker, særligt liberale, har typisk et analytisk-filosofisk blik på samfundstænkningen, og det gør dem desværre blinde for meget af det, der foregår uden for den analytiske tradition Sagt på en anden måde: borgerlige tænker mest i samfund, stringens og principper og mindre i mennesker, moral og eksistens Borgerlige akademikere har det med at afskrive kontinental filosofi som fup eller pseudovidenskab og derfor ikke værd

at beskæftige sig med En stor fejl For det første er der masser af spændende, lødig tænkning i den, men endnu værre, så har denne tænkning en gennemgribende indflydelse på, hvordan vi alle sammen lever vores liv – også de borgerlige

En stor del af årsagen til, at borgerligheden i disse dage befinder sig i en krise, er, at den ikke forstår, hvad der har angrebet og stadig angriber den Den liberale forklaring på krisen er noget med principper, der bliver knægtet og rettigheder, der krænkes, og frihed, der er for lidt af Det kan også sagtens have noget på sig, men en sådan analyse forbliver på samfundsniveau Den kan ikke indfange det, den venstreradikale tænkning – som dele af kontinentalfilosofien står i nær forbindelse med – gør ved mennesker, ved kultur og ved moral Ja, den kan sådan set ikke indfange mennesker, kultur og moral overhovedet

Men det forklarer også venstreradikalismens intellektuelle føring i årtier: de, der orker at beskæftige sig med mennesket, med ret og vrang, med køn, med seksualmoral, med normer – hvor rabiat det end gøres – løber med dagsordenen Mange borgerlige og mange almindelige centrumvenstreorienterede aner ikke engang, hvad der har ramt dem Denne bog er et lille forsøg på at forklare, hvad det var og er

Vi mener, at idéerne bestemmer historiens gang Andre vil hæfte sig ved bestemte begivenheder eller, hvis de er ortodokse marxister, de økonomiske forhold som forklaring på udviklingen Vi mener, at det er omvendt: samfundsmennesket handler aldrig uden en idé Hvor svag, overleveret, påduttet eller uerkendt, den er, er for så vidt ikke afgørende Det vigtige er, hvilken ideologisk, kulturel, religiøs eller social prægning, der ligger bag Derfor er vores ærinde at forklare afgørende dele af udviklingen i Vesten det seneste århundrede ved at undersøge de mest toneangivende moralske idéers filosofiske udspring Dette udspring har vi samlende kaldt for ‘hadets filosofi’, fordi fællesnævneren er modvilje mod den eksisterende orden Vil man forstå det, der sker i Vesten lige nu, er disse idéer ikke til at komme udenom

Den røde tråd gennem bogen er denne filosofi, dens aflejringer i kultur og mennesker – men først og fremmest dens betydning for vores moral Nu kan det lyde, som om vi identificerer en monolit; som om, vi antager, at de mange understrømme i hadet har arbejdet sammen eller optrådt uniformt Det er selvfølgelig ikke tilfældet Som læseren vil se, fremhæver vi forskellige tænkere, som på en lang række parametre havde uens og i nogle tilfælde helt uforenelige ærinder Alligevel håber vi, at det er lykkedes os at vise, at de er en del af samme idétradition med stor, negativ indflydelse på vores fællesskab Vi håber at berøre og forklare nogle af de væsentligste udspring for angrebene på den orden, vi ser som grundlaget for vores gode samfund: den borgerlige orden

Den borgerlige orden er denne civilisations grundlæggende institutioner Den dækker altså over de elementer, der bærer den livsform, det almindelige, vestlige menneske i generationer har levet i og været en del af Den borgerlige ordens substans er de normer, som lever i familien, i de to køn og deres rollefordeling, i den historiske dannelse, i den overleverede viden, i tilliden mellem os og vores forhold til ret og vrang Ordenen bor i skolen, i kirken, i kongehuset, på museerne, i teatret Men den bor i særlig grad hjemme hos os selv I os og mellem os Den huser og bestemmer hverdagsmoralen: det må du og det må du ikke, hvis vi skal opretholde freden og friheden og sikre vores børns fremtid Hvis vores samfund skal være socialt og kulturelt bæredygtigt Forgangne og fremtidige generationer er afgørende Bevidstheden om og kærligheden til det, der er gået forud, sammen med omsorg for det kommende, rodfæster det borgerlige menneske i sin egen tilværelse og gør det dueligt til at dele rodnet med andre mennesker også, så de sammen kan styrke underskoven af hjerter, der banker for en række fælles sager som er uundværlige for det gode samfund: familien, det lokale, fædrelandet, kirken, kongehuset, freden, friheden, trygheden, den ordentlige og ansvarlige adfærd

Den borgerlige orden sikrer sig fornyet liv ved også at være indlejret i en række personlige karaktertræk, vi finder (eller har fundet) vigtige og opbyggelige Troskab, loyalitet, ansvarstagen,

sanddruhed, mådehold, pligt, samvittighedsfuldhed, retfærdighed og omsorg for dem, der har brug for det, taknemmelighed, kærlighed til det overleverede, til landsmænd og nation og vilje til at beskytte det uskyldige

Når vi har valgt at skrive om moral i denne bog, er det ikke mindst i erkendelse af, at det ikke er love, regler og rettigheder, der er fundamentet for vores succesfulde samfund Det er tværtimod den kultur og den moral, vi alle sammen deler som en førpolitisk, nedarvet gave fra vores forfædre, som har givet og endnu i noget omfang giver de vestlige demokratier deres fred, frihed og velstand

I særdeleshed kan den bærende moralske ramme, som kristendommen er, ikke overleve uden aktiv tilslutning dertil Det er umuligt at overdrive den betydning, kristendommen har haft og har for den borgerlige orden Ægteskabet Omsorgen for de svageste Vores syn på retfærdighed og tilgivelse, stræben efter sandhed, udviklingen af samvittighedsfuldhed som samfundsvæsentligt karaktertræk, den individuelle skyld og dermed det individuelle ansvar Der var ganske enkelt ingen borgerlig orden og ingen vestlig civilisation foruden

Derfor er det også trist, at en slags moralsk afdragsfrihed har bredt sig blandt os; nemlig det åndsfattige credo om, at ‘så længe det ikke skader andre, er X da helt fint – jeg vil ikke blande mig i andres livsvalg’ Alle lån skal dog indfries, og nu nærmer vi os tiden, hvor vi ikke længere kan nøjes med at gabe velbehageligt og erklære, at enhver da må gøre, som vedkommende lyster Jorden under vores fællesskab slår sprækker, og individet trives ikke med det Det drukner i frihed Skal vi gøre os nogen forhåbning om at genindlejre os selv og hinanden i det, intet menneske kan leve trygt, meningsfuldt og forankret foruden, må vi vende tilbage til moralen Huske på, hvad der er rigtigt og forkert Ikke at vi skal til at formulere alle mulige forbud, nej, men vi kommer ikke udenom at forholde os til hinanden og os selv som moralske væsener, hvis handlinger og domme rækker ud over den enkelte Det er hvad civilsamfundet er gjort af: det er ikke opretholdt og dueliggjort af abstrakte rettigheder Civilsamfundets rødder er et sirligt netværk

af uudtalte normer, forventninger og standarder for ‘sådan gør man’ Som igen finder sin grund i vores opfattelse af godt og ondt, af ret og vrang Og for at være en levende moral i et sammenhængende fællesskab må den udøves Den må tænkes, tales, erkendes Det vil sige, at vi må dømme Vi må godt rynke på næsen ad manden, der er sin kone utro, eller ad kvinden, der forlader sine børn for at udleve sin seksualitet Fordi troskab er en samfundsbærende dyd, som er god for mennesker, fordi ægteskabsløftet er helligt, og fordi børn ikke har bedt om at blive født Når man sætter små mennesker i verden, er der intet, der er vigtigere end ansvaret for netop dem Så må lysten og egoet vente Vi må godt forholde os skeptisk til en promiskuitetsfremmende kultur, fordi den gør os afstumpede og dyriske over for hinanden Vi må godt sige fra overfor skamløse mennesker, fordi de er forfærdelige at være sammen med og udøver en urimelig magt over de almindelige og beskedne, hvilket slider på kittet mellem os For blot at tage et par eksempler Faktisk håber vi, at flere ved endt læsning ikke bare føler sig bestyrket i deres snusfornuftige moralske tanker; vi håber, at man vil tage dem frem med stolthed og lade dem virke i verden

Det gør man bedst ved at forstå, hvorfor disse moralske følelser er gode og rigtige – og ved at kende til deres modsætning Hadets filosofi er opbyggelighedens og den borgerlige ordens fjende og har vist sig utroligt effektiv til at fornedre og marginalisere det normale, det småborgerlige, det nedarvede Almindelige mennesker i Vesten går som sagt rundt og krymper sig over ikke at være mere rebelske, autentiske og egentlige De lever med en slags indbygget animositet mod det samfund, de er rundet af Mod de normer, der har formet dem og deres landsmænd De har fået at vide alle vegne fra, at det ikke er nok at føre en ansvarlig, kærlig tilværelse med sin familie, venner og givende interesser Hvor kommer de idéer fra? Vi har et, synes vi selv, godt bud, som vi sandsynliggør i det følgende

Vi har valgt de tænkere, der har støbt fundamentet til og produceret indholdet i hadets filosofi Altså de filosoffer, der har haft størst indflydelse på de moralske idéer, der cirkulerer i og præger

det brede samfund i det 20 og 21 århundrede Vi gennemgår dem tematisk og fremdrager kulturkampens forskellige komponenter i det, der forhåbentlig er en nogenlunde pædagogisk fremstilling For alle tænkerne gælder det, at deres virke har været bredere end de destruktive tanker, vi fokuserer på, og vores fremstilling skal derfor ikke læses som en generel introduktion Vi har bestræbt os på at gengive deres tænkning så loyalt som muligt, men vores fortolkning adskiller sig fra den gængse udlægning fra deres sympatisører De er sjældent blevet udlagt af andre Vores arbejde sigter mod dette: at gøre receptionen af og påvirkningen fra de mest toneangivende filosofiske idéer fra det forrige århundrede (og lidt fra århundredet før da) begribelige for læseren Derfor vil den idéhistoriske gennemgang også smage lidt af lærebog Dernæst vil vi oversætte idéerne fra deres abstrakte liv i bøger og kunst til deres praktiske betydning for mennesker

Bogen er inddelt i fire overordnede afsnit: det idéhistoriske, der gennemgår idéerne og deres ophavsmænd; et kunstafsnit, der viser, hvordan disse idéer totalforandrede kunsten; et moralsk afsnit, der gennemgår, hvordan idéerne har påvirket det enkelte menneskes livsverden og -valg; og et opbyggeligt afsnit, der i skitseform tegner vores bud på en vej tilbage til den borgerlige orden

Det er vores håb, at læseren med bogen vil få den samme oplevelse, som vi har haft: en bedre forståelse af de tanker, der har formet det samfund, vi befinder os i nu Et borgerligt blik på noget, der ellers kun udlægges fra venstre Vi må hellere skynde os atter at minde om, at det altså ikke er en bog kun for borgerlige mennesker, selvom den har et konservativt afsæt Nej, vores brug af ‘borgerlig’ i forhold til moral og hverdagsliv har som allerede nævnt ikke noget med skat eller omfordeling at gøre, og de fleste venstreorienterede er i denne forstand også borgerlige, idet de i større eller mindre grad tilslutter sig den borgerlige orden i betydningen vores nedarvede fællesskab

Vi håber derudover også, at vi kan være med til at fjerne noget af nutidsmenneskets skam over at være normal, pligtopfyldende, kristen, heteroseksuel og hvilke markører, det ellers er på mode at

hade Et middel mod skammen er at forstå hadet til den borgerlige orden og dens bærere – altså alle almindelige mennesker Når du forstår, at du måske føler dig mindreværdig eller forkert, fordi de toneangivende hader, udskammer, skandaliserer og latterliggør det, du siger, repræsenterer og gør, ophører du måske med at være helt så usikker Så forstår du, at det aldrig handlede om, at du manglede noget, eller at du var forkert, men at det i stedet var fordi alt det, du kommer af og det, du elsker, er genstand for modvilje og afsky Og at denne modvilje skyldes en blanding af ideologi, forfængelighed og kulturelt selvhad hos de definerende arvtagere af hadets filosofi Når fædrelandskærlighed kaldes for ‘nationalisme’, når indvandringskritik begrundet i omsorg for landsmænd kaldes ‘racisme’, når den manglende glæde over grim moderne kunst kaldes ‘provinsialisme’ – så er det udtryk for samme fænomen: de definitionsmagthavendes forsøg på at tegne sig selv som moralsk og intellektuelt overlegne Det skal legitimere magten Den gode nyhed er dog, at det ikke er noget, nogen behøver at finde sig i Man kan afvise udskamningsforsøgene, og det gør man bedst ved at stå fast Undlade at give sig Jo mere, man fodrer opløserne, desto mere vil de have Den kuede borgerlighed, der ikke forstår hvilke kræfter, hvilke viljer, der er på spil, giver sig lidt efter lidt Det er det, der er sket over hele Vesten det sidste halve (hele) århundrede: en intellektuelt svag borgerlighed i defensiven, der kontinuerligt har blødt territorium Lige op til i dag, hvor de radikale kræfter saver hoveder af statuer og lukker islamiske fanatikere ind i vores midte, mens nominelt borgerlige omfavner woke identitetspolitik Det kræver ikke bare mod at stå ved det, man er og det, man elsker Det kræver også en forståelse af, hvorfor, det er godt og rigtigt, og af, hvad, der motiverer angrebene imod det, og hvad det helt præcist er, der lægges for had Det er faktisk ikke så ligetil at forklare, hvad der eksempelvis gør familien så vigtig, hvorfor taknemmelighed er et afgørende karaktertræk, eller hvorfor de to køns fasthed har stor, positiv betydning for individ og samfund De fleste af disse institutioner og normer er jo noget, vi tager for givet og lever i og med som en fisk i sit vand Vi har bestræbt os

på at give en sådan forklaring, men er på det rene med, at den må blive skitseagtig Ikke desto mindre håber vi at inspirere til en lidt dybere refleksion Og så kan man glæde sig over, at de fleste såkaldt progressive ikke selv aner, hvilke idéer, de viderekolporterer

Bogen er således ikke bare et forsøg på at fremdrage og forklare et udviklingsspor og kritisere det Den er i lige så høj grad en opfordring til uden forbehold eller blinken at afvise angrebene på det normale, på vores livsform Ikke ud af had til angriberne, men af kærlighed til det, vi er og har fået i arv Den er en oprejsning til alle dem, der måske uden at vide det ligger under for de ødelæggende idéers magt Ja, som lader deres livsbane tegne efter en afstumpet skabelon, der handler om at vælge sig selv og dermed kappe pligt-, selvopofrelses- og samvittighedsbåndene til verden Rodløse, vrede, hadefulde, selvdyrkende atomer er nemmere at styre og opildne i stor skala end taknemmelige, rodfæstede familiemennesker Sådanne atomer, sådanne redskaber for massebevægelser, vil vi ikke være Sådan skal vi ikke være Det er livet for dyrebart til