3 minute read

Hvorfor vi har skrevet denne bog

Next Article
Noter

Noter

Vi mødte hinanden første gang i vinteren 2007 Det var en sen eftermiddag i humanioras gamle barakker på Københavns Universitet Amager, hvor vi begge læste filosofi I dag er de revet ned, men de, der kan huske dem, vil kunne genkalde sig lysstoflampernes skær, klinkegulvene, de grå institutionslofter og den generelt trykkede stemning af 70’er-tidslomme Der lugtede altid lidt hengemt Måske fordi nogen havde glemt en makrelmad et sted, eller fordi hashrygningen inde fra filosofis studentercafé ‘Alkvantor’ sivede rundt om betonhjørnerne Men alt det trådte i baggrunden den mørke februardag Vi gik på forskellige hold, men genkendte hinanden fra billeder Ugen efter mødtes vi i det nye KUAs larmende kantine og spiste en elendig tomatsuppe Rune var politisk aktiv i Venstre; Eva var bare træt af at være det eneste borgerlige menneske på sin årgang På studiet læste vi tænkerne fra antikken og frem til i dag, og det slog os begge, hvor stor en indflydelse mange af den nyere tids filosoffer havde haft på samfundet – selvom deres umiddelbare virkefelt var begrænset til akademiske cirkler Men fordi deres bøger og tanker var og er svært tilgængelige for de fleste, var dybden og bredden i deres samfundspåvirkning ikke noget, folk sædvanligvis var bekendt med

Vi så en forbindelse til nogle af de spørgsmål, der optog os mest: Hvorfor går almindelige mennesker rundt og skammer sig over at være almindelige? Hvorfor ligger det i tiden, at vi skal være kede af vores historie, traditioner og opfattelse af ret og vrang? Hvorfor

den passivt-aggressive dyrkelse af det unikke, det unormale eller det, der på anden måde afviger fra gennemsnittet? Når det, der ligger udenfor normen, ophøjes som moralsk bedre, er det også et signal til de almindelige mennesker: I er inferiøre Jeres gennemsnitlighed er pinagtig eller forkert Men hvad er det for en stemme, der taler? Hvilken magt er det, vi ligger under for – og hvor kommer den fra?

Der gik ikke længe efter, at vi var blevet kærester, før vi begyndte at tale om at skrive en bog om netop det Mere præcist ville vi gerne forklare den ændring i holdninger og tænkemåder, der på få årtier havde grebet hele Vesten og formet den enkeltes syn på livet I uddannelsessystemet, i medierne, i politikken og debatten så man sporene af disse idéer, udtænkt årtier tilbage Og selvom der var tale om meget forskellige tanker, havde de noget til fælles Noget afgørende Nemlig modstanden mod det bestående Mod det normale Mod vores arv Mod det, vi i bogen kalder for ‘den borgerlige orden’, og som vi forklarer mere uddybende senere Her rækker det at sige, at denne orden og dens ‘borgerlige’ menneske ikke handler om politisk ståsted Det handler ikke om omfordeling, men om kultur Forankring Hverdagsfølelser Angrebet på det normale rammer alle dem, der lever deres almindelige liv i fredelig samklang med alt det værdifulde, vi har fået i arv Mennesker, der holder af og kan se det gode i vores samfund, kultur og civilisation Den borgerlige ordens menneske er i lige så høj grad socialdemokrater som konservative og liberale – altså også selvom vedkommende ikke er borgerlig i politisk forstand

Det gik hurtigt op for os, at der hvor ændringen havde haft størst indflydelse på den enkeltes liv, var i moralen I synet på, hvad der var godt og dårligt, rigtigt og forkert På, hvad vi skal bruge vores liv til Uden for studiet læste vi andre bøger, som var med til at spore os ind på projektet Særligt den engelske psykiater Theodore Dalrymples beretninger om moralen i den britiske underklasse inspirerede os til at undersøge, hvordan en ny moral vokser frem (og hvordan en gammel moral går tabt)

Vi besluttede at spore de filosofiske idéer tilbage til deres ophavsmænd, forklare dem og deres forbindelse med nutiden Og så ville vi gerne tale den borgerlige ordens sag Tydeliggøre, hvorfor den er god for mennesker og samfund Det var og er vores håb, at læseren vil forstå lidt mere af den udvikling, han eller hun er et produkt af og befinder sig midt i

Vi håber også – uagtet om man er enig i vores konklusioner eller ej – at man vil finde vores forsøg på at fremdrage et underbelyst udviklingsspor spændende Måske endda overbevisende

Eva og Rune Selsing Charlottenlund, juli 2022

This article is from: