Frie Skolers 10, 2023

NO. 10 • NOVEMBER 2023

TALERSTOLEN TRAK To dage i Nyborg, 404 medlemmer og et hav af diskussioner om den frie skoleverden.

Måske var du med?

Her er essensen af repræsentantskabsmødet 2023 SIDE 06-28 Humor i undervisningen hjælper elevernes hukommelse SIDE 32

Filosofisk Frikvarter om kønnede forventninger SIDE 40

Studietur i

Se alle vores destinationer:

Tyskland Moderne storbyer Skelsættende historie Tæt på Danmark

Hamborg Med bus

Berlin 978,-

3 dage/2 nætter

Med tog 4 dage/3 nætter

Med bus

1.298,-

3 dage/2 nætter

1.498,-

Med tog

4 dage/3 nætter

Hos BENNS får du din egen personlige rejsekonsulent, som laver en skræddersyet pakkeløsning efter jeres ønsker. Vi har 60 års erfaring med studieture, så overlad trygt planlægningen til os. group@benns.dk

Med bus

1.988,-

6 dage/3 nætter

1.648,-

4 dage/3 nætter

Med fly

www.benns.dk/studietur

München

Med tog

2.548,-

5 dage/4 nætter

1.448,-

Med fly

3.558,-

5 dage/4 nætter

Ring til os på:

65 65 65 63

32

37

40

Humorekspert Martin Einfeldt opfordrer til at bruge humor i undervisningen. Effekterne er geniale. Og ja, du kan faktisk træne dig sjov.

Husk den øremærkede barsel, inden barnet fylder et år – ellers går den tabt. Konsulent Jacob Friis Angelo forklarer reglerne.

”Man fødes ikke som kvinde – man bliver det”, skrev Simone de Beauvoir. Læs om kvindesyn, køn og ligestilling i Filosofisk Frikvarter.

TEMA

REPRÆSENTANTSKABSMØDE FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

I starten af november var lærere fra hele den frie skoleverden samlet over to dage i Nyborg for at diskutere alt fra arbejdstid og overenskomstforhandlinger til unges mistrivsel og ordlyde af diverse resolutioner. I dette tema får du repræsentantskabsmødet kogt ned til et så velsmagende koncentrat, at du bliver helt i tvivl: Var du selv med?

06-28

38 FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

EN SOLID FSL-KLUB Ketil Veel Jeppe har været lærer på Fredericia Realskole i 30 år, men hvervet som tillidsrepræsentant overtog han først i sommer – og med det en FSL-klub, hvor sammenholdet er enormt stærkt, hvilket han er taknemmelig for:

»Vi har været gode til at gøre det synligt for vores kolleger, at vi får noget ud af det, når vi forhandler.

Når den proces gentages over år, skaber det også en tillid til, at vi kan få noget igennem«.

ØVRIGT INDHOLD 30

Foreningen Mener

31

Ajour / Højskoletræf 2024

31

Spørgehjørnet

35

Elevboblen

36

Sprogskabet

42

Epilog

03

Skoleelever finder fem nye arter – forskere jubler »Vores målsætning var at finde en ny art af bjørnedyr. Nu har vi kigget fem procent af materialet igennem og allerede fundet fem nye arter. Så vi kan ikke få armene ned«.

Sådan siger Anders P. Tøttrup, der er forskningsleder ved Statens Naturhistoriske Museum, om de foreløbige resultater af Masseeksperiment 2023, som skoleelevers indsamling af data har hjulpet til – ja, faktisk er de fem nye arter af bjørnedyr opdaget takket være eleverne.

Bjørnedyr er mikroskopiske små dyr, som til gengæld er bomstærke og kan overleve større modstand end andre af planetens dyr. I Masseeksperiment 2023 er skoleelever på tværs af landet gået sammen om at indsamle mos og lav, som bjørnedyrene lever i, og derefter har de sendt materiale ind. Det inspirerer og gør en stor forskel for forskerne, siger Anders P. Tøttrup: »Det her viser styrken i at involvere elever og almindelige mennesker i forskningsprojekter«.

Knap 30.000 elever fra grundskoler og gymnasier har deltaget i Masseeksperiment 2023, der blandt andet har til formål at få naturfagsundervisningen ud af klasselokalet og ud i naturen.

Indtil nu har kun 1500 ud af mindst 10.000 arter af bjørnedyr været beskrevet på verdensplan. Det bliver der nok ændret på nu • SKA / KILDE: RITZAU/SKOLEMONITOR

ILLUSTRATION: FRIE SKOLER / ISTOCK PHOTO

SI DEN SI D ST

Den trofaste taler »Hvis Paul ikke var løbet herop, havde vi nået at være færdige til klokken 17«• Formand Monica Lendal Jørgensen, da repræsentantskabsmødet blev erklæret for afsluttet klokken 17:02, og kreds 2’s Paul Hye bogstavelig talt var løbet til talerstolen for at nå sin sidste kommentar 16:59. I programmet stod der, at repræsentantskabsmødet ville slutte senest klokken 17.

04

25.000

KRONER … til nyt idrætsudstyr og et gavekort til kurser til alle skolens idrætslærere får den lærer eller det lærerteam, der vinder prisen ’Danmarks sejeste idrætslærer(e) 2023’. Du kan indstille din kollega indtil 1. december.

Læs mere på skoleol.dk • SKA

Ny danmarksmester i Scrabble Den nye Danmarksmester i Scrabble er Bo Hansen fra Thurø.

I finalen mødte han Dennis Dalsgård, som spillede ordet ”afsæbet” i kombination med ”dimse” og ”fat”. Dennis Dalsgård brugte alle syv brikker på trækket, og han stod derfor til at få 50 bonuspoint foruden ordets værdi.

Men Bo Hansen gjorde indsigelse på ordet ”dimse”, fik medhold og vandt derefter med otte point. I Scrabble-kredse er Bo Hansen kendt for at have læst hele Retskrivningsordbogen og nedskrevet samtlige 23.331 ord, der består af syv bogstaver •

Ding-ding! Iskoldt navneskift Du kender formentlig lyden af klokken fra den lyseblå bil, der triller ind på din vej eller gade og stædigt ringer børn og voksne ud for at få fryseren fyldt op: »Der er Hjem-Is!« Efter 47 år får danske HjemIs nu nyt liv. Fremover bliver navnet Fråst, og man kommer til at kunne købe et sortiment af forskellige frostvarer.

Skiftet sker for at gøre isforretningen til en helårsforretning i stedet for sæsonpræget • SKA / KILDE: FINANS.DK

JLG / KILDE: ÅRHUS STIFTSTIDENDE

Naturskoler for al… folkeskolen? »Kan vi forvente, at vores børn passer bedre på planeten, når de ikke har en relation og et følelsesmæssigt bånd til naturen, og er det etisk korrekt at udelukke børn fra en naturskole, udelukkende fordi deres forældre har valgt at indskrive dem på en friskole?«• Jakob Sargin, pædagogstuderende og underviser på Naturcenter Amager Strand i København, spørger i Skolemonitor 7. november 2023, hvorfor det på politisk plan er besluttet, at Naturstyrelsens naturskoler kun er for folkeskoleelever.

05

REP23

TEKSTER AF Simone Kamp · ska@frieskoler.dk (redaktør) Mette Søndergård · mso@frieskoler.dk Mikkel Hvid · mhv@fsl.dk Jesper Fjeldsted · jfc@fsl.dk Julie Løndahl Grove · jlg@fsl.dk FOTO AF Martin Dam Kristensen 06

REP23

404 FRIE LÆRERE FASTLÆGGER FORENINGENS FREMTID Den 2. og 3. november var over 400 medlemmer samlet på Hotel Nyborg Strand til foreningens repræsentantskabsmøde. Mødet afholdes hvert andet år, og der blev diskuteret alt fra løn og arbejdstid til overenskomstforhandlinger – og ikke mindst, hvordan foreningen skal prioritere og vægte sit fokus i fremtiden.

Undervejs blev priser uddelt, foreningen fik valgt en næstformand, og der var gæsteoplæg og diskussioner i salen om moralsk stress samt børn og unges mistrivsel.

Op til mødet satte redaktionen fem lærere fra forskellige skoleformer stævne i en chat, som kørte under de to dage. Den chat kan du følge med i gennem hele temaet, hvor du også finder små interviews med de fem lærere.

Velkommen til et skarpt recap af #rep23 – og rigtig god læselyst!

07

REP23

Benjamin Nodal fra Carolineskolen i kreds 7 efterspurgte i beretningsdebatten, at foreningen arbejder for et nyt lønsystem, hvor færre lønkroner skal forhandles lokalt af den enkelte tillidsrepræsentant.

FRA BERETNINGEN

LØN, LØN OG ATTER LØN – ELLER HVAD? Reallønnen skal sikres. Det var beretningens hovedbudskab om OK24, men beretningsdebatten viste, at lønnen ikke må overskygge alle andre emner ved forårets overenskomstforhandlinger.

08

REP23

»D

er er ingen tvivl. Hovedkravene bliver igen LØN, LØN og atter LØN«.

Med de ord under sin mundtlige beretning varmede formand Monica Lendal Jørgensen op til de overenskomstforhandlinger, som for alvor tager fart i starten af 2024.

Og som repræsentant for medlemmerne af Frie Skolers Lærerforening tager hun en ønskeseddel med til forhandlingsbordet, hvor lønnen indtager en solid topplacering.

Det fortalte formanden i sin mundtlige beretning, og hun takkede for alle de mange bidrag til kravopstillingen, som er kommet fra møder på skolerne og i de lokale kredse.

Under beretningsdebatten var der dog flere medlemmer, som udfordrede lønnens placering i toppen på ønskesedlen for OK24-forhandlinger.

Mathias Spanggaard fra Marie Jørgensens Skole i kreds 5 advarede mod at ønske sig noget, som tidligere har vist sig at være en fuser. »Det bliver meget løn og atter løn, og det er lidt ærgerligt, at det gang på gang er strategien, når det ikke giver de forventede resultater«, sagde han.

Husk det hele lærerliv Morten Hansen fra Elise Smiths Skole, kreds 2, ønskede, at foreningen sætter det hele lærerliv på dagsordenen, når parterne sætter sig til forhandlingsbordet i det nye år. »Jeg håber virkelig ikke, at løn er det eneste krav, vi har med til overenskomstforhandlingerne. På møderne i kreds 2 har vi talt meget om balancen mellem arbejdsliv og fritidsliv, og særligt diskuterede vi seniorordninger og fastholdelse af vores ældste kollegaer. Er det slet ikke på forhandlingsprogrammet?«, spurgte han.

Også Lars Ankersen fra Kornmod Realskole i kreds 3 efterspurgte, at nogle af overenskomstmidlerne skal gå til bedre seniorordninger. »Jeg oplever, at ledelserne sådan set gerne vil give noget til seniorordninger ude på skolerne, men så skal vi tage midlerne fra nogle andre på skolen. Og den situation dur simpelthen ikke. Man vil fra centralt hold gerne have, at folk bliver længere på arbejds-

markedet, men så skal man også tilpasse det, så det kan lade sig gøre. Vi skal derfor have forhandlinger om seniorordninger flyttet op, så de foregår centralt«, sagde han.

Formand Monica Lendal Jørgensen fortalte, at foreningen har givet sine krav videre til de centrale forhandlinger på statens områder. Krav, som blandt andet bygger på kravopstillingsmøder på skoler og i kredsene, hvor lønnen fyldte meget. Men i forhold til forhandlingerne for undervisere i staten specifikt gik hun så langt, som hun kunne for at imødekomme ønskerne fra salen: »Jeg kan ikke sige noget om, hvilke krav vi tager med til forhandlingerne, for vi er ikke færdige med at udtage kravene, og jeg vil heller ikke afsløre noget, som kan give modparten en fordel. Men jeg kan gå så langt som at sige, at vi også har krav, som handler om det hele lærerliv«, sagde hun.

Vi må bruge det, vi har Benjamin Nodal fra Carolineskolen i kreds 7 efterspurgte fra talerstolen, at Frie Skolers Lærerforening bruger overenskomstforhandlingerne til at gå efter et nyt og bedre lønsystem end det nuværende Ny Løn-system, hvor en del af lønnen skal forhandles hjem lokalt.

Det fik Henrik Lohmann fra Nørbæk Efterskole i kreds 2 til at fortælle, om dengang

han selv som tillidsrepræsentant eskalerede de lokale lønforhandlinger op i tvisteløsningssystemet og endte med at få medhold i Undervisningsministeriet. »Lønnen var faktisk ikke så ringe endda, men vi fik ret, fordi skolen ikke udviste forhandlingsvilje, og det vægtede tungt. Og vi kom derfra med løftet pande«, sagde Henrik Lohmann. »Vi har et lønsystem i dag, som fungerer rigtig fint, hvis ellers de bavianer, som skal udmønte de lokale lønkroner, tager sig sammen og sørger for, at den bliver udbetalt«, sagde Henrik Lohmann.

Henrik Lohmanns historie fik formand Monica Lendal Jørgensen til at opfordre de mange tillidsrepræsentanter i salen til at takke nej til lønudspil fra ledelsen, som simpelthen er for dårlige. »Der er ingen skoleledelser, der synes, at det er sjovt at blive indkaldt til møde i Undervisningsministeriet, hvor man skal forklare, hvorfor skolen har så elendig økonomi, og hvorfor der ikke er penge til at udbetale en rimelig løn«, sagde hun og slog fast, at hun ikke sætter næsen op efter et nyt lønsystem efter OK24. »Vi får nok ikke et nyt lønsystem ved de kommende forhandlinger, så vi må bruge det, vi har, til at vride hver en krone og øre ud af det«. ■ JFC

»Vi har et lønsystem i dag, som fungerer rigtig fint, hvis ellers de bavianer, som skal udmønte de lokale lønkroner, tager sig sammen og sørger for, at den bliver udbetalt«.

Henrik Lohmann, tillidsrepræsentant, Nørbæk Efterskole, kreds 2.

09

REP23

Rikke Josiasen (tv) er næstformand i Frie Skolers Lærerforening. Sigrid Lauenborg Dahl (th) er forkvinde for højskoleudvalget og får her et kram efter resolutionsvedtagelsen.

HP TIL HØJSKOLELÆRERNE:

REPRÆSENTANTSKABET SENDER love TIL HØJSKOLELÆRERNE Der var opbakning til højskolelærernes lønkamp og konkret hjælp til organiseringsindsatsen fra repræsentantskabsmødet.

V

arme følelser og støttende tanker strømmede fra de 404 delegerede på repræsentantskabsmødet mod foreningens nye medlemsgruppe, højskolelærerne.

Således vedtog repræsentantskabet enstemmigt en resolution (en meningstilkendegivelse fra foreningen), som kræver, at Kulturministeriet og højskoleforstanderne udvikler og hæver højskolelærernes løn. Højskolelærerne er den absolut lavestlønnede gruppe på det frie skoleområde, deres gennemsnitsløn ligger hele 36.000 kroner efter folkeskolelærernes gennemsnit, og det er ganske enkelt ikke i orden, sagde næstformand Rikke Josiasen, da hun motiverede resolutionen: »Det kan ikke være rigtigt, at det skal koste mange tusinde kroner at vælge at undervise på en højskole. Skolernes frihed bør gå på skolens værdigrundlag – det bør ikke være en frihed til at udbetale for lidt løn til lærerne«.

Kontingentfrihed blev udvidet Også på et andet punkt fik højskolelærerne repræsentantskabets kærlighed at føle. Hovedbestyrelsen havde foreslået, at nyindmeldte højskolelærere får tre måneders kontingentfrihed. Ordningen skal gøre det lettere at organisere højskolelærerne. Mange potentielle medlemmer lader

10

nemlig være med at melde sig ind, fordi de skal betale tre måneders kontingent i den forening, de står i, og de vil eller kan ikke betale kontingent to steder.

Ordningen ligner den, alle andre nye lærere på det frie skoleområde har, og hovedbestyrelsen foreslog, at ordningen for højskolelærerne skulle løbe til udgangen af 2024.

Men repræsentantskabet ønskede at forlænge ordningen.

Der kom flere forslag til, hvordan det helt præcis skulle være, og med tre ændringsforslag kom dirigenterne virkelig på arbejde.

Da røgen havde lagt sig efter afstemningerne, stod det klart, at ordningen med kontingentfrihed for nyindmeldte højskolelærere løber frem til næste repræsentantskabsmøde i 2025 – dog stopper ordningen, hvis højskolelærerne inden da får en overenskomst. Når de har en overenskomst, gælder der samme betingelser for dem som for alle andre lærere på de frie skoler.

Og forkvinden for højskoleudvalget, Sigrid Lauenborg Dahl, var glad: »Det er superfedt og rørende at opleve opbakningen fra repræsentantskabet og de andre lærere på det frie skoleområde«, sagde hun. ■ MHV

REP23

SONJA SEIDL … er lærer på Sankt Josefs Skole i Roskilde og har været arbejdsmiljørepræsentant siden november 2022. Det er hendes første repræsentantskabsmøde.

Hvorfor valgte du at tage med på repræsentantskabsmødet? »Min tillidsrepræsentant opfordrede mig til at tage med.

Vi er alle tre nyvalgte – tillidsrepræsentanten, suppleanten og jeg som arbejdsmiljørepræsentant – og så syntes tillidsrepræsentanten, at det var en god idé, hvis vi sammen tog af sted til mødet«.

Hvordan vil du med få ord beskrive repræsentantskabsmødet? »Det var intenst, omfangsrigt og overvældende. Vi kom omkring rigtig mange emner: tid, løn, den danske model og så videre. Der var virkelig mange nye begreber, mange gode taler og mange indslag – ja, det var intenst. Men meget spændende«.

Hvad fik du mest ud af på mødet? »De gode oplæg. Dem er jeg virkelig taknemmelig for. For mig som arbejdsmiljørepræsentant var det, Nana Vaaben fortalte om moralsk stress, meget relevant. Det er jo noget, jeg kan genkende fra skoledagen, og som mange af mine kolleger kommer og fortæller om. Tidligere kendte jeg ikke begrebet moralsk stress, men det gør jeg nu«.

Alt i alt: Var de to dage i Nyborg godt givet ud for dig? »Absolut. Jeg havde set frem til det, jeg nød det undervejs, og jeg sugede til mig som en svamp. Det var både inspirerende og lærerigt. Også sparringen med mine kolleger fra skolen var vigtigt. På skolen har vi sjældent tid til at sidde og tale sammen over frokosten, men det havde vi her«. ■ MHV

SS

Sonja Seidl var med i den chatgruppe, som under repræsentantskabsmødet skrev sammen om, hvad de så og hørte på mødet.

11

REP23

»Det er dét, vi kan – vi kan lære dem at gå i skole igen i 10. klasse, så de rent faktisk kommer ud på en ungdomsuddannelse. Og det er derfor, det er en gåde, at der er nogen, der kan finde på at nedlægge det«, sagde Paul Hye, der er lærer på Kochs Skole i Aarhus og kredsbestyrelsesmedlem i kreds 2.

FRA BERETNINGEN »VI SKAL BEVARE 10. KLASSE AF HENSYN TIL ELEVERNE« Reformkommissionens forslag om at afskaffe 10. klasse blev bragt op under punktet ’unge og trivsel’.

10. klasse løser en opgave, som er uundværlig, sagde kreds 2-lærer.

P

aul Hye fra Kochs Skole i kreds 2 gik på talerstolen under punktet ’unge og trivsel’ for at kommentere på debatten om afskaffelsen af 10. klasse. Han indledte med at forklare sin egen rolle: at han er lærer i 10. klasse på Kochs Skole, som er Aarhus’ største privatskole med omkring 675 elever. »Ud af de 100 elever, der går i vores 10. klasser, har cirka 33 forlænget tid, fordi de har forskellige diagnoser, og cirka 15 procent af den samlede årgang har gået meget lidt i skole i 8. og 9. klasse, fordi de ikke har kunnet være i det. Det er dét, vi kan – vi kan lære dem at gå i skole igen i 10. klasse, så de rent faktisk kommer ud på en ungdomsuddannelse. Og det er derfor, det er en gåde, at der er nogen, der kan finde på at nedlægge det«, sagde Paul Hye og modtog klapsalver fra salen. »Det er uforståeligt, hvorfor politikere tror, at man i 9.-10. klasse skal tage fat i ele-

12

verne og sige ”hov, vi må hellere sørge for, at de kommer ud på en erhvervsuddannelse”.

Der er løbet jo kørt. De er på vej et andet sted hen eller er blevet presset hele vejen igennem til, at de skulle på gymnasiet. Det er jo nede i 0., 1. og 2. klasse, at vi skal have fat i dem«, sagde han.

Præsenter praksisfag tidligt Paul Hye foreslog, at man præsenterer eleverne for de praktiske fag langt tidligere, som det var tilfældet i hans egen skoletid. »Vi fik lov til at blive beskidte. Og mest af alt: vi producerede noget. Jeg har både lært at sy og strikke, jeg har fået symaskinekørekort, haft sløjd og metalsløjd – jeg var virkelig pissedårlig til det hele, men jeg har prøvet det, og jeg kunne lige så godt være blevet håndværker, hvis jeg havde haft anlæg for det. For alle dem, der havde anlæg for det, de fandt ud af, at de var gode til det. Det betød, at da de kom i 8.-9. klasse, var de ikke i tvivl

om, hvad de gerne ville. Det er dét, vi skal tilbage til«, sagde Paul Hye. Han opfordrede til, at formand Monica Lendal Jørgensen og Frie Skolers Lærerforening fortsat går aktivt ind i debatten – og at de gerne må skrue op for retorikken: »Råb så højt, at det kan høres – for der er nogen, der lytter med, og forhåbentlig hører de også det, vi siger«, afsluttede han.

10. klasse har værdi alle steder Monica Lendal Jørgensen rundede debatten om unge og trivsel af ved at give Paul Hye ret i, at 10. klasse også skal være en mulighed for dem, der ikke skal på efterskole – uanset årsagen hertil. »10. klasse har værdi alle steder. Vi skal ikke opretholde 10. klasse af hensyn til efterskolerne. Vi skal opretholde et bredt, mangfoldigt udvalg af 10. klasse af hensyn til eleverne«. ■ SKA

REP23

Jimmy Rasmussen (tv) er tillidsrepræsentant på Ryparken Lille Skole i København.

Rikke Malmberg (th) er tillidsrepræsentant på Institut Sankt Joseph – også i København.

FRA BERETNINGEN

UNGES MISTRIVSEL KALDER PÅ AKUT HJÆLP Der er behov for, at politikerne vågner op og prioriterer pædagogisk-psykologisk rådgivning, sagde Jimmy Rasmussen fra Ryparken Lille Skole.

U

nges trivsel og mangel på samme var et af de store diskussionsemner under beretningen. Formand Monica Lendal Jørgensen havde i sin tale opremset eksempler på mange af de udfordringer og frustrationer, lærerne står med i det daglige, når de forsøger at skabe større trivsel for eleverne i et uddannelsessystem, der mest af alt prioriterer hurtig fremdrift.

Formanden understregede i sin beretning, at den bedste gave, vi kan give de unge, er tid til at lære, tid til fordybelse og tid til at udvikle sig. Og at Reformkommissionens forslag med at afskaffe 10. klasse ikke vil løse erhvervsskolernes problem, men derimod fodre mistrivslen.

Det fik i første omgang Jimmy Rasmussen fra Ryparken Lille Skole i kreds 7 på talerstolen. På vegne af kredsen sagde han, at de gerne ville stille en resolution (en meningstilken-

degivelse fra foreningen), hvori Frie Skolers Lærerforening opfordrer de relevante politikere til at styrke den pædagogisk-psykologiske rådgivning og prioritere flere ressourcer til skolepsykologerne. »Når lærerne står magtesløse over for de mange børn og unge, der mistrives og slås med komplekse udfordringer og derfor henviser til skolepsykologer og PPR, er der ofte så lang ventetid, at eleverne og deres familier ikke får den hjælp, de har brug for«, sagde han og understregede, at vi som samfund ikke kan være det bekendt. »Det er tid til, at politikerne vågner op og handler på det her«, afsluttede han.

Enighed og kammeratskab Under diskussionen af resolutionsforslaget sagde Ruth Jørgensen fra Lukasskolen i kreds 3, at hun var enig i forslaget, men at hun syn-

tes, der manglede en passus om, at det også er et urimeligt pres for de lærere, der står i udfordringen, og at det går ud over det samlede undervisningsmiljø i klassen.

Derfor blev det vedtaget at tilføje i resolutionen, at manglen på ressourcer ikke blot går ud over de ramte børn og unge, men at ”det også skaber et unødigt pres på undervisningsmiljøet, de øvrige elever og lærere omkring de pågældende børn og unge”.

Rikke Malmberg fra Institut Sankt Joseph, kreds 7, opfordrede i forlængelse heraf til ægte fagforeningskampånd: »KAMMERATER, det er nu, vi skal sørge for, at der ikke er nogen af vores børn, der mistrives! Det skal vi gøre sammen, og det er en mærkesag. Lad os drømme stort, og lad os gøre det sammen«, sagde hun. ■ SKA

13

REP23

THORBJØRN FRIIS … er lærer på Ringe Kost- og Realskole, hvor han har været tillidsrepræsentant i halvandet år. Det er Thorbjørn Friis' første repræsentantskabsmøde.

Hvorfor valgte du at tage med på repræsentantskabsmødet? »Jeg blev anbefalet det, fordi det er en god måde at få indblik i, hvad der rører sig i foreningen, og hvad den er for en størrelse. Og jeg blev meget overrasket over, hvor mange der egentlig var med. Til daglig er kostskolerne jo en ret lille gren i det store billede, så det var fedt at mærke, at vi faktisk er mange flere i fællesskabet«.

Hvordan synes du, det var at være med? »Det var et godt koncept, at det ikke kun handlede om tørre forhandlinger, men at der også var emner, der skulle diskuteres. Derudover var gæsteoplæggene under selve repræsentantskabsmødet virkelig interessante. Generelt var der en god variation. Og så gav det kuldegysninger, da Monica i sin beretning inddrog videoklip med Sigurd, som er en af mine elever fra Ringe Kost- og Realskole. Når man ved, hvad han startede fra, og hvad han er blevet til, er det absurd stort, at han i dag sidder og fortæller om sit liv til et kamera og bliver inddraget i formandens beretning«.

Hvordan vil du beskrive mødet med tre ord? »Nærværende, kort vej til ledelsen for os medlemmer – vi kan jo bare gå hen og tale med Monica, hvis vi vil det – og en hyggelig aften med fest«.

Hvorfor er det vigtigt at deltage på repræsentantskabsmødet? »Fordi du ikke bare kommer til at høre, hvad der foregår i foreningen, du kommer også dybere ind i maskinrummet. Det giver mere nærvær, og netværket bliver større, når man er her«. ■ SKA

TF

14

Thorbjørn Friis var med i den chatgruppe, som under repræsentantskabsmødet skrev sammen om, hvad de så og hørte på mødet.

REP23

FRA BERETNINGEN

DE FRIE SKOLERS BERETTIGELSE KOM TIL DEBAT Der blev udkæmpet en vigtig og principiel fagpolitisk duel midt under beretningsdiskussionen.

B

illy Aagaard, der er tillidsrepræsentant på Osted Efterskole, kreds 8, gik på talerstolen, da beretningsdiskussionen nåede punktet om de frie skoler som et alternativ til folkeskolen. For han var uenig med Monica Lendal Jørgensen om, hvad der er de frie skolers eksistensberettigelse.

Hvorfor eksisterer de frie skoler?

I den mundtlige beretning gentages det, at de frie skolers undervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Det siger loven. Men inden for de rammer er skolerne frie til at planlægge og gennemføre deres undervisning ud fra deres egne værdier, pædagogik og holdninger.

Og heromkring tittede uenigheden så frem: Billy Aagaard mente, at Monica Lendal Jørgensen i sin beretning argumenterede for, at de frie skoler eksisterer for elevernes skyld, og at der skal være forskellige frie skoler, så der er skoler til alle elever. Men det er ikke det, som skal legitimere de frie skoler, mente Billy Aagaard: De frie skoler opstod og eksisterer, fordi forældrene skal have lov til at vælge en skole med et andet værdigrundlag eller dannelsessyn end folkeskolens.

Skolerne har ikke friheden, for at de kan sikre skoletilbud til alle elever, mente Billy Aagaard, og i øvrigt er det ikke de frie skolers opgave at lave skoler, der samler de elever op, som folkeskolen ikke har plads til: »Folkeskolen skal kunne rumme alle elever.

Forældrene skal ikke vælge de frie skoler, fordi folkeskolen ikke kan rumme deres børn, men fordi de ønsker en skole, som bygger på andre værdier«, sagde han.

Skoler og børn er forskellige Da Billy Aagaard gik ned fra talerstolen igen, gik Monica Lendal Jørgensen op og svarede.

Hun sagde, at hun var enig med Billy Aagaard. De frie skoler er ikke frie for at sikre, at der er en skole til alle børn. Men, fortsatte hun, forældrene kan have mange forskellige grunde til at vælge den skole, de gør, og nogle skoler passer bedre til nogle elever end andre.

Formanden pointerede, at vi ved, at der i dag er elever, som ikke kan rummes i folkeskolen, og at nogle af dem samles op af frie skoler.

Men det er ikke derfor, vi skal have frie skoler.

Monica Lendal Jørgensen understregede desuden, at Frie Skolers Lærerforening bakker op om en stærk og sund folkeskole. ■ MHV

»Forældrene skal ikke vælge de frie skoler, fordi folkeskolen ikke kan rumme deres børn, men fordi de ønsker en skole, som bygger på andre værdier«, sagde Billy Aagaard, tillidsrepræsentant på Osted Efterskole, kreds 8.

Pensionen skal være grøn Malene Hegnelt, tillidsrepræsentant på Skolen på Slotsvænget, kreds 8, efterlyste på repræsentantskabsmødet et fokus på, at medlemmernes pensionspenge ikke bliver investeret i sorte investeringer. Altså olie, gas, og andre miljøskadelige forretninger: »Vi er måske ikke en af de store pensionsordninger, men jeg synes, at det er vigtigt, at vi tager initiativ og viser, at vi ikke er ligeglade med verden«, sagde Malene Hegnelt.

Til det kunne formand Monica Lendal Jørgensen svare, at vi allerede har et etisk kodeks i Lærernes Pension, som betyder, at Frie Skolers Lærerforening ikke vil investere i sorte forretninger, i våbenhandel og virksomheder med børnearbejde. ■ JLG

15

REP23 Kasper Davidsen (tv) er tillidsrepræsentant på Salling Efterskole i kreds 1. Paul Hye (th) fra Kochs Skole er kredsbestyrelsesmedlem i kreds 2.

LOKAL LØN ER »V EN SKAL-OPGAVE Der er stor forskel på ’må’ og ’skal’, og når det kommer til at udbetale lokal løn på de frie skoler, så SKAL arbejdsgiverne tage ansvar for, at lærerne på de frie skoler får en løn, som matcher folkeskolelærernes. Det blev resultatet af repræsentantskabets debat om hovedbestyrelsens resolutionsforslag om lokal løndannelse.

16

i er altså ikke pedantiske. Det handler om, at et resolutionsforslag (en meningstilkendegivelse fra foreningen, red.) skal afspejle det, vi faktisk mener som forening.

Det er vigtigt, for forslagene bliver selvfølgelig læst af interessenterne på det frie skoleområde«.

Sådan sagde Paul Hye fra Kochs Skole i kreds 2, da han sammen med Kasper Davidsen fra Salling Efterskole i kreds 1 fremlagde en redigeret udgave af hovedbestyrelsens oprindelige resolutionsforslag ”Til Medarbejderog Kompetencestyrelsen og arbejdsgiverne på det frie skoleområde: Tag ansvar og få Ny Løn-systemet til at virke”.

Det var Paul Hye selv, der startede debatten om, hvorvidt resolutionsforslaget var vidtgående nok. »Jeg er fuldstændig enig i hensigten med resolutionsforslaget, men jeg synes ikke, det er nok, at vi lægger op til, at parterne centralt og lokalt må tage ansvar for at udvikle lønnen. Vi kan jo se, at det ikke virker. Skolerne får pengene, pengene er derude, men de bliver ikke brugt der, hvor de skal bruges«, sagde Paul Hye, da han indtog talerstolen som den første i debatten om hovedbestyrelsens forslag.

Forslaget sætter blandt andet

fokus på, at 26 procent af de frie skoler udbetaler under halvdelen af det, der skal til i lokal løn, for at lærernes løn kommer på niveau med lønnen i folkeskolen. Og på en tredjedel af skolerne er der ikke forhandlet nye midler til lokal løn fra april 2021 til april 2023.

Skal i stedet for må Paul Hyes kritik gik på forslagets sidste afsnit, som er henvendt til skoleledelser og lovgivere. Afsnittet lød i hovedbestyrelsens forslag: ”Hvis ikke lærerne på de frie skoler helt skal miste troen på lønsystemet og arbejdsgivernes løfter, må arbejdsgiverne centralt og lokalt tage ansvar for lønsystemet og tilpasse det, så lokallønnen faktisk udvikles og udbetales, og så lærerne på de frie skoler får en løn, som matcher folkeskolelærernes”.

Kasper Davidsen fra kreds 1 var enig i Paul Hyes kritik, og han foreslog helt at slette linjen om lærernes vaklende tro på lønsystemet. Sammen formulerede de to repræsentanter et forslag til et nyt afsluttende afsnit, og hovedbestyrelsen tilsluttede sig afsnittets ændrede ordlyd, som lød: ”Arbejdsgiverne centralt og lokalt skal tage ansvar for lønsystemet og udvikle procedurer, regler, aftaler eller lignende, som sikrer,

REP23

at lokallønnen faktisk udvikles og udbetales, så lærerne på de frie skoler får en løn, som matcher folkeskolelærernes”.

En resolution for meget?

Resolutionsforslaget blev i den redigerede udgave vedtaget enstemmigt af repræsentantskabet, men Mads Brammer fra Børne U.N.I, kreds 7, gav i debatten udtryk for, at han savnede politiske visioner. »Hvis den her resolution om lokal løn, som jeg har været med til at vedtage fire gange tidligere, er det vigtigste lige nu, så bliver jeg lidt bekymret. Jeg synes, det er lidt tyndt, det der foregår«, sagde han.

Formand Monica Lendal Jørgensen anerkendte, at man altid kan spørge, hvor mange resolutioner om problemerne med lokal løn, hovedbestyrelsen skal fremlægge. »Men vi tror på, at den bedste mulighed for at gøre noget ved problemerne med lokallønnen er at gøre opmærksom på det igen og igen«, sagde hun som svar til Mads Brammer, og hun fik opbakning fra Kristian Andersen fra Mejlby Efterskole i kreds 1. »Ja, vi skal blive ved med at lave resolutionsforslag om problemerne med lokalløn, for i det øjeblik, vi ikke gør det, har vi accepteret tingenes tilstand, som de er«, sagde Kristian Andersen. ■ JFC

Psykolog Lene Tangaard: »I skal fortsætte med at gøre det, I gør« Professor og forfatter Lene Tanggaard holdt oplæg om børn og unges mistrivsel, og hvad man som lærer kan gøre for at begrænse den. Hun fortalte blandt andet, at elevens oplevelse af at indgå i et fællesskab har afgørende betydning i den proces: »Der er tæt sammenhæng mellem lærer-elev-relationen, elevens følelse af tryghed i skolen og trivsel og læring. For eleven er det vigtigt at have en følelse af, at læreren vil eleven både ud fra et personligt og et fagligt perspektiv«, sagde Lene Tanggaard og opfordrede lærerne til at stole på deres faglighed – for det er lærerne, der er tættest på eleverne og ved bedst. »I skal fortsætte med at gøre det, I gør, og I skal sætte ind, hvor der er brug for det«. ■ MSO

17

REP23

FRA BERETNINGEN DEN DANSKE MODEL – BESKYT ELLER SKROT? I sin mundtlige beretning lovede formand Monica Lendal Jørgensen, at foreningen vil stå vagt om den danske model, som ved flere lejligheder på det sidste er blevet undergravet af regeringen. Det bragte flere kredse på banen i diskussionen.

F Søren Løgstrup, tillidsrepræsentant på Aabæk Efterskole, kreds 4.

ørste punkt i diskussionen var arbejdsmarkedspolitik, og det blev Henrik Lohmann, tillidsrepræsentant på Nørbæk Efterskole, kreds 2, som åbnede ballet: »Jeg kan ikke have, hvis vi ikke får talt om det her: I kreds 2 talte vi om, at den danske model simpelthen ikke fungerer. Vi står med hatten i hånden, hver gang vi skal forhandle. Systemet fungerer kun, hvis det er ordentlige mennesker, som vi skal forhandle med. Så den danske model, som den eksisterer i dag, er ubrugelig«, sagde Henrik Lohmann.

Han blev straks bakket op af Søren Løgstrup, tillidsrepræsentant på Aabæk Efterskole, kreds 4: »Vi talte også om den danske model i vores kredsvise drøftelse, og jeg vil gerne sige, at vi i hvert fald er to kredse, som ikke synes, at det fungerer. Det, at man kan lave en aftale og så bare løbe fra den bagefter. Det er uholdbart«, sagde Søren Løgstrup og fortsatte med en utvetydig opfordring til formanden: »Og helt personligt fra mig, så kunne jeg godt tænke mig, at du, Monica, tager bladet fra munden og siger i FH-regi, at du har medlemmer, som overhovedet ikke synes, at det fungerer. Måske sidder der andre foreninger, som også har medlemmer, som heller ikke synes, at det fungerer?«.

Er der et alternativ?

Monica Lendal Jørgensen var sådan set enig langt hen ad vejen med både kreds 2 og kreds 4. Men hun mente ikke, at en afskaffelse af modellen var vejen frem: »Det er rigtigt, at det skal være ordentlige mennesker, vi skal forhandle med. Og vi skal have et armslængdeprincip, så det ikke er de samme, vi forhandler med, som kan gribe ind, når det går galt. Det skal og vil vi arbejde på. Men vi skal også tænke på, hvad alternativet til den danske model er? Det er konstante konflikter og lovgivning.

Så vi bliver nødt til at bakke op om den. Modellen er ikke død«, sagde formand Monica Lendal Jørgensen. »Jeg ser over på højskolelærerne. De har ingen overenskomst. Så de må undvære en tillidsrepræsentant. De har ikke mulighed for konflikt, forligsnævn og så videre.

Der er problemer, men vi skal ikke give op. For det giver konflikter, og det er vi ikke tjent med«, afsluttede hun.

Den holdning bakkede Malene Hegnelt, tillidsrepræsentant på Skolen på Slotsvænget, kreds 8, op om: »Jeg er helt uenig med kreds 2 og 4. For jeg kan ikke se, hvad alternativet kan være? Hvad kan være bedre? Vi har et system, som er bygget op om forhandling, så vi ikke ender i konflikt og skal strejke hele tiden. Hvis man ser på lande som England eller Spanien, som ikke har et forhandlingssystem på den måde, så strejker de i tide og utide. Og det kan vi ikke, når vi arbejder med børn. Den danske model skal bevares og udvikles, og så skal politikerne lade være med at blande sig«, sagde hun. ■ JLG

18

REP23

JEANNE PEDERSEN Lærer og tillidsrepræsentant på Nørrebro Lilleskole i kreds 7. Har været tillidsrepræsentant i 14 år og deltaget på adskillige repræsentantskabsmøder.

Hvorfor tog du med på repræsentantskabsmødet? »Fordi jeg synes, det er vigtigt for mig som tillidsrepræsentant. Det er på repræsentantskabsmødet, jeg kan følge med i, hvad der rører sig i foreningen, hvilke ting man bokser med på andre skoler, og hvordan man finder de gode løsninger. Det kan jeg bruge til at udfylde rollen som tillidsrepræsentant på min skole, så godt som jeg kan«.

Hvad tager du med hjem? »Det er især pointer fra de emner, der blev taget op i oplæggene om trivsel blandt de unge og moralsk stress. Og så hele fagbevægelsens udfordringer. Vi har jo aldrig haft så mange medlemmer i foreningen, men vi skal stadig sørge for, at vi får kommunikeret til særligt de unge, hvor mange ting en fagforening faktisk kan hjælpe med. I forhold til de unges trivsel fik Lene Tanggaard fortalt os på en sjov og levende måde, at vi skal have lidt mere tro på, at vi som lærere kan gøre en kæmpe forskel i den helt almindelige hverdag, vi har med eleverne«.

Er der noget, du gerne vil have forbedret til næste gang? »Jeg synes, det var fedt med den debat, vi havde, da vi gik ud i et mindre forum blandt deltagerne i kreds 7. Der kom lidt mere på bordet, folk kom med lidt skarpere indlæg, og der var i det hele taget lidt mere gang i den, end der kan være i en debat med 400 deltagere. Så næste gang ville jeg gerne have mere tid til debatter i mindre fora. Eventuelt hvor man selv kan melde sig på de emner, man gerne vil debattere«. ■ JFC

JP

Jeanne Pedersen var med i den chatgruppe, som under repræsentantskabsmødet skrev sammen om, hvad de så og hørte på mødet.

19 19

REP23

Formand Monica Lendal Jørgensen var på talerstolen adskillige gange under repræsentantskabsmødet.

Lennart Dlubatz fra Efterskolen Smededal i kreds 8.

FRA BERETNINGEN

SÆT FOKUS PÅ STRESS, OG GLEM IKKE DEN SKJULTE ARBEJDSTID Den nye arbejdstidsaftale omfavner ikke den usynlige arbejdstid, der ligger i digital dialog med forældre eller håndtering af mistrivsel hos eleverne, sagde repræsentantskabet.

D

en nye arbejdstidsaftale er overordnet set kommet godt fra start og har fået gode tilbagemeldinger i de første evalueringer. Det fortalte formand Monica Lendal Jørgensen i sin mundtlige beretning.

Aftalen har ifølge de første undersøgelser bidraget til at skabe større transparens omkring arbejdstidens tilrettelæggelse og understøttet sammenhængen mellem arbejdstid og opgaver, sagde hun.

Men hvad med selve indholdet af arbejdstiden, og hvad med den skjulte arbejdstid, spurgte flere medlemmer i drøftelsen af den mundtlige beretning. Lennart Dlubatz fra Efterskolen Smededal i kreds 8 sagde blandt andet: »Vi skylder hinanden at forholde os til, hvad det er, der sker på diverse digitale fora og den gemte arbejdstid, der ligger derinde.

Det kan være et kæmpe pres at have beskeder fra forældre liggende, som man skal svare på, for ellers ligger de der over weekenden. Den

20

gemte arbejdstid bliver ikke indberettet nogen steder, og den får man ikke noget for. Det fylder virkelig meget, og det kunne jeg godt tænke mig, at vi får sat fokus på«, sagde han.

Lars Ankersen fra Kornmod Realskole i kreds 3 opfordrede til at sætte fokus på det generelle indhold af selve arbejdet. »Det handler ikke nødvendigvis om de 37 timer, eller hvor meget vi nu arbejder. Det handler om, hvad det er, vi udsættes for i den tid, vi er på arbejde. Jeg ser en klar tendens til stress hos lærerne, i forhold til om man løser opgaverne, om man føler ejerskab over dem, og om man kan løse opgaverne på en måde, hvor man kan se sig selv i øjnene, og hvor eleverne får de ting, de skal have«, sagde han. »Jeg oplever, at det er her, skoen trykker.

Elevernes mistrivsel og moralsk stress er virkelig noget, der fylder hos lærerne«.

Giv lærerne flere ressourcer Anders Rasmussen fra Frøstruphave Efter-

skole i kreds 3 havde et andet input i debatten om lærernes arbejdstid. Hvorfor ikke give lærerne flere ressourcer, så elever i mistrivsel får den nødvendige hjælp til at kunne gennemføre skole og uddannelse, var hans budskab. »Hvad koster det at give børn og unge den fornødne tid gennem lærerne, i forhold til hvad der bliver sparet, hvis et ungt menneske faktisk lykkes med at komme igennem sin uddannelse og bidrage til samfundet i sidste ende? Det må være peanuts, i forhold til hvad det koster samfundet, hvis vi har et menneske, som ikke lykkes med livet«, sagde han og opfordrede til, om man ikke kunne sætte det op som et regnestykke til ”regnedrengene i ministerier og kommissioner”: »Jeg ville helst fremføre det menneskelige argument først, for det var det, der burde tælle mest, men når Excel-arkene ikke forstår det, må vi jo tale et sprog, som regnearkene kan forstå«, sagde Anders Rasmussen. ■ MSO

REP23

FRA BERETNINGEN VEDTÆGTERNE FIK ET SERVICEEFTERSYN Et dusin vedtægtsændringer blev godkendt af repræsentantskabet som en samlet pakke.

K

un repræsentantskabet kan ændre foreningens vedtægter, og derfor står der næsten altid vedtægtsændringer på menuen, når repræsentantskabet mødes. Således også i år, hvor hovedbestyrelsen diskede op med 12 ændringsforslag – store og små, tekniske, sproglige og indholdsmæssige mellem hinanden. Men to af ændringerne stak ud som mere principielle og indholdsmæssige: én om valgbarhed og én om hvilende medlemskab.

Sekretariatets konsulenter var 'live' Konsulenterne fra sekretariatet stod i pauserne på repræsentantskabsmødet klar til at tale med medlemmer, som havde et emne, de gerne ville have vendt. Og den mulighed var der mange, som benyttede sig af. På det øverste billede er det konsulenterne Bettina Nielsen og Frank Kold Sørensen, der taler med medlemmer. På det nederste billede er det Tone Dandanell og Bolette Bom. ■ MSO

Man kan ikke være både-og Forslaget om valgbarhed handler om, hvilke medlemmer der kan vælges som formand og næstformand for foreningen og som medlem af kredsbestyrelsen.

I vedtægterne stod der allerede, at man ikke kan vælges som formand eller næstformand for foreningen, hvis man samtidig er valgt som bestyrelsesmedlem i en skoleforening eller som bestyrelsesmedlem med stemmeret på en fri skole. Helt tilsvarende begrænsninger gælder for medlemmer, som ønsker at stille op til kredsbestyrelsen.

Men hovedbestyrelsen foreslog en tilføjelse, som betyder, at man heller ikke kan vælges som formand, næstformand eller til kredsbestyrelsen, hvis man er valgt som suppleant for et medlem med stemmeret i bestyrelsen på en fri skole.

Medlemmer får hvile Det andet principielle forslag gør det muligt for et medlem, som går på orlov fra sin stilling på en fri skole, at blive i foreningen som hvilende medlem i op til et år. I hvileperioden betaler medlemmet ikke kontingent.

Et hvilende medlem kan på et hvilket som helst tidspunkt genaktivere sit medlemskab uden at komme i karens. Men medlemmet kan i hvileperioden kun få hjælp til sager, der hidrører fra den skole, som medlemmet har orlov fra.

De 12 forslag blev vedtaget under ét og uden debat. Du finder alle vedtægtsændringerne og de behandlede forslag på fsl.dk/ rep23. ■ MHV

21

REP23

Nana Vaaben: Moralsk stress må ikke blive en tilstand »Moralsk stress er en sund og naturlig reaktion på en situation, som ikke er i orden, og som man bør handle på. Men det må ikke blive en tilstand, for så er det, at det kan blive et arbejdsmiljøproblem. Og løsningen må ikke blive individuelle overlevelsesstrategier«.

Sådan sagde Nana Vaaben, ph.d. og docent ved Københavns Professionshøjskole, da hun holdt oplæg om moralsk stress for deltagerne på Frie Skolers Lærerforenings repræsentantskabsmøde. Hun opfordrede kraftigt til, at man i undervisningssektoren finder systematiske løsninger på den moralske stress, som stadig flere ansatte oplever. »Politikerne skal skabe et ressourcestyringssystem, som handler langt hurtigere, end det gør i dag, og som i sig selv kræver færre ressourcer. Ledelserne skal være bedre til at lytte og til at handle hurtigere, når lærerne giver udtryk for, at de står i pressede situationer, hvor de ikke har handlemuligheder. Og de ansatte skal være bedre til at tale med hinanden om det psykiske arbejdsmiljø, for det må aldrig blive et individuelt problem«, sagde Nana Vaaben. ■ JFC

Næstformand genvalgt: »Vi vil have lige vilkår og lige løn« Rikke Josiasen blev på repræsentantskabsmødet genvalgt som næstformand for en fireårig periode. For Rikke Josiasen var der tale om et valg uden modkandidater. »At være næstformand i Frie Skolers Lærerforening er et meget spændende hverv med mange forskellige og spændende opgaver. Heldigvis er jeg stadig nysgerrig, og der skal nok dukke nye ting op. Tak for valget«, sagde hun blandt andet fra talerstolen.

Her fortalte hun også om, hvad hun har brugt sin tid på i de første to år som næstformand. Lærernes arbejdstid har blandt andet været et emne og er stadig en bekymring for hende. »I folkeskolen er der ansat én lærer for hver 13 elever. På de frie skoler går der 17 elever på en lærerstilling, og det er ikke i orden. Vi vil have lige vilkår og lige løn med dem, der laver det samme som os«, sagde Rikke Josiasen. ■ MSO

22

REP23

STEFAN BUSSE … er lærer på Mellerup Efterskole, hvor han har været arbejdsmiljørepræsentant siden juni 2023. Dette repræsentantskabsmøde var hans første.

Hvorfor var det vigtigt for dig at deltage i repræsentantskabsmødet? »Fordi det er der, vi som menige medlemmer har mulighed for at blive hørt. Vi kan tale direkte til formandskabet. Jeg tog ikke med, fordi jeg havde noget specifikt, jeg ville sige, men muligheden var der, og samtidig kan man tilkendegive, i hvilken retning man synes, foreningen skal gå. Der er kort vej til talerstolen, og det er vigtigt«.

Hvordan vil du beskrive repræsentantskabsmødet? »Det er en supergod mulighed for at møde kolleger fra andre skoler og skoleformer, og jeg synes, at det er rigtig dejligt, at der er fokus på det sociale, så vi kan tale sammen om aftenen. Og så var der en kampånd om ord og semantik, som jeg ikke helt havde forventet. Det er måske ikke så radikalt, men det gik op for mig, hvor vigtig ordlyden i en resolutionstekst er. Det betyder meget, hvad der står, og hvordan det er skrevet. Det var nyt for mig, at vi gik så dybt ned i teksten«.

Hvad tager du med fra mødet? »Jeg tager især de to oplægsholderes pointer med. Lene Tanggaards oplæg om, hvad det er for en verden, vores unge mennesker lever i, og hvordan vi som lærere kan gøre for at begrænse unges mistrivsel. Og så har jeg fået et nyt ord af Nana Vaaben om, hvad det vil sige at opleve moralsk stress i arbejdet med blandt andet andres mistrivsel. Derudover har jeg set og mærket, at talerstolen har en magt, og at vi faktisk skal værne om den tradition, det er at stille sig op på en talerstol. Da der på et tidspunkt var en, der gik op og sagde, at det var personens første gang på talerstolen, blev det virkelig støttet med klapsalver. Det er fedt, at det er sådan«. ■ JLG

SB

Stefan Busse var med i den chatgruppe, som under repræsentantskabsmødet skrev sammen om, hvad de så og hørte på mødet.

23

REP23

FRA BERETNINGEN

KREDS 8-MEDLEM: SELVFØLGELIG SKAL VI BLANDE OS POLITISK Hvor går grænsen for, hvad foreningen skal have en mening om, når det handler om skolepolitik og – især – folkeskolerne? Det spørgsmål blev vendt på repræsentantskabsmødet.

F

rie Skolers Lærerforening skal da blande sig i skole- og uddannelsespolitikken, sagde Malene Hegnelt fra Skolen på Slotsvænget i kreds 8, da repræsentantskabet drøftede beretningerne. »Og vi skal blande os mere end i dag«, sagde hun.

Malene Hegnelt tog mikrofonen, fordi hun synes, at hovedbestyrelsen og formand Monica Lendal Jørgensen er for uambitiøse og defensive på området – for eksempel når det handler om den nye folkeskolereform.

Malene Hegnelt vidste, at hendes indlæg var kontroversielt, for Frie Skolers Lærerforening plejer ikke at blande sig i politik og udspil, som er møntet på folkeskolen. Men, argumenterede Malene Hegnelt, når de frie skoler skal stå mål med folkeskolen, bliver foreningen nødt til at sige sin mening: »Hvis vi ikke blander os, kommer alle frie skoler med tiden til at ligne folkeskoler«, sagde hun og pegede på de prøvefrie skoler som et særligt opmærksomhedsfelt.

Enig, men til en vis grænse Formand Monica Lendal Jørgensen svarede, at hun var enig med Malene Hegnelt:

24

»Vi skal blande os og forsvare det, som er særligt for de frie skoler«.

Men ifølge Monica Lendal Jørgensen er der nogle grænser for, hvad Frie Skolers Lærerforening kan og skal blande sig i: »Som forening vil vi stå vagt om de frie skoler – også de prøvefrie skoler, som får det sværere og sværere, fordi der strammes op på optagelseskravene til ungdomsuddannelserne«.

Men foreningen kommer ikke til at fortælle skolerne eller lærerne, hvad god undervisning eller pædagogik er, understregede formanden: »De frie skoler er frie, og de skal være et værdibåret alternativ til folkeskolen. Men der er også meget stor forskel på de frie skoler.

Nogle skoler lægger stor vægt på praksisfaglighed, andre har andre værdier – og det er en del af skolernes frihed. Her vil vi ikke sige, at noget er bedre end andet«.

Monica Lendal Jørgensen gav i øvrigt Malene Hegnelt ret i, at de prøvefrie skoler bliver klemt i øjeblikket, for eksempel af nye optagelseskrav til ungdomsuddannelserne, og her må Frie Skolers Lærerforening kæmpe for, at det fortsat er muligt at lave prøvefrie skoler i Danmark. ■ MHV

Malene Hegnelt tog mikrofonen, fordi hun synes, at hovedbestyrelsen og formand Monica Lendal Jørgensen er for uambitiøse og defensive på området – for eksempel når det handler om den nye folkeskolereform.

REP23

Børnekulturprisen gik til BørneTelefonen Årets Børnekulturpris gik til BørneTelefonen, som Børns Vilkår står bag. BørneTelefonen har åbent døgnet rundt, så børn og unge altid kan tale med en voksen. Til at modtage prisen og checken på 50.000 kroner var to frivillige fra BørneTelefonen mødt op – Malene og Amalie. »Bare fordi børnene ikke taler om de svære ting, betyder det ikke, at det ikke fylder for dem. Der er mange børn, som ikke har familier, hvor de kan komme og tale om det, der trykker. Og så er det næstbedste jer: lærerne. Og vi sender ofte børnene videre til jer, så det er vigtigt for os, at vi ved, at I er klar til at gribe dem«, sagde Amalie ved prisoverrækkelsen. ■ JLG

FH-formand roser Frie Skolers Lærerforening Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov Christiansen, roste Frie Skolers Lærerforening i sin tale på repræsentantskabsmødet: »I har haft succes med organisering, og I har vist, hvordan et fagligt fællesskab kan blive relevant for mange. I tilpasser jer, er løsningsorienterede, og det skal I have ros for. Det er vi mange – hvis ikke hele fagbevægelsen – som kan lære noget af«, sagde formanden.

Morten Skov Christiansen understregede også den samlede fagbevægelses ansvar for at være et relevant fællesskab for de unge på arbejdsmarkedet og vigtigheden af at stå sammen: »Vi må tage ansvaret på os, tage snakken med venner, familien, naboen om, hvor vigtigt det er stå i den rigtige fagforening«. ■ MSO

25

REP23

To tidligere formænd blev æresmedlemmer Jørn Rasmussen Et hemmeligt punkt på dagsordenen var udnævnelsen af to nye æresmedlemmer. Den ene var Jørn Rasmussen, som i mange år har været en stor del af Efterskolernes Lærerforening: Først som formand og en af hovedkræfterne bag fusionen i 2003, som skabte Frie Skolers Lærerforening – siden som næstformand i den nye forening, indtil han i 2009 blev konsulent i sekretariatet. Jørn gik på pension i 2022. »Når jeg tænker på, hvor mange gange jeg har stået på en talerstol og fægtet med arme og ben og buldret de fagpolitiske holdninger ud, så har jeg jo ikke gjort det alene. Alle idéer, politikker og principper er kommet ud af samarbejde.

Samarbejde med et utrætteligt sekretariat og topengagerede medlemmer. Så tak for hjælpen – Frie Skolers Lærerforening burde have mange flere æresmedlemmer«, sagde Jørn Rasmussen efter udnævnelsen. ■ JLG

Uffe Rostrup Det andet æresmedlem, der blev udnævnt, var Uffe Rostrup. Han var formand for Frie Skolers Lærerforening fra 2011 – gennem konflikten i 2013 – og indtil til 2021.

I dag er han skoleleder på Viby Friskole. Og som Monica Lendal Jørgensen nævnte i præsentationen af de to nye æresmedlemmer, så er det kendetegnende for dem begge, at de råber højt, hvis der er nogen, der tryner lærerne på de frie skoler.

26

Uffe Rostrup indledte sin korte takketale med at sige, at han skyldte svar på noget: »Da jeg sagde farvel i 2021, lovede jeg, at jeg ville få tatoveret foreningens logo. Og har jeg så det? Ja, den er lige her på skulderen, så jeg kan have foreningen tæt på hjertet, hvor den hører til. Jeg savner alle jer mennesker, men måske mærkeligt nok ikke arbejdet, for jeg er glad, hvor jeg er. Jeg er rigtig glad for, at jeg er med til at lave skole igen«. ■ JLG

REP23

NANNA HEINESEN Tillidsrepræsentantsuppleant på Børnenes Friskole i Århus og på repræsentantskabsmøde for første gang.

Hvordan har dit første repræsentantskabsmøde været? »Megafedt. Jeg er blevet klogere på, hvad det er for en størrelse, vi er en del af. Hvad det er, vi kan i foreningen, og hvad det er, der er på spil. Det har været et godt, at vi både har været samlet i kredsen og i det store fællesskab i salen. Jeg går helt klart opløftet herfra«.

Hvad har været det bedste? »Det bedste har været at mærke stemningen, ånden og fællesskabet. At vi er en flok sympatiske, kloge hoveder, som har noget på hjerte – det er ikke bare en flok brokkehoveder, der rejser sig. Folk har haft konstruktive og visionære indlæg. Man kunne mærke energi og power, og at vi vil noget mere«.

Hvad tager du med dig fra mødet? »Jeg har ikke tidligere været bevidst om, at det var en mulighed at komme på repræsentantskabsmødet som menigt medlem, og det vil jeg gerne være med til at udbrede kendskabet til, så flere får muligheden. Blandt mine jævnaldrende kolleger og studiekammerater fylder fagforeningsarbejde ikke ret meget. Mange er i tvivl om, hvad de kan bruge en fagforening til. Hvis man er et sted med udmærket løn og vilkår, hvad skal man så med en fagforening, tænker mange«.

Hvad kan foreningen gøre bedre for at nå de unge? »Jeg tror, man skal være mere synlig på de digitale og sociale medier, Instagram for eksempel, hvor vi unge er. Jeg tror, der er mange, som ikke er klar over, at man også bliver en del af et fagligt netværk ved at være med i en fagforening«. ■ MSO

NH

Nanna Heinesen var med i den chatgruppe, som under repræsentantskabsmødet skrev sammen om, hvad de så og hørte på mødet.

27

REP23

FRA BERETNINGEN REGNSKAB OG BUDGET VEDTAGET I TUSMØRKET Repræsentantskabet holdt igen kontingentet i ro.

Repræsentantskabet 2023 i tal Sådan var repræsentantskabet sammensat: I alt var der 404 tilmeldte; 290 tillidsrepræsentanter 47 suppleanter 14 skolerepræsentanter 14 kredsrepræsentanter 24 kredsbestyrelsesmedlemmer 8 fra hovedbestyrelsen 4 fra Pensionistudvalget 2 fra Ollerupudvalget De tilmeldte var fordelt således geografisk: Kreds 1: 44 Kreds 2: 54 Kreds 3: 44 Kreds 4: 48 Kreds 5: 60 Kreds 6: 43 Kreds 7: 51 Kreds 8: 54 Skoleformerne var repræsenteret således: 141 fra privat- og realskoler 109 fra efterskoler 105 fra friskoler 26 fra lilleskoler 5 fra kombinationsskoler og kostskoler 2 fra tyske mindretalsskoler 2 fra højskoler ■ JLG

28

S

olen var gået ned, da repræsentantskabet nåede til det sidste store punkt på dagsordenen – økonomi. Så fremskreden var dagen, at formand Monica Lendal Jørgensen, som gennemgik regnskab og budget, havde under en halv time til opgaven. Mødet skulle slutte senest klokken 17.00.

Og det lykkedes. Regnskabet for 2022, budgettet for 2024 og forslaget til kontingent og bidrag blev vedtaget på falderebet og helt uden debat – muligvis på grund af det sene tidspunkt.

I det præsenterede regnskab for 2022 var der et overskud på 297.000 kroner. Det var 449.000 kroner bedre end forudset i det budget for 2022, som blev vedtaget i 2021. Dengang blev der budgetteret med et underskud. Forbedringen skyldes især, at foreningen har fået mange flere medlemmer og dermed også flere kontingentindtægter. Samtidig opvejede et stort overskud på Hornstrup Kursuscenter det tab, som foreningen havde på sine aktier og obligationer. 2022 var et usædvanligt år, hvor alle tabte, og de tabte både på aktier og obligationer.

Fremtiden giver overskud Budgettet, som også blev fremlagt, forudser et overskud på 910.000 kroner i 2024. Det er et væsentlig bedre resultat end i budgettet for 2023, hvor der blev budgetteret med et underskud på det dobbelte.

Det budgetterede overskud for 2024 skyldes igen, at foreningen får flere medlemmer og dermed også flere indtægter. Men også, at der ikke er udgifter til afholdelse af repræsentantskabsmøde i 2024 – repræsentantskabet samles kun i ulige år.

Bidragene holdes i skak Hovedbestyrelsen foreslog, at kontingentet og bidraget til foreningens konfliktkasse, Dispositionsfonden, skulle forblive uændrede, og sådan blev det.

Et fuldtidsmedlem skal derfor i 2024 betale 500 kroner i kontingent og 90 kroner i bidrag til fonden om måneden.

Frie Skolers Lærerforening har holdt kontingentet uændret siden 2017 – altså i syv år. ■ MHV

me

/b

liv

Bliv ! m medle

dlem

Vi arbejder for dem der åbner verden

a lak

.d

k

Natur/teknologi med Lakserytteren

GRATIS FORLØB FOR 5.-6. KLASSE

I et gratis forløb fra Alinea kan du med hjælp fra Lakserytteren lære dine elever om energi og klimavenlige løsninger.

I øjenhøjde med dine elever Lakserytteren præsenterer det hele med masser af humor og skæve forsøg, så det bliver undervisning fuld af god energi og elevdeltagelse.

Forløbet er designet til elever i 5.-6. klasse. Det fokuserer på færdigheds- og vidensområdet ’Stof og energi’ med kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering, Perspektivering og Kommunikation.

Det digitale undervisningsmateriale er udviklet af Alinea i samarbejde med Andel og kan tilgås på forstå.dk.

Læs mere om forløbet på andel.dk/skole

29

FORENINGENS SIDER

Fagforeningen – fællesskabet for dig og dine kolleger!

KREDSFORMAND KREDS 6 KAREN LOUISE PEDERSEN

F

ællesskab. At skabe noget sammen. Mennesket higer efter det, og det er en del af vores evolutionære styrke. Vi har alle mulige fællesskaber. Nogle af dem er mere flygtige, og nogle udvikler sig til livslange venskaber.

Fælles er, at vi ikke kan og ikke vil undvære dem: Forældresammenholdet på lilleputbanen, kollegaskabet, sangkoret eller ved deltagelse på repræsentantskabsmødet i foreningen. Ét fællesskab taler vi nu ikke ret meget om, selvom det for mange faktisk er et livslangt følgeskab.

Din fagforening. Her er du netop organiseret sammen med andre, der deler din interesse i og dine vilkår for det arbejde, der optager en tredjedel af dit liv. Her skaber vi resultater sammen. Resultater, som ingen vil være foruden: løn under sygdom, ferie- og fridage, overarbejdsbetaling og barsel.

Lige nu arbejder din fagforening på den næste overenskomst.

Forhandlingerne begynder til januar, men forberedelserne er i fuld gang. Igen er løn castet til en hovedrolle, men der er også flere forskellige forslag, der skal bidrage til at forbedre vilkårene for lærerne og bakke op om muligheden for et godt arbejdsliv på rollelisten. Og hvorfor det? Jo: En fagforening er den forening, der forhandler og sikrer en overenskomst til gavn for medlemmerne og til gavn for samfundet. Det ligger i ordet, og det ligger i historien. Du ville ikke stå så stærkt på arbejdsmarkedet i dag, hvis ikke nogen havde kæmpet for dig. Og hvad så, tænker du måske, skal jeg så også være taknemmelig overfor den, der opfandt ilden?

Historien er aldrig ligegyldig.

Vi kan kun tage et skridt frem,

»Fortæl dine børnebørn om, hvordan arbejdslivet var, dengang du begyndte på arbejdsmarkedet. Fortæl dine børn om, hvor glad du er for, at du fik lavet en god barselsplan, og hvor glad du er for at holde fri med løn, når de er syge og har brug for dig« KAREN LOUISE PEDERSEN

hvis vejen er lagt, og retningen er klar. Uden 100 års arbejdskamp var vi ikke nået hertil og ja, det kalder faktisk på både ydmyghed, taknemmelighed og en forpligtelse til at fortsætte arbejdet i de foreninger, der er overenskomstbærende. Vi er presset af trepartsforhandlinger om løn til særlige grupper, og vi er presset af gåen bag om ryggen på den danske mo-

del, når helligdage bliver til arbejdsdage, og derfor må vi stå sammen i vores faglige fællesskab.

Fortæl dine børnebørn om, hvordan arbejdslivet var, dengang du begyndte på arbejdsmarkedet. Fortæl dine børn om, hvor glad du er for, at du fik lavet en god barselsplan, og hvor glad du er for at holde fri med løn, når de er syge og har brug for dig. Diskutér med dine venner og brug dit medlemsdemokrati i din forening til at udvikle det arbejdsliv, som du gerne vil se dine børn i. Tal om overenskomstbærende fagforeninger og om, hvilken forskel det gør for dig i din arbejdshverdag.

Udbred dine holdninger og meninger og invitér andre til at få indflydelse: Invitér ikke-organiserede kolleger til at være med i vores fællesskab og værdsæt diskussionerne og forhandlingerne i din faglige klub på din skole. På den måde engagerer du dig i din fagforening, og du får indflydelse og bliver hørt. Vi er allerbedst sammen. Vi er tilsammen nemlig Frie Skolers Lærerforening. Tusind tak for dit engagement og medlemskab. Vi passer godt på dig – og de frie skoler! ■

FORMAND Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84 • NÆSTFORMAND Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 • KREDSFORMÆND Kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 • Kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 • Kreds 3 Vivian Holm Witt • T: 40 26 94 52 • Kreds 4 Finn Trond Hansen • T: 25 76 90 50 • Kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 • Kreds 6 Karen Louise Pedersen • T: 40 29 92 39 • Kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 • Kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15.

30

SPØRGEHJØRNET

NYT FRA KREDSENE

Odense med oplægget ”Kunsten at skærme eleverne i læringsrummet” af Imran Rashid og efterfølgende middag.

3. APRIL KL. 16.30-19: Minikursus på Nyborg Private Realskole: ”Veje til mindre skældud”.

KREDS 6

30. NOVEMBER KL. 16.30-19:

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebook-side.

KREDS 2

Minikursus ”Kom godt i gang med Brain Breaks”. Afholdes på Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø.

25. JANUAR KL. 16-20: Pensionsmøde for medlemmer med tjenestemandslignende pension i Efterlønskassen eller P25. Mødet afholdes på Vor Frue Skole, Præstøvej 29-31, 4700 Næstved. ■

28. NOVEMBER KL. 16-20: Møde

for tillidsrepræsentanter, TRsuppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter om “Loyalitet og dekorum” ved konsulent Per Harder.

Afholdes på Thorsgaard Efterskole.

24.-25. JANUAR: Træf for tillidsvalgte på Sabro Kro. Invitation, program og tilmelding udsendes direkte til de tillidsvalgte i kreds 2.

KREDS 3

17. JANUAR KL. 17-20: Pensions-

møde, Bygholm Landbrugsskole.

6. FEBRUAR KL. 9.30-15: Kursus om arbejdsrelateret stress for TR, AMR og TR-suppleanter, Bygholm Landbrugsskole.

KREDS 5

16. JANUAR KL. 15-20: Fyraftens-

arrangement: ”Vær klædt på, når relationer går skævt, og konflikter opstår blandt kolleger” for kredsens tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Afholdes på Scandic i Odense.

5. FEBRUAR KL. 16.30-19: Fyraftensarrangement for alle kredsens medlemmer: ”Kick-ass kollega – spark arbejdsglæden i vejret” på Fangel Kro. 13. MARTS KL. 15.30-19: Fyraftensarrangement på Scandic i

TILMELD DIG TRÆFFET FOR HØJSKOLELÆRERE

Allerede nu kan du tilmelde dig højskolelærertræffet den 1. og 2. februar. Du skal bare bruge linket www.fsl.dk/træf24.

På træffet skal vi se nærmere på højskolelærernes lønefterslæb, og vi skal diskutere skolernes brug af lokale løntillæg. Vi skal også drøfte, hvad en overenskomst indebærer, og hvordan vi får den i hus på højskoleområdet. Andre store emner på højskoletræffet er arbejdsmiljø og arbejdstid.

Desuden kan du på træffet møde det nuværende højskoleudvalg, og du kan være med til at sammensætte udvalget for det næste år. ■ TDA

?

Placering af omsorgsdage og særlige feriedage

Spørgsmål: Må skolen bestemme, hvornår jeg skal holde mine særlige feriedage og omsorgsdage?

Svar: Den 1. maj 2023 fik du fem særlige feriedage – hvis du altså var ansat på skolen i hele 2022.

Dagene kan holdes samlet, som enkeltdage eller brøkdele af dage, og det er som udgangspunkt dig, der bestemmer, hvornår dagene skal afvikles. Skolen kan dog nægte at imødekomme dit ønske, ”hvis afholdelsen er uforenelig med tjenesten, eller afviklingen set under ét afviger væsentligt fra den måde, hvorpå arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt”.

At du ønsker dagene lagt på skoledage med almindelig undervisning, er ikke uforeneligt med tjenesten. Det er først uforeneligt med tjenesten, hvis netop din tilstedeværelse er påkrævet.

Har du ikke inden den 1. januar 2024 lavet en aftale med skolen om, hvornår de særlige feriedage skal placeres, får skolen ret til med en måneds varsel at placere dem til afholdelse inden 30. april 2024.

Bemærk, at skolen ikke må indregne de særlige feriedage i arbejdstiden, ligesom der ikke kan laves kollektive aftaler om placeringen af dem.

Der kan stadig mellem den enkelte lærer og skolen laves aftale om, at dagene udbetales.

Tilsvarende skal ubrugte omsorgsdage afvikles senest den 31. december, ellers er de tabte. Der kan ikke laves aftale om at overføre dagene til næste år.

Du har to omsorgsdage pr. kalenderår pr. barn til og med det år, hvor barnet fylder syv år. Der er ingen særlige betingelser for anvendelsen af en omsorgsdag, og kun i særlige tilfælde kan skolen sige nej til dit ønske.

Der er ingen varslingsfrister for såvel dine særlige feriedage som omsorgsdagene. Vi anbefaler dog, at du så tidligt som muligt varsler skolen.

Venlig hilsen, Michael D. F. Sørensen, konsulent. ■

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

31

Hvis man i en undervisningssituation har lært, at planten stinkende storkenæb minder om en stinkende gammel morfar, fordi faglig viden om planten er blevet koblet med træk ved morfaren – så er det nemmere at huske de faglige detaljer om stinkende storkenæb.

MARTIN EINFELDT 32

HUMOR GØR PENSUM NEMMERE AT HUSKE Der er adskillige gode effekter af at inkorporere humor i klasseværelset – så længe man er opmærksom på visse fælder, siger Martin Einfeldt, der har en master i positiv psykologi med speciale i brug af humor i undervisning.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO HENRIETTE MØRK

K

an man egentlig lære at være sjov?

Det er der en mand, der siger, at man kan. En mand, der har ret godt styr på humor. Manden hedder Martin Einfeldt, han har en master i positiv psykologi med speciale i brug af humor i blandt andet undervisning, og så har han blandt andet skrevet bogen "Humor i undervisning". Jeg spurgte ham derfor, hvad humor egentlig kan bruges til i skolen? »Humor kan bryde vores vanetænkning i læringssammenhæng. Humor kan vise verden, som vi ikke er vant til at se den og gøre den morsom. Humor kan skabe opmærksomhed og nysgerrighed, og derfor er det fantastisk til undervisning. Tænk, hvis man kan starte en undervisningslektion med en gruppe af elever, der alle er opmærksomme og nysgerrige. Det er jo enhver lærers drøm«, siger Martin Einfeldt.

Humor bryder med vanen Ifølge Martin Einfeldt er definitionen af humor, at ’humor er social leg med tankeprovokation, som nogle finder morsom’.

Der findes nemlig ikke noget, der er universelt morsomt, siger han. Humor varierer fra kultur til kultur, fra land til land, fra person til person. Opgaven for læreren er derfor, ifølge Martin Einfeldt, at bruge humoren

til at skabe læring og trivsel i klassen. Og hvordan gør man så det, spørger jeg.

Helt konkret handler humor om at koble skæve ting, svarer humoreksperten: »Hvis man i en undervisningssituation har lært, at planten stinkende storkenæb minder om en stinkende gammel morfar, fordi faglig viden om planten er blevet koblet med træk ved morfaren – så er det nemmere at huske de faglige detaljer om stinkende storkenæb. Det er det, der samtidig er det tankeprovokerende, fordi det bryder med vanetænkningen«.

Og hvad er argumentet for, at man skal kaste sig over den udfordring som lærer? »Det skal man, fordi der er god evidens for, at pensum, hvor man undervejs har brugt humor i undervisningen, bliver husket bedre. Formentlig på grund af den nysgerrighed og opmærksomhed, humor kan vække«, siger Martin Einfeldt.

Matematiklæreren i hjørnet Martin Einfeldts snak om at gøre noget, der bryder med vanen, får mig til at tænke på min gamle gymnasielærer i matematik, som gjorde noget lidt anderledes end andre lærere: Når han skulle sige en matematisk regel eller formel, vi skulle huske, gik han nemlig

altid over og stillede sig helt klemt op i hjørnet af klasseværelset. Der stod han så og fremsagde formlen med en påtaget, højtidelig stemme, og derefter gik han tilbage foran tavlen og fortsatte undervisningen på normal vis. Når han startede sin vandring over mod hjørnet, vidste vi derfor, at nu kom der snart noget vigtigt.

Er det også en slags humor? »Det, din matematiklærer gjorde, var, at han brød vanetænkningen, fordi det med at stå i hjørnet ikke var noget, han gjorde størstedelen af tiden. Så selvom det, han sagde, ikke var direkte sjovt, så havde hans måde at fremføre det på nogle af de samme mekanismer, som når man bryder med vanetænkningen. Og hvis der var nogen i klassen, der syntes, at det var sjovt – så var det en form for humor, ja«, siger Martin Einfeldt.

Det er dog ikke nok bare at bryde vanetænkningen som lærer, understreger humoreksperten. Som lærer skal man også have relationskompetence og pædagogisk kompetence for at lykkes med at bruge humor i klassen. »Hvis læreren i forvejen har et godt forhold til eleverne, så kan man tillade sig alt, og alt kan blive sjovt. Her er lærerens forberedelse en vigtig ting, for hvis man skal planlægge noget, der er sjovt for 1. klasse, er det

33

SÅDAN TRÆNER DU DIG MORSOM IFØLGE MARTIN EINFELDT:

jo formentlig ikke sjovt for 7. klasse. Men hvis man har forberedelsestiden til det, er der større sandsynlighed for, at det kan lade sig gøre«, siger han.

Store styrker og farlige faldgruber Udover at humor kan få elever til at huske bedre, så har humor også to andre vigtige egenskaber, forklarer Martin Einfeldt: Humor kan øge trivslen i klassen og skabe gode relationer. Gode relationer er en afgørende faktor for læring – og det er lærerens ansvar at skabe dem. »Når vi griner sammen, skaber det relationer – og det skaber også en frihed, fordi humor er en leg, hvor vi kan tillade os at sige ting, vi ikke ellers ville kunne sige«, siger han.

Men man skal være opmærksom, understreger Martin Einfeldt: For hvis det lykkes læreren at introducere humor i klassen, men der kun er 10-15 elever, der forstår humoren – så er de andre elever ikke med i legen. Humor er med andre ord asocialt for dem, der ikke med.

Brug af humor stiller derfor store krav til lærerens relationskompetence. Det går galt, hvis man bruger humor, som kan udelukke, krænke eller misforstås. Det farligste er at krænke – og det er også det sværeste at undgå, fordi det ligger i os, at det at krænke er sjovt, fortæller humoreksperten. »Platon og Aristoteles’ overlegenhedsteori siger, at vi morer os over andre menneskers fejl, mangler og tab af status, fordi vi derved slipper for at mærke vores egne fejl og mangler. Og det er stensikkert, at overlegenhedsfølelsen er dejlig. Tilmed kan en pludselig følelse af overlegenhed være morsom«, siger Martin Einfeldt.

Han forklarer, at Freuds syn på humor er, at fordi humor er en leg, hvor vi kan tale om ting, vi ikke ellers kan, så kan humor også være en vej til at tale om og jokke på tabuer som for eksempel død, fjendskab, smerte eller seksualitet. Martin Einfeldt mener derfor,

34

at det underholdende aspekt ved at krænke ligger så grundlæggende i os, at det altid vil være en udfordring, når vi bruger humor. »Som lærer indgår man endda i en asymmetrisk magtrelation, der stiller etiske krav – også ved brug af humor. Man har ikke den frihed, humor ellers giver. Derfor kan det være en rigtig god idé uanset humorkontekst og anledning at bede eleverne om at sige til, hvis man kommer til at sige noget, der generer nogen«, siger Martin Einfeldt.

Sæt skub i det skæve Men kan man – hvis man nu er en lærer, der ikke føler sig særlig sjov – lære at være sjov? »Ja, det kan man godt«, siger Martin Einfeldt, »man skal bare træne det«.

Der er forskellige øvelser, man kan træne sig selv i uden for skoletid, siger han, og så er der en undervisningsteknik, som Martin Einfeldt selv er meget begejstret for, hvor man bruger elevernes humor: den såkaldt ’absurde, faglige stafet’. »Her får eleven at vide, at hun skal tale om noget inden for pensum og koble det til noget uden for pensum. Jo mere mærkeligt, desto bedre. Jeg havde for eksempel en underviser, der fra time til time aftalte med en studerende, at vedkommende skulle indlede timen med at fortælle om en planteart og koble denne planteart med et familiemedlem. Det stikker af – det bliver fantastisk!

Det er den øvelse, der er årsag til, at jeg i dag ingen problemer har med at huske, hvad stinkende storkenæb er for en størrelse«, siger Martin Einfeldt. ■

Du kan læse mere i Martin Einfeldts bog "Humor i undervisning. De værste fælder og de bedste teknikker". Her finder du blandt andet et detaljeret træningsprogram for udvikling af lærerens humoristiske sans og konkrete råd til, hvordan man begynder at bruge humor i sin undervisning – både forberedt humor, spontan humor og elevernes humor.

• Øv dig dagligt i at lægge mærke til ting, du oplever som mærkelige eller skæve. Prøv også at udfordre dig selv ved at gøre små ting i hverdagen, som du ikke har gjort før. Det at bryde vanen giver nye perspektiver, og det kan hurtigt være nyttigt at have ’underlige’ ting i hukommelsen, som man kan hive frem og bruge til humoristiske indslag.

• Tal med kollegerne om humor i undervisningen – dels kolleger, der har med din klasse at gøre, dels lærere med samme pensum.

Hvad kan I lave af sjove ting? Hvordan kan I provokere elevernes vanetænkning?

• Lad være med at sige direkte til eleverne, at »nu vil jeg bruge humor i undervisningen. Tal i stedet om at bryde vanetænkningen, eller skab en stemning om, at nu skal I lave noget lidt anderledes. Humor er useriøst i sin natur, og derfor kan det lyde som fis og ballade i manges ører, hvis man siger, at man vil arbejde med humor i undervisningen.

elev v

BOBLEN

… OM HUMOR Hvad er det sjoveste, I nogensinde har lavet i undervisningen?

Fay Stavnstrup er 12 år gammel og går i 6. klasse på Allindelille Friskole ved Ringsted

»Altså, hvis det sådan er haha-sjovt, så har vi haft om ordsprog. Det var ret sjovt. Når vi griner i undervisningen, er det typisk, hvis der enten står et sjovt ord på tavlen, eller hvis man kommer til at tale om noget ud fra det, som er sjovt.

Det er også virkelig sjovt at få grineflip i skolen. I dag skulle vi for eksempel have taget skolefoto, og efter klassefotoet var taget, tegnede vi overskæg på os selv, og det var SÅ sjovt. Men så sagde fotografen ”nej, nej, nej, det må I ikke, I skal have taget enkeltfotos om lidt”, og så måtte vi gå ud at fjerne det. … Men det kan også være lidt hårdt, hvis man får grineflip hele tiden, for så kan man få helt ondt i maven og kinderne«.

Hvad er det sjoveste, en af dine lærere har sagt eller gjort?

»En af mine lærere siger tit ting på en sjov måde. Han svarer sådan lidt Karl Smart – som om han er en, der prøver

at være sej, og så får han os til at grine, fordi vi ved, at det er noget, han gør med vilje for at være sjov. En dag ville jeg også for sjov sige til ham, at ”jeg sagsøger dig”, men i stedet kom jeg til at sige ”samsøger”. Det er blevet en ting, han ofte siger nu, inden han går ud af klassen: ”Nu må jeg hellere passe på, at Fay ikke kommer og samsøger mig”. Det er virkelig sjovt«.

Hvad kan få dig til at grine i hverdagen?

»Mine venner og veninder. Vi griner tit af memes eller noget, vi har talt om. Der er næsten ingen grænser for, hvad der kan få os til at grine. Min pony kan også få mig til at grine, når den smiler med mulen, for så ser den virkelig sjov ud«.

Tror du, at en lærer kan lære at være sjov?

»Jooeh... altså – nok ikke fuldt ud sjov.

Hvis der lige pludselig var en af mine lærere, der begyndte at fyre jokes af i timen, ville jeg nok være sådan ”Okayyy? Hold da helt op…”«. ■ SKA

35

POLITIK ER OGSÅ EN SPROGKAMP

SPROG • SKABET

»Hvis I to var ludobrikker, ville I så være slået hjem nu?«, spørger gavflaben Knud i filmen "Den eneste ene“.

Og da Mulle og sagsbehandleren fra adoptionskontoret ser overrasket på ham, fortsætter han københavner-blæret: »Ahr, nu snakker jeg li'som i metaforer«.

Og det er dét, han gør: snakker i metaforer.

...

B

egrebet metafor kommer fra græsk og betyder overføring. Man erstatter noget (ofte abstrakt og vanskeligt forståeligt) med et mere konkret billede, og på den måde overfører man betydning fra det konkrete til det abstrakte. Ludobrikkerne, som er slået hjem, bliver et billede på den magtesløshed, som Mulle og sagsbehandleren oplever.

Metaforen forudsætter en lighed mellem metaforen og det, den erstatter. Når Søren Pape Poulsen i en tale til det konservative landsråd siger: »Det skal være lettere at veksle en time med støvsugeren til en time med sandkage hos mormor«, er det ikke, fordi han ønsker mere kage. Sandkagen bliver billedet på det nære, på familieværdier, på konservativ respekt for de ældre generationer og så videre.

Gode metaforer er ikke bare sproglig pynt. Metaforerne skaber en ramme – nogle mentale strukturer – som vi forstår, tænker og vurderer verden gennem.

Metaforerne definerer det emne, vi taler om, de påvirker vores forståelse af det og styrer vores holdning til det.

Derfor kan en stor del af den politiske kamp også ses som en kamp om metaforerne.

Inger Støjberg (DD) holdt stædigt

fast i metaforen barnebrud. Hun brugte metaforen til at definere det, hun syntes var vigtigt: Sagen handlede ikke om hendes instruks til embedsmændene, men om mindreårige og forsvarsløse piger, som blev tvangsgiftet med ældre mænd.

Lars Løkke Rasmussen brugte på samme måde metaforen cafépenge om den uddannelsesstøtte, de studerende modtager. Hans metafor afslører, hvad han vil have os til at tænke om emnet.

Ofte opdager vi ikke, at metaforerne styrer vores forståelse og holdninger. Deres magiske kraft bygger på det, som den amerikanske lingvist, filosof og venstrefløjsaktivist George Lakoff kalder "ubevidst erkendelse". Og det virker. I USA bruger især republikanerne kampagnemillioner på at udvikle virksomme metaforer og nedbryde demokraternes politiske dagsordner. Da demokraterne under Al Gore stod meget stærkt på klimadagsordenen, fik den republikanske strateg Frank Luntz højrefløjspolitikerne til konsekvent at tale om klimaforandringer i stedet for global opvarmning.

Han mente, at klimaforandringer virker mindre skræmmende end global opvarmning, og den sproglige ændring tog luften ud af demokraternes sag. ■ MHV

Har du et spørgsmål eller et synspunkt om sprog, så send en mail til redaktionen@frieskoler.dk.

36

?

NOTER Husk at holde øremærket barsel, inden barnet fylder et år Den nye barselslov, der blev indført den 1. august 2022, giver begge forældre ret til at holde 24 ugers barsel og desuden mulighed for at overføre et antal uger til den anden forælder. Med indførelsen skete der samtidig en øremærkning af en del af orloven, som især fædre og medmødre skal være særligt opmærksomme på. Det fortæller konsulent i Frie Skolers Lærerforening Jacob Friis Angelo: »Ud over de 2 ugers orlov, der holdes i forbindelse med barnets fødsel, skal 9 øremærkede barselsuger holdes, inden barnet fylder et år. Det er enormt vigtigt at være opmærksom på. For hvis man ikke når at holde de 9 ugers øremærket barsel, inden barnet er fyldt et år, bortfalder dagpengeretten – medmindre der foreligger særlige forhold«, siger han.

Et eksempel kan være en far, der har fået et barn den 14. januar 2023. Faderen har holdt 2 ugers fædreorlov i forlængelse af fødslen. Han skal planlægge afvikling

af sin øremærkede orlov (9 uger), som skal holdes, inden barnet fylder et år.

Denne skal dermed påbegyndes senest den 12. november 2023. Påbegyndes orloven på et senere tidspunkt, vil der ikke kunne udbetales dagpenge/løn for den del af orloven, der ligger efter barnets etårsfødselsdag.

Der vil stadig være mulighed for at holde orloven efter barnets etårsfødselsdag, men der vil ikke være ret til dagpenge eller løn, forklarer konsulenten: »Hvis man kommer i tanke om denne regel for sent, og man havde regnet med at holde den øremærkede barsel med løn eller dagpenge, er der dermed ikke noget at gøre. Derfor kan jeg ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at være opmærksom på reglen. Prik også gerne kolleger på skulderen, hvis de venter barn eller har fået barn inden for det seneste år«, siger Jacob Friis Angelo. ■ SKA

Klik ind på fsl.dk/jobs eller skriv til annonce@fsl.dk

Søger I ny kollega?

Kandidatgaranti i Frie Skoler

Finder I ikke den rigtige kandidat til jobbet, får I gratis genindrykning.

ANNONCEPAKKE FRA 1.995 KRONER Finder I ikke den rigtige kandidat til jobbet, får I gratis genindrykning.

37

38

sskab

BBEN

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

30

års erfaring som lærer samme sted. Fem års erfaring som tillidsrepræsentantsuppleant.

Fire måneders erfaring som

tillidsrepræsentant.

Ketil Veel Jeppe var langt fra ny på Fredericia Realskole eller i Frie Skolers Lærerforening-regi, da han overtog posten som tillidsrepræsentant fra sin forgænger i august i år. Skolen har en meget høj organiseringsgrad, og det har betydning for den grundstemning, der er omkring FSL-klubben, siger han: »Gennem årene har der altid været en høj grad af tillid til dem, klubben har haft valgt. Det, synes jeg, er et kendetegn ved FSL-klubben på Fredericia Realskole. Den tillid bunder nok også i, at vi har været gode til at skabe resultater«.

Når man overtager en klub med så godt et sammenhold, er der mange ting, man ikke selv kan tage æren for, påpeger Ketil Veel Jeppe. Men der er visse ting, der betyder særlig meget for den, der tager over. »Jeg er især taknemmelig for den grundtillid, der er til, at jeg nok skal gøre det godt, og at der i forvejen er en positiv indstilling til tillidsrepræsentantrollen. Begge dele betyder virkelig meget. Når forholdene er sådan, kan vi let klare de løse bump, der kommer undervejs«, siger Ketil Veel Jeppe.

Synlighed batter noget I dette skoleår er der indtil videre planlagt fem FSL-møder. Det er meget forskelligt, hvor mange der kommer til møderne. Til klubbens seneste møde, som var Ketil Veel Jeppes første møde som tillidsrepræsentant, dukkede mange op. Han tror dog mest, at det var, fordi kollegerne lige skulle se, hvad han kunne byde på. »Generelt har møderne været mest besøgte, når der har været problemer. I dagligdagen, når tingene går stille og roligt, er de ikke så velbesøgte. Så er der

tillid til, at vi har styr på det, der skal klares«, siger Ketil Veel Jeppe. »Lærerne på skolen har tillid til, at vi løfter allesammen. Men vi har også fundet en form over tid, for det her er jo ikke noget, der er kommet med et knips. Det har været en langstrakt proces. Og vi kan også sagtens stadig være uenige om ting«, siger han.

Skolens FSL-klub har blandt andet opnået resultater i forbindelse med lønforhandlinger, hvor lærerne har fået del i de decentrale lønkroner. Ellers er det oftest emner som arbejdstid, intern kommunikation og løn, der fylder. Og når noget er blevet gennemført, har de tillidsvalgte altid fulgt op, fortæller Ketil Veel Jeppe. »Vi har været gode til at gøre det synligt for vores kolleger, at vi får noget ud af det, når vi forhandler.

Når den proces gentages over år, skaber det også en tillid til, at vi kan få noget igennem«, siger han.

Et kig bag skolegardinet For Ketil Veel Jeppe selv har FSL-klubben været en vej ind til at forstå, hvad der sker og tænkes ’i højderne’, siger han: »FSL-klubben er lærernes måde at komme med ind bag forhænget på, når der bliver talt om, hvilke ting skolen vil udvikle, eller hvordan lønstrukturen, stressniveauet eller lærertilfredsheden er«.

Han vil gerne skabe en FSL-klub, der fastholder tryghed, tillid og skaber endnu mere transparens. »Det er enormt vigtigt, at medlemmerne er klar over, at vi holder de møder med ledelsen, hvornår møderne er, og hvad vi snakker om på dem. Selvfølgelig er der personlige sager fra møderne, vi ikke kan fortælle om, men hovedparten kan vi godt gengive indholdet af. Det, håber jeg, kan være med til at styrke og sikre det stærke sammenhold, vores klub allerede har«, siger Ketil Veel Jeppe. ■

lo k

i

Garvet som lærer, ny i rollen som tillidsrepræsentant. Ketil Veel Jeppe har denne sommer overtaget en FSL-klub med et stærkt engagement og sammenhold, og det takker han sin forgænger på Fredericia Realskole for.

D

»Det er jo ikke noget, der er kommet med et knips«

t

lle

F S L-

K

LU

ale

fæ

Ketils tre råd til tillidsrepræsentanten: SÅDAN SKABER DU EN GOD OG AKTIV FSL-KLUB • Lav et solidt og aktivt benarbejde for at gøre dig selv relevant. Medlemmerne skal vide, helt ind i det inderste, at de kan komme til dig med problemer og frustrationer, og at Frie Skolers Lærerforening er et sted, hvor man finder en tryghed og får den hjælp, man skal have.

• Adskil udfordringer fra hinanden, så medlemmet forstår, hvad du som tillidsrepræsentant kan gøre noget ved, hvornår Frie Skolers Lærerforening skal inddrages, og hvad medlemmet selv kan gå direkte til ledelsen med. Nogle medlemmer skal hjælpes til at få mod til selv at tale med ledelsen.

• Vis gerne – også for din egen skyld – at det ikke er alt, der er tillidsrepræsentantens opgave.

For hvis alt skal omkring dit bord, ender du med at sidde på skødet hos ledelsen, og det vil svække din autoritet som tillidsrepræsentant.

• Vigtigst af alt: Vær tydelig og transparent i klubbens arbejde og resultater. Det skaber tillid. ■

39

FILOSOFISK FRIKVARTER

AF TONE DANDANELL · TDA@FSL.DK

Man fødes ikke som kvinde

"M

an fødes ikke som kvinde – man bliver det”.

Sådan skriver den franske filosof og forfatter Simone de Beauvoir (1908-1986) i sit filosofiske hovedværk ’Det Andet Køn’ fra 1949. Værket har haft afgørende betydning for kampen for ligestilling, også i Danmark.

Hendes hovedbudskab er, at vi ikke må lade kønnede forventninger begrænse vores egen – eller andre menneskers – frihed.

Det handler om normer Beauvoir er en af de første tænkere, der giver den kønnede krop filosofisk opmærksomhed.

Men selvom kønsforskellen har betydning, er det ifølge Beauvoir ikke givet på forhånd, hvilken betydning den skal have for os. Kønsforskellen kan

40

for eksempel ikke forklare, hvorfor menstruation så ofte forbindes med skam. Når Beauvoir skriver, at man ikke fødes som kvinde, men bliver det, taler hun ikke om biologi.

Hun taler om de normer og sociale værdier, vi tillægger det at være kvinde i vores kultur.

Der er ifølge Beauvoir en overordnet forestilling i vores kultur om, at manden er det udfarende subjekt, hvorimod passivitet er af de væsentligste karakteristika ved kvinden. Fordi Beauvoir er eksistentialist, modsætter hun sig sådanne forestillinger.

Væren er frihed Eksistentialismen har sin storhedstid i mellemkrigstiden, men er stadig en af filosofiens mest berømte strømninger. Den forbindes især med Beauvoir,

Albert Camus (1913-1960) og Jean Paul Sartre (1905-1980) og er måske mest kendt for sidstnævntes ord fra værket ’Eksistentialisme er en Humanisme’ fra 1946: ”Eksistensen går forud for essensen”.

Grundtanken er her, at det faktum, at vi lever (eksistens), går forud for, hvad vi lever som (essens). Der er ifølge eksistentialisterne ingen ’indre kerne’ i mennesket. Hvad mennesket stiller op med sit liv, er op til det selv, og som sådan adskiller det sig afgørende fra tingene omkring det. Et velfungerende ur kan ganske vist gå, men det går ikke ud af stedet. Et menneske derimod er det eneste værende, der ikke bare er det, det er, men kendetegnet ved en radikal frihed til at række ud over sig selv; at bestemme sig og at ombestemme sig. Mennesket eksiste-

rer ikke bare, men forholder sig til sin eksistens og skaber sin egen betydning.

Når passivitet bliver set som noget særligt kvindeligt, bliver kvinden ifølge Beauvoir i virkeligheden umenneskeliggjort.

Hun bliver reduceret – og bliver bedt om at reducere sig selv - til tingenes passive eksistensform.

Det kan godt være, at en pige i sidste ende hellere vil lege med perler, end hun vil spille fodbold. Men det afgørende er ifølge Beauvoir, at hun selv får lov til at finde ud af, hvad hendes liv skal gå ud på.

Simone de Beauvoir 1908 – 1986 Fransk filosof og forfatter Mest kendt for hovedværket ’Det Andet Køn’ fra 1949 ■

Lån & Spar er den bedste bank til andelsboliglån

Ring

JUN. 2

023

Det er ikke tilfældigt, at lån til andelsboliger ligger os særligt på sinde. Som en bank, ejet af mere end 50 fagforeninger, ved vi nemlig, hvad fælles ejerskab kan.

3378 1948, book møde på

lsb.dk/fsl – eller skriv til

fsl@lsb.dk

Bor du i andelsbolig, er det vigtigt at få gennemgået dit lån med jævne mellemrum – tænk, hvis ’huslejen’ kan blive billigere. Du kan læse mere på lsb.dk/andelsbolig Du får: • En lav, konkurrencedygtig rente • Hurtigt svar Kontakt os og få en uforpligtende gennemgang.

FSL_2023-10_Andelsbolig_189x127.indd 1

23.10.2023 17.09

Kompagnistræde 32 · 1208 København K · Tlf.: 70100018 Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand Morten Kvist Refskov Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg

www.laka.dk tlf. 70100018

Brug Frie Skolers Lærerforenings prisbelønnede kursusejendom til dit næste møde, kursus eller konference Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

København Hestemøllestræde 5 1464 København K Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

hornstrupkursuscenter.dk

KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111

41

v

AF SIMONE KAMP REDAKTØR • SKA@FRIESKOLER.DK AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

Melodi: ’Så Blev Der Stille’ af Stig Kreutzfeldt fra julekalenderen ’Jesus & Josefine’.

Så blev der stille igen Vi fik sagt farvel til dem, der kørte hjem Monica skal ha’ en lur I fik sendt den frie skole På tanketur Nu er rep-mødet forbi Det var hyl og tak fordi I gemte lidt af slikket Duracell lige til min energi I en skov af papir Dem på skærmen, som man si'r Retter jeg nu ryggen For de skal meget snart sendes i trykken

Glædelig jul Er du blevet klemt af loyalitetsforpligtelsen? og et deja-vu

Jeg mangler kun epilogen Versefod var min idé – det undrer nogen Afveksling kan være godt Loyalitetsforpligtelsen spænder ben for, Ingen jul uden corona, fristes man næsten Men jeg er nu lidt nysgerrig: hvordan du kan ytre dig om din arbejds- til at sige efter endnu et nedslående presseEr vers et flop? plads. Har du oplevet, at loyalitetsforplig- møde i december. Fjernundervisning, hjemtelsen har bragt dig i et dilemma eller må- mearbejde, nedlukning og aflyste julefrokoDet er nu, jeg vil ære ske i ansættelsesretlige problemer, så vil vi ster var ikke det, nogen drømte om, og det Tak for tiden, kære lærere meget gerne høre om det. Du har mulighed bringer dårlige minder frem fra sidste års For tillid, rep i Nyborg for at være anonym, så du ikke kommer i december, hvor der også blev trukket i håndLån af stol fra Mette Søndergård problemer med netop loyalitetsforpligtel- bremsen fra myndighederne. sen eller din ansættelse.

Lad os alle håbe, at skoledagene og arDet var så det sidste blad Skriv til mso@frieskoler.dk og lad os bejdslivet kan genåbne trygt og godt, når Med mig som redaktør fra fad høre, hvilke dilemmaer eller udfordringer, der står 2022 på kalenderen. Her fra redakFontænen den er lukket den har bragt dig i. ■ tionen skal der lyde et ønske om en glædeOg om lidt er skærmen helt slukket. lig jul og en god ferie til alle læsere. ■

PE

NSERE T

T

NNEEMMÆÆRRKKEE VVAA

TT

42 38

M

KSAG

ILLUSTRATION ISTOCK PHOTO / FOTO CHRISTINA ANN SYDOW

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Redaktør Simone Kamp • ska@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk Kommunikationschef Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk Journalist Mette Søndergaard • mso@frieskoler.dk Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@frieskoler.dk Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@fsl.dk Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@frieskoler.dk Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@fsl.dk Journalist Simone • ska@frieskoler.dk GrafiskKamp designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk Annoncer AC-AMS Media ApS • annoncer@fsl.dk Annoncer T: 21 72 59 39 AC-AMS Media ApS • annoncer@fsl.dk T: 21 72 59 39 Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler Abonnement 11 numre pr. år • kr. 530 kr. • fsl@fsl.dk Abonnement 11 numre pr. år • kr. 530,- kr. • fsl@fsl.dk Produktion Cleanprint by Strandbygaard Produktion Vahle + Nikolaisen • ISSN 1902-3111 OPLAG 11.196 • Oplag kontrolleret af DMO OPLAG 11.078 • Oplag kontrolleret af DMO FORSIDEFOTO Martin Dam Kristensen FORSIDEILLUSTRATION Els FrieCools Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan Frie Skoler efter journalistiske derfor ikkeredigeres tages som udtryk for Frie Skolers kriterier.

Artikler synspunkter og illustrationer kan derfor Lærerforenings og holdninger. ikke tages som udtrykifor Frie Skolers LærerDe kommer til udtryk Foreningen mener. forenings synspunkter og holdninger.

De kommer til udtryk i "Foreningen mener".

RY

Disse måneder har vist Ti en halv just helt præcist Guld i lærerform får Man her hos jer så tusind tak for i år. ■

REDAKTIONEN

SS

En takke- og farvelhymne til lærerne på de frie skoler

C O2 K O

EPILOG EPILOG

CLIMATECALC CC-000033/DK

Cleanprint

by Strandbygaarrd The catalogue is a Cleanprint product, which is “Cradle to Cradle Silver Certified”

Miljømærkettryksag tryksag Miljømærket 50410751 0751 5041

Skolerejser 2023/2024 Få et tilbud på jeres næste skolerejse - ganske uforpligtende.

Vi sidder klar til at hjælpe med jeres rejse og kan lave tilbud indenfor max 2-3 hverdage. Vi arrangerer rejser til hele Europa.

Oplev Budapest Inkl. 4 nætter, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.448

Oplev Hamborg

Inkl. 2 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

1.198

Fuld tryghed i bagagen Hos AlfA Travel får du kontakt med branchens absolut mest erfane rejserådgivere. De er din genvej til store rejseoplevelser.

De er også din tryghed og følge dig og din gruppe helt fra tilbudsfasen og til I er godt hjemme igen.

Oplev Berlin

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

1.348

Vi arrangerer både skirejser, aktivrejser, storbyrejser og introture.

Morten, Lotte & Sanne er dine erfarne rejserådgivere morten@alfatravel.dk lotte@alfatravel.dk sanne@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 81 30 +45 96 10 81 37 +45 96 10 81 31

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Oplev Malaga

Inkl. 4 nætter, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.598

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

NY

HØJSKOLESANGBOGEN FOR BØRN I alt 90 sange med lyriske illustrationer af Zarah Juul.

UD

GA VE

HØJSKOLESANGBOGEN FOR BØRN

I FORSALG NU! Udkommer 1. november Pris: 299 kr.

20 % rabat ved køb af minimum 20 stk.

Bestil på webshop.hojskolerne.dk Gør den personlig med et navn i guldtryk: Pris i alt: 419 kr.

Forlaget Højskolerne