Frie Skoler 1, 2022

NO. 01 • JANUAR 2022

TEMA

Loyalitetspligt Har du styr på, hvad du må sige til hvem?

Læs om loyalitetspligtens grænser og gråzoner.

SIDE 06

The School Times Giv dine elever up-to-date engelsk undervisningsmateriale hver måned på The School Times undervisningsportal Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt. Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 7-8 klasse og opefter. Et årsabonnement, som dækker én skole, koster Dkr 707,- (ekskl. moms)

Abonnementet løber fra jan-dec og inkluderer: 

Teacher og Student login til undervisningsportaler Artikler online som audiotekster i MP3 format Opgaver, øvelser, ordforklaringer og ‘Worksheets’ Adgang til School Times Archive — numre & audiotekster udgivet siden 2004 Aktuelle og kommende emner: ‘Don’t Look Up’; ‘Greta Thunberg at #COP26; ‘Britney Spears: The Price of Fame’; ‘US Abortion Law Changes?’; ‘Pregnant in Prison’; ‘A New Cold War?’; ‘Return of a Third UEFA Tournament’ Derudover film news, environment, music news, sport, og mange andre emner

For at bestille online, hente mere information, eller finde prøveartikler & audio, besøg The School Times webside på:

schooltimes.com | schooltimes.eu The School Times, Vilhelmsro 102, 3480 Fredensborg  +45 4913 3394  email: st@schooltimes.com facebook.com/schooltimesonline

20

27

28

32

Folkeskolen skal være mere fri, men hvorfor går regeringen stik modsat med de frie skoler?

Medlemmer i Frie Skolers Lærerforening kan nu indberette til ny whistleblowerordning.

Du sidder med et blad, der har fået en grønnere profil.

Læs mere om hvorfor.

På efterskolen True North sover eleverne længe. Og det kan mærkes i undervisningen.

TEMA

LOYALITETSPLIGT

ILLUSTRATION RIKKE BISGAARD

06

Som ansat på en fri skole kan du ikke sige hvad som helst om din skole eller din leder. Få styr på loyalitetspligten.

22

FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

INTERVIEW MED FORENINGENS NYE NÆSTFORMAND

Som lærer ville hun være rollemodel for pigerne i de naturfaglige fag. Som politiker vil hun forbedre den danske model. Rikke Josiasen, den nye næstformand i Frie Skolers Lærerforening, brænder for tillidsrepræsentanterne som kernen i foreningen og for lærernes arbejdstid.

FSL.DK/VERDENSMÅL GRATIS WEBINAR

Vil du have idéer til at anvende FN’s verdensmål i din undervisning?

Tag med, når pædagogiske konsulenter fra Ungdomsbyen er værter for et gratis webinar den 2. februar klokken 16-18.

03

Mobilfrit frikvarter kan øge den fysiske aktivitet Et eksperiment blandt elever på grundskolens mellemtrin viser positive effekter for elevernes bevægelsesadfærd – særligt for pigerne. Det viser et nyt studie udført af forskere fra Syddansk Universitet.

I /2 fi J2 2 P—2 J2fi J2 ˛.L. klasse på seks grundskoler deres mobiltelefoner ved skoledagens start. Forskere observerede elevernes bevægelsesmønstre og aktiviteter i frikvartererne og fandt, at aktivitetsniveauet steg.

Hvis man sammenligner med aktivitetsniveauet før eksperimentet, steg den samlede andel af elever, som bevæger sig i frikvarteret med fem procent. Hos pigerne var otte procent mere aktive.

Efter eksperimentet skulle eleverne evaluere de mobilfrie frikvarterer. Knap halvdelen syntes, det var en god ide at fortsætte med de mobilfrie frikvarterer. Særligt de o—:H J2ˇfiHfi —fi@—˝/2PHA) :fiHƒfiH fi ⁄fi:H J2 P J2 ˝˝ /2PH) fi2 D: fi H ˇ2H sætte med de mobilfrie frikvarterer • FOTO MADS JOAKIM RIMER RASMUSSEN/RITZAU SCANPIX

SI DEN SI D ST

Børnemusikkens moder

04

Jeg har lommerne fulde af kastanjer Jeg har lommerne fulde af kastanjer Jeg vil gi’ en til dig hvis du vil danse med mig.

Trala lala lala lala lala lala lala la jeg vil gi’ en kastanje til dig.

»På en måde er det lidt trist, at det at lave onlineskole er noget, vi næsten vænner os til«.

Lotte Kærså 1929 - 2022 Pædagog, komponist og forfatter.

Camilla Mørk, viceforstander, Klejtrup Musikefterskole, til DR Nyheder

Hver dag bag skærmen

90

barns sygedage per 1.000 ansatte i kommuner og regioner. Det blev der registreret i september 2021, og det er det højeste antal dage med fravær på grund af syge børn i seks år. Normalt er der i gennemsnit et fravær på 67 barns sygedag for 1.000 ansatte på en måned.

Kilde dr.dk

Ny læreruddannelse med efterskole- og friskoleprofil Læreruddannelsen i Nørre Nissum åbner til august for o/2/¡⁄22Pfifi:F—:⁄2—ˇ2 :L—ˇH2:/2.H2Jfi:HPfi2fi— et samarbejde med frie skoler i området blive rustet med særlige kompetencer til at arbejde på frie grundskoler og efterskoler efter endt uddannelse.

Det betyder blandt andet, studiedagene på uddannelsen vil blive tilrettelagt med morgensang, fortælling og fællesspisning inspireret af højskolerne.

D2PfiJ2 ƒJ2 fi2 /22H2H —2D /2) J2 man lærer at dyrke til eget forbrug i haven samt bygge mere bæredygtigt • FOTO GOOGLE MAPS

50-års-jubilar »Man vil gerne huskes for, at man gjorde sig umage.

Det synes jeg er meget væsentligt. At gøre sig umage er at bruge det, man har i sig. Det er forskelligt, hvad vi hver især har. Men det betyder, at man koncentrerer sig om det, man skal, og at man kommer med, hvad man håber, man har i sig i de enkelte situationer«.

Dronning Margrethe til ugebladet SØNDAG

05

L OYA L I T E T S P L I G T

Loyalitetspligten som et minefelt

ILLUSTRATION RIKKE BISGAARD 06

L OYA L I T E T S P L I G T

Afskaf loyalitetspligten.

Den er et benspænd for den frie debat.

Vi burde have samme ytringsfrihed som de offentligt ansatte.

Sådan lød det fra medlemmer i debatten på repræsentantskabsmødet i november.

Læs, hvordan juridisk ekspert forklarer juraen, hvordan Frie Skolers Lærerforening rådgiver på området, og om to læreres dilemmaer med loyalitetspligten.

07

08

L OYA L I T E T S P L I G T

»En ansættelse skal ikke på spil, bare fordi man vrikker lidt med ørene« Loyalitetspligten kan begrænse, hvad man må sige og gøre som lærer på en fri skole. Men der er også grænser for, hvor snævre rammer den kan pålægge medarbejderen. Ytringsfriheden kan veje tungere end loyalitetspligten, hvis det, man ytrer sig om, har offentlighedens interesse, siger ekspert.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATIONER RIKKE BISGAARD

M

å du kritisere din skole og din ledelse offentligt? Gå til pressen, bestyrelsen, forældrene eller måske på sociale medier og skrive et harmdirrende indlæg?

Nej. Det vil de fleste være enige om.

Som ansat på en fri skole er du underlagt en loyalitetspligt, som gør, at du ikke uden videre offentligt må kritisere din ledelse eller din skole på en måde, som kan komme skolen som en privat virksomhed til skade.

Du må heller ikke gå direkte til bestyrelsen bagom din leder.

Men der kan være undtagelser – nemlig hvis dine udtalelser falder ind under din ytringsfrihed, forklarer Natalie Videbæk Munkholm, der er lektor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet og forsker og underviser i blandt andet arbejdsret og ansættelsesret: »I udgangspunktet er det illoyalt at kritisere sin arbejdsplads, men hvis der er tale om, udtalelser, der har offentlighedens interesse, for eksempel at skolen decideret snyder med midler, test, eksaminer eller andre overtrædelser af reglerne, så har offentligheden en interesse i, at det kommer

frem. Hvis det derimod blot er, fordi du er uenig med ledelsen i den pædagogiske retning eller andre ledelsesmæssige valg, så må man bruge de korrekte interne veje til at gøre sine indsigelser gældende og ellers holde det for dig selv«, forklarer hun.

En beskyttelse der går to veje I virkeligheden er loyalitetspligten en underliggende pligt i alle kontraktlige forhold, og den tager hensyn til begge kontraktparter, fortæller Natalie Videbæk Munkholm, der har skrevet ph.d. om netop loyalitet i arbejdsretlige relationer. »Alle kontraktparter har en loyalitetsforpligtelse over for hinanden. Man skal gøre, hvad man kan for ikke at sætte modpartens interesser på spil – uanset om det er en ansættelse, eller du køber et læs grus.

Det er en bagvedliggende forventning om ikke at skade modpartens interesser, men i et rimeligt omfang at varetage hinandens interesser«.

Hun gør opmærksom på, at ledelsen jo har samme loyale forpligtelse til ikke at bagtale sine medarbejdere, videregive urigtige oplysninger eller referencer.

I ansættelser skelnes der mellem, om du er offentligt eller privat ansat. Offentligt ansatte har en høj grad af ytringsfrihed, og den vil i mange tilfælde ikke komme i konflikt med loyalitetsforpligtelsen, hvis de ansatte giver udtryk for egne holdninger – også kritiske holdninger om for eksempel deres arbejdsgivers prioriteringer. Det er ud fra devisen om, at offentligheden har stor interesse i, hvordan offentlige midler og institutioner drives, og at kritisable forhold skal frem i lyset, selvom det kan komme virksomheden til skade – så længe man taler sandt, ikke bryder med den særlige tavshedspligt og tydeligt taler på egne vegne. »Der er et ønske om, at det hele er så transparent som muligt, når det handler om offentlige arbejdspladser, og derfor har offentligt ansatte friere rammer for, hvad de må sige«, forklarer Natalie Videbæk Munkholm.

Frie skoler ligger i midten Samme ytringsfrihed har man ikke nødvendigvis som ansat på en fri skole, selvom den er støttet af offentlige midler. Skolen er

09

L OYA L I T E T S P L I G T

en privat virksomhed, der kan gå konkurs og derfor kan lide stor skade af dårlig omtale.

Natalie Videbæk Munkholm bruger en skofabrik som eksempel og siger, at her vil der næsten ingen offentlig interesse være i, hvordan ledelsen forvalter og disponerer økonomien eller ledelsesbeslutninger, og derfor er ytringsfriheden vedrørende virksomhedens forhold begrænset, og loyalitetspligten vejer meget tungt.

Hun mener, de frie skoler ligger et sted midt imellem de offentligt ansatte og de ansatte på skofabrikken, når det handler om, hvad man må sige offentligt om sin ledelse og arbejdsplads. »Alle har en interesse i, at børn i Danmark kommer i gode skoler. Det man måler på, er offentlighedens interesse, og her er en fri skole ikke bare en ø, som kan bestemme selv. Der er langt større offentlig interesse i en fri skole end i en skofabrik«, siger hun og peger på, at det også er netop det, der gør det vanskeligt at vurdere, hvornår man er omfattet af ytringsfrihed, og hvornår man er omfattet af loyalitetspligt.

»Når det handler om virksomhederne i midten – selvejende institutioner som private gymnasier, private skoler og lignende, som på vegne af det offentlige driver skole med offentlige midler – der er det svært at vurdere. Det synes jeg også. Det er ikke supernemt. Man må man ind og se på emnet og motivationen for at udtale sig. Hvis emnet har en bred offentlig interesse, så må man gerne ytre sig og bidrage til den offentlige debat. Hvis det ikke har, så må man ikke, og så vejer loyalitetspligten tungere end ytringsfriheden. Det samme gælder, hvis en ytring er en meningstilkendegivelse, fordi man vil bidrage til den offentlige debat – så kan der være bredere rammer. Hvis ytringen blot er et surt opstød begrundet i egne frustrationer, er det mindre oplagt, at det er dækket af ytringsfriheden«, siger hun.

Loven står over loyaliteten Loyalitetspligten kan dog aldrig stå over lovgivningen, understreger Natalie Videbæk Munkholm. Som lærer har man en skærpet underretningspligt, og den skal man overholde – også selvom ens leder måske siger, at man ikke skal underrette.

På samme måde må man også modsætte sig at medvirke til forkerte eller mangelfulde underretninger eller andre former for regelbrud, som skolens ledelse måtte ønske.

Det er ifølge hende ikke et brud på loyalitetspligten, hvis man går udenom lederen og direkte til bestyrelsen eller i sidste ende til pressen, hvis der er tale om ulovligheder.

Hvornår kan det, man gør i sin fritid, gå ud over ens ansættelse? Jeg vil mene, at der skal meget til, og det er op til arbejdsgiveren at godtgøre, at der er sammenhæng mellem levevis og en alvorlig skade på skolens etos eller ideologi.

NATALIE VIDEBÆK MUNKHOLM, LEKTOR JURIDISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET

En århusiansk folkeskole har for nylig været i søgelyset for snyd med eksamensresultater. Her gik medarbejderne bag om skolelederen og gjorde myndighederne og offentligheden opmærksom på problemet. »Havde det været på en fri skole, havde det heller ikke været et brud på loyalitetspligten. Snyd og bedrag skal frem i lyset, da det har offentlighedens interesse«, siger hun og er ikke i tvivl: »Det er blandt andet afgørende, at vi taler om en skole, der uddanner vores børn, og at der var tale om en eksamen, som er den samme på tværs af mange typer af skoler. Her er der tale om snyd, som er i samfundets interesse«, siger hun. Den enkelte skole kan altså ikke fremhæve sin egen ideologi eller sit image som grundlag for ikke at følge de regler, der gælder for alle skoler – både de private eller offentlige.

LOYALITETSPLIGT VS. YTRINGSFRIHED YTRINGSFRIHED I Grundlovens § 77 står der, at ”enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.

Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres”.

10

LOYALITETSPLIGT SOM OFFENTLIGT ANSAT Som offentligt ansat er ytringsfriheden vidtrækkende, da det er i demokratiets interesse, at de offentligt ansatte deltager i den offentlige debat med deres viden, og at offentligt ansatte kan og vil udtale sig om kritisable forhold i den offentlige sektor.

LOYALITETSPLIGT SOM PRIVATANSAT Som privatansat er ytringsfriheden i større grad begrænset af loyalitetspligten. Privatansatte har i højere grad forpligtet sig til at værne og sikre arbejdsgivers omdømme, og ytringsfriheden er mere begrænset. ■

L OYA L I T E T S P L I G T

Værdier er også loyalitet Dækker loyalitetspligten også over skolens værdier? Ja, siger eksperten. Du skal som ansat også være loyal over for skolens værdier og ideologi, som mange frie skoler er bygget på. Men her kan grænsen være endnu vanskeligere, fortæller Natalie Videbæk Munkholm.

Er man ikke enig i de værdier, den ideologi eller den pædagogik, skolen bedriver, har det ikke offentlighedens interesse, og man skal passe på med at ytre sig eller kritisere skolen. Skolen har for eksempel i et vist omfang ret til at sortere efter det ideologiske grundlag, når de ansætter centrale medarbejdere.

Men der er grænser for, hvor høje krav skolen kan forlange af den pågældende medarbejder i forhold til også at leve efter skolens værdier og ideologi. Loyalitetspligten rækker således ikke ind i fritiden.

Det kan en arbejdsgiver i udgangspunktet ikke blande sig i, siger Natalie Videbæk Munkholm, da det tilhører privatlivets fred.

Kun i de få tilfælde, hvor medarbejderens private forhold ’kaster skygge’ over skolen og kan skade virksomheden, kan det berettige til tiltag fra arbejdsgiveren.

Men der skal meget til, og det er ofte alene medarbejdere i særlige stillinger, som hun siger. »Der er ret smalle grænser for, hvad man kan kræve af sine medarbejdere, når det er udenfor arbejdstiden, for rigtig mange ting er beskyttet af privatlivets fred«, siger hun og tilføjer: »Medarbejdere skal beskyttes mod for snævre rammer. Deres ansættelse skal ikke på spil, bare de vrikker med ørene«.

Er man for eksempel illoyal over for sin skoles værdier, hvis man ligger i skilsmisse, går i swingerklub, kommer i den forkerte kirke eller tager tørklædet af i weekenden? Hvis man har bestemte politiske holdninger, demonstrerer eller identificerer sig med andre politiske overbevisninger end skolens? Ryger eller drikker mere i sin fritid, end skolen anbefaler sine elever? »Det skal helt klart være handlinger, der tydeligt kan komme skolens eksistensgrundlag til skade, og der skal være en helt klar sammenhæng mellem de krav og forventninger, der opstilles, og den ideologi skolen hviler på. Man har ikke bare

Det kan godt være, skolen har anbefalinger om, hvad der er et godt liv, men ligefrem at miste sit job, fordi du vil noget andet i dit liv – så skal det være meget centralt for skolen. Rigtig meget er bestemt omfattet af privatlivets fred.

NATALIE VIDEBÆK MUNKHOLM, LEKTOR JURIDISK INSTITUT,

carte blanche til at forlange, hvad som helst af sine medarbejdere, fordi man er en skole med en bestemt ideologi eller værdi. Det er skolen, der skal kunne redegøre for sammenhængen mellem skolens værdigrundlag og den private adfærd, der sanktioneres«, siger hun og referer til, at der også er ligebehandlingsregler, beskyttelse mod diskrimination, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed og mange andre regler, der skal overholdes, og som ikke kan tilsidesættes af loyalitetspligt, blandt andet også Menneskerettighedskonventionens meningsfrihed. »Kommer det til en sag, vil man se på, hvor meget og hvad det betyder for skolen netop med denne type adfærd. Hvad står der eksempelvis i vedtægterne og det ideologiske grundlag. Hvor vigtigt er det for virksomheden?« Krav må ikke række ind i privatlivet Natalie Videbæk Munkholm henviser til en sag fra EU-Domstolen, hvor det blev stadfæstet, at en medarbejder var blevet uberettiget afskediget, og at der ikke var tale om illoyalitet over for arbejdspladsen.

På et katolsk sygehus blev en katolsk læge, der tidligere havde været gift og var blevet borgerligt skilt, opsagt, da han indgik nyt borgerligt ægteskab, uden at det tidligere ægteskab var blevet opløst efter den katolske kirkes ritualer. Opsigelsen blev begrundet med, at lægen ikke have været loyal overfor virksomhedens etik.

Her fandt EU-Domstolen, at hans skilsmisse og ægteskab ikke var et regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt krav for at kunne varetage den konkrete aktivitet som læge, og der var ifølge domstolen ikke den nødvendige forbindelse mellem

AARHUS UNIVERSITET

den katolske kirkes forståelse af ægteskabets hellige og uopløselige karakter og så de arbejdsopgaver, som lægen skulle udføre på hospitalet. Opsigelsen var derfor i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af religion. »Selvom det står i personalepolitikken, så er det ikke sikkert, det holder i retten.

Man kan ikke bare opsætte høje, høje standarder for de ansattes privatliv. Det skal være alvorligt og meget vigtigt for skolen og dens etos«.

I praksis mister man jobbet Men selvom man ytrer sig om noget, der har offentlighedens interesse, eller udøver sin ret til privatlivets fred i sin fritid, så oplever Natalie Videbæk Munkholm også, at det kan koste jobbet. »I praksis risikerer man at miste jobbet for illoyalitet. Så kan man køre en sag i faglig voldgift eller ved domstolene og måske få en pose penge med, men i praksis har man mistet sit job og får det ikke tilbage, så man skal selvfølgelig være forsigtig, hvis man ikke vil miste jobbet, men man skal heller ikke udøve selvcensur«, siger hun.

Og netop selvcensur peger hun på, at hun tror, flere skoler og ledelser udøver. »Mange steder sidder man nok stadig lidt fast i gamle dage og er meget autoritetstro. Der hersker måske også en ide om som fri skole ”at her bestemmer vi selv”, men sådan er det ikke. Private skoler har offentlighedens interesse. Jeg tror, der er en misforstået høj grad af censur og selvcensur på skolerne«. ■

11

L OYA L I T E T S P L I G T

Rådgivningen går med livrem og seler for medlemmernes skyld Medlemmerne skal kende konsekvenserne, hvis de vælger at ytre sig kritisk om skolen eller skolens ledelse. For det kan koste jobbet – både når du har ret, og hvis du føler, at du har pligt til at sige tingene højt, fortæller foreningens forhandlingschef.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION RIKKE BISGAARD

12

L OYA L I T E T S P L I G T

F

rie Skolers Lærerforening vil til enhver tid kæmpe for medlemmernes ansættelse. Og derfor er foreningen også forsigtig i sin rådgivning til medlemmer, der er i tvivl om, hvordan de skal og kan ytre sig, hvis de utilfredse med ledelsen, hvis der er kritisable forhold på skolen, eller de ønsker offentlighedens opmærksomhed på noget. For det kan være i strid med loyalitetspligten. »Vi ved, at det kan koste dem jobbet, og at vi ikke kan gøre noget for dem bagefter, hvis de har handlet i strid med loyalitetspligten.

Så kan vi ikke vinde en sag om godtgørelse, og deres job får de ikke tilbage. Derfor går vi med livrem og seler og er meget forsigtige«, siger Jette Morsing Foreningen får en del henvendelser, hvor medlemmer er i tvivl om, hvordan en sag skal gribes an, og Jette Morsing oplever, at mange medlemmer ikke kender eller er bevidste om loyalitetspligten og dens konsekvenser, hvis man kommer i problemer med den.

Mange sager handler om, at et eller flere medlemmer på samme skole er utilfredse med ledelsen og ikke finder, at lederen udfylder sin rolle godt nok, og derfor føler medlemmerne behov for at gå til bestyrelsen. »Det anbefaler vi ikke. Man risikerer at miste jobbet på det, hvis man går bagom lederen til bestyrelsen. I stedet rådgiver vi i, hvordan man kan løse samarbejdssagen.

Hvordan man kan gå direkte til ledelsen, hvilke argumenter man kan bruge, og hvilke veje man ellers kan gå«, siger Jette Morsing.

I de tilfælde kritikken kommer fra en samlet lærergruppe, og der ikke er tvivl om, at medlemmerne har en sag, kan Frie Skolers Lærerforening tage kontakten til bestyrelsen på medlemmernes vegne, for så er der ikke tale om et brud på loyalitetspligten.

Kan ikke skaffe jobbet tilbage Ifølge Jette Morsing er der mange gråzoner, når det handler om loyalitetspligten, og derfor er foreningens rådgivning også på den sikre side af gråzonen. »For vi kan aldrig skaffe medlemmet jobbet tilbage«, siger hun. »Og det, der kan være hamrende illoyalt på en skole, kan være helt legitimt på en anden. Det handler også om, hvilken type skole der er tale om. Hvordan er skolens grundlag og værdier, og hvordan er kulturen der. Så det er altid en vurdering af flere omstændigheder i en sag, når man skal vurdere, om det

er illoyalt«, siger hun.

I en række sager om, hvad man må sige til forældrene, kommer det bag på medlemmerne, at de faktisk ikke må sige noget, der kan skade skolens omdømme. »Der kan være situationer, hvor man er enig med forældrene i, at ledelsen har taget en forkert beslutning, men det kan være illoyalt at sige det, så der må man holde sin mund. Det gælder også, hvis man er uenig i andre af ledelsens beslutninger og melder det ud til forældrene«, siger Jette Morsing.

Hun nævner et eksempel fra Efterskolernes Dag, hvor forældre spørger til specifikke tilbud på skolen. Det kan være noget, de har læst om på skolens hjemmeside. »Selvom du godt ved, at det kan skolen ikke leve op til, og at skolen ikke kan indfri forældrenes efterspørgsel, så må du ikke sige det. Du må henvise til lederen eller snakke uden om, for hvis du siger, at det, skolen har solgt sig på, ikke passer eller ikke kan indfries, så handler du illoyalt og risikerer din ansættelse«, sige Jette Morsing.

Hun forstår godt medlemmernes frustration over loyalitetspligten og de begrænsninger, den giver. Og hun forstår også godt, hvis nogle medlemmer synes, at det er en mærkelig rådgivning, foreningen giver. Men den gør, hvad den gør af gode grunde: »Vi er forsigtige og måske lidt firkantede, men vi vil til enhver tid beskytte medarbejderens ansættelse«.

Enkelte tager risikoen Et par gange om året sker det, at et medlem er villig til at løbe risikoen og går videre til bestyrelsen eller offentligheden med sin kritik, selvom Frie Skolers Lærerforening har gjort opmærksom på, at det kan koste jobbet.

Og det er man i sin frie ret til. »Medlemmerne kan jo selv vælge, om de vil lytte til vores råd eller ej. De skal bare vide, hvad risikoen er, så de gør det på et oplyst grundlag, og så de er klar over, at vi ikke kan gøre noget bagefter, hvis det viser sig, at de mister jobbet. Og det er der nogle, der gør, fordi de synes, at det er så grelt, at det skal frem for enhver pris, men så har de kendt konsekvensen på forhånd«, siger Jette Morsing.

Hun anbefaler, at man ringer ind til sekretariatet, hvis man har brug for rådgivning til, hvordan man gør opmærksom på problemer på skolen eller med ledelsen uden at komme i problemer med loyalitetspligten. ■

Der kan være situationer, hvor man er enig med forældrene i, at ledelsen har taget en forkert beslutning, men det kan være illoyalt at sige det, så der må man holde sin mund.

JETTE MORSING Forhandlingschef, Frie Skolers Lærerforening

SAGER OM LOYALITETSPLIGT Siden 2018 har foreningen haft ni sager, hvor et medlem er blevet afskediget på baggrund af loyalitetspligten.

Kontakt Frie Skolers Lærerforening, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gribe en sag an, eller hvilke kanaler du kan bruge til at gøre opmærksom på udfordringer på din skole, uden at du risikerer din ansættelse. ■

13

L OYA L I T E T S P L I G T

»Det er uklart, hvem man er forpligtet til at være loyal overfor« AF JESPER FJELDSTED · JFC@FRIESKOLER.DK

H

vordan opfatter du loyalitetsforpligtelsen som lærer og tillidsrepræsentant?

Selve idéen bag loyalitetsforpligtelsen har jeg ikke noget problem med. Jeg mener, det er vigtigt, at man er loyal overfor skolens værdier, pædagogik og retningslinjer. Man har selv valgt at være på den skole, man er på, og så nytter det ikke noget, at man går rundt og taler den ned.

Hvor meget fylder loyalitetspligten i dit arbejdsliv?

Jamen, den fylder heldigvis nærmest ingenting. Når det går godt, tænker man ikke over, at den er der. Det er først, hvis der opstår problemer på skolen, at man kan have brug for et sted at gå hen med sin bekymring og frustration. Og så er det, der kan opstå en linedans, hvor man skal tænke sig virkelig godt om, omkring hvad man siger til hvem. For hvis man træder ved siden af, kan det i sidste ende have ansættelsesretlige konsekvenser.

Hvilke udfordringer kan loyalitetsforpligtelsen give, som du ser det?

Den største udfordring, som jeg ser det, er, at det er uklart, hvem man er forpligtet til at være loyal overfor. Er det skolen og dens værdier og pædagogik, eller er det skolens ledelse? Som lærer kan man komme til at stå i den situation, at netop fordi man ønsker at være loyal overfor skolen, så kan man have brug for at ytre en bekymring omkring ledelsens dispositioner. Men det kan man ikke nødvendigvis uden at sætte sin egen ansættelse på spil. Jeg er med på, at skolerne også er en forretning, og at det kan skade forretningen, hvis skolens problemer bliver offentligt hængt ud. Men det er skolen, der er forretningen, og ikke skolens ledelse. For mig er det det helt store skisma, og jeg kunne godt tænke mig, at det blev afprøvet på en eller anden måde, hvem loyalitetsforpligtelsen gælder overfor.

Tror du, der er udfordringer, som er særlige for de frie skoler?

Mange frie skoler er jo en integreret del af det lokalområde, de ligger i, det gælder måske ikke mindst de friskoler, der har afløst en lukket folkeskole. Det betyder, at mange lærere er venner med forældre til elever og måske også medlemmer af bestyrelsen. Hvis der opstår problemer på skolen, kan det derfor stille lærerne i en situation, hvor det virkelig er svært at finde balance i, hvem man kan snakke med om hvad. ■

14

MALENE HEGNELT Lærer og tillidsrepræsentant på Skolen på Slotsvænget, Fredensborg.

Underviser i matematik, naturfag og musik. ˛˛¡2.

L OYA L I T E T S P L I G T

»Det er et begreb fra enevældens tid, som ikke giver nogen mening i nutiden« AF JESPER FJELDSTED · JFC@FRIESKOLER.DK

H

vordan opfatter du loyalitetsforpligtelsen som lærer og tillidsrepræsentant?

Det er et begreb fra enevældens tid, som ikke giver nogen mening i nutiden. Faktisk synes jeg, det er pinligt, at vi ikke har fået øje på, hvor skadelig loyalitetsforpligtelsen er. Det er, som om vi ureflekteret har accepteret, at den er der, selv om den er nedbrydende for det gode samarbejde på de frie skoler. Så jeg ser det som et onde, vi skal af med hurtigst muligt.

Hvad er det, der er problemet?

Når jeg sammenligner med enevældens tid, så er det, fordi lederen med loyalitetsforpligtelsen i hånden kan blive både lovgivende, udøvende og dømmende magt. Der kan opstå et ulige magtforhold, hvor jeg mener, at de frie skoler skal være et arbejdsfællesskab, der kan rumme uenigheder. Velmenende lærere, der vil skolen det bedste, skal ikke udøve selvcensur, fordi der er en trussel om fyring. Selvfølgelig skal vi som lærere være loyale overfor skolen og dens værdier og pædagogik. Det har vi accepteret, da vi blev ansat. Men vi skal ikke være så loyale, at vi ikke kan anfægte det, hvis vi oplever en leder, der træder ved siden af det værdigrundlag, vedkommende er sat i verden for at føre ud i livet.

HENRIK LOHMAN Lærer og tillidsrepræsentant på Nørbæk Efterskole.

Underviser i dansk, matematik, valgfag, kultur og demokrati.

—˚¡2

ILLUSTRATIONER RIKKE BISGAARD ARKIVFOTOS MARTIN DAM KRISTENSEN

Hvad er løsningen, som du ser den?

Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Vi er på de frie skoler, og jeg mener, at ordet skal være frit. Det skal selvfølgelig ske på en ordentlig, dannet og moralsk ansvarlig måde, og det mener jeg ikke, det gør, hvis vi som lærere går rundt og bagtaler skolen. Samtidig skal en leder selvfølgelig kunne skære igennem, men ikke med beslutninger, som går ud over det, skolen står for. Som det er nu, kan vi som lærere ikke gå videre med vores bekymringer uden at sætte vores ansættelse på spil, og så kan lederen lukke af for den store samarbejdsøvelse, det er at drive en fri skole. Vi skal sætte ordet frit, så vi sammen kan få dårlige ledere gjort gode eller i sidste ende udstille problemerne internt overfor bestyrelsen. En leder kan komme ind med de bedste intentioner, men nogle gange går det bare ikke, og så skal alle kunne komme ud af på en god måde uden trusler om bål og brand. Løsningen er ikke en whistleblowerordning for de frie skoler, som kun er nødvendig, fordi det vi har, ikke virker. I stedet skal vi påtage os at afskaffe loyalitetsforpligtelsen, så vi faktisk bliver FRIE skoler, hvor ordet er frit, og hvor vi løser problemer som dannede og moralsk ansvarlige mennesker. ■

15

L OYA L I T E T S P L I G T

Formand: Loyalitetspligten er et nødvendigt vilkår Monica Lendal Jørgensen vil ikke arbejde for at afskaffe loyalitetspligten, selvom flere medlemmer føler sig begrænset af den.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION RIKKE BISGAARD

K

an du forstå lærernes frustration over loyalitetspligten? »Ja, jeg kan sagtens forstå lærernes frustration.

Loyalitetsbegrebet er flydende, og det kan være svært at forstå. Det er problematisk, fordi det kan betyde, at man ikke er 100 procent sikker på, hvornår man er inden for skiven, og hvornår man er uden for skiven«.

Nogle medlemmer ønsker mindre loyalitetspligt og større ytringsfrihed for lærerne på de frie skoler. Vil du arbejde for det? »Jeg mener ikke, at vi fuldstændig skal afskaffe loyalitetspligten, men vi må løbende være opmærksomme på, om loyalitetspligten forvaltes på en måde, så der er en balance imellem hensynet til skolen og hensynet til lærernes rettigheder som ansatte. De frie skoler er også private virksomheder, som kan gå konkurs, og lige præcis den del gør, at der er nødt til at være en loyalitet fra de ansatte i forhold til skolen. Omvendt skal loyaliteten selvfølgelig ikke stå i vejen for, at lærerne kan reagere, hvis noget er helt galt på skolen.

Grundlæggende synes jeg, det er okay, at der er en særlig loyalitetsforpligtelse, når man vælger at arbejde på en skole med et særligt værdigrundlag.

Men jeg vil gerne have fokus på nogle klarere retningslinjer, for det er problematisk, at der er så mange gråzoner. Det er et problem, at grænserne er uklare.

16

Bør man ikke have friere rammer til at ytre sig, hvis det er lederen, der er problemet og ikke udfylder sin rolle godt nok til skade for skolen, eleverne og arbejdsmiljøet? »Det kan være helt reelt, og det er et udtryk for samarbejdsproblemer og måske dårlig ledelse. Men giver det ret til at gå i medierne?

Eller til bestyrelsen? Nej, det mener jeg ikke.

Det er der, hvor man må spørge fagforeningen til råds, for der er alternative muligheder. Vi kan godt henvende os til bestyrelsen på vegne af lærerne, og det gør vi også, når vi finder det nødvendigt.

Det er en beskyttelse af arbejdspladsen, men også en beskyttelse af vores medlemmer, så de ikke kommer ud i en åben krig eller en debat, som kan koste dem deres stilling. Også selv om de har ret i det, de siger«.

Kan foreningen komme til at stå i et dilemma, hvis den får viden om dårlig behandling af elever eller snyd med midler, som man så siger til medlemmerne, at det må de ikke gå videre med på grund af loyalitetspligten? »Nej, for vi siger ikke til medlemmet, at det skal du holde for dig selv og tie stille med. Vi prøver at finde løsninger og en vej rundt i det her system. Der er jo whistleblowerordninger i ministeriet for eksempel. Så der er ordninger til at videregive sådanne oplysninger. Det skal bare gøres rigtigt, så vi ikke risikerer medlemmernes ansættelse på grund af illoyalitet.

På en fri skole er der nødt til at være en

Vi vil altid anlægge et forsigtighedsprincip, når vi skal rådgive vores medlemmer.

Vores opgave er jo at sikre, at medlemmerne ikke udsætter sig selv for afskedigelse, bortvisning og den slags ting.

MONICA LENDAL JØRGENSEN Formand Frie Skolers Lærerforening

grad af loyalitetsforpligtelse, i forhold til hvad man kan gå ud i offentligheden og sige og, i forhold til hvem der kan henvende sig til bestyrelsen.

Men man skal jo for eksempel aldrig lade være med at underrette, fordi ens leder siger, man skal lade være. I sådan et tilfælde vejer hensynet til eleven tungest«. ■

L OYA L I T E T S P L I G T

Skattekroner giver ikke medarbejderne frit lejde til kritik En medarbejder på et teater blev fyret for at gå til pressen med sin kritik af ledelsen.

Fagforeningen ankede sagen til landsretten og hævdede, at sagen havde offentlighedens interesse, da teateret modtog offentlige midler. Men retten afviste fagforeningens påstand.

A

t din skole får et statsligt tilskud, betyder ikke, at al kritik af skolen har offentlighedens interesse. Hvis du kritiserer skolen og skolens ledelse, kan det stadig godt opfattes som illoyalt og udløse en berettiget fyring.

Det er netop blevet slået fast i en ny afgørelse fra Vestre Landsret.

Et teater afskedigede i 2019 en medarbejder, som var kritisk over for ledelsen, og som var gået til de lokale medier med sin kritik.

Både internt og i medierne kritiserede han blandt andet, at teaterdirektøren havde ansat sin kone som kunstnerisk chef, og at hun blandede sig i medarbejderens arbejde.

Medarbejderens fagforening mente, at fyringen var uberettiget. Den argumenterede blandt andet med, at teatret modtog et betyde-

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION RIKKE BISGAARD

ligt offentligt tilskud, og at ledelsesforholdene på teateret derfor måtte have offentlig interesse. Fagforeningen argumenterede samtidig for, at ledelsen på institutioner med mange offentlige midler må være særligt lydhøre over for medarbejderes kritik.

Men de argumenter holdt hverken i by- eller landsretten. Dommerne fandt, at teatret var i sin gode ret til at afskedige medarbejderen, som tydeligt gav udtryk for, at vedkommende ikke respekterede ledelsen og dermed optrådte illoyalt.

Jurist Malene Weis Stranddorf, der er konsulent i Frie Skolers Lærerforening, mener, at afgørelsen ligger i forlængelse af foreningens rådgivning: »Det offentlige tilskud til skolerne giver ikke de ansatte ret til kritik, som ledelsen kan opfatte som illoyal«.

Hun peger på, at retten også hæfter sig ved, at den offentlige kritik kan skade virksomhedens økonomi og dermed true dens eksistens.

Omvendt, siger Malene Weis Stranddorf, ligger det i landsrettens afgørelse, at hvis retten havde vurderet, at medarbejderens kritik faktisk havde offentlighedens interesse og ikke var drevet af personlige motiver, så kunne opsigelsen blive dømt uberettiget. ■

ONTAKT DIN FAGFORENING Er du i tvivl K om, hvad loyalitetspligten betyder for dig, dine handlinger og din ansættelse, kan du altid søge rådgivning hos Frie Skolers Lærerforening.

17

L OYA L I T E T S P L I G T

Loyalitetspligten og Du synes, at der foregår noget på skolen, der er forkert. Men hvor må du gå hen med din viden?

AF FRIE SKOLERS LÆRERFORENING · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATIONER RIKKE BISGAARD

HER MÅ DU GÅ HEN: Tal med en leder Det er ikke i strid med loyalitetspligten at tale med din leder på skolen om forhold på skolen.

Hvis der er flere ledere på skolen, kan du kontakte en anden leder end din nærmeste leder.

Frie Skolers Lærerforening Foreningen kan altid hjælpe og rådgive dig, når du oplever problematiske forhold på din skole, og behandler altid din henvendelse fortroligt.

Tal med din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant Tillidsrepræsentanten kan tage emner op med skolens leder og drøfte forhold på skolen på vegne af medlemmer på skolen. Hvis der er tale om dit arbejdsmiljø, kan du i første omgang drøfte situationen med arbejdsmiljørepræsentanten.

18

Arbejdstilsynet Hvis du oplever ting, som påvirker dit arbejdsmiljø, og din leder ikke er villig til at hjælpe dig, kan du lave en klage til Arbejdstilsynet, som kan lave tilsyn på arbejdspladsen. Kontakt gerne sekretariatet og få hjælp, inden du klager til Arbejdstilsynet.

Eksterne ordninger: STUK – Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har oprettet en whistleblower-ordning, hvor alle, der har kendskab til mulige lovovertrædelser eller bekymrende forhold på en fri skole, anonymt kan tippe styrelsen. Ordningen skal sikre, at alle kan rette henvendelse til tilsynsmyndigheden uden at være bekymrede for, om det kan få konsekvenser for deres ansættelsesforhold. Kontakt gerne sekretariatet og få hjælp, inden du benytter ordningen.

L OYA L I T E T S P L I G T

dine muligheder

DET SKAL DU PASSE PÅ MED: Generel dårlig omtale af skolen – herunder til forældre og andre interessenter Du må ikke udadtil offentligt udtrykke kritik af skolen, dine kolleger eller ledelsen. Du må heller ikke overfor forældre eller andre omkring skolen drøfte forhold omkring din arbejdsplads, som kan være med til at skabe et dårligt omdømme for skolen. Hverken mundtligt eller skriftligt.

Pressen Det vil også være imod loyalitetspligten, hvis du kritiserer ledelsen eller skolen overfor journalister eller i læserbreve.

Sociale medier Det kan være fristende at lade en finke flyve af panden i en kommentar på Facebook, lægge et billede på Instagram eller på anden måde fortælle den digitale omverden, hvis der sker ting på skolen, som du ikke er enig i. Men det vil være i strid med loyalitetspligten.

Bestyrelsen Oplever du problemer med ledelsen eller kollegerne, må du ikke gå direkte til bestyrelsen. Kontakt sekretariatet, så vi kan drøfte andre muligheder.

19

FORENINGENS SIDER

Frihed for de frie skoler såvel som for folkeskolen FORMAND KREDS 7 MINNA RANTA RIIS

I

sin nytårstale slog statsminister Mette Frederiksen (S) et slag for friheden. Hun ville sætte kommunerne fri, så de – ligesom de syv forsøgskommuner – kunne udvikle den ældrepleje, den børnehave og den folkeskole, som de ønsker.

Ved samme lejlighed nævnte Mette Frederiksen, at regeringen ville luge ud i det offentlige bureaukrati. ”Alt for meget tid går med proces, bureaukrati, kontrol og skemaer”, sagde statsministeren, som mener, at det vil give

bedre hjemmehjælp, bedre børnehaver og bedre skoler, hvis de ansatte bruger mere tid på kerneopgaven.

Paradoksalt nok modtog Frie Skolers Lærerforening kort før nytårstalen høringsmateriale fra Børne- og Undervisningsministeriets Styrelse for Undervisning og Kvalitet. Styrelsen beder Frie Skolers Lærerforening kommentere på forslaget til en ny vejledning om de frie skolers "stå mål med"krav. Og her er der hverken tale om mere frihed eller mindre bureaukrati – snarere tværtimod.

Det fremgår af grundlovens paragraf 76, at de frie skoler skal tilbyde en "… undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen". Det er den sætning, som sikrer de frie skoler retten til at være anderledes. Det er basalt set her, friheden ligger.

Men siden paragraffen blev formuleret i grundloven, har regeringer på forskellige måder forsøgt at indsnævre friheden ved at stramme fortolkningen af, hvad

det betyder at stå mål med.

Ifølge materialet skal den nye vejledning gøre det lettere for de frie skoler at forstå, hvad det indebærer at stå mål med. Vejledningen beskriver, hvordan grundlovens og friskolelovens paragraffer bør tolkes og kommer med eksempler på tilsynspraksis på den enkelte skole.

Men vejledningen er på ingen måde et udtryk for ønsket om at sikre mere frihed fra statslige regler. Med vejledningen tager styrelsen endnu et skridt i retning af at forvandle stå mål med-kravet til at være et ligesom-krav. Det samme har foreningen bemærket, når tilsynet har været på kontrolbesøg på frie skoler.

Samtidig strammer bekendtgørelsen op på en række punkter, som gør det bureaukratisk og svært at være fri. Hvis en fri skole ikke ønsker at følge folkeskolens Fælles Mål og overtage folkeskolens fagrække, del- og slutmål, bliver det bureaukratisk krævende med den nye bekendtgørelse, fordi skolen skriftligt skal doku-

» Med vejledningen

tager styrelsen endnu et skridt i retning af at forvandle stå mål med-kravet til at være et ligesom-krav« MINNA RIIS

mentere den direkte sammenhæng til Fælles Mål – det er meget lettere at gøre det samme som folkeskolen.

Med den nye bekendtgørelse går regeringen en helt anden vej end den, som Mette Frederiksen udpegede i nytårstalen. Hvis forslaget til vejledningen bliver vedtaget, giver den mindre frihed, mindre tid til kerneopgaven og mere bureaukrati. Det er fint at sætte folkeskolen fri af topstyring og kontrol fra Christiansborg – men hvorfor går regeringen så den stik modsatte vej, når det gælder de frie skoler? ■

FORMAND Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84 • NÆSTFORMAND Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 • KREDSFORMÆND Kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 • Kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 • Kreds 3 Lene Henriksen • T: 30 11 71 97 • Kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 • Kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 • Kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 • Kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 • Kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15.

20

KORT NYT

SPØRGEHJØRNET

KREDS 4

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 2

27. januar kl. 16-21: ”Professionel kapital” ved konsulent Bolette Bom for tillidsrepræsentanter, TR-suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter på Rønde Efterskole. Tilmelding via Nemtilmeld.

24. marts kl. 17-19.30: Pensionsmøde på Jakobskolen for medlemmer over 55 år med pension i P25/Efterlønskassen og Lærernes Pension.

6. april kl. 10-16: TR5 på Skanderborg Realskole 20. april: Kredsgeneralforsamling – tid og sted annonceres senere.

10.-11. februar: Træf for tillidsvalgte på Hornstrup Kursuscenter.

15. marts kl. 17: Kredsgeneralforsamling på Aabenraa Friskole.

Spisning og orientering om aktuelle emner ved formand Monica Lendal Jørgensen.

30. marts: Orienteringsmøde om pension på Skanderup Efterskole. Mødet er målrettet medlemmer over 55 år, og der er orientering om både Lærernes Pension og P1925/Efterlønskassen.

5. april kl. 9-15: TR5 for tillidsrepræsentanter, der er i gang med grunduddannelsen, på St. Andst Efterskole.

19. april kl. 13-17: TR6 for de TR’er, der påbegyndte uddannelsen i 2020, på Kongeådalens Efterskole.

KREDS 5

21. april kl. 17.30-18.30: Generalforsamling og efterfølgende spisning.

22. april kl. 9-12: Efteruddannelsesdag for kredsens tillidsrepræsentanter.

Begge arrangementer foregår på DanHostel i Kerteminde. Tilmelding på Nemtilmeld.

KREDS 6

KREDS 3

2. februar kl. 17-20: Medlemsmøde og foredrag med Frank Knudsen på Engelsholm Højskole.

1.-2. marts: TR-træf, Hornstrup Kursuscenter. Tilmelding på Nemtilmeld.

30. marts kl. 19: Kredsgeneralforsamling med oplægsholder.

6. april kl. 9-15: TR5 på Aagaard Efterskole.

28. april: TR6 på Hornstrup Kursuscenter.

2.-3. marts: TR-træf for kredsens TR’er og TR-suppleanter på Musholm, Korsør.

6. april kl. 17-21: Generalforsamling på Hotel Kirstine, Næstved.

Formand Monica Lendal Jørgensen deltager.

21. april kl. 13-18: TR- for tillidsrepræsentanter, der afslutter deres uddannelse, Hotel Kirstine, Næstved.

?

På skitur med skolen

Spørgsmål: Jeg skal på skitur med min skole og er bekymret for smittefaren ved at være sammen med så mange mennesker i en hel uge uden at kunne holde afstand. Det er især den lange bustur til Østrig, som bekymrer mig. Er der slet ingen restriktioner?

Svar: Der er p.t. intet forbud og meget lidt vejledning i forhold til lejrskoler og udlandsrejser med elever.

Undervisningsministeriet skriver på ministeriets hjemmeside, at ”det anbefales, at skolen eller institutionen inden rejsen gennemtænker mulige scenarier, og hvordan der kan handles herpå.”

Om selve transporten skriver ministeriet på hjemmesiden, at kravet om mundbind er gældende ved buskørsel, såfremt personerne er 12 år eller derover. Der er kun få undtagelser fra kravet om mundbind.

Ved planlægningen af lejrskole eller udlandsrejse anbefaler Frie Skolers Lærerforening, at skolen forbereder turen grundigt og ansvarligt.

Skolen bør lave en risikovurdering og en beredskabsplan for de forskellige scenarier, der kan opstå, hvis en elev eller en medarbejder tester positiv. Det er for eksempel vigtigt at sætte sig ind i reglerne for selvisolation i destinationslandet, og at der er aftalt en mulig hjemtransport for eventuelt smittede elever/ansatte. Skolen kan ikke pålægge sine medarbejdere at køre en smittet elev hjem.

På vores hjemmeside fsl.dk kan du læse flere råd og vejledninger til lejrskoler med eleverne i vores FAQ om corona.

Jeg vil foreslå, at du retter henvendelse til din arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant, så jeres arbejdsmiljø i forbindelse med skituren kan blive drøftet i skolens samarbejdsudvalg eller arbejdsmiljøorganisation.

Venlig hilsen Kirsten Roed Lauridsen, konsulent ■ Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

21

»Jeg har været bange for hunde indtil før corona, men så begyndte jeg at gå lidt med naboens hund, Ludvig, og han er ikke farlig.

Jeg har rykket mig helt vildt«, siger Rikke Josiasen, som går mange lange ture ved Nørrestrand i Horsens, hvor hun bor. Oftest med en lydbog i ørene.

Ny næstformand vil have fokus på tillidsrepræsentanterne Som lærer ville hun være rollemodel for pigerne i de naturfaglige fag.

Som politiker vil hun forbedre den danske model. Rikke Josiasen, den nye næstformand i Frie Skolers Lærerforening, brænder for tillidsrepræsentanterne som kernen i foreningen og for lærernes arbejdstid.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

22

F

orestil dig, at du skal tilbringe ni timer på en rasteplads ved den tyske motorvej sammen med 230 efterskoleelever. En rasteplads af den mindre slags – en af dem med meget lidt udenomsplads. Kun to toiletter og ikke mulighed for at bruge penge på andet end en sølle og halvtør sandwich. Ni timer. Og I har i forvejen været undervejs i bussen i knap 20 timer.

Det kan måske lyde som et mareridt. Men det var det ikke. Så det er ikke derfor, Rikke Josiasen, den nyvalgte næstformand for Frie Skolers Lærerforening, fortæller historien.

Hun fortæller den, fordi bussernes chauffører på grund af vejarbejde og uheld på motorvejen undervejs kom i problemer med deres køre- og hviletid og måtte holde ind. Det var der ingen, der stillede spørgsmålstegn ved. Sådan var det. 230 efterskoleelever og deres lærere tog det pænt. Men den nyvalgte næstformand har en pointe, som ligger hende meget på sinde:

»Der er en generel forståelse for chaufførers arbejds- og hviletider. Vi mangler den samme forståelse og respekt for lærernes arbejds- og hviletid«.

Holder ikke i længden Den samlede bustur hjem fra Østrig sneg sig op på 32 timer. Alle kom godt hjem, og ingen led overlast. Men Rikke Josiasen mener, historien er et billede på, at der stadig kan blive bedre styr på lærernes arbejdstid og ikke mindst en større bevidsthed fra især efterskolelærerne om, at der er grænser for, hvad man kan holde til i længden.

Da hun blev ansat i sit første efterskolejob i 1990, fik hun at vide, at en efterskolelærer i gennemsnit holdt til arbejdet i seks år. Derfor gør hun meget ud af, at regler og overenskomsten, som kom få år efter hendes første ansættelse, er til for at beskytte læreren i jobbet: »Jeg møder gang på gang efterskolelærere, som ikke kan forstå, at de ikke må lave en

”døgner” med eleverne, at de ikke bare skal tage et morgenløb kl. 6.30 efter en aftenvagt eller gå en runde klokken 01, når de har hviletid mellem 23 og 7. Der er meget lidt forståelse for, at man skal passe på sig selv i sit arbejde. Man kan ikke blive ved med at være sådan en, der tager på natløb med eleverne, og så bare møder ind igen næste morgen. Det kan man måske, når man er 25 år, men det ikke sikkert, man kan, når man er 45 år«, siger Rikke Josiasen.

Fokus på den danske model Som ny næstformand glæder hun sig til at være med til at sætte lærernes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår på de frie skoler på dagsordenen – ikke bare på skolerne og i kredsene lokalt, men nu også på Christiansborg. Øverst på hendes egen lille ønskeliste og arbejdsseddel står den danske model, som hun gerne så ændret. »Jeg synes, at det, at modparten på det offentlige arbejdsmarked også er lovgiver, har

23

BLÅ BOG

Rikke Josiasen havde håbet på et kampvalg om næstformandsposten, så hun kunne have fortalt om sine mærkesager.

• 55 år, bor i Horsens, nyvalgt næstformand i Frie Skolers Lærerforening.

• Efterskolelærer i 31 år, har været ansat på Flemming Efterskole siden 1993.

• Underviste i matematik og fysik.

• Tillidsrepræsentant i 25 år.

• Gift med Peter, der er lærer på den katolske Sct. Ibs Skole i Horsens. Parret mødte hinanden på lærerseminariet i Silkeborg.

• Sammen har de Anders, 29 år, og Lene, 26 år.

nogle uheldige konsekvenser. Vi så jo i 2013, hvordan de bare kunne sidde og vente på, at de kunne lave den lov, de gerne ville. Altså uden overhovedet at have været i realitetsforhandlinger«, siger Rikke Josiasen, som gerne så, at der kom et armslængdeprincip ind i modellen. »Det er ikke, fordi jeg tror, at jeg nu som næstformand i Frie Skolers Lærerforening bare kan lave om på den danske model.

Men jeg har måske fat i et lille tandhjul i det store maskineri, som jeg kan hjælpe med at sætte i bevægelse. Og jeg vil blive ved med at tage diskussionen op og sige: ”Skal vi nu ikke snart have kigget på det?”, alle de steder jeg har mulighed for det«.

Havde håbet på kampvalg Rikke Josiasen blev næstformand ved et fredsvalg på repræsentantskabsmødet i november 2021. Og det passer hende faktisk ikke så godt. Hun havde gerne taget et kampvalg og argumenteret for sine synspunkter og politiske fokusområder.

Skulle hun have holdt en valgtale, havde der været et stort fokus på tillidsrepræsentanterne, som foreningens kerne og ikke mindst videreuddannelsen af dem: »Hvis vi ikke har veluddannede tillidsrepræsentanter, så har vi heller ikke ambassadører ude på skolerne«, siger Rikke Josiasen og understreger, at hun finder tillidsrepræsentanterne særdeles veluddannede i dag, men at uddannelsen ikke må slutte.

24

»Vi må ikke bare sætte flueben ved TR-uddannelsen. Vi kan altid gøre mere.

Kontinuerlig efteruddannelse er vigtig.

Og det ville have været en af mine mærkesager i en valgkamp«.

Savner lærerjobbet Der løber stadig efterskoleblod i årerne på den nye næstformand. 31 år som efterskolelærer glemmer man ikke bare sådan lige. Hun skal stadig minde sig selv om, at hun ikke skal ud og have en matematikeller fysiktime, når hun vågner mandag morgen. »Det er virkelig mærkeligt, for det er hele ens identitet, der har ændret sig. Nu har jeg været matematik- og fysiklærer i så mange år. Man går jo ikke bare lige ud i køkkenet og laver nogle kemiske eksperimenter«, siger Rikke Josiasen. Hun har glædet sig over at se piger finde glæden ved matematik og fysik, og at hun har været en rollemodel i et fag, der nemt skræmmer pigerne væk. »I forhold til fysisk og kemi har jeg ofte tænkt, at det vigtigste ikke var, at de blev dygtige, men at de fik lyst til at beholde det i deres liv. Jeg har måske lidt tendens til at være på den store klinge. Men hvis jeg nu kunne være med til at sige: ”Prøv lige at hør' her – kvinder kan også gå en naturfaglig vej, og det kan I også«. ■

FEM HURTIGE Bøger eller aviser?

Bøger!

Sommerferie eller skiferie?

Begge. Det er lidt en presbold, at jeg ikke skal med skolen på skitur i år. Jeg har været på skitur med efterskolen altid, og det er der, mine børn har lært at stå på ski.

Min mand står ikke på ski, men jeg håber, jeg kommer af sted med familien alligevel. Så jeg siger begge dele.

Campingvogn eller telt?

Jeg skal i hvert fald ikke ind i nogen campingvogn. Vi har en Camp-let, vi har rejst Europa tyndt med i to gange fire måneder. Så må jeg sige en Camp-let?

Eller en bivuak. Der er lidt mere luft.

Chokolade eller lakrids?

Den er også svær. Må jeg sige begge dele? Måske de der lakridskugler med chokolade udenpå.

Koncerter eller sportsbegivenheder?

Jeg skal ikke til nogen sportsbegivenhed. Jeg vil gerne til koncert, men jeg vil faktisk hellere ud at gå en tur i naturen. Må jeg sige en musical i London? ■

K

ENGEL S as i 7.-10. k l

se

Step by Step

- En engelsk basisgrammatik med øvelser af Hanne Wacher og Kim Kjærgaard

Engelsk grammatik på alle venstre-siderne og øvelser på højre-siderne, så eleven straks kan afprøve sin forståelse uden at skulle bladre rundt i bogen.

Kapitlerne indledes med en “Basics-boks”, som giver en kort indledning til et grammatisk emne.

• Step by Step - En engelsk basisgrammatik med øvelser, papirudgave, 80 sider, A4-format, 99 kr.

• Step by Step som e-bog, PDF-udgave som kan læses på Mac, PC, tablet, mm. Eleven kan gemme sin besvarelse og skrive egne noter direkte i e-bogen. Se licenspriser på www.andrico.dk.

• Facithæfte, papirudgave, 44 sider, 48 kr.

Priser ekskl. moms.

FA

Forlaget Andrico Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk

t e l l i s b ig på

tgiistrer dst.dk a r G Re lærfe

Lærfest 2022 16.-17. marts København 27.-28. april Aarhus Ta’ din kollega med

... til to festlige messedage med inspiration, faglighed og netværk på skemaet

Følg #lærfest

25

NOTER Medlemmer tjente godt halvanden plovmand

Folkeskolen fik ingen effekt af kommunalreform

De 857 Frie Skolers Lærerforening-medlemmer, der udnytter retten til som fagforeningsmedlem at få et købekort hos Forbrugsforeningen, fik i gennemsnit sat 862 bonuskroner ind på deres forbrugsforeningskort lige inden jul. Medlemmerne havde i 2021 handlet for 13,5 mio. kr. hos Forbrugsforeningens samarbejdspartnere.

Frie Skolers Lærerforening-medlemmerne henter især deres bonus ved at handle hos Uno-X, forskellige byggemarkeder, Spies Rejser, Imerco og Power.

Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du også få Forbrugsforeningens kreditkort og opspare bonus på dine køb i Danmarks største forbrugsforening. ■ MHV / ISTOCK

En ny undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – slår fast, at kommunesammenlægningerne i 2007 hverken har ført til udgiftsmæssige eller effektivitetsmæssige stordriftsfordele i form af forbedrede faglige resultater i folkeskolen.

VIVE har sammenlignet tiden før og efter kommunalreformen, og her har udviklingen i de faglige resultater i de sammenlagte kommuner ikke adskilt sig fra den tilsvarende udvikling i de ikke-sammenlagte kommuner. Det gælder, uanset om man ser på elevernes karakterer ved afgangseksamen, eller på hvor stor en andel af eleverne, der siden 2007 er gået i gang med og har gennemført en ungdomsuddannelse. Resultaterne er de samme, uanset om vi korrigerer for elevernes sociale og familiære baggrund eller ej, skriver VIVE i en artikel. ■ MSO / ISTOCK

Matematik – Er vi snart i mål?

Den 17. marts 2021 – Helnan Marselis Hotel, Aarhus C

10522 -peha -12-21

- Talenter – de skjulte og de synlige - Troels Wesenberg Kjær - Regnestrategier og elevers udvikling - Pernille Bødtker Sunde - Læsebånd og regnehistorier - Rikke Petersen - Grafisk facilitering i matematik - Winnie Skiveren - Modellering i matematik – Nick Hougaard - Opsamling og perspektiver - Mikael Skånstrøm Arrangør: Hanne Due Bak, UCN CFU, hdb@ucn.dk - Ole Haubo Christensen, VIA CFU, oleh@via.dk

Læs mere og tilmeld dig på

viacfu.dk/mateva

26

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

Cyan

Magenta

Yellow

Black

NOTER

148 mm FORBRUGSLÅN TIL 4,9% P.A.

FORBRUGSLÅN TIL 4,9% P.A.

HALLOOOO

– uden gebyrer og omkostninger

HVAD DRØMMER DU OM? .

Drømme er unikke De kan dreje sig om at renovere hjemmet eller forsøde tilværelsen.

O

Foreningen etablerer whistleblowerordning Medlemmer og ansatte, der bliver krænket, chikaneret eller på anden måde dårligt behandlet i en Frie Skolers Lærerforening-sammenhæng (på et kursus, et møde eller lignende), får nu mulighed for at gøre opmærksom på sagen via en whistleblowerordning. Ordningen er også åben for medlemmer og ansatte, som bliver opmærksomme på lovovertrædelser, snyd med tilskudsregler, økonomiske uregelmæssigheder eller svig i foreningen.

Ordningen er etableret efter de mange sager om krænkelser på mediearbejdspladser, i politiske ungdomsorganisationer, partier, Danmarks Radios pigekor og så videre. Et gennemgående træk i de sager har været, at de krænkede ikke havde nogen, de kunne betro sig til, og de vidste ikke, hvor de skulle gå hen. Og hvis de gik til en chef eller leder, blev henvendelsen ikke taget alvorligt.

Sådan skal det ikke være i Frie Skolers Lærerforening.

Derfor sikrer foreningen med den nye ord-

– uden gebyrer og omkostninger

Siden 1907 har Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån på billigst mulige vilkår til de tilsluttede organisationers medlemmer.

HVAD DRØMMER DU

Gennem årene har vi tildelt lån til mange forskellige typer ning, at medlemmer og ansatte, som bliver af behov og drømme. Måske krænket, eller som bliver opmærksomme på vi også hjælpe dig. lovovertrædelser eller svig,er trygt kan henvenDrømme unikke.

De kankan dreje sig om at renovere hjemmet de sig med deres sag.

Medlemmet eller den tilværelsen.

Hvis du er låneberettiget, ansatte bestemmer selv, om henvendelsen skal være anonym, delvis anonym eller med kan du optage lån op til 50%forbrugslån p Siden 1907 har Tjenestemændenes Låneforening formidlet navn. af din faste årsløn.

Lånet tilsluttede organisationers medlemmer.

Gennem årene har vi tildelt lå Ordningentilerde lavet, så den krænkede ikke er uden omkostninger af behov og drømme.

Måske kan vi også hjælpe og dig. skal henvendetyper sig direkte til foreningen (og gebyrer, og renten er blandt dermed potentielt til krænkeren eller dennes bekendte), men til SIRIUS som ad-kan du Hvis du er advokater, låneberettiget, optage lånlaveste op til 50% af din faste årsløn markedets på forministrerer ordningen for foreningen. SIRIUS kostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrug brugslån. advokater afgør så, hvad der videre skal ske med henvendelsen.

Få mere information oganberegn Få dit mere lån påinformation tjlaan.dk.

Whistleblowerordningen kan dog kun beregn dit lån på vendes til krænkelser eller overtrædelser i Frie Skolers Lærerforening-sammenhænge. tjlaan.dk Ordningen håndterer ikke krænkelser, som medlemmerne møder i skolesammenhæng.

Du finder et link til whistleblowerordningen på foreningens hjemmeside. ■ MHV

og

ILLUSTRATION FRIE SKOLER / ISTOCK

27

NY LÆSERUNDERSØGELSE:

Medlemmerne er glade for magasinet Frie Skoler AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION KATRINE LOUISE JAKOBSEN

Tilfredsheden er steget siden seneste læserundersøgelse. Artikler i medlemsmagasinet lægger op til debat på lærerværelset.

I

efteråret sendte magasinet Frie Skoler en læserundersøgelse ud til samtlige medlemmer af Frie Skolers Lærerforening, og den viste, at medlemmerne i høj grad læser magasinet. Og at tilfredsheden med medlemsmagasinet er steget siden seneste læserundersøgelse i 2018.

Tre ud af fire medlemmer, der besvarede spørgeskemaet, er tilfredse eller meget tilfredse med magasinet, og på en skala fra 1 til 5 er den gennemsnitlige tilfredsheds-score 3,93, hvilket afspejler en høj tilfredshed og også en stigende tilfredshed siden læserundersøgelsen i 2018, hvor tilfredsheden lå på 3,69.

962 medlemmer besvarede undersøgelsen denne gang. 83 procent af dem svarer, at de generelt finder indholdet relevant. Omkring halvdelen af medlemmerne i undersøgelsen angiver, at artikler fra bladet har givet anledning til en samtale eller en debat med kollegerne. Lige så mange angiver, at indhold fra magasinet har gjort et særligt indtryk, og at det er disse historier, som debatteres med kollegerne. Det er især artiklerne om arbejdsmiljøet efter corona, temaet om løn og lønforskelle samt skolen som opdrager, som gjorde indtryk og gav anledning til debat.

Størstedelen af medlemmerne, der har besvaret undersøgelsen (84 procent) angiver, at de læser Frie Skoler, og at de er glade for det fysiske format. Enkelte angiver, at de gerne vil læse magasinet digitalt, mens omkring halvdelen svarer, at de foretrækker at læse magasinet i fysisk form.

Undersøgelsen tegner altså generelt et billede af, at Frie Skoler står stærkt i medlemmernes bevidsthed, og at magasinet bliver læst.

Der er dog også plads til forbedring. I 73 procent af besvarelserne ønsker medlemmerne sig flere baggrundsartikler og analyser, som kigger grundigt og kritisk på et emne, mens 68 procent ønsker sig flere artikler med inspiration fra andre lærere. ■

RIS ELLER ROS Deltog du ikke i læserundersøgelsen i efteråret, eller har du bare ris eller ros, så skrive gerne til os på mso@frieskoler.dk. Vi bliver altid glade for input, gode ideer, læserbreve og andre henvendelser.

28

Bladet får en grønnere profil

F

lere medlemmer bemærker i læserundersøgelsen, at bladet dufter kraftigt af trykfarve.

Det skulle gerne ændre sig med dette nummer, som du nu sidder med i hånden.

Fra 1. januar har magasinet nemlig skiftet trykkeri for at få en grønnere profil og mindske belastningen af klimaet.

Derfor er dette første nummer i 2022 trykt hos Strandbygaard, som har gjort sig overvejelser om bæredygtighed og beskyttelse af miljøet. Trykkeriet er et af blot to cleanprint cradle-to-cradle-certificerede trykkerier i Danmark. Det betyder blandt andet, at produktionen kører på vedvarende energi, at der altid genplantes træer, når der fældes, og at der med alle materialer i produktionen – for eksempel farve, papir, hæfteklammer, lim, indbinding osv. – er valgt materialer, som påvirker miljø og mennesker så lidt som muligt. Der bliver ikke gjort brug af skadelige kemikalier eller tungmetaller, og derfor er duften af trykfarve også forsvundet.

Som led i skiftet af trykkeri mere end halverer vi bladets CO2-udedning. ■ MSO

lem

vm

ed

Bliv medlem!

Vi arbejder for dem der åbner verden

la ka.dk

/b

li

Vi har brug for din stemme i vores fællesskab

Find din favorit til valg af delegerede Sæt kryds ved en af de kandidater, der stiller op til valget af delegerede i LB Foreningen, som Lærerstandens Brandforsikring er en del af. Det har stor betydning for dig, hvem der bliver valgt, da det er de i alt 70 delegerede i LB Foreningen, som varetager dine og de øvrige 400.000 medlemmers interesser

i ejerskabet af LB Forsikring og dermed også Lærerstandens Brandforsikring.

Du kan læse om alle kandidaterne i dit valgområde og stemme på lbforeningen.dk/demokrati. Men gør det senest tirsdag den 15. februar. I marts kan du se valgresultatet på lbforeningen.dk.

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Amerika Plads 15, 2100 København Ø

29

NOTER Stil op til højskoleudvalget I forbindelse med højskolelærertræffet den 10.11. marts på Hornstrup Kursuscenter vil der torsdag 10. marts blive afholdt årsmøde med valg til højskoleudvalget.

Det er muligt at opstille til højskoleudvalget ved på forhånd at sende en mail til udvalgets

forkvinde, Sigrid Lauenborg Dahl, eller ved at opstille på selve mødet.

Forslag til årsmødets dagsorden skal være Sigrid Lauenborg Dahl i hænde senest to uger før mødets afholdelse. Hun kan kontaktes på: sld@fsl.dk. ■ SAS / ARKIVFOTO HENNING HJORTH

To vindere har modtaget præmier Mange har benyttet juleferien til at deltage i vores julekryds og julequiz i december-bladet og svaret rigtigt på de to opgaver.

Camilla Culmsee, Klejtrup Musikefterskole, er blevet udtrukket som vinder af vores julekryds. Jane Bang Johnsen, Giersings Re-

alskole, er blevet udtrukket som vinder af den store julequiz. De har begge modtaget deres gaver – henholdsvis en gavekurv med godter og et gavekort til bøger.

En kvik læser har bemærket, at der havde været en nisse på spil i julekrydsen. ”Centralt

i arbejdstidsaftale” er selvfølgelig ”samarbejdsspor” og ikke ”samarbejdsbord”. Det havde dog ikke betydning for løsningen, men vi håber nissens drilleri har givet anledning til et lille grin. ■ MSO

Den Store Julequiz: Spørgsmål 1 = c (Romkugle).

Spørgsmål 2 = a (Mere uenighed på lærerværelset).

Spørgsmål 3 = b (30 procent).

Spørgsmål 4 = c (Et forskningsprojekt, der mixer basket og matematik i skolen).

Spørgsmål 5 = b (En tatovering med foreningens logo).

Spørgsmål 6 = b (Knap to ud af tre).

Spørgsmål 7 = a (Højskolekonsulent Simon Astrup sørgede for, at hun fik efterbetalt 50.000 kroner og hævet sin månedsløn med 5.000).

Spørgsmål 8 = c (Hvad må man som lærer blande sig i over for eleverne?)

Spørgsmål 9 = a (Didde Lind Steffer, lærer på Hammerum Efterskole).

Spørgsmål 10 = b (Syng, spis og snak).

30

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

ilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

31

Når første lektion starter 10.30, går hele dagen lidt nemmere Det er slut med trætte elever, der er uoplagte og hænger ind over bordet i de første timer. Efterskolen True North har skubbet døgnrytmen, så eleverne nu sover længe. Det viste sig også at være en fordel for lærerne.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

S

være at drive ud sengen om morgenen og umulige at få i seng om aftenen. Sådan er det med mange teenagere, men på Efterskolen True North ved Horsens er det slut.

Her starter første undervisningslektion klokken 10.30. Hver dag.

Ja du læste rigtigt: 10.30.

Og hvad laver eleverne så, mens de fleste andre elever rundt i uddannelsessystemet sidder klar i klasselokalerne? De sover.

Vækkeurene ringer klokken 8.45. Morgenmaden bliver serveret mellem klokken 9 og

Jeg forstår godt, hvis nogle er lidt skeptiske overfor det, men jeg er lærer for elevernes skyld og for at skabe de bedste rammer for dem, og det her har virkelig gjort en stor forskel.

PERNILLE LUNDSGAARD, LÆRER OG TILLIDSREPRÆSENTANT

32

10, og første lektion starter først klokken 10.30. Til gengæld er der undervisning til klokken 17.00. En gang om ugen er der et valgfag om aftenen for at få timerne til at gå op, men det nye skema har vist sig at have flere fordele for både elever og lærere.

Lærer Kathrine Bartholomæussen fortæller: »Eleverne er meget mere klar fra starten af timerne nu. Man bliver ikke mødt af de der halvtomme, trætte blikke på samme måde«.

Det er lærer og tillidsrepræsentant Pernille Lundsgaard enig i: »Vi får meget mere ud af første lektion nu. Eleverne er mere aktive og engagerede og bedre til at samarbejde. De kan bedre rumme hinanden«, siger hun.

Selv køkkenet mærker elevernes nye dagsrytme. Der bliver spist mere til morgenmaden, og mængden af havregrød, der bliver tilberedt og sat til livs, er væsentlig større end i den traditionelle døgnrytme.

Klar til at sove om aftenen Som en sidegevinst ved hele projektet har det også gjort lærernes arbejde lettere. Det er lærerne enige om. Der er færre kon-

flikter mellem eleverne, de er mere friske og engagerede i både undervisningen og resten af dagligdagen, og så er de lettere at få i seng om aftenen. »Vi gjorde det egentlig for elevernes skyld, men det er også blevet lettere at være lærer. Og det havde vi ikke set komme«, siger Pernille Lundsgaard.

De 213 elever skal nu være på deres værelse klokken 22.30 – en time senere end normalt. Her skal de gøre sig klar til at sove – læse, lave lektier eller anden stille aktivitet.

Mobiltelefonerne er afleverede i et aflåst skab klokken 22, men der må ses film på computere indtil klokken 23.15. 23.30 skal der være ro. Og det er der nu, oplever lærerne, i forhold til tidligere, hvor de gik godnat-runde allerede klokken 22.30. »Da var eleverne slet ikke klar til at sove.

Der var alt for meget uro, og man skulle mange gange sige, at ”nu skal der være ro” og ”nu skal lyset altså slukkes”«, siger Pernille Lundsgaard. »Nu ligger de i sengene klokken 23.30 – nogle gange også før. De er trætte og klar til at sove, når man kommer rundt. Der er blevet meget mere ro på værelserne«.

Skubber lærernes arbejdstid Med den nye døgnrytme er lærernes arbejdstid blevet skubbet. Hvor en aftenvagt tidligere sluttede klokken 23, slutter den nu først

Eleverne er mere friske og motiverede for undervisning om formiddag, de er mere aktive om eftermiddagen, og de er lettere at få i seng om aftenen, forH⁄2fiH2⁄22NAfi2:@HJ:H2A)P2LPfi:—2fi@fi HA—K2B2H⁄P::@HD2AˇH2::ofiD—2oH.

Vi har erfaret, at eleverne både bliver dygtigere, og at det fremmer fællesskabet.

KATHRINE BARTHOLOMÆUSSEN, LÆRER

klokken 24. Til gengæld er der nu mulighed for at udnytte tiden mellem klokken 8 og 10 til lærermøder, som tidligere lå i de sene eftermiddagstimer. »Vi har fået meget bedre og mere effektive lærermøder og fælles forberedelse med mulighed for fordybelse. Vores hjerner er mere friske om morgenen end om eftermiddagen, og vi oplever, at langt færre elever har brug for os om morgenen«, siger Nanna Andersen, der er lærer og afdelingsleder.

En enkelt lærer har ønsket så mange morgenvagter som muligt, fordi læreren gerne vil i gang fra morgenen af, og det ønske er blevet imødekommet.

Bedre trivsel og karakterer Inden skolen skruede på skemaet og sengeti-

derne, blev både elever og forældre informeret grundigt om, hvordan søvnen påvirker elevernes sundhed, trivsel og læring.

Eksperimentet blev sat i gang som et forsøg over tre måneder. Men da det gav gode resultater, blev den nye døgnrytme permanent. Og det afspejler sig nu i skolens karakterer og trivselsmålinger, som begge er steget synligt, i takt med at døgnrytmen er blevet skubbet.

Markant flere elever svarer nu, at de er enige i udsagnet ”Jeg har været udhvilet, når jeg mødte frem til undervisningen” samt ”Jeg har haft god fysisk energi til undervisningen” end tidligere.

Og det er der en fysiologisk forklaring på, fortæller Nanna Andersen, der også er uddannet psykolog.

»Forskning viser, at de forandringer, der sker med teenagere i puberteten, også påvirker døgnrytmen og forskyder søvnbehovet, så mange unge først føler trang til at sove omkring klokken 23 eller derefter og samtidig først føler sig vågen cirka klokken 9.30«, siger Nanna Andersen. »Deres hjerner er først klar til læring op ad formiddagen, og de er først trætte til at sove hen mod midnat«, siger hun. »Alt hvad vi gør, gør vi, for at eleverne kan udvikle sig fagligt, socialt og personligt.

Vi har erfaret, at eleverne rykker sig meget mere på alle punkter, hvis vi prioriterer deres søvn«. ■

33

Hvis du skal op klokken 7, er du pissesmadret.

Det er ikke så fedt.

Anfi2C2:HBP2—DB⁄fi—¡2fi V 2Jfi fi den nye døgnrytme på efterskolen og frygter allerede, hvordan de skal 2HDfi —)¡2fi:Jfi2Pfifi:::o:HH.

DANIEL BÆKDAHL VEJLGÅRD, 10. KLASSE

Mere sport, flere brætspil og færre eftermiddagslure

S

pørger man eleverne om, hvornår de foretrækker at starte undervisningen, er der ingen tvivl. De peger på klokken 10.

Daniel Bækdahl Vejlgård, 10. klasse, siger: »Man føler sig meget mere udhvilet og er meget mere fokuseret på undervisningen.

Og så mærker man også tydeligt om eftermiddagen, at folk har mere energi. Vi kommer mere ud, spiller mere bold, spiller flere brætspil og er generelt bare mere aktive. Før var der rigtig mange, som sagde ”jeg går lige op og tager en lur”, og som sov hver efter-

34

middag. Det er der ikke så mange, der gør mere«.

Selv forældrene til efterskoleeleverne har bemærket en forskel. Nu kommer eleverne ikke hjem og sover hele weekenden væk. Det søvnunderskud, eleverne normalt kom hjem på weekend med, er reduceret, og der er også mere energi til forældrene og til weekenden. »Det er blevet mere socialt og hyggeligt på værelserne om aftenen, fordi vi har fået mere tid på værelset, og fordi vi afleverer telefonerne. Nu ligger man i sengen og snakker i stedet for at ligge med hver sin telefon.

Man får også et tættere bånd til lærerne, fordi man gerne vil snakke, når de kommer rundt, i stedet for at man bare ligger med sin skærm. Og så er man mere naturligt træt og falder hurtigere i søvn«, fortæller Daniel Bækdahl Vejlgård.

Alexander Christian Blicher, 10. klasse, er enig: »Der er meget mere aktivitet på skolen, og det sociale har også fået et boost. Man føler sig generelt bare mere frisk i hovedet både i første lektion og i sjette lektion, men også efter undervisningen«. ■

128.038

FA DI GM N ES SE

GODE GRUNDE TIL AT BESØGE CFU PÅ LÆRFEST Kig forbi CFU’s stand, og hør om nogle af de 128.038 forskellige læremidler, du kan låne og streame på CFU – og få et gratis krus.

Læs mere på lærfest.dk Lærfest København 16.-17. marts 2022 Lærfest Aarhus 27.-28. april 2022

Centre for Undervisningsmidler

– en del af Danske Professionshøjskoler

Styrk din karriere VIA University College

Vil du være leder i skolen – eller er du lige blevet det?

Uddannelsesforløbet Lærer til Leder giver dig: – Diplomuddannelse i ledelse – Mentorordning – Undervisning og netværk på internater

Kom godt fra start som leder i skolen Nyt hold ”Lærer til Leder” begynder i august 2021.

Uddannelsen er både for lærere og pædagoger i skolen.

Tilmeld dig på via.dk/lærer-til-leder

VIA University College er blandt Nordens største udbydere af efter- og videreuddannelse med mere end 20.000 studerende årligt.

Vores holdning er, at viden altid skal kunne bruges i praksis. Derfor rummer vores uddannelser den rette kombination af forskningsbaseret indsigt og konkret praktisk erfaring.

35

Store oplevelser venter Få et tilbud på jeres næste skolerejse - ganske uforpligtende.

Vi sidder klar til at hjælpe med jeres rejse og kan lave tilbud indenfor 2-3 hverdage.

Oplev Berlin

Inkl. 2 nætter, busrejse og morgemad

Fra kr.

Fuld tryghed

848

Oplev Harzen

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

1.748

Når du køber skolerejsen hos et rejsebureau, så får du en helt unik tryghed og sikkerhed.

Pakkerejseloven giver jer ret til gebyrfri annullering hvis Udenrigsministeriet skulle fraråde alle rejser lige før afrejse.

Vi formidler også både en godt dækkende rejseforsikring og afbestillingsforsikring - en god sikkerhed at have med i bagagen.

Oplev Rom

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.498

Louise, Kirsten & Sanne er dine erfarne rejserådgivere louise@alfatravel.dk kirsten@alfatravel.dk sanne@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 29 +45 96 10 04 28 +45 96 10 81 31

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Oplev Flodbåd

Inkl. 4 overnatninger, busrejse t/r og helpension

Fra kr.

2.998

Berlin | Egen bus | 3 dage/2 nætter London | Fly | 5 dage/4 nætter Barcelona | Fly | 5 dage/4 nætter Dublin | Fly | 5 dage/4 nætter Amsterdam| Tog | 4 dage/3 nt.

Paris | Fly | 5 dage/4 nætter Budapest | Fly | 5 dage/4 nætter

695 1.394 1.895 1.848 1.840 1.898 1.478

New York | Fly | 7 dage/5 nætter* Rom | Fly| 5 dage/4 nætter* Beijing | Fly | 7 dage/5 nætter* Marakesh | Fly | 5 dage/4 nætter Lissabon | Fly | 5 dage/4 nætter Wien | Egen bus | 6 dage/3 nætter Havana | Fly | 7 dage/5 nætter

5.175 1.395 4.889 2.795 2.535 1.830 6.798

Brovandeskolen i Skagen søger ny skoleleder

Brovandeskolen i Skagen søger ny skoleleder

Kan du på en helt almindelig onsdag skelne mellem stort og småt – og handle værdibaseret? Kan du, i en travl hverdag, finde tid til at lede både pædagogisk og økonomisk?

Så er det måske dig, vi søger til at have det overordnede faglige, pædagogiske og administrative Kan dufor på vores en heltskole almindelig onsdag skelne mellem stort og småt – og handle værdibaseret? Kan du, i en ansvar og SFO.

travl hverdag, finde tid til at lede både pædagogisk og økonomisk?

Så er det måske dig, vi søger til at have det overordnede faglige, pædagogiske og administrative ansvar for Hvem er vi? vores skole og SFO.

Brovandeskolen blev grundlagt i 1977. Vi er en fri grundskole og medlem af skoleforeningen LilleHvem er vi?Sammenslutning. skolehverdagen – måske har du et fag, som du gerne underskolernes

Brovandeskolen blev grundlagt i 1977. Vi er en fri grundskole viser i. og medlem af skoleforeningen Lille-skolernes Sammenslut• Du harnaturskønt evnerne og modet til at igåudkanten forrest, du af er klar til at Vi er en velfunderet og veldrevet skole med SFO. Vi ligger placeret Skaning. arbejde for, at Brovandeskolen fortsat er synlig i Skagen og gen - tæt på strand, hav og hede - med god plads til udendørsaktiviteter.

• Vi er en velfunderet og veldrevet skole med SFO. Vi ligger et attraktivt valg for nuværende og kommende familier. naturskønt placeret i udkanten af Skagen – tæt på strand, • Den faglige og pædagogiske ledelse ligger dig på sinde, du er Vores skole rummer 184 skønne elever fra 0. til 9. kl. og deres forældre, som vi har et åbent og tilhav og hede – med god plads til udendørsaktiviteter. ambitiøs mht. at udvikle og styrke kvaliteten af det faglige lidsfuldt samarbejde • Vores skole rummer 184med. skønne elever fra 0. til 9. kl. og og pædagogiske miljø på hele skolen, men du har også øje deres forældre, som vi har et åbent og tillidsfuldt samarbejde for at balancere mellem nytænkning og respekt for det Vimed. er 22 engagerede, visionære og imødekommende medarbejdere. eksisterende.

• Vi er 22 engagerede, visionære og imødekommende medar• Du har erfaring med ledelse eller er interesseret i at tage en Skolen har en velfungerende bestyrelse, som er samarbejdsorienteret, og som bakker op om skolens bejdere. lederuddannelse. værdier.

• Skolen har en velfungerende bestyrelse, som er samarbejdsFlere oplysninger: orienteret, og som bakker op om skolens værdier.

Hvis du vil mere om stillingen ellerog skolen, er duog meget Det omdrejningspunktet hos os. Vi vægter dethøre enkelte barns trivsel læring, vi • Detgode gode børneliv børneliv er er omdrejningspunktet hos os. Vi vægter velkommen til at besøge os eller kontakte en af nedenstående værner om barns skolefællesskabet.

Vores pædagogiske har altid været den anerkendende pædadet enkelte trivsel og læring, og vi værner om skole- ståsted personer: fællesskabet.

Vores pædagogiske ståsted har altidfællesskab været den er vigtige gogik.

Høj faglighed og et forpligtende og synligeRikke værdier i skoledagen.

Bestyrelsesformand Gylling Langendorff, anerkendende pædagogik. Høj faglighed og et forpligtende tlf. 23 63 63 01. fællesskab er vigtige ogersynlige værdier itraditioner, skoledagen. som vi prioriterer højt - herunder vores temauger, teaHen over skoleåret der mange Viceskoleleder Sidse Lind Pedersen, tlf. 26241156.

•terprojekter, Hen over skoleåret er der mange traditioner, somlejrture. vi prio- Men der anderledes dage og mange er også plads til mere traditionel undervisDu kan få et lille smugkig på skolen via dette link: riterer højt – herunder vores temauger, teaterprojekter, ning - efterdage skema. https:/youtu.be/M8Pq8-PFjY8 anderledes og mange lejrture. Men der er også plads til mere traditionel undervisning – efter skema.

Eller læse om os på www.brovandeskolen.dk Vi er tro mod skolens værdier, og vi tror på den skole, vi driver.

• Vi er tro mod skolens værdier, og vi tror på den skole, vi Ansøgningen sendes til: driver.

Derudover er vi en arbejdsplads med humor, livsglæde og impulsivitet.

Brovandeskolen Derudover er vi en arbejdsplads med humor, livsglæde og Nedre Mosevej 100 impulsivitet.

9990 Skagen – eller elektronisk til brovandeskolen@brovandeskolen.dk Hvem erer du?

Hvem du?

– og mærkes ”Skoleleder” • Du er et positivt og nærværende menneske, som agerer anerkendende og værdibaseret.

Du har menneske, gen-nemslagskraft Du er et positivt og nærværende somog agerer anerkendende og værdibaseret.

Du kl. har12.00. genAnsøgningsfristen udløber den 3. februar 2022 brænder for at lede og motivere. nemslagskraft og brænder for at lede og motivere. Vi forventer at afvikle samtaler i uge 6 • Du har økonomisk tæft og er i stand til at styre skolens ønskes besat 1. april eller snarest derefter. økonomi i samarbejdetæft med og vores og Stillingen Du har økonomisk ersekretær, i stand viceskoleleder til at styre skolens økonomi i samarbejde med vores sekretær, Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansbestyrelse. viceskoleleder og bestyrelse. ministeriet og Lærernes Centralorganisation.

• Det er værdifuldt for dig at være en synlig og aktiv del af

Det er værdifuldt for dig at være en synlig og aktiv del af skolehverdagen - måske har du et fag, som du gerne underviser i.

38

oda ODENSE DESIGNAKADEMI

Forstander søges

til vores unikke skolefællesskab

Odense Designakademi & Friskolen Glasværket fra 1. april eller snarest derefter

Som forstander skal du sammen med skolens parter videreudvikle skolefællesskabets særlige praksis og profil, skabe visioner og strategier og synliggøre Odense Designakademi (ODA) & Friskolen Glasværket som en vigtig dannelsesinstitution, der skaber appetit på både liv og læring.

Du bliver øverste daglige leder i et team, der udover dig primært består af afdelingslederen på hhv.

ODA og Friskolen Glasværket.

Se det fulde stillingsopslag her: https://glasvaerket.dk/ Ansøgning med CV og relevante bilag – i én pdf-fil – mailes senest fredag den 2. februar kl. 12.00 til kontakt@glasvaerket.dk Hvis du ønsker yderligere oplysninger eller aftale om besøg, er du velkommen til at kontakte konstitueret forstander Jens Fabricius Hansen, tlf. 40 46 00 40, souschef Fleur Sellerup, tlf. 60 13 24 11 eller bestyrelsesformand Jakob Nielsen, tlf. 30 28 13 97.

Lejrskole med Danhostel

/ LEJRSKOLE

Danhostel er eksperter i lejrskoleophold med mere

planlægge jeres tur. Vi passer godt på vores lejr-

end 135.000 glade lejrskoleelever om året i hele

skolebørn, og går ikke på kompromis med afstand,

Danmark. Alle Danhostels har værter med stort

hygiejne og forplejning, så I som lejrskole kan føle

lokalkendskab, og hjælper jer gerne med at

jer trygge hos os.

TUREN STARTER PÅ

/ LEJRSKOLE

Lejrskoler i hele landet

39

VICEFORSTANDER TIL TILTRÆDELSE 1. APRIL 2022

OPGAVEN Vores kommende viceforstander - eller medleder, som vi hellere vil kalde det - skal først og fremmest: ● arbejde tæt sammen med skolens forstander om skolens ledelse i alt, hvad dette indebærer - inkl. personaleledelsen. ● have særligt ansvar for de mere administrative opgaver af pædagogisk betydning - såsom skema, arbejdstid, vikardækning m.m. ● være den nærværende og indimellem praktiske “lim” i hverdagen med elever og ansatte - i en konstellation, hvor forstanderen løbende har en del udadvendte aktiviteter. ● indgå i både undervisning og tilsyn efter aftale og kvalifikationer - men med gode betingelser for ledelsestid også.

Dertil kommer andre opgaver, alt efter hvad du kan og brænder for. Skriv derfor i din ansøgning, hvad du ellers bringer med dig af kompetencer inden for fx musik, matematik, fortælling, byggeprocesser, fundraising… for at nævne nogle af de ting, vi kunne blive begejstrede for at byde velkommen i vores samarbejde.

Vi forventer at vores kommende medleder allerede bor eller har lyst til at bosætte sig på Sydfyn.

FLOKKEN På Ollerup Efterskole bliver du del af en munter flok med stor kærlighed til både efterskoleformen og vores egen skole.

Vi har en velfungerende hverdag med gode betingelser for at løse vores kerneopgave, samt en perlerække af lækre variationer og arrangementer. Vi er en mangfoldig og ligeværdig gruppe, der sammen prøver at finde balancen mellem drift og udvikling. Det kan godt være vanskeligt, når man, som vi, er ambitiøse og drevet af et stort engagement. Vi har med andre ord mange gode jern i ilden og du bliver med dine opgaver en central figur i forhold til at hjælpe os til at prioritere og holde overblikket. Bestyrelsessamarbejdet, som du også skal være en del af, er konstruktivt og givende.

MAKKERSKABET Du skal selv være med til at opbygge det nye makkerskab med skolens forstander. Her er de fælles værdier og afsæt det centrale, samtidig med at forskellige kompetencer og præferencer komplementerer hinanden.

Vores forstander er helhedsorienteret, iderig, idealistisk, direkte og ofte hurtig i både tanke, tale og handling.

Derfor er det godt, hvis det er blandt dine styrker at være praktisk og struktureret, ligesom du skal finde glæde og energi i at være en god afslutter med et konkret og systematisk fokus på aftaler, opfølgning og deadlines.

Makkerskabet er fælles om: ● at være begejstrede for at arbejde med musikglade unge og have rødderne solidt plantet i den frie grundtvigske skoletradition. ● at drive en velfungerende og værdibåret organisation med medindflydelse & medansvar i centrum - ud fra devisen at ledelse er noget, vi gør sammen. Alle sammen. ● at være tydelige, modige og gode til at samtale, lytte og kommunikere, hvad enten det er med/til kolleger, elever, forældre, hinanden eller eksterne samarbejdspartnere. Også når det er svært. ● at være omsorgsfulde og samtidig have fokus på den pædagogiske kerneopgave og det fælles bedste - og kende nødvendigheden af at kunne prioritere og sige både ja og nej. ● at ville arbejde ærligt med sig selv som menneske og leder - og også som ledelsesteam. På Ollerup Efterskole arbejder vi mere og mere bevidst med følelser i ledelse og på arbejdspladsen i det hele taget.

PROCESSEN Vi anbefaler, at du kontakter kontoret for at booke en rundvisning med skolens forstander, før du sender din ansøgning.

Skriv til ye@ollemus.dk.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 15. februar.

Send din ansøgning, CV samt relevante bilag i en samlet pdf-fil til ye@ollemus.dk.

Der afholdes samtaler 22. og 23. februar i tidsrummet 16-22.

Du er velkommen til at kontakte skolens forstander, Mette Sanggaard for yderligere information om stillingen.

Send en mail på ms@ollemus.dk - skriv hvis du gerne vil ringes op.

LÆS MERE OM SKOLEN, VÆRDIERNE OG HVERDAGEN PÅ WWW.OLLEMUS.DK

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler, mv. af 16. april 2019.

40

Søger I ny kollega?

Kandidatgaranti i Frie Skoler

Kompagnistræde 32 · 1208 København K · Tlf.: 70100018 Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand Morten Kvist Refskov Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Klik ind på fsl.dk/jobs eller skriv til annonce@fsl.dk

Finder I ikke den rigtige kandidat til jobbet, får I gratis genindrykning 25 procent rabat på efterfølgende jobannonce

ANNONCEPAKKE FRA 1.995 KRONER

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1.

9000 Aalborg

www.laka.dk tlf. 70100018

København Hestemøllestræde 5 1464 København K Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

Brug Frie Skolers Lærerforenings prisbelønnede kursusejendom til dit næste møde, kursus eller konference Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

WWW.LPPENSION.DK

hornstrupkursuscenter.dk

KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111

41

EPILOG AF METTE SØNDERGÅRD

Må man sige, at chefen er et fjols?

Skift af trykkeri og distributør Som du måske har læst i dette magasin, har vi skiftet til et trykkeri med en grønnere profil for at udkomme mere klimavenligt. Men vi har her ved årsskiftet ikke kun skiftet trykkeri. Dette blad er også blevet omdelt af en ny distributør, Bladkompagniet, og derfor vil nogle læsere opleve at modtage bladet allerede søndag sammen med morgenaviserne.

Skulle du som led i vores skifte opleve, at noget ikke er, som det skal være, eller har du ved en fejl slet ikke modtaget magasinet, så tøv ikke med at skrive til os. Vi hører gerne fra dig på mso@frieskoler.dk. ■

ILLUSTRATIONJOYNERLIBRARY)EA STCAROLINAUNIVERSIT Y

Må man sige det direkte til chefen selv? Og må man sige til en anden leder, at din nærmeste leder er et fjols?

Disse spørgsmål gav anledning til en diskussion her på redaktionen under produktionen af dette tema. For hvad må man egentlig sige, hvad må man ikke sige, og hvornår kan man have pligt til at sige noget?

Det er svært at svare klart på. Det er alle jurister, vi har spurgt til dette tema, også enige om. Gråzonerne er flere end klare svar.

Foreningens forhandlingschef, jurist Jette Morsing, har dog et pejlemærke: »Er det skadeligt, det man er i gang med, eller er det til arbejdspladsens bedste?« siger hun og understreger, at man kan sige meget til sin ledelse, hvis det er konstruktivt og i en ordentligt tone.

Fjols er næppe det bedste ordvalg direkte til chefen. Men er chefen i virkeligheden et fjols, som agerer på en måde, som kan skade skolen, ja så kan du faktisk have pligt til at sørge for, at det kommer videre, for det handler om arbejdspladsens bedste. Men i et sådan tilfælde, vil det være en god ide, at du kontakter sekretariatet, inden du går videre med din sag.

Loyalitetspligten er en svær størrelse. Men den er ikke en mundkurv.

Jeg håber, du har fået noget ud af at læse dette magasins tema. ■

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@frieskoler.dk Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@frieskoler.dk Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk Annoncer AC-AMS Media ApS • annoncer@fsl.dk T: 21 72 59 39 Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler Abonnement 11 numre pr. år • kr. 530,- kr. • fsl@fsl.dk Produktion Cleanprint by Strandbygaard OPLAG 11.078 • Oplag kontrolleret af DMO FORSIDEILLUSTRATION Rikke Bisgaard Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger.

De kommer til udtryk i Foreningen mener.

C l e a np r int b y S t r a n db y g a a r d The catalogue is a Cleanprint product, which is 'Cradle to Cradle Certified'

42

E ELEV R INT E

ATIONAL N T ER

eTwinning

LVER D VO IN IN

1 million lærere er klar til at samarbejde eTwinning er Europas største netværk for digitalt skolesamarbejde med over en million lærere, pædagoger og ledere fra mere end 225.000 skoler og institutioner i 43 lande. 10.000 danske skolefolk.

En gratis og sikker platform – for alle skoleformer: etwinning.net Kom godt i gang – Brug den danske hjemmeside etwinning.dk • • • • •

Opret din egen profil og invitér også dit team med. Kan bruges i alle fag Tilmeld dig selv og klassen et af vores lette, små forløb. Sparring undervejs Deltag fx i TIDSKAPSLEN, étdags-forløb i en coronatid, hvor eleverne deler materialer Hold øje med gratis events: Rejs ud i Europa til workshops eller deltag virtuelt Se vores kortfilm fra to forskellige skoler – og tjek ’Kom godt i gang’, ’Inspiration’ og de 21 ’Ambassadører’

Mød eTwinning på

Medfinansieret af Den Europæiske Unions program Erasmus+

A ˇ: fi 2D F2 S 2 ’ RJ :DJ ˘ ’ ¨´˜T R :: J ’ A J fi : D 2 fi H ˚ˇ2 : 2.fi ’ S 2H2H — : / :H SMP ’ ID. NR. ˜´` T

www.meloni.dk