NO. 02 • FEBRUAR 2022
» JEG FØLER MIG MEST
UTILSTRÆKKELIG, NÅR
DER ER BØRN, SOM HAR
BEHOV FOR MERE, END JEG KAN GIVE DEM «
Lærer Julie Gorst-Rasmussen
TEMA OM
MORALSK STRESS
SIDE 06
LIDT FLØJTE HER OG KONTRABAS DER Reportage fra OrkesterEfterskolen.
SIDE 20
EN SEJ KAMP
Fyret arbejdsmiljørepræsentant fik først sin godtgørelse efter et års tovtrækkeri.
SIDE 26
SMART START
Fagbøger til lærere med inspiration til balanceret læse- og skriveundervisning i de første skoleår. Studiehæfter til Mærk sproget - skriv
kan frit downloades.
SOLSTRÅLEBØGER
48 niveaudelte bøger med mundrette tekster, gode illustrationer og sammenhængende handling. Temaerne er kendte for de 5-8-årige børn og åbner op for mange samtaler. Læseguider, puslehistorier og aktivitetsark til bøgerne kan frit downloades.
SUNSHINE LIBRARY
410 digitale, niveaudelte frilæsningsbøger til engelskundervisningen, hvor eleverne kan læse, lytte, tale og skrive engelsk med udgangspunkt i bøgerne. Velegnet til differentieret undervisning i klasserne og til undervisning af ordblinde elever.
To digitale læremidler, som understøtter forståelse af sammenhængen mellem bogstaver og sproglyde under skrivningen: Panda Lytteskriver er til skolens yngste klasser, mens Dansk Lytteskrivning er til ordblinde børn, unge og voksne. Et abonnement giver adgang til begge læremidler.
På OrkesterEfterskolen smitter elevernes dedikation til musikken af på den almindelige undervisning.
Undersøgelse konkluderer, at frie skoler er mere effektive end folkeskoler - karaktererne er højere i forhold til skolens udgifter.
Det var et hårdt slag for Sofie Lykke Jakobsen, da hun mistede sit job som lærer og arbejdsmiljørepræsentant. Derfor var det også et plaster på såret, da Frie Skolers Lærerforening kæmpede en anseelig godtgørelse hjem til hende.
Som lærer bliver man aldrig færdig. Man kan altid gøre lidt mere, fortæller lærer Julie Gorst-Rasmussen.
Alle kan lære at tegne. Det er overskriften på et videokursus i grafisk facilitering, du finder på foreningens hjemmesiden.
TEMA
To minutter har du til at tage et foto af dig selv og den situation, du står i lige nu. Ingen redigering, intet filter, og hvis du tager billedet om, bliver du afsløret. Sådan er spillereglerne på det nye sociale medie BeReal, som har taget danske unge med storm, og som du måske har bemærket, eleverne bruge.
Man får notifikationen på et uvist tidspunkt i løbet af dagen, og når den klikker ind, har man 120 sekunder til at tage et billede med både frontog selfiekameraet, hvorefter man er nødt til at lægge det ud til vennerne, hvis man vil sikre sig adgang til deres indhold. Der er altså ikke tid til at få styr på håret eller rodet på værelset.
»Det her er et interessant bud på et socialt medie, der gør op med det retoucherede«, siger Jonas Ravn, der er seniorrådgiver i børn og unges digitale liv hos Center for Digital Pædagogik, til dr.dk. • PRIVATFOTOS
Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening til dr.dk.
»Debatten og relevansen i forhold til samtykke har hele tiden været der, men nu bliver det bare aktualiseret ved, at vi har haft samfundsdebatten om det, som har ført til lovgivning og gør det endnu mere relevant i skolerne«.
55.300
Så mange samtaler havde frivillige rådgivere hos BørneTelefonen i løbet af 2021, og det er ny rekord.
Særligt ses en stigning i andelen af samtaler om ensomhed og selvskade.
Gennemsnitsalderen for de børn og unge, der er igennem på linjen, er 14,5 år.
Kilde: Børns Vilkår
Styrelse fandt alvorlige fejl på skoler
I 2021 kontrollerede Sikkerhedsstyrelsen elinstallationerne på 109 forskellige uddannelsesinstitutioner, heriblandt grundskoler, efterskoler og gymnasier. Mere end hver fjerde kontrollerede skole havde så alvorlige fejl og mangler ved deres installationer, at de i værste fald kunne føre til el-ulykker og brande.
Kun otte ud af de i alt 109 kontrollerede steder havde helt styr på el-sikkerheden.
30 steder fik påbud som følge af alvorlige fejl og mangler, mens 71 steder fik vejledning som følge af mindre fejl og mangler • FOTO ISTOCK
Børn og unge krænkes digitalt Hadefulde kommentarer, deling af intime videoer og kontakt fra fremmede voksne, der for eksempel vil have børnene til at sende billeder af deres krop. Det og andre ubehageligheder er blevet en del af online-livet for mange børn og unge.
Det viser en ny undersøgelse af børn og unges oplevelser med digitale krænkelser, som Rambøll har foretaget for Red Barnet
I undersøgelsen svarer 34 procent af de 9-12-årige, at de har oplevet noget ubehageligt på nettet i løbet af det seneste år. Det samme har 48 procent af de unge mellem 13 og 17 år. Undersøgelsen viser, at unge, der er ensomme og har lav trivsel, er endnu mere udsatte for digitale krænkelser • FOTO ISTOCK
»Nikotin bremser hjernens udvikling og modning, og når modningsperioden er slut, er det sådan, det er: Man har i princippet en teenagehjerne resten af livet«.
»Tell me and I forget, teach me and I may remember, involve me and I learn«
Benjamin Franklin, statsmand, fysiker, forfatter 1706-1790.
Dårlig samvittighed og følelsen af utilstrækkelighed er velkendt for lærere med høje forventninger til sig selv. Det fortæller ph.d. og docent Nana Vaaben, der forsker i moralsk stress hos velfærdsprofessionelle. Læs, hvordan de på Strandmølleskolen i Assens håndterer lærernes bekymringer om ikke at slå til.
Nana Vaaben er ph.d. og docent ved Københavns Professionshøjskole og har haft lærerprofessionen som forskningsfelt gennem mange år.
De fleste lærere har meget høje forventninger til sig selv og den gode lærer, de gerne vil være. Og det kan give dårlig samvittighed, hvis man føler, at man ikke lever op til sit eget ideal, fortæller lektor Nana Vaaben, der forsker i moralsk stress.
Kender du følelsen af, at du ikke nåede rundt til alle eleverne i din klasse i dag? At nogle i klassen havde mere brug for dig, end du følte, du havde tid til? Fornemmelsen af, at du ikke fik løst en konflikt godt nok, at du burde have talt lidt længere tid med en elev, en forælder, en kollega? Føler du ofte, at du liiiige kunne have gjort lidt ekstra? At du burde….
Så er du formentlig ofte tynget af dårlig samvittighed, måske føler du dig utilstrækkelig og føler ikke helt, at du slår til i forhold til dine forventninger til dig selv. Moralsk stress, kalder Nana Vaaben det.
Hun er ph.d. og docent ved Københavns Professionshøjskole og har haft lærerprofessionen som forskningsfelt gennem mange år. Aktuelt er hun sammen med to kolleger i gang med et forskningsprojekt om moralsk stress blandt velfærdsprofessionelle – herunder skolelærere.
Og her finder Nana Vaaben, at lærere har høje forventninger til sig selv, og at det kan være med til at give moralsk stress:
»Den klassiske forståelse af moralsk stress er, når man med sin professionelle dømmekraft ved, hvad der er det rigtige at gøre, men af en eller anden grund føler sig forhindret i at gøre det«, forklarer hun.
Forhindringen kan ligge i tid eller ressourcer, fordi flere elever som en tendens i samfundet har ekstra eller særlige behov, men på skoler har forskerne også fundet et andet problem, som måske ikke helt præcist er moralsk stress, men nært beslægtet:
»Læreren står ofte med følelsen af at være alene med store eller uløselige problemer. De er ikke organiseret som et beredskab ligesom i politiet, hvor vi også har lavet feltarbejde. Hvis en elev pludselig er udadreagerende, eller en elev har særlige behov, så sidder der måske 25 andre og er sat på pause. Der er ikke nogen at kalde på, og så kan man ikke andet end at komme til at føle sig utilstrækkelig«, forklarer Nana Vaaben.
Om det er moralsk stress, kan man diskutere. For der er måske ikke tale om, at lærerne føler sig forhindrede i at gøre det,
som de ved, er det rigtige at gøre – måske snarere, at de ikke aner, hvad der er det rigtige at gøre, og ikke har nogen at kalde på.
Forskerne beskriver ikke kun utilstrækkeligheden i de akutte situationer. Den kan også opstå i den helt almindelige undervisning, hvor det kan føles svært at nå rundt til alle elever og udfordre og støtte både de stærke og de svage elever.
»En lærer beskrev i en tidligere undersøgelse, hvordan hun efter en lektion ofte følte, at størstedelen af eleverne i klassen ikke havde fået det, de havde behov for. Fornemmelsen af ikke at kunne nå rundt er utilfredsstillende, og fornemmelsen af, at man bare ikke er tilstrækkelig, er meget udbredt«, siger Nana Vaaben og fortæller om en anden væsentlig forskel fra den ene faggruppe til den anden.
De ansatte i politiet er typisk vagtsat. Når en vagt slutter, kommer en anden og overtager. Sådan er det ikke for lærerne. Her kan arbejdet og problemerne hobe sig op hos den enkelte. Der kommer ikke nogen og løser udfordringerne, og de er ikke væk, næste gang du møder ind på arbejde.
»Det blev tydeligt for os, at mange af skolerne ikke har et beredskab. Hvis en elev stikker af, bliver udadreagerende, eller der opstår en stor konflikt – og der sker jo masser af uventede ting på skolerne – så er der ikke et beredskab. Der sidder ikke nogen og venter, og som kan træde til. Alle er på arbejde i deres skema, og det kan være utrygt og kan give anledning til, at lærerne står i nogle situationer, hvor de er utilstrækkelige. Det er fornemmelsen af at være alene«, siger Nana Vaaben.
De fleste lærere har et helt klart billede af, hvilken lærer de gerne vil være. Idealet og forventningerne til sig selv er ofte høje, og det kan være svært at acceptere, at man ikke indfrier sine egne høje forventninger, fortæller Nana Vaaben.
»Mange lærer har selv en yndlingslærer fra deres egen grundskoletid, en lærer der har gjort et stort indtryk og er et forbillede. Eller også har læreren et ønske om
»Som lærer kunne du per definition altid have gjort lidt mere. Sådan har det altid været. Men presset er blevet større af, at så mange børn har fået det dårligt og mistrives«.
NANA VAABENat være den gode lærer, de aldrig selv har haft«, forklarer Nana Vaaben, som for et par år siden i et andet forskningsprojekt undersøgte lærerstuderendes motivation for at gå ind i lærerfaget.
»Fælles for dem alle er, at de har et meget stort ønske om at gøre en forskel. De siger over en kam, at de godt kan lide at arbejde med børn. I gamle dage kaldte man det måske ”et kald”. I dag kan man generelt sige, at det er mennesker, som gerne vil gøre en forskel i andres liv, som bliver lærere. Ambitionerne er høje, og de lærerstuderende forestiller sig, at det er deres eget engagement, der skal bære dem igennem. De lægger ansvaret på sig selv«, forklarer Nana Vaaben, som i projektet spurgte de lærerstuderende indenfor de første to uger af deres studie for at få svarene, inden de blev præget af deres medstuderende, underviserne eller læreruddannelsen generelt.
»Alle vil gerne være den motiverende lærer, der gør en forskel i børnenes liv. En der er der for børnene, ser børnene, udvikler deres faglighed, giver dem en god barndom, en god skolegang, en der batter noget i nogens liv. Det er typisk derfor, man har valgt at blive lærer. Hvis man så havner i en situation, hvor man føler, at man går på kompromis med lige præcis det, så mister man jo hele meningen med at være lærer. Og måske mister skolen og samfundet den lærer«, forklarer Nana Vaaben.
»Der er ikke nogen, der bliver motiveret af at være en nogenlunde lærer. Alle vil gerne være en god lærer. Og hvis man ikke er den lærer, man gerne vil være, så
starter tvivlen – vil jeg have det sådan her? Er jeg det rigtige sted? Er jeg den lærer, jeg gerne vil være? Skal jeg finde på noget andet? Og derfor er det så vigtigt, at vi taler om det og gør noget ved det, så vi ikke oplever en flugt fra faget«.
Utilstrækkelighed gør ondt
En anden central ting, forskerne fandt, da de gennemgik lærernes motivation for faget, var, at det var nemmere at få øje på alt det, lærerne gerne ville give, end hvad de gerne ville have ud af at gå på arbejde.
»Der ligger en drivkraft i, at man gerne vil være en lærer, der gør en positiv forskel i børns liv. Der er ingen, der bliver lærer for at levere lektioner«, forklarer Nana Vaaben.
»Det er ikke noget, man bare lige kan ændre. Man kan ikke sige, nu skal du blive motiveret af noget andet. Vær sød at omlægge din motivation. Der er en form for generationsoverlevering i at være lærer. Man har fået noget, man gerne vil give videre fra sine egne fortidige lærere til sine nuværende eller fremtidige eleverne. Lærere brænder så meget for eleverne, og derfor gør det også så ondt, hvis man ikke føler, at man er tilstrækkelig«.
Moralsk stress skal ikke behandles
Men hvad stiller man så op med den moralske stress, og hvordan skal den håndteres?
Nana Vaaben understreger, at følelserne ikke er forkerte, og at de som sådan ikke skal behandles.
»Lærerne skal ikke bearbejde den følelse, for den er ikke forkert. De ledere, embedsmænd og politikere, som står for skolernes organisering, har en opgave, så det er muligt at udføre arbejdet uden at skulle føle moralsk stress alt for ofte. Og så skal vi sætte fokus på det, vi skal tale om det og få et fælles sprog for det, så det
ikke bliver lærerens eget individuelle problem. Det er ikke lærerne, der er forkerte, ikke er robuste nok, dygtige nok eller hvilke tanker man nu kan få«.
Men er det så lærerne, der har for høje forventninger til sig selv, og skal sænke ambitionerne, kunne man spørge forskeren.
Nej, er det helt klare svar fra Nana Vaaben.
»Man skal ikke bare gå på kompromis. Der er ikke nogen, der bliver motiveret af at være den nogenlunde lærer eller den nogenlunde pædagog. Middelmådighed og ligegyldighed er der ingen, der er der for«, siger hun og tilføjer:
»Skulle man alligevel få overbevist sig selv om at skrue ned for ambitionerne for at forventningerne ikke skal stige helt til himmels, så skal forældrene nok få en på andre tanker. Den løsning er forældrene simpelthen ikke med på. Og derfor er dét med at bede lærerne om at sænke ambitionerne og gå på kompromis med idealerne heller ikke en løsning, der fungerer i praksis. Så havner de jo i det vildeste krydspres mellem ledelsen og forældrene. Det er jo heller ikke noget dårligt, at man gerne vil gøre sit arbejde godt. Det giver energi at være engageret«.
Forskeren mener i stedet, at hele samfundet bør kigge på de tendenser, der er i samfundet med stigende mistrivsel blandt børn og unge og kigge på, om man kan skrue skolesystemet anderledes sammen, så færre børn mistrives i klasserne til gavn for både lærere og elever.
»Det er en kæmpe gave, at vi har nogle lærere, som så gerne vil. Det må vi have en organisering og et skolesystem, som bakker op om. Vi må ikke pille motivationen ud af lærerne, men vi må heller ikke bare acceptere, at dårlig samvittighed er en del af lærerarbejdet«. ■
Nana Vaaben giver disse tre gode råd til at forebygge og håndtere moralsk stress:
1. Tal med kollegerne om det. Alene det at finde ud af, at du ikke er alene med dine følelser, kan være en stor hjælp. Brug hinandens erfaringer, og tal om, hvilke situationer der trigger følelsen af dårlig samvittighed og følelsen af utilstrækkelighed. Find fælles løsninger, så det ikke bliver individuel overlevelse.
2. Tal om, hvordan I kan have en slags beredskab på skolen. Minimer de situationer, hvor en lærer står alene uden handlemuligheder. Lav lavpraktiske aftaler om, hvordan man kan hjælpe hinanden: Hvis der sker sådan og sådan, så gør vi det og dernæst det.
3. Tal om de store perspektiver, og hvorfor du føler, at du skal indfri mere både i forhold til elever og forældre. Er der nogle samfundstendenser, og hvad er årsagen til, at flere elever har det skidt? Selvom det ligger uden for rækkevidde for den enkelte lærer og den enkelte skole at ændre på, skal det ikke afholde os fra at snakke om det. ■
Følelsen af utilstrækkelighed er ikke noget, den enkelte lærer skal håndtere. Det siger Bolette Bom, jurist og konsulent i Frie Skolers Lærerforening. Hun rådgiver medlemmer om blandt andet stress og moralsk stress.
Får I mange henvendelser fra medlemmer med moralsk stress?
Nej. Jeg har aldrig haft et medlem i røret, som indleder samtalen med at sige, at han eller hun har fået moralsk stress. Medlemmerne ringer til os, fordi de er så stressede, at de er på vej mod en sygemelding. Men når så medlemmerne beskriver de situationer, som har givet dem stress, kan vi nogle gange se, at der er tale om moralsk stress.
Er det vigtig at skelne mellem stress og moralsk stress?
Nej, normalt ikke, men forståelsen af moralsk stress giver mulighed for at forebygge de faktorer, der fører til stress og sygdom, som ikke skyldes misforhold mellem krav og ressourcer. Tidligere var man ikke opmærksom på, at det også kan skabe stress, når lærere forhindres i at leve op til deres faglige forventninger. Først når man er opmærksom på den problemstilling, kan man gøre noget for at forebygge eller håndtere den.
Er det vigtigt, at man som skole gør noget for at forhindre moralsk stress?
Ja, da. Ellers risikerer man langtidssyge lærere eller lærere, som bliver demotiverede.
Hvad skal man som leder eller skole gøre?
Det vigtigste er, at man kan tale om det. Og jeg tror, at det er vigtigt, at man har øje for, at lærere, som oplever moralsk stress, bliver ramt på fagligheden. Derfor er det vigtigt at tage deres faglighed alvorligt. Hvis man sammen fagligt udforsker situationerne, vil lærerne i mange tilfælde kunne komme op med flere forskellige løsninger eller veje, man kan gå. Det handler om at åbne mulighedsfeltet og ikke lade læreren stå alene med den proces. Og det er vigtigt at være længe i mulighedsfeltet og udforske mulighederne. Og når man så har gjort det, bør man i fællesskab beslutte, hvad man gør. Og skolen skal være opmærksom på, at det ikke sker af sig selv, men kræver fælles aftaler om, at følelsen af utilstrækkelighed ikke er noget, den enkelte skal håndtere. På den måde tager man lærerens faglige samvittighed alvorligt. Og det tror jeg, er vigtigt. ■
AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSENPå Strandmølleskolen kører møder i teams efter en fast skabelon, hvor der er lagt op til, at det er legitimt at sige, hvis man har det svært eller hårdt for tiden.
Utilstrækkelig. Det kan være et svært ord at få over sine læber, hvis det er sådan, man har det i sit arbejdsliv. Uanset om det er en forbigående eller vedvarende følelse.
På Strandmølleskolen i Assens har de skabt et rum for de svære snakke og et forum, hvor det er tilladt at sige, hvordan man har det. Og det har lærer Julie GorstRasmussen sat stor pris på, fortæller hun:
»Vores ledelse er synlige foregangsmænd og -kvinder ind i det her med at turde sige højt, at jeg er presset lige nu. At være ærlige. De har introduceret pædagogiske læreringsfælleskaber, hvor vores rammesætning er at sikre ærlighed, anerkendelse og forskellighed«, fortæller hun.
Helt konkret kører skolen med en mødekarrusel, hvor man på skift holder møde med sit klasseteam, sit årgangsteam og sit fagteam. Et møde hver uge. Og her er der lagt op til åbenhed, ærlighed, omsorg, saglighed og udvikling.
»Vi indgår en teamkontrakt i starten af året, når vi møder ind i de nye teams, hvor
vi bruger tid på at snakke værdier, holdning og struktur. Hvordan sikrer vi, at alle kommer til orde og så videre. Vi sætter tid af i dagsordenen til at tale om, hvad der rører sig lige nu. Ikke kun blandt eleverne men også hos os. Vi har et rum, hvor vi åbent og ærligt kan tage den svære samtale sammen. Det kan også være noget, man er uenig i, eller noget man oplever, vi burde gøre på en anden måde. Vi øver os i at tage de her samtaler med hinanden, at være ærlige over for os selv og over for hinanden, så vi også kan hjælpe hinanden, når nogen ikke kører på fuld kraft. Sådan nogle perioder har vi alle sammen, og så ved vi, at vi har et team i ryggen«, forklarer Julie Gorst-Rasmussen. Hun oplever, at den nye mødestruktur også er med til at højne det faglige niveau i både forberedelse og undervisning.
Sætter aldrig punktum
Mødekarrusellen blev introduceret under corona-tiden. Det samme blev en slags "omsorgssamtale" med ledelsen, hvor der
var lagt op til ærlighed om, hvordan man havde det som lærer.
»Som lærere sætter vi aldrig punktum. Vi bliver aldrig færdige. Vi kan altid gøre lidt mere. Gøre noget ekstra. Det er også svært at sætte et punktum personligt. Der spiller teamet en enormt stor rolle for mig. Vi kan sparre om det, og vi taler om det. Jeg tror ikke, jeg er i stand til at sige: "Jeg er lærer fra 8 til 16, og så er jeg alt det andet fra 16 til 8 næste dag". Jeg er lærer med hele min person. Men det er vigtigt at kunne trykke på pauseknappen, når jeg skal hjem og være hustru og mor til tre børn. Det har taget tid at lære at trykke på den knap«, fortæller Julie Gorst-Rasmussen. »Min ledelse har været med til at sætte rammerne og lægge op til ærlighed. Jeg har for eksempel brugt ledelsen til sparring og hjælp til at trykke på pauseknappen, inden jeg kørte hjem. Ellers kunne dagen godt pusle videre i mig – "har jeg gjort det godt nok i dag?" og "har jeg været hele vejen rundt?"«. ■
Julie Gorst-Rasmussen er lærer på Strandmølleskolen, og hun kender moralsk stress, dårlig samvittighed og følelsen af utilstrækkelighed, når hun ikke opfylder sine egne høje forventninger til sig selv. Her fortæller hun, hvordan det rammer hende.
FORTALT TIL METTE SØNDERGÅRD MSO@FRIESKOLER.DK
FOTO ALEX TRAN
»Det rammer min stolthed, når jeg ikke føler mig tilstrækkelig som lærer. Det rammer mig på den opgave, jeg selv er med til at definere, hvad er. Og det rammer hele mit virke som lærer. Det kan fylde så meget, at det også rammer mig personligt, og så det kan blive svært at skille det personlige fra det professionelle. Det giver mig en uro i kroppen. Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg skal være lærer – jeg knuselsker at være lærer. Men det rammer mig personligt, når jeg føler mig utilstrækkelig. Når jeg bliver usikker på det, jeg egentlig er skidegod til.
Utilstrækkelighed kan ramme mig i den faglige undervisning, når jeg ikke føler, jeg når omkring det, jeg gerne vil med eleverne. Efterhånden er jeg blevet mere rutineret i at gribe de bolde, der kommer, og finde dem værdifulde i stedet for den undervisning, jeg havde planlagt.
Jeg føler mig mest utilstrækkelig, når der er børn, som har behov for mere, end jeg kan give dem. Der, hvor jeg kommer til kort i forhold til at skulle dele sol og vind lige mellem 20 elever, men der sidder én, som har brug for meget mere end det. Det er der, jeg bliver mest ramt.
Det er mine egne ambitioner og egne forventninger til mig selv, der fastholder mig i følelsen af at være utilstrækkelig. Vi går jo alle sammen på arbejde hver dag med håbet om at kunne gøre en forskel for de børn, vi arbejder med. Men det kan være svært at acceptere, at det ikke altid forholder sig sådan.
Som lærere er vi uddannet til et arbejde, hvor det hele tiden ligger implicit at gøre vores bedste – fylde noget på vores elever, dygtiggøre dem. Vi lægger et pres på os selv. Jeg har høje ambitioner til mig selv og til den lærer, jeg gerne vil være. Det er min egen høje forventning til mig selv om hele tiden at skulle være tilgængelig, være på, være opdateret.
Dårlig samvittighed kan ramme mig, når jeg ikke føler, jeg slår til. Opgaven er vokset med corona. Der ligger en anden opgave, end den vi havde planlagt. Vi skal fokusere meget mere på trivsel, sammenhold, fællesskab. Samle eleverne om det at være sammen. Samtidig har jeg et pensum – jeg skal danne og uddanne eleverne.
I min situation er jeg privilegeret – ledelsen hjælper os med at prioritere, hvilke bolde vi skal gribe. Og heldigvis har jeg gode kolleger, som altid er klar til at samle mig op. Vi er meget opmærksomme på hinanden, vi samler hinanden op, og vi er meget ærlige, når vi føler os ramt. ■
Julie Gorst-Rasmussen er 33 år og lærer på Strandmølleskolen i Assens, hvor hun har været ansat i tre år. Hun har været uddannet lærer siden 2012. Hun underviser i 2.-3. klasse og står for en del af skolens ekstradansk.
»Vi går jo alle på arbejde hver dag med håbet om at gøre en forskel for de børn, vi arbejder med. Men det kan være svært at acceptere, at det ikke altid forholder sig sådan«, siger lærer Julie Gorst-Rasmussen.
Dårlig samvittighed og fornemmelsen af utilstrækkelighed er emner, lærerne ofte bringer op i snakken med skoleleder Lotte Kaspersen. Men følelserne er sjældent det reelle billede af virkeligheden, siger hun.
Hvis skoleleder Lotte Kaspersen fra Strandmølleskolen i Assens skal highlighte fem emner, som fylder meget i samtalerne med medarbejderne på skolen, så er fornemmelsen af utilstrækkelighed et af dem.
»Det er et tilbagevendende emne, at lærerne ikke synes, at de når det hele, ikke helt slår til, eller gerne ville have gjort noget anderledes. Men det er jo sjældent det reelle billede af virkeligheden. For lærerne slår jo til, selvom de ikke selv føler det«, siger Lotte Kaspersen.
Hun oplever, at det kan være en stor belastning for lærerne, at deres ambitionsniveau er meget højt, og at de gerne vil så meget.
»For mange lærere er succeskriterierne vildt højt oppe. De har så mange ting, de gerne vil, og som ikke er pålagt af ledelsen. De har meget høje krav til sig selv, for eksempel at to dage ikke må ligne hinanden undervisningsmæssigt«, fortæller skolelederen.
Det ansporede ledelsen til at undersøge, hvordan den kunne imødekomme den udfordring ud fra devisen "hvis det ikke fungerer for mig, så er det også et problem for dig. Og hvis ikke det fungerer for eleverne, så er det et problem for alle"«.
»Vi snakkede om, hvordan vi kunne være fælles om at bære flere ting, så man aldrig føler sig alene med tingene, og så det blev tilladt at sige højt, hvis der er noget, man ikke kan overkomme hverken praktisk eller psykisk«, siger Lotte Kaspersen.
Det bedste miljø for alle Skolen har derfor arbejdet med mødekulturen, og hvordan man skaber et godt og trygt møde med tid og rum til, at man kan sige ting højt i sit team. I starten var det i et forløb med kurser og sparring fra "Verdens bedste danske skole". Nu er mødekarrusellen lagt i faste rammer med fagmøde, teammøde og årgangsmøde i et rul med et møde ugentligt. Og der er afsat tid til at tale om de lidt sværere emner.
»Vi har gjort det, fordi vi kan se, at det skaber det bedste arbejdsmiljø for personalet og det bedste læringsmiljø for børnene. Vi har en anden type elever og en anden type forældre end tidligere, så man kan ikke bare sige, at man skal få noget hår på brystet og gro lidt teflon. Det her var en anden måde at gøre det på, som gav mening for os«, siger Lotte Kaspersen og tilføjer:
»For os som ledelse kommer vi også
Nogle gange er det nok at lytte og sige ”du klarer det godt – det er udelukkende din egen fornemmelse”. Det behøver ikke altid være raketvidenskab.
tættere på lærernes praksis. Vi forstår bedre, hvad de arbejder med, og det har kvalificeret de snakke, vi har med personalet. Det med bare at sidde rundt om et bord og snakke om alle børnene, det er længe forbi. Vi har fået nogle meget mere professionelle snakke, og jeg kan bedre tage nogle initiativer, hvis det er nødvendigt«. ■
AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK LOTTE KASPERSEN SKOLELEDERlaka.dk/blivmed l e m Bliv medlem!
Danhostel er eksperter i lejrskoleophold med mere end 135.000 glade lejrskoleelever om året i hele
Danmark. Alle Danhostels har værter med stort lokalkendskab, og hjælper jer gerne med at
TUREN STARTER PÅ
LEJRSKOLE / LEJRSKOLE
planlægge jeres tur. Vi passer godt på vores lejrskolebørn, og går ikke på kompromis med afstand, hygiejne og forplejning, så I som lejrskole kan føle jer trygge hos os.
Lejrskoler i hele landet
ning og forberedelse. Det er ledelsens ansvar at planlægge og prioritere, akkurat som det altid har været et ledelsesansvar at lede og fordele arbejdet.
Det særlige ved den nye arbejdstidsaftale er dog, at ledelsen skal drøfte sine prioriteringer og beslutninger med tillidsrepræsentanten og med lærerne. Aftalen lægger op til en moderne og inddragende ledelsesstil.
Fr em til sommerferien vil samarbejdet om den nye arbejdstidsaftale fylde meget i foreningen og ude på skolerne.
Ledelsen skal til en start udarbejde overordnede målsætninger og prioriteringer i forhold til lærernes arbejdstid, så der er et rimeligt forhold mellem undervis-
Tillidsrepræsentanten har i denne forbindelse et stort ansvar for at sikre, at lærernes arbejdstid hænger sammen. Det er tillidsrepræsentantens opgave at drøfte og dermed kvalificere ledelsens målsætninger og prioriteringer. At kunne indgå i et sådant samarbejde om en systematisk og bevidst prioritering kræver en åben kommunikation og ikke mindst tillid til, at alle parter – ledelsen, tillidsrepræsentanten og lærerne –indgår i dialogen med et ønske om at lave den bedste skole for såvel elever som ansatte.
En vigtig del af samarbejdet er udarbejdelse af skoleplanen, hvori ledelsens prioriteringer beskrives. Hvad ligger der i klasselæreropgaven? Hvad betyder individuel forberedelse? Ledelsen skal i sine prioriteringer sikre, at der er balance mellem mængden af opgaver og de ressourcer, der er til rådighed. Det kræver en bevidst stillingtagen til, hvilke opgaver man i det kommende skoleår vil fokusere på. Tillidsrepræsentanten skal i drøftelsen med ledelsen sikre, at der er transparens i planlægningen og opgavefordelingen. Det betyder, at alle skal kunne gennemskue grundlaget for de prioriterede indsatser og fordelingen af arbejdsopgaver.
Et samarbejde kræver mere end én part. Så ledelsen og tillidsrepræsentanten må i arbejdstøjet og i gang med at kommunikere med hinanden og med lærerne, så det er tydeligt for alle, hvordan skolen prioriterer arbejdstiden i det kommende skoleår.
» Det særlige ved den nye arbejdstidsaftale er dog, at ledelsen skal drøfte sine prioriteringer og beslutninger med tillidsrepræsentanten og med lærerne.«
RIKKE FRIISPå FSL-klubmøder kan tillidsrepræsentanten indsamle erfaringer, bekymringer og fokuspunkter fra kollegerne, som kan bringes ind i drøftelserne med ledelsen. Det giver dog kun mening, hvis der er nogen at lytte til. Derfor skal du naturligvis bakke op omkring din tillidsrepræsentant ved at deltage i forårets klubmøder. ■
KREDS 4
15. marts kl. 17: Kredsgeneralforsamling på Aabenraa Friskole. Efter spisningen er der orientering ved formand Monica Lendal Jørgensen.
30. marts: Orienteringsmøde om pension på Skanderup Efterskole for medlemmer over 55 år. Orientering om både Lærernes Pension og P1925/Efterlønskassen.
Ajour
Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebook-side.
KREDS 1
8. marts kl. 17: Få arbejdstidsaftalen ind med skeer – et arrangement for de medlemmer, der står uden tillidsrepræsentant.
22. marts kl. 13: TR 6.
22. marts kl. 17: Kredsgeneralforsamling
22. marts: TR-træf/TR-E
29. marts: TR 5
KREDS 2
24. marts kl. 17-19.30: Pensionsmøde på Jakobskolen for medlemmer over 55 år med pension i P25/Efterlønskassen og Lærernes Pension.
6. april kl. 10-16: TR5 på Skanderborg Realskole.
20. april: Kredsgeneralforsamling.
KREDS 3
1.-2. marts: TR-træf, Hornstrup Kursuscenter. Tilmelding på Nemtilmeld.
30. marts kl. 19: Kredsgeneralforsamling med forudgående oplægsholder.
6. april kl. 9-15: TR-5 på Aagaard Efterskole.
28. april: TR-6 på Hornstrup Kursuscenter.
5. april kl. 9-15: TR5 for tillidsrepræsentanter, der er i gang med grunduddannelsen, St. Andst Efterskole.
19. april kl. 13-17: TR6 for de TR’er, der påbegyndte uddannelsen i 2020, Kongeådalens Efterskole.
KREDS 6
2.-3. marts: TR-træf for kredsens TR’er og TR-suppleanter på Musholm, Korsør.
6. april kl. 16.30-20.30: Generalforsamling på Hotel Kirstine, Næstved.
21. april kl. 13-18: TR-6 for tillidsrepræsentanter, der afslutter deres uddannelse, Hotel Kirstine, Næstved.
KREDS 7
30. marts kl. 18-21: Kredsgeneralforsamling på Globalhagen, Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12, København N
KREDS 8
14. marts kl. 14-19: TR6 og afslutningsmiddag, Hotel Sidesporet, Holbæk.
29. marts kl. 9.30-14: TR-Efteruddannelse, Danhostel, Roskilde.
29.-30. marts: Kaskettræf for alle tillidsvalgte med overnatning.
27. april kl. 10-16.30: TR5, Sejergaardens Musikefterskole, Tølløse.
27. april kl. 17-20: Kredsgeneralforsamling, Sejergaardens Musik-efterskole, Tølløse.
Spørgsmål:
Jeg er blevet smittet med corona på min skole, og jeg er bekymret for, om jeg får senfølger. Skal jeg eller min skole melde det som en arbejdsskade? Og skal vi gøre det med det samme?
Svar:
Corona kan anerkendes som arbejdsskade, men det er en betingelse, at du er testet positiv, og at du kan sandsynliggøre, at du er smittet på dit arbejde.
Hvis du er bekymret for at få senfølger af sygdommen, bør du anmelde det som en arbejdsskade til skolens forsikringsselskab og til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Du bør anmelde det i nær tilknytning til sygeforløbet, mens alle oplysninger om smitteforhold og sygdomsforløb er i frisk erindring. Hvis du er usikker på, om der reelt er risiko for senfølger – for eksempel fordi du hurtigt blev symptomfri – kan du vælge at se tiden an nogle uger, før du foretager en anmeldelse. Sørg dog for at have noteret dig forholdene omkring smitten, så du kan huske detaljerne.
Skolen har i langt fra alle tilfælde pligt til at anmelde corona som en arbejdsskade, men du har altid ret til at gøre det selv.
Du kan selv anmelde sagen på www.aes.dk/selvbetjening/anmeld-arbejdsulykke.
Hvis du har spørgsmål omkring corona som arbejdsskade, kan du kontakte Frie Skolers Lærerforening. ■
Venlig hilsen
Frank Kold Sørensen, konsulent
Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.
OrkesterEfterskolen i Holstebro lever og ånder for klassisk musik. Her viger soundboks pladsen for cello og andre strygere, og eleverne er flittige, disciplinerede og ambitiøse. De øver. Og øver.
Udenfor er det eneste, du kan høre, larmen fra håndværkerne, der borer og hamrer på den nye koncertsal. Salen skyder op som et moderne vikingeskib midtimellem de lave røde 80’er-bygninger, som udgør OrkesterEfterskolen i Holstebro.
Hver eneste lille rum på skolen genlyder af musik. Stor musik. Musik, som fylder både skolen, ørerne og tiden for de 70 unge, der går på efterskolen.
Eleverne er her, fordi de elsker klassisk musik. Ikke alle er virtuoser, der har fået Beethoven og Bach ind med modermælken, men alle brænder de for deres instrument og for at blive dygtige.
Det er også nødvendigt at brænde for det, for dagene står på musik fra tidlig morgen til sen aften. Musikteori, hørelære og musikhistorie er kun et par eksempler på de 17 musiske bifag, som de unge kan vælge på skolen. Og hver uge får eleverne soloundervisning
med konservatorieuddannede undervisere, som ville gøre enhver klassisk musiker en lille smule starstruck.
Eleverne kan gå på skolen i både 9. og 10. klasse, og det er på mange måder en almindelig efterskole med elever fra hele landet og udlandet. Her er faste sengetider, mad seks gange om dagen og stilletime. Stille på den måde, at netop i denne time må eleverne ikke øve på værelserne. Ellers øver de alle steder og hele tiden. På hele skolen står nodestativer og stole i forladte cirkler efter improviserede sammenspil, og i alle rum troner et klaver.
Eleverne ligner til forveksling alle andre efterskoleelever med hættetrøjer og en tendens til at rode og larme. En af eleverne hører høj musik på telefonen, da han går fra en bygning til en anden. Men det er hverken Minds of 99 eller Gilli, der bliver sparket ud
Alle accepterer hinanden, fordi eleverne har den her fælles interesse, som er så meget niche. De har alle sammen været lidt specielle og alene med deres interesse, så det er helt unikt, at de kan være sammen med så mange andre her.
MATHIAS HØRUP JENSEN, UNDERVISER I ENGELSK, SAMFUNDSFAG, MEDBORGERSKAB OG IDRÆT.
»Man kan mærke det med det samme, man kommer ind på skolen – det er bare et glad sted, hvor vi er sammen om glæden ved musik. Da jeg gik i folkeskole, var jeg den eneste, som spillede klassisk musik, så jeg talte aldrig om det, og så tror jeg måske, at jeg glemte min kærlighed til musikken. Her kender vi alle sammen dét at være den eneste
med den her interesse, så det er virkelig fedt at komme her op og bare kunne snakke med alle og få en masse nye venner. Nu hvor jeg er startet her, så har jeg virkelig fundet kærligheden til musikken igen. Jeg troede, at det her skulle være et friår, men jeg har bestemt mig for, at jeg vil på Musikalsk Grundkursus (MGK), så det fylder det hele lige nu. Jeg øver, hver gang jeg kan komme til det. Jeg troede slet ikke, at jeg skulle gå den vej, men det vil jeg nu. Det er lidt vildt.« ■
Selma Udsen Arneborg, spiller bratsch, 10. klasse, fra Birkerød.
»Jeg har fundet kærligheden til musikken igen«
Eleverne har lært mig en masse om musik. Jeg kunne ikke en gang synge, da jeg startede her. De ville også gerne lære mig at spille klaver, det har jeg ikke lige nået endnu.
af højtaleren, men derimod blæsere i fuld forte fortissimo.
Her er ingen slinger
På ét punkt adskiller de unge sig fra mange af deres jævnaldrende. Her er der ingen, der dalrer.
Eleverne står tidligt op og kommer ikke for sent, og selvom drenge og piger deler huse og kun er adskilt af en lukket dør om natten, er der ingen natterend. Det er lærerne i hvert fald ret sikre på. For de unge her har en helt særlig disciplin, som tusindvis af øvetimer har givet dem. Man bliver ikke god, hvis man ikke øver sig. Og man kommer ikke langt, hvis man ikke holder fast og gør, som der bliver sagt, når dirigenten svinger dirigentstokken.
I en kort pause imellem strygerorkester og symfoniorkester mødes eleverne i spisesalen til eftermiddagsmad. De diskuterer, hvem der skal sidde på første pult, og hvem der spiser mest smør på bollerne. De griner og hygger, men de må ikke komme for sent.
En pige synes, at hendes veninde er alt for langsom:
»Der er to minutter til symfoni, og du står og smører marmelademadder!«, råber hun på vej ud ad dobbeltdørene.
Eleverne griber deres instrumenter. Én må have sin kæmpestore kontrabas på ryggen, en anden fra slagtøjsgruppen nøjes med en bunke noder i den ene hånd og den wood block, hun skal spille på, i den anden.
Eleverne skynder sig over i koncertsalen og stiller op, så de er klar, når dirigenten slår an, præcis på klokkeslættet.
I dag godtager dirigenten dog undskyldningen fra et par piger, som kommer for sent, fordi de skulle have en coronatest, inden de skulle ind og sidde tæt som førstevioliner.
»Luk døren«, siger dirigenten til de forsinkede. »Ellers kommer slagtøjslæreren og beder os om det. De synes, vi larmer«, siger han med et skælmsk smil. Eleverne griner lidt.
»Ja, jeg ved det. De synes, at VI larmer«, tilføjer han. ■
Anders Sahner Ockelmann, spiller cello, 9. klasse, fra Nivå.
»Min mor tog mig og min bror med til et musikskolearrangement, da jeg var fire år. Jeg prøvede violinen, men jeg syntes, at den larmede og gjorde ondt i mine ører, så jeg valgte celloen, for der kunne jeg også sidde ned.
Den klassiske musikverden er ret lille, så jeg kender en del, der har gået på OrkesterEfterskolen, og som var vildt glade for det. Jeg har tidligere spillet på Det Danske
Suzuki Institut, hvor jeg har fået nogle af mine bedste venner, men det er så fedt at komme her op og få lov til at bo med min venner og se dem hele tiden og ikke kun i fritiden. Her er vi fælles om, at det er sejt at gå op i musikken, og så følger disciplinen ligesom med. Jeg overvejer at blive musiker, men det tænker jeg ikke, at jeg behøver bestemme mig for endnu. Lige nu kan jeg bare virkelig godt lide at spille sammen med de andre, både når vi spiller kammermusik og i symfoniorkester«. ■
»Her er vi fælles om, at det er sejt at gå op i musikken«
MATHIAS HØRUP JENSEN, UNDERVISER I ENGELSK, SAMFUNDSFAG, MEDBORGER-SKAB OG IDRÆT.
Lærer Anja Rehl har været ansat på OrkesterEfterskolen siden begyndelsen af december 2021. Hun underviser i tysk og dansk og kender meget lidt til klassisk musik.
Hvorfor ville du gerne arbejde på OrkesterEfterskolen?
Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville være på en efterskole. Jeg kan godt lide at undervise, men det er relationerne, jeg virkelig brænder for. Og så bød muligheden sig efter 16 år i folkeskolen, så nu skulle det være. Og jeg er så glad for det. Det er et enormt glad sted, hvor man har frihed til at planlægge, og alle løfter i flok.
Hvordan er det at være lærer på en skole, hvor den klassiske musik fylder så meget, når du ikke selv spiller et klassisk instrument?
Det er sjovt. Jeg kan godt lide den stille, fine klassiske musik, men når det bliver for voldsomt, så gør det ondt i mine ører. Det synes eleverne er lidt sjovt, så de vil lære mig at lytte til klassisk musik. De har også lært mig at spille en skala på klaveret. Det gør ingen forskel, at jeg ikke er en
del af deres verden, så længe jeg gerne vil lære og forstå.
Er der ikke meget uro, når de spiller musik hele tiden?
Nej, det er ren stemning. Jeg forestiller mig, at det må være ligesom at gå rundt inde bagved på det Kongelige Teater. Der sker noget i alle kroge, og så er der lige lidt fløjte her, og så er der lidt kontrabas der. Når der bare er tre minutter, så øver de. Især de elever, som vil ind på MGK – det musikalske grundkursus. De er så superdedikerede, og de når bare det hele. Både lektierne og at øve.
Kan du mærke, at de har en anden form for disciplin end mange andre teenagere?
Ja, meget! De sidder på deres plads, når timen begynder, og kan holde et fantastisk fokus i de 90 minutter, en lektion varer. En dag var jeg ved at stoppe timen lidt før tid, men det ville de ikke have. De var sådan lidt ”jamen, der er tre minutter tilbage af timen”. De er dygtige og dedikerede. De vil noget, og de er sjove at undervise. Man kan præsentere virkelig svært stof for dem, og de kaster sig bare over det. Det er kloge børn, som følger reglerne og bare gør dét, som de skal. ■
»Når det bliver for voldsomt, så gør det ondt i mine ører«
NY CEPOS-ANALYSE:
Der vil være både faglige og økonomiske gevinster at hente, hvis alle grundskoler blev drevet som de mest effektive skoler i Danmark. Og det er i høj grad frie skoler, som er de mest effektive, viser ny analyse fra den borgerlige tænketank CEPOS, som har kigget på elevernes eksamenskarakterer, og hvad det koster at drive den enkelte skole.
De frie grundskolers produktivitet er 4-6 procentpoint højere, og karakterpotentialet er i gennemsnit 0,2 procentpoint højere, viser beregningerne, som har taget højde for elevernes sociale baggrund og omfanget af specialundervisning.
Dermed konkluderer CEPOS, at de frie grundskoler i gennemsnit er mere produktive end folkeskoler.
Potentialet for at øge produktiviteten er således størst for de kommunale folkeskoler, der kan spare 23-29 procent af driftsomkostningerne, mens de frie grundskoler kan spare cirka 21-22 procent. Tilsvarende kan folkeskolerne med et uændret ressourceforbrug forbedre elevernes faglige resultater med 1,0 karakterpoint, mens det tilsvarende potentiale for de frie grundskoler er 0,9 karakterpoint. Undersøgelsen finder også, at mellemstore skoler er lidt billigere
at drive end små og helt store skoler, og at der er en tendens til, at eleverne trives bedre, og forældrene er mere tilfredse på skoler, der drives mere produktivt.
CEPOS fremhæver disse frie grundskoler som de mest effektive: Dyhrs Skole (Slagelse), Sjællands Privatskole (København), Borup Privatskole (Køge), Sct. Ibs Skole (Horsens) og Sct. Mariæ Skole (Aalborg).
Eggeslevmagle Skole (Slagelse) og Brårup Skole (Skive) er ifølge CEPOS de to mest effektive folkeskoler. ■ MSO / ILLUSTRATION ISTOCK
Læringsmiljøet, interaktionen i undervisningen samt struktur og organisering af undervisningen. Det er ifølge Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, nogle af de grundelementer, som kan være med til at skabe god undervisning.
Nu har instituttet udviklet et inspirationsmateriale til lærere, der ønsker at arbejde med udvikling af de tre elementer. Redskaberne er bygget ens op og består dels af et spørgeskema til eleverne og dels af en guide til kollegial observation. Spørgeskemaet og observationsguiden kan bruges hver for sig eller sammen og kan give et ind-
blik i, hvordan undervisningen tager sig ud fra henholdsvis elevers og kollegers perspektiv og give anledning til fælles refleksion, som kan være afsæt for udvikling af undervisningen.
Redskaberne er rettet mod det højere mellemtrin og udskolingen og egner sig bedst til de store fag som dansk og matematik.
Redskaberne er udviklet i samarbejde med lærere, men EVA ønsker nu også feedback på redskaberne fra lærere, der har anvendt dem i praksis. Læs mere på www.eva. dk/grundskole. ■ MSO / ILLUSTRATION EVA
Frie skoler er mere effektive end de kommunale skoler
»Benene bliver revet væk under en, når sådan noget sker, og så er det godt at have en, som kender reglerne, som lytter og hjælper«, siger Sofie Lykke Jakobsen, der efter fyringen har prioriteret mere tid til at arbejde med sin kunst.
Sofie Lykke Jakobsen havde krav på en godtgørelse fra Lønmmodtagernes Garantifond. Men hun fik den kun med hjælp fra Frie Skolers Lærerforening.
Imidten af januar 2022 modtog Sofie Lykke Jakobsen godtgørelsen for, at hun i oktober 2020 var blevet uberettiget afskediget af den efterskole, hun arbejdede på. Sofie Lykke Jakobsen var skolens arbejdsmiljørepræsentant, og skolen må ikke afskedige en tillidsvalgt, uden at der er tvingende grunde til det. Det havde skolen ikke, og med hjælp fra Frie Skolers Lærerforenings konsulenter blev den 47-årige efterskolelærer tilkendt en betragtelig godtgørelse. Men hun fik ikke pengene. Ikke med det samme. For kort tid efter gik efterskolen konkurs, og det udløste et langt og kompliceret juridisk tovtrækkeri med Lønmodtagernes Garantifond, der dækker medarbejderes tilgodehavender, når en skole ikke længere har penge i kassen.
Den slags er ikke for alle
Sofie Lykke Jakobsen er glad for, at hun nu endelig har fået godtgørelsen, siger hun:
»Jeg ser det som en slags oprejsning – som en konkret anerkendelse af, at det, skolen gjorde, da den afskedigede mig, var forkert«, siger hun.
Men den tidligere efterskolelærer er samtidig rystet over, at det var så svært at få godtgørelsen vristet ud af Lønmodtagernes Garantifonds favn:
»Det er jo mine penge. Jeg har krav på dem. Men jeg havde aldrig fået dem, hvis jeg skulle kæmpe den her
kamp alene. Min force er relationsarbejde. Jeg er ikke ekspert i alt det der med at forstå og fortolke regler, og uden Inge-Marie H. Pedersen (Frie Skolers Lærerforening, red.) havde jeg givet op«, siger hun.
Godtgørelsen, Sofie Lykke Jakobsen har fået, er et anseeligt beløb, men på grund af en tavshedsklausul, må hun ikke røbe beløbets størrelse.
Fonden gav to benspænd
Konsulent og jurist i Frie Skolers Lærerforening Inge-Marie H. Pedersen medgiver, at det er en både usædvanlig og anstrengende sag. Flere gange måtte hun tage en meget dyb indånding, når hun læste garantifondens afgørelser i sagen.
Især to snubletråde gjorde det svært for Inge-Marie H. Pedersen og Sofie Lykke Jakobsen at komme i mål.
Først skrev Lønmodtagernes Garantifond, at det ikke var dokumenteret, at afskedigelsen var uberettiget, og at Sofie Lykke Jakobsen derfor ikke have krav på en godtgørelse. Dét fik Inge-Marie H. Pedersen op på de juridiske nagler. I sit svar understregede hun for det første, at afskedigelsen var uberettiget, og for det andet, at det ikke er Lønmodtagernes Garantifonds opgave at vurdere, om en afskedigelse er efter bogen eller ej. I en af sine mails til Lønmodtagernes Garantifond vedlagde hun et brev fra efterskolens advokat. Han bevidnede, at afskedigelsen var
uberettiget, og at godtgørelsen var, som den skulle være.
Efter flere afgørelser frem og tilbage anerkendte Lønmodtagernes Garantifond godtgørelsen. Men samtidig afviste fonden kravet, denne gang fordi fonden mente, at funktionærloven ikke giver hjemmel til at udbetale godtgørelsen til Sofie Lykke Jakobsen.
Igen tog Inge-Marie H. Pedersen en dyb indånding, inden hun skrev sit svar. For hjemlen til godtgørelsen skal ikke findes i funktionærlovens regler men i overenskomsten for lærerne på de frie skoler, og det havde Inge-Marie H. Pedersen gentagne gange understreget over for garantifonden.
Efter endnu et par telefonopkald og mails opgav Lønmodtagernes Garantifond sin modstand og sendte pengene af sted til Sofie Lykke Jakobsen.
Det gør stadig ondt
Sofie Lykke Jakobsen er ikke længere efterskolelærer. Hun brugte fyringen som en anledning til at forfølge en drøm, hun længe havde næret: Hun ville i højere grad leve af sin kunst.
Det gør hun nu, og det glæder hende. Men hun ærgrer sig stadig over, at efterskolelærerlivet sluttede, som det gjorde:
»Jeg passede jo bare mit arbejde og kæmpede for et ordentligt arbejdsmiljø. Det er det, man skal, som arbejdsmiljørepræsentant«, siger hun.
Især er hun ked af, at hun ikke fik lov til at sige farvel til sine elever.
»Jeg passede jo bare mit arbejde og kæmpede for et ordentligt arbejdsmiljø. Det er det, man skal, som arbejdsmiljørepræsentant«
»Det piner mig stadig. Vi havde mange svage elever, og de skrev og spurgte, hvor jeg var henne. De savnede mig. Men jeg måtte intet sige. Og på den måde blev de svigtet endnu en gang. Det piner mig«. ■
Frie Skoler har bedt om en kommentar til kritikken fra Lønmodtagernes Garantifond. Fondens talsmand oplyser, at han ikke kan gå ind i konkrete personsager, men han svarer, at det er Lønmodtagernes Garantifonds opgave at udbetale til lønmodtagere, der kommer i klemme i forbindelse med konkurs.
»Der er imidlertid en række juridiske betingelser, der skal være opfyldt, før vi kan udbetale. Vores opgave er derfor også at sikre, at vi kun udbetaler, når det er berettiget«, skriver fonden i et svar.
Talsmanden oplyser, at fonden på baggrund af artiklen vil overveje, om der er begået fejl, og om der er procedurer, som kan forbedres.
Inkl. 2 nætter, busrejse og morgemad
Fra kr. 888
Inkl. 3 nætter, busrejse t/r, 4 dg. liftkort/skileje og halvpension
Fra kr. 2.498
Når du køber skolerejsen hos et rejsebureau, så får du en helt unik tryghed og sikkerhed.
Pakkerejseloven giver jer ret til gebyrfri annullering hvis Udenrigsministeriet skulle fraråde alle rejser lige før afrejse.
Vi formidler også både en godt dækkende rejseforsikring og afbestillingsforsikring - en god sikkerhed at have med i bagagen.
Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad
Fra kr. 2.648
Inkl. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad
Fra kr. 1.848
En gruppe forskere fra Aarhus Universitet har været med i et fælleseuropæisk forskningsprojekt om unges mistrivsel.
Projektet, som hedder Upright, har udviklet konkrete redskaber og materialer, som nu er gratis og tilgængelige for alle.
»Vi har gennemført et projekt på tværs af landegrænser, hvor man skulle se på, om man kunne ’booste’ teenageres trivsel og robusthed, så de både positivt fik noget ud af det, og samtidig fik nogle redskaber og værktøjer til at håndtere, når de helt naturligt møder nogle af de bump, som man
Tirsdag 19. april klokken 17 er der årsmøde i FSL-udvalget for de studerende på Den frie Lærerskole i Ollerup.
FSL-udvalget på Den frie Lærerskole arbejder på at forbedre vilkårene for de lærerstuderende, for at sikre gode praktikforhold og gode forhold på de frie skoler for nyuddannede lærere.
På årsmødet skal der blandt andet vælges fire udvalgsmedlemmer samt to suppleanter.
Efter årsmødet bydes der på aftensmad. Spørgsmål, tilmelding til maden og eventuel anmeldelse af kandidatur skal ske til Oliver Poulsen på tlf. 2062 3448. ■ MSO / ARKIVFOTO SØREN SKARBY
kommer til at opleve i livet. Så det har været med tanke for både at skabe mere trivsel og at forebygge mentale lidelser og mistrivsel«, siger Mette Marie Ledertoug fra DPU, Aarhus Universitet.
Hele projektet blev udfordret af corona-situationen, men forskerne har kunnet se, at projektet har forhindret udvikling af mistrivsel blandt elever. Uprights værktøjer og vejledninger, som blandt er powerpoints til anvendelse i klassen, videofilm og lydfiler, er nu gratis tilgængelige for alle på: www.projekter.au.dk/upright. ■ MSO
68%
Så meget er antallet af dimittender fra universiteterne steget siden 2010. Tilsvarende er antallet af nyuddannede lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere kun steget med 8 procent.
KILDE: DANMARKS STATISTIKANNONCEPAKKE FRA 1.995 KRONER
Er jeres elever kriseparate? Kan de handle hurtigt og rigtigt, hvis en ulykke eller en kritisk situation opstår?
Giv jeres elever et kursus, der åbner øjnene for, at vi hver især spiller en rolle i samfundet, når det handler om at passe på sig selv, hinanden og om at tage ansvar.
Som kriseparat handler det om at forebygge og afhjælpe. Med afsæt i den nationale strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer får eleverne viden om en række beredskabsfaglige områder og redningsberedskabet.
Kurset har givet mig ny viden og gjort mig mere sikker på, hvordan jeg kan håndtere en kritisk situation. Jeg har fået et godt overblik og vil ikke være bange for at tage fat
- Carl Bastian, elev
Gratis kursus for jeres elever
3 timer
7.-10. klassetrin - én eller flere klasser
Vi kommer til jer, når det passer jer. Ring eller skriv. Se kursusprogram på
Johannesskolens nuværende rektor har valgt at gå på pension, og vi søger derfor en skoleleder, som kan fortsætte udviklingen af vores skole i en balance, hvor status quo udfordres samtidig med, at vi værner om traditionerne.
Som vores nye skoleleder bliver du drivkraften for et hold dygtige og engagerede lærere på en skole, der tilbyder undervisning af særdeles høj faglig kvalitet. Vi har en engageret forældrekreds, og vi lægger vægt på et godt, åbent og tillidsbaseret samarbejde mellem skole og hjem. Johannesskolen er gennemsyret af stærke værdier om faglighed, fællesskab og medborgerskab. Vi står sammen om skolens vision om, at verden skal stå åben for vores elever, når de har afsluttet deres skolegang hos os. Gennem skolens 111 år lange historie har vi i skoleledelsen vægtet den frie selvbestemmelse og altid stræbt efter at understøtte elevernes personlige og sociale udvikling.
Johannesskolen ligger på Frederiksberg, og som privatskole med tilhørende SFO samler vi nysgerrige og ambitiøse elever primært fra Frederiksberg, Hvidovre, Rødovre, Glostrup og København. I 2020 er Johannesskolen overgået fra at være både en grundskole og et gymnasium til at være en ren grundskole.
Din opgave som skoleleder
I den videre forandringsproces har Johannesskolen brug for, at du i varetagelsen af din opgave som skoleleder ud fra frie, pædagogiske principper kan fortsætte med at udstikke en kurs, der fastholder den høje faglighed og trivslen i hverdagen for alle på Johannesskolen. Som vores skoleleder bliver det derfor din opgave at føre Johannesskolen sikkert ind i en ny æra.
Du bliver øverste leder for ca. 130 medarbejdere, som består af lærere, pædagoger og teknisk-administrativt personale, samt ca. 810 elever (pr. 5. september 2021) med yderligere tre klasser planlagt til et elevtal på ca. 900 elever over de kommende år. I tillæg til opgaven med at udfolde og forvalte den øverste pædagogiske ledelse, skal du tillige varetage den nære daglige pædagogiske ledelse i udskolingen. I fællesskab med skolens bestående ledelsesteam og medarbejderne bliver det din opgave at sikre, at vores skole løfter den enkelte elev til sit fulde potentiale.
• Du er visionær og ambitiøs på skolens vegne – og kan sætte en ny retning med respekt for traditioner.
• Du er stærk og synlig i din kommunikation – og skaber gode relationer til alle skolens interessenter, både medarbejdere, elever og forældre.
• Du trives med frie rammer for din ledelse – og du tager ansvar både for udmøntningen og implementeringen af den strategiske retning og den praktiske hverdag.
• Din ledelsesstil er baseret på tillid, åbenhed og retfærdighed – og du tør udfordre, når der er brug for det.
• Du har ledelseserfaring fra skoleverdenen, evt. suppleret med en lederuddannelse – men det vigtigste er, at du kan samle os om skolens fremtid.
Hvad tilbyder vi?
Som skoleleder vil du blive mødt af et yderst fagligt og kompetent lærerkollegium, som udfordrer eleverne til toppen af deres potentiale. Bestyrelsen og forældrekredsen er aktiv og engageret i skolens hverdag med elevernes læring og trivsel som udgangspunkt. Eleverne er nysgerrige og deltagende. Tilsammen giver det en hverdag med en god dynamik, positivitet og levende energi. Som privatskole har Johannesskolen et friere grundlag, og du kan derfor få stor indflydelse på og sætte præg på de pædagogiske, faglige og fysiske rammer.
Det praktiske
Vi ønsker, at du tiltræder stillingen hurtigst muligt, og senest den 1. august 2022. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem Lærernes Centralorganisation og Statsministeriet samt efter forhandling med bestyrelsen. Du vil blive ansat med reference til bestyrelsen. Den faste løn udgør kr. 592.028 årligt med mulighed for lønstigning pr. august 2022. Hertil kommer resultatlønsramme på indtil kr. 144.000 årligt og pension.
Vi forventer at holde første runde af ansættelsessamtaler uge 10, marts 2022 og anden runde uge 12, marts 2022 på Johannesskolen, Troels-Lunds Vej 15, 2000 Frederiksberg. Hvis du har spørgsmål eller ønsker at besøge vores skole, kan du kontakte bestyrelsesformand Pia Voldmester på 2686 6428 / pkv@bruunhjejle.dk eller bestyrelsesmedlem Claus Campeotto på 2324 8265 / clausreinholdt@gmail.com Ansøgningsfrist er 1. marts 2022 på “nyskoleleder@johannesskolen.dk”
Til en nyoprettet stilling søger vi pr. 1. juni eller snarest derefter en leder, der sammen med engagerede og kompetente pædagoger og lærere kan udvikle og lede indskolingen på Skt. Knuds Skole.
Se hele stillingsopslaget på sanktknudsskole.dk/job
Heraf fremgår det også, hvordan du søger – samt datoer for ansættelsesprocessen.
Ryesgade 24 · 8000 Århus C ·
86
Kompagnistræde 32 1208 København K · Tlf.: 70100018
Email: via hjemmesiden www.laka.dk
Formand
Morten Kvist Refskov
Book en aftale
Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.
Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.
Vores kontorer
Vi har fem kontorer rundt om i landet
Odense
Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M
Esbjerg
Torvet 21, 1. sal
6700 Esbjerg
Risskov Ravnsøvej 6
8240 Risskov
Aalborg
C. W. Obels plads 1 B, 1. 9000 Aalborg
København
Hestemøllestræde 5
1464 København K
www.laka.dk
tlf. 70100018
Telefontider og åbningstider i København
Man - tors: 9.00-15.30
Fre: 9.00-14.30
Annonce til januar-nr.:
www.frieskolerlaw.dk
Annonce til resten:
www.frieskolerlaw.dk
www.frieskolerlaw.dk
Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler
Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler
Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler
Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler
Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler
Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler
www.frieskolerlaw.dk
www.frieskolerlaw.dk
www.frieskolerlaw.dk
Vi søger en empatisk og visionær leder til at udvikle og lede indskolingen på en fri grundskole midt i Aarhus
Hvornår er det det ene, og hvornår er det det andet?
Det kan være svært at skelne begreberne. Moralsk stress er ikke en sygdom, der skal behandles, men det kan føre til behandlingskrævende stress på den lange bane.
Moralsk stress er følelsen af utilstrækkelighed og følelsen af ikke at slå til i forhold til egne forventninger – selvom du løser alle dine arbejdsopgaver.
Jeg håber, du har fundet inspiration i emnet.
Har du lyst til at høre mere om emnet, så medvirker Nana Vaaben, der forsker i moralsk stres, i en række podcasts om trivsel og motivation og herunder moralsk stress. Serien er udgivet af BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø og kan findes på BFA.dk. ■
ILLUSTRATIONER ISTOCK
Slider jobbet hårdt på stemmen? Er hørelsen på overarbejde? Giver du (for)meget af dig selv hver dag? Og giver det bekymringer om, hvorvidt du kan holde til at være lærer i et helt arbejdsliv?
Forskere har beskrevet, at frygten for ikke at kunne holde et helt arbejdsliv er størst hos de yngste lærere, mens frygten bliver mindre med årene. Hvilke bekymringer har du om at holde som lærer i et helt arbejdsliv? Eller hvis du er tæt på at forlade arbejdsmarkedet – hvordan klarede du at holde så længe? Har du lyst til at dele dine tanker med redaktionen, så skriv til mso@frieskoler.dk. ■
REDAKTIONEN
Ravnsøvej 6, 8240 Risskov
T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk
Ansvarshavende redaktør Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk
Kommunikationschef Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk
Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@frieskoler.dk
Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@frieskoler.dk
Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk
Annoncer AC-AMS Media ApS • annoncer@fsl.dk
T: 21 72 59 39
Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler
Abonnement
11 numre pr. år • kr. 530,- kr. • fsl@fsl.dk
Produktion
Cleanprint by Strandbygaard
OPLAG
11.078 • Oplag kontrolleret af DMO
FORSIDEILLUSTRATION
Alex Tran
Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i Foreningen mener.
almindeligt stress
