Frie Skoler 6, 2023

Med sommerens start følger også afslutninger, traditioner og rørende afskedsøjeblikke TEMA OM AFSLUTNINGER SIDE 06-2 1

Elevboblen er en ny lille serie i Frie Skoler. Hver måned giver vi ordet til en elev fra en fri skole, der fortæller om skolelivet set fra elevhøjde.

Rahima Due Andersen sendte sin lønseddel til løntjek, og det var en god idé. Hun manglede nemlig knap 500.000 kroner i løn og pension.

Under halvdelen af unge mellem 16-29 år er medlemmer af en fagforening. Men de vil gerne fagbevægelsen – de skal bare opfordres.

For nogle betyder sommerferien farvel og på gensyn – for andre er det et mere permanent farvel, der venter forude.

Læs med, når lærere fortæller om afslutninger, overgange og traditioner forskellige steder i skolelivet, og en forsker forklarer, hvorfor vi skal holde fast i dem.

JEG ELSKER MIT FAG

»Hvis man har friheden til at lave det, man har lyst til, så opstår den vigtige, indre motivation«

Anne-Lene Wermuth underviser i faget sølvværksted på Kongeådalens Efterskole. Hun oplever, at elevernes idéudvikling giver hende energi som lærer.

Husk at give foreningen besked om vigtige ændringer i dine personlige oplysninger – det kan eksempelvis være, hvis du flytter adresse, skifter skole, får ny mail eller nyt telefonnummer. Du kan rette oplysningerne på Mit FSL eller skrive til fsl@fsl.dk.

AFSLUTNINGER

elev boblen

Lilli Theil Rye Christensen er ni år gammel og går i 2. a på Klostermarksskolen i Aalborg:

Hvad er det sjoveste, I har arbejdet med den sidste måned?

Børn i bøger – Frøken Ignora bliver altid gal, når der er nogen, der driller. Vi har også læst Emil fra Lønneberg og Pippi Langstrømpe. Jeg kan bedst lide Pippi, for hun er lidt mærkelig og lidt uartig. Emil er også uartig, men han gør det bare for at hjælpe. Han har fri hjerne.

Hvad synes du, er det vigtigste, man skal lære i skolen? Det vigtigste er at lære at lytte til, hvad andre folk er i gang med at sige. Hvis jeg nu var min lærer Tine, og jeg sagde ”Okay, nu skal vi i gang med side 78, så skal vi det, og så skal vi det”, og der var en elev, der sad og fjollede imens og bagefter sagde ’øh, hvad skal jeg nu’ – det er jo dumt. Man skal også lære at sidde stille på stolen og ikke drille hinanden.

Hvad er det sjoveste, din lærer har sagt?

Engang sagde mine lærere, Joan og Tine, at de dansede, fordi vi havde været så gode. Og så stod de og dansede i klassen. Det gjorde de også i dag, inden vi gik ud i værksteder. Vi har Tine til dansk og billedkunst, Thomas til musik, Joan til natur/teknik og matematik og Karen og Tobias til idræt.

Hvad er det bedste ved at gå i skole?

At jeg elsker min lærer, og at jeg har nogle søde venner omkring mig. Det er rart at have en at snakke med, hvis man en dag har ondt i maven. Og så glæder jeg mig til næste uge, hvor vi skal på hyttetur. Sidste gang skulle jeg have papir til at tørre øjnene hele tiden, fordi jeg ikke kunne lide at sove ude, men nu har jeg øvet mig ved at sove hjemme ved nogle venner, så jeg håber, det går bedre den her gang • SKA

SIDEN SIDST

Karakter i idræt

»Min egen oplevelse er, at både censorer og lærere bedømmer ud fra elevernes kroppe, konformitet og skønhedsidealer frem for de fysiske og tekniske færdigheder, der er forbundet med idrættens principper (…). Vi skal skabe et miljø, hvor elever føler sig respekteret og får en retfærdig karakter uagtet kropsstørrelse eller udseende« •

Gymnasieelev Iclal Nur Kizil i Information om gymnasiets eksamen i idræt

… liter vand bruger en vandslange i minuttet. Det er ret meget. Og i disse tørre tider skal vi alle spare på vandet – derfor er det en meget bedre idé at vande med vandkande, droppe vandingen af græsplanen (ja, den er gul, men den bliver grøn igen, når der kommer regn), vande efter solen er gået ned og hoppe i havet eller havnebadet i stedet for at fylde havebassinet

SKA / KILDE DR.DK

I København hedder 0. klasse nu børnehaveklasse I starten af juni vedtog Københavns Borgerrepræsentation, at det første klassetrin i folkeskolen i Københavns Kommune fremover skal kaldes børnehaveklasse i stedet for 0. klasse. Det skal fastholdes som en reel overgang mellem børnehave og skole, siger Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V). Han håber, at signalet kan sætte gang i en større debat om, hvad der kan gøres for at øge trivslen i folkeskolen og blandt børn og unge • SKA / KILDE SKOLEMONITOR

Skoleleder dropper Midttrafik og bestiller skolebus Lang ventetid på offentlig transport har fået skolelederen på Rønde Privatskole, Esben Jacobi Broni Jensen, til at bestille en bus, der efter sommerferien holder klar til at køre eleverne hjem efter skoletid.

Mange elever må nemlig vente cirka en time og 20 minutter for at komme hjem med den offentlige busrute, der afgår tættest på skolen – Midttrafiks rute 217. Selv om skolen og forældrene deles om udgifterne til bussen, giver det underskud og er derfor ikke en holdbar løsning på sigt, mener Esben Jacobi Broni Jensen • SKA / KILDE TV 2

Væk med litteraturkanonen

»Hvis vi for alvor vil skabe læselyst hos eleverne, så skal den litteratur, de bliver mødt med i skolen, være i øjenhøjde. Det er de 14 obligatoriske forfatterskaber i vores litteraturkanon ikke – det er i hvert fald meget længe siden, at de var det. Første skridt på vejen mod at give eleverne i folkeskolen læselysten tilbage må derfor være at afskaffe litteraturkanonen« •

Mathias Sikora, uddannelsesordfører for Radikal Ungdom i et debatindlæg i Politiken

AF SLUT NINGE

Der har været lang tid til at forberede sig på sommeren og på afslutningen af dette skoleår. Men det betyder ikke, at følelserne er under kontrol i det øjeblik, der skal siges farvel til eleverne – eller til lærerarbejdslivet.

Det vidner dette tema om, hvor lærere på forskellige trin i skolelivet fortæller, hvordan det er at afslutte netop deres årgang, og hvilke traditioner der følger med en afslutning på deres skole.

For gode traditioner er vigtige at have – især i skoleverdenen, siger en traditionsforsker i temaet. De bidrager nemlig med noget helt særligt, som du kan læse mere om på de næste sider.

Rigtig god læselyst!

NINGER

Traditioner giver tryghed i overgangsperioder

Traditioner har gennem historien givet stabilitet, tryghed og sikkerhed.

Og når vi bruger dem i skoleregi, skaber de også overskud, glæde og lyst til skoletiden for eleverne, fortæller traditionsforsker.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO PRIVAT

Julefrokoster, påskefrokoster, nytårsfester, fastelavn, Sankt Hans, fødselsdage, eksamensfejringer, studenterfester og bryllupper. Det er bare nogle af de mange traditioner, kalenderen kan byde på over året.

Og traditioner betyder meget og mange forskellige ting for os mennesker, fortæller Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kgl. Bibliotek og blandt andet forsker i traditioner:

»Traditionerne er med til at strukturere året og kronologien for os, fordi vi orienterer os i forhold til helligdage, højtider og sociale sammenkomster. De er med til at skabe et årshjul og noget, der bryder med hverdagen. Og så er de især med til at befæste særlige former for fællesskaber«, siger hun.

Forskellen på en tradition og et ritual er, at ritualer er aktiviteter, man foretager sig både som individ og i fællesskab. Vinterbadning er for eksempel noget, mange gør alene, men som også er populært at gøre flere sammen, forklarer Caroline Nyvang.

Traditioner bruges derimod ikke om individuelle handlemønstre. Traditioner er noget, man gør i fællesskab, og som regel er det også en tilbagevendende handling, som man har gjort mange gange før i tiden, siger hun.

»Det er et kendetegn for traditioner, at de opstiller en klar ramme for os at mødes i, så vi ikke hele tiden skal forhandle, hvordan noget skal foregå. For eksempel er der relativ stor enighed om, hvordan en julefrokost skal afvikles. Det gør det nemt at mødes med kolleger, familie og venner om«.

Slik, drillerier og tryghed

I skoleregi kaldes traditioner for overgangsritualer, siger Caroline Nyvang. Den enkelte elev står over for noget nyt og måske overvældende, men eleven har set andre elever gøre det før, hvor det er gået fint, og det gør det hele nemmere:

»På den måde giver traditionerne en form for manuskript for, hvordan første skoledag og sidste skoledag skal forløbe. Det giver en tryghed midt i alt det nye«, siger hun.

Og netop det tryghedsskabende er endnu et kendetegn ved traditioner: I usikre tider, for eksempel under corona, hvor man ikke vidste, hvornår nedlukningen blev ophævet, har vi ifølge forskeren større tendens til at gribe til traditionerne:

»Også under 2. Verdenskrig og særligt i

»Traditionerne giver en form for manuskript for, hvordan første skoledag og sidste skoledag skal forløbe. Det giver en tryghed midt i alt det nye«

koncentrationslejre greb de til traditionerne. Fordi traditioner giver en følelse af tryghed i usikre tider«, siger hun.

Caroline Nyvang oplever, at mange tror, at flere af skoletidens traditioner er relativt nyopfundne. Og det er interessant, for det forholder sig faktisk omvendt:

»De første tegn på traditioner omkring afslutninger i skolen opstod sidst i 1930’erne. Også dengang var drillerier og udklædninger en del af traditionerne, og særligt drillerier er noget, der kendetegner overgangsperioder. Her er stemningen mere løssluppen, og ting, der tidligere ikke var legitime, bliver pludselig legitime – herunder at kaste med slik, klæde sig ud som noget, man ikke er, og drille læreren midlertidigt. Hierarkiet vendes med andre ord lidt på hovedet i overgangsperioder«, siger hun.

Gode og dårlige brud

Når eleverne skal klare sig gennem de lange, mørke dage på skolebænken i februar, bliver traditionerne noget, der bryder med hverda-

gen og giver eleverne et højdepunkt at se frem til, siger Caroline Nyvang. Og hvis de højdepunkter pludselig forløber markant anderledes, end traditionen foreskriver, skaber det urolighed:

»Det er også derfor, at den seneste tids historier om glasskår, dødslister og nåle til sidste skoledag bekymrer folk. Fordi vi troede, at den tradition var noget, vi var dybt enige om og havde forhandlet på plads for længe siden. Når den aftale ikke bliver overholdt, bryder det med sikkerheden, som traditionerne ellers skal give os«, siger forskeren.

Men uroligheder og brud på traditionerne må for alt i verden ikke medføre, at vi dropper traditionerne helt. Det er og bliver vigtigt at gøre noget ud af overgange og afslutninger, for det giver en drivkraft i vores liv, mener Caroline Nyvang:

»Markeringerne af overgange og afslutninger er en reminder om, at livet er under konstant udvikling. På den måde er der også en dobbelttydighed i, at man markerer, at man konstant skal videre, men samtidig griber til traditioner, som vores forfædre også kender«, siger hun. ■

»Det er også derfor, at den seneste tids historier om glasskår, dødslister og nåle til sidste skoledag bekymrer folk. Fordi vi troede, at den tradition var noget, vi var dybt enige om og havde forhandlet på plads for længe siden«

CAROLINE NYVANG SENIORFORSKER VED DANSK FOLKEMINDESAMLING PÅ DET KGL. BIBLIOTEK

LONE MØLLER HAR SAGT FARVEL TIL 18 BØRNEHAVEKLASSER:

»Jeg tager eleverne tæt ind til mig, fordi det at skabe tryghed er alfa og omega«

Lone Møller har været børnehaveklasseleder i snart 20 år, og hun har en helt særlig tradition med sine 0. klasser. Hun føler, at der er en særlig taknemmelighed ved hendes job – især afslutningerne gør indtryk på hende.

På øverste hylde i Lone Møllers skab i klassen står ti ringbind. Hver af dem indeholder de første tegninger, de første postkort og de første små kreationer, som en af skolens nuværende klasser lavede, dengang den var 0. klasse, og Lone Møller var deres klasseleder.

Til december har hun været børnehaveklasseleder på Brovandeskolen i Skagen i 20 år, så det er blevet til mange ringbind gennem tiden. På sidste skoledag får den afsluttende 9. klasse deres fyldte ringbind, som de i mellemtiden har glemt alt om. De må kigge i det og tage de ting med hjem, som de har lyst til.

Spændvidden på Lone Møllers nuværende klasses ringbind vidner om, at overgangen til 1. klasse er lige om lidt. Det kan man også mærke fysisk i klassen.

»Mus!«, siger Lone Møller højt og tydeligt,

idet hun rækker den ene hånd fladt op ved siden af sit ansigt.

Fluks får 14 små ansigter meget sammenspændte læber, mens 14 små hænder ryger i vejret på samme måde som Lone Møllers. Og der bliver helt stille.

»Hvorfor er det, at vi har fri på mandag?«, spørger Lone Møller ud til klassen.

En pige rækker hånden op:

»Fordi det er fars dag?«, siger hun med løftede øjenbryn og store øjne.

»Det er helt rigtigt, at det er fars dag, men det er faktisk ikke derfor, vi har fri«, siger Lone Møller, mens nye hænder ryger i luften.

»Fordi det er grundlovens dag?«, siger en anden pige, og Lone giver hende ret. Pigen forklarer, at grundloven er en tyk bog med en masse regler i.

»Så når vi er færdige senere i dag, ses vi

først på tirsdag, og da skal I have nye pladser – det er sidste gang, I får nye pladser i 0. klasse!«, siger Lone Møller, mens jubel og »øøøøv« fletter sig ind i hinanden.

Banko og ærlighed

Først står den dog på bogstavbanko, og her er den store udfordring at genkende motivet på billederne. Mellem »yesssssss!« og »bingo banko!«-udråb bliver brikkerne lagt de rigtige steder, når man ellers lige har fundet ud af, at ’hjerte’ starter med h og ikke j.

Bagefter befaler dagens konge mange underlige ting: Børnene skal både røre ved deres næse, knæ, hoppe op på bordene, danse og lave sprællemænd. Kongen sørger for, at det øverste krudt brændes af, så der er koncentration til 10 minutters læsetid i klassen.

Lone Møller går rundt blandt eleverne og

Efter faglige og kreative udfoldelser er det spisefrikvarter, og duksene henter mælkekartoner og skænker mælk op i kopper til resten af klassen. Én brokker sig over at have fået minimælk i stedet for letmælk. »Det smager jo af det samme«, siger sidemanden beroligende.

hjælper med de svære ord. En dreng sidder lidt uroligt på stolen.

»Skal du tisse?«, spørger Lone Møller.

»Næ, jeg skal hjem til min storebror i dag, for han har fødselsdag«, svarer han.

Og det er et af mange gode eksempler på, hvad der ifølge Lone Møller er det bedste ved at være børnehaveklasseleder: elevernes umiddelbarhed.

»Den glæde, ærlighed og direkthed, eleverne kommer med hver dag, er virkelig med til at gøre det her til det bedste lærerjob, der findes«, siger hun.

Taknemmeligheden ved 0. klasse

Selvfølgelig kan der også være børn med problematikker, men generelt er det Lone Møllers klare opfattelse, at når man først er blevet børnehaveklasseleder, skifter man ikke stilling igen.

»Det er i hvert fald det, jeg hører og mær-

ker, når jeg møder andre skolers børnehaveklasseledere. Netop vores job rummer jo det unikke, at langt de fleste af børnene er på bar bund, når de starter, og pludselig kan de en hel masse. Den progression er vild at opleve som lærer«, siger hun.

»Man får også lov til at se elevernes sande jeg på en helt anden måde end med ældre elever, som oftere holder noget tilbage. Med 0. klasse er det meget nemmere at aflæse, hvad der er los, for de giver så klart udtryk for, om de er glade, vrede eller kede af det«.

Sig det med kridt

Tiden er kommet til, at klassen selv skal skrive. Der er høj sol og blå himmel udenfor, så fliserne i skolegården kridtes ind i hjerter, tegninger og bogstaver. Instruktionen lød, at man skulle skrive alle de bogstaver og ord, man kunne komme i tanke om. Man må

egentlig ikke tegne, men det bliver alligevel hurtigt populært at lave et stort hjerte og skrive ’Lone’ indeni.

»Jeg har skrevet hele alfabetet OG mange bogstaver«, siger en dreng med overbevisende tryk på og’et.

Flere elever har skiftet håndfarve i løbet af undervisningen med kridtet udenfor, så efter lidt tid får eleverne besked på at gå ind og vaske hænder, før de finder deres pladser i klassen igen. Pludselig løber en elev fra en af de ældre klasser forbi og råber, at han har vundet 3-1 i et eller andet spil, han ikke kender navnet på.

»Det var et af mine børnebørn«, siger Lone Møller og griner.

En følelsesladet afslutning

Om to år går Lone Møller på pension. Ikke fordi hun er kørt træt, men fordi hun ved, at

Gennem sine snart 20 år som børnehaveklasseleder på Brovandeskolen i Skagen har Lone Møller skabt adskillige traditioner for sine 0. klasser. Nogle helt særlige ringbind, populære lege og sjove opgaver. Til venstre tjekkes der grundigt, om nogen snydekigger under en koncentrationsleg.

hun bør – af hensyn til sin fremtid og sin familie.

»Men jeg har det ret svært med det. Det lyder måske underligt, men det er jo virkelig mange timer, jeg tilbringer med min 0. klasse. De har jo KUN mig. Jeg kan også mærke, at jeg bliver helt rørt af at tale om det«, siger hun.

»Selv når det bare er den årlige afslutning med 0. klasse, er den sidste dag altid lidt underlig. Det er jo mit lod som lærer, og det ved jeg også godt«.

Hvert år, når førskoleeleverne ’Spirerne’ starter på skolen 1. juni, er Lone Møller nogle timer om ugen inde hos dem for at forberede dem på, at hun skal være deres lærer efter sommerferien, når de starter i 0. klasse. Samtidig bruger hun tid på at tale med sin nuværende 0. klasse om, at nu er de ikke længere ’de små’. Det giver en ansvarsfølelse blandt

eleverne, oplever hun. Men den sidste uge op til ferien er Lone Møller udelukkende på sin afsluttende 0. klasse.

»Jeg er nok også lidt følsom, men jeg tager eleverne tæt ind til mig, fordi det at skabe tryghed er alfa og omega. Tryghed og en god skolestart. Derfor er det også helt afgørende for mig at få sagt ordentligt farvel til eleverne«.

Hun tror ikke, at 0. klasse rigtig forstår, hvad det vil sige, at de efter sommerferien bliver 1. klasse og skal have nye lærere. Men i aften er der sommerfest for 0. klasse, hvor elevernes forældre kommer, og de skal spise mad sammen 44 mennesker. Det glæder eleverne sig til, og mens de går ud ad døren med taskerne på ryggen, har de travlt med at fortælle Lone, hvornår de kommer, og at de glæder sig. Det betyder også, at hun kun har få uger tilbage til at gemme ting i deres ringbind.

»Det er jo virkelig mange timer, jeg tilbringer med min 0. klasse. De har jo KUN mig. Jeg kan også mærke, at jeg bliver helt rørt af at tale om det«

Hvad skal der ske med de mapper, når du går på pension?

»Det ved jeg ikke!«, siger Lone Møller og griner.

»Måske tager jeg dem med hjem. De klasser, jeg har mapper fra, skal i hvert fald have deres mapper uanset hvad. Det er jo min afslutningstradition med mine klasser«. ■

LONE MØLLER BØRNEHAVEKLASSELEDER BROVANDESKOLEN I SKAGEN

AFSLUTNING PÅ MELLEMTRINNET:

Troels Bernth er klasselærer i 6. klasse, og han oplever netop det skoleår som helt særligt for eleverne, både fagligt og menneskeligt – mens det for læreren indimellem blot bliver en fortsat proces.

I Svaneke er afslutningen på 6. klasse verdensarv

Da Troels Bernths klasse var i slutningen af 5., tog de på lejrskole til København. Her havde Troels Bernth klart følelsen af stadig at være en slags reserveforælder for eleverne. Da klassen igen var afsted på lejrskole i maj 2023, denne gang som 6. klasse, var det en helt anden oplevelse, siger han:

»Der var sket en stor ændring i klassens modenhed på bare ét år. I år kom eleverne med forslag til, hvad vi kunne se af seværdigheder, hvad de kunne lave i deres fritid, og hvilke mødetidspunkter vi skulle aftale. De havde fået en anden grad af selvstændighed over sig«, siger han.

Troels Bernth har været lærer på Svaneke Friskole i syv år, og han har haft sin nuværende 6. klasse, siden den var 4. klasse. Han underviser i dansk, samfundsfag og historie og mener bestemt, at der sker noget særligt med eleverne ved afslutningen af 6. klasse:

»Især modenhedsmæssigt og kognitivt kan man mærke en ændring hos dem. Det er her, man som lærer begynder at vænne eleverne til overgangen væk fra det beskrivende og hen til det analyserende, diskuterende og reflekterende. Sammen med overgangen fra 0. til 1. klasse er det måske den sværeste og

største udvikling for eleverne – både fagligt og menneskeligt«, siger Troels Bernth.

Skoletidens midterår Egentlig er Troels Bernth udskolingslærer, men han overtog sin klasse, da den var 4. klasse, fordi der var lidt forskellige problemer i klassen på det tidspunkt. Det er der dog ikke mere – tværtimod:

»Der er en rigtig god tone i klassen i dag. Vi har fået en masse nye elever ind i de to år, jeg har haft klassen, og jeg synes, at det siger meget om klassens persona, at de nye er blevet taget rigtig godt imod og hurtigt er blevet en del af det sociale«, siger han.

Troels Bernth mener, at det som udskolingslærer er et privilegium, men selvfølgelig også hårdt arbejde at tage en klasse til eksamen i 9. klasse. Men her får man dog den store afslutning med. I skoletidens midterår kan det føles lidt anderledes:

»Der er jo ikke mange arbejdspladser, hvor ét projekt tager fire år. På den måde er lærergerningen lidt utaknemmelig, for alt derimellem er en fortsat proces, hvor man måske ikke lægger mærke til sejrene«.

Bornholmsk afslutning

I ugen op til sommerferien har Svaneke Fri-

skole tre anderledes skoledage: En turdag, hvor de store klasser er afsted med deres små klassevenner, et stjerneløb den næstsidste dag, og sidste skoledag bliver der hygget, spist morgenmad i klasserne og ordnet praktiske ting.

I samme uge – sidste uge inden sommerferien – afholdes også den årlige byfest i Svaneke: Kildefesten. Kildefesten er en tradition fra gammel tid, hvor gaderne blev smukt pyntet med blomsterdekorationer, og der blev lavet blomsteropsatser hen over skåle med vand hentet fra områdets mange helbredende kilder, så byens syge og svage kunne komme ud og drikke af vandet. Traditionen dengang og nu er, at det er de kommende konfirmander, altså 6. klasse, der laver blomsterkildedekorationerne, og at de penge, der smides i kilderne, går til deres konfirmationstøj.

»Det er en tradition, der er på Unescos Verdensarv, og de tre dage op til Sankt Hans og Kildefesten, har 6. klasserne ikke normal skolegang. Det er frivillige sjæle fra byen, der har styringen på Kildefesten, så det er som sådan ikke en skoletradition. Men skolen er med i det, og det har stor betydning for vores skole og især 6. klasse«, siger Troels Bernth. ■

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO PRIVAT

AF MALTHE DAM CHRISTENSEN · MDC@FSL.DK FOTO PRIVAT

job«

AFSLUTNING PÅ LÆRERLIVET:

I 41 år har Lotte Søndergaard undervist elever på alle klassetrin i dansk og idræt. Til sommer siger hun farvel til sine sidste klasser på Sct. Joseph Søstrenes Skole i Nykøbing Falster for at gå på efterløn.

På skoleårets sidste dag beder Lotte Søndergaard sine elever om at mødes i midten af klasselokalet, lægge armene om sidemakkernes skuldre og ønske hinanden god sommerferie. Fælleskrammeren, som hun kalder traditionen, har været en fast måde at afslutte skoleåret på i den erfarne dansklærers klasser i efterhånden mange år.

Når hun her i juni ønsker eleverne god sommerferie, skal hun nemlig ikke kun tage afsked med to klasser, men også med et 41 år langt lærerliv fyldt med oplevelser. Og interessen for lærerfaget startede tidligt:

»Som barn var jeg meget glad for at gå i skole. Jeg tror, at jeg allerede i 5. klasse besluttede mig for at læse til lærer, og derfra har jeg egentlig aldrig overvejet andet«, siger Lotte Søndergaard.

Og sådan blev det. I 1982 stod hun med en læreruddannelse fra Kolding Seminarium og blev i første omgang ansat som timelærer på en folkeskole. Men der gik ikke længe, før hun rykkede videre.

Lærerjob over seminariejob

I løbet af de næste årtier arbejdede Lotte Søndergaard først en årrække på Kolding Realskole, og senere blev hun uddannet mag.art. i nor-

disk sprog og litteratur på Syddansk Universitet. Det førte til et undervisertilbud på læreruddannelsen i Jelling, men efter en del overvejelser var hun klar over, at hun ikke kunne sige farvel til lærergerningen.

»Jeg valgte at sige nej tak til tilbuddet om et seminariejob, fordi jeg ikke kunne undvære det daglige møde med børnene. Jeg kunne mærke, at kerneopgaven i at undervise var det, jeg altid havde drømt om«, siger hun.

Og det er blevet til megen undervisning. I løbet af Lotte Søndergaards arbejdsliv har hun flere gange fulgt den samme klasse hele vejen fra 1. til 9. klasse.

»Når jeg ser tilbage på alle de morgener, hvor jeg er trådt glad ind i et klasselokale, er jeg overbevist om, at jeg har haft verdens bedste job«, siger hun.

Afsked og forventningsglæde

Lotte Søndergaard har i et godt stykke tid vidst, hvornår hun ville gå på pension. Faktisk satte hun et kryds i kalenderen allerede for et par år siden. Det var ikke, fordi hun glædede sig til at stoppe med at arbejde – tværtimod. Men visheden om, hvornår hun havde sidste arbejdsdag, gav hende faktisk ekstra energi til at fortsætte med alle de dele af arbejdet, som hun altid har nydt. Og som hun nu skulle nyde

i fulde drag, fordi hun ville have det hele med i slutspurten.

Derfor er hun også stadig tillidsrepræsentant og personalerepræsentant i skolens bestyrelse, og sammen med kollegaer og ledelse har hun været med til at finde sine afløsere.

»Jeg er glad for, at jeg selv kan være med til at planlægge min sidste arbejdstid, for jeg synes, det er vigtigt at få afsluttet tingene på en ordentlig måde. Både det, der vedrører mine arbejdsopgaver, men også det sociale, som har fyldt meget i mit arbejdsliv«, siger Lotte Søndergaard.

Derfor er både nuværende og tidligere kollegaer også inviteret til afskedsreception på lærerværelset på Sct. Joseph Søstrenes Skole i starten af sommerferien. Lotte Søndergaard indrømmer, at hun er spændt på, hvordan det bliver at sige farvel til så stor en del af sit liv. Men hun ved også allerede nu, hvad de kommende år skal bruges på: håndarbejdsprojekter, et feriehus i Frankrig, børn og børnebørn.

»Jeg har hørt, at man godt kan begynde at kede sig og tænke ’hvad så nu?’, når man har været på efterløn i to-tre måneder, men jeg har mange gode idéer, så det er jeg nu ikke nervøs for«, siger hun og griner. ■

»Jeg er overbevist om, at jeg har haft verdens bedste

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO HENNING HJORTH

Det lange farvel

AFSLUTNING PÅ EFTERSKOLEN:

De fleste har hørt om efterskolens afslutning og store tudedag. Men tudedagen er kun det emotionelle klimaks på en lang afslutningsproces, som begynder med de første forårstegn.

Efter syv år på Osted Efterskole ved Billy Aagaard, at det aldrig bliver rutine at sige farvel til et efterskolehold. Han troede, at det ville blive lettere med årene, men det gør det ikke. Hver gang er det en rørende og meget emotionel oplevelse, siger han.

Da Billy Aagaard begyndte som efterskolelærer, tænkte han, at det ville gå over. Det ville blive rutine.

I dag, hvor han snart for syvende gang skal tage afsked med et elevhold på Osted Efterskole, ved han, at man aldrig vænner sig til det. Afslutningen er hver gang speciel og intens og voldsomt emotionel.

Men skolen puster også til følelsen. Som i en god historie byg-

ges der op til kulminationen:

I dagene inden tømmer eleverne deres værelser for alt andet end det allermest nødvendige. Og om aftenen før den store farvel-dag mødes elever og lærere i den store sal for at skrive i mindebogen, og for at se film og fotos fra året, der gik, og genopfriske oplevelserne og følelserne.

Og så på selve dagen – i år bliver det den 25. juni – kommer forældrene, og når de ankommer, står det pludselig klart for

alle, at det er slut, fortæller Billy Aagaard:

»Eleverne har længe forsøgt at skubbe bevidstheden om, at det hele slutter, på afstand. De har vidst det, men de har ikke ønsket at tænke på det. Nu – på den allersidste dag – kan de ikke længere komme uden om det. Det er uundgåeligt«, siger han.

Og så til allersidst – lige inden de pakkede biler kører afsted – stiller lærerne sig op i en lang række, og én for én defilerer

eleverne gennem rækken og giver lærerne det sidste kram.

»Det er virkelig intenst. Selv nu, hvor jeg sidder og taler om det, bliver jeg berørt«, siger Billy Aagaard.

»Men det er ikke en trist dag. Der bliver grædt meget, men jeg tænker det ikke som trist. De græder over den fantastiske tid, vi har haft sammen«.

Årets og følelsernes gang

Selv om alle elevhold er forskel -

Når solen vender tilbage og foråret pibler frem, ændres stemningen på efterskolen. Lærerne slapper lidt mere af. Og eleverne nyder den sidste tid og fællesskabet intenst.

lige, gennemgår næsten alle hold den samme cyklus. Det er, som om deres stemning følger årstiden, siger Billy Aagaard.

Og allerede omkring nytår bliver han mindet om, at afslutningen rykker nærmere: I vintermånederne trækker eleverne ind på deres værelser – de isolerer sig, og stemningen bliver mere dæmpet, deprimeret og indadvendt.

Men så, når foråret spirer frem, kommer eleverne ud fra deres værelser, og nu er det tydeligt, at de ved, at deres tid er ved at rinde ud, fortæller han.

»Man kan mærke, at de gør

sig mere umage i samværet med hinanden. De opsøger større fællesskaber, de er mere sammen, de vil hinanden – de vil have det sidste ud af den tid, de har sammen«, siger Billy Aagaard.

Eleverne taler ikke om afslutningen. Og hvis lærerne siger, at det nu er sidste gang, de skal i gang med et eller andet – ud at rejse, optræde, have et bestemt fag – beder eleverne dem om ikke at minde dem om det.

»Det virker, som om de bare gerne vil have lov til at være i og nyde den sidste tid sammen. Og det gør de fuldt ud. Derfor tager eleverne heller ikke hjem i week-

enden i den sidste periode«, siger han.

Et fantastisk år Elevernes stemning påvirker lærerne, mener Billy Aagaard.

»Jeg oplever, at vi slapper mere af i foråret. Vi har arbejdet med elevernes forskellige udfordringer og gjort det så godt, vi kunne, og det var så det. Nu må vi bare nyde frugterne af vores indsats. Der er ikke mere at gøre for os«, siger han.

Og så kommer den: store tudedag. Det definitive punktum.

Men selv om det er en afslutning, og selv om man skal sige

farvel til nogen, som man har lært at kende og holde af, mener Billy Aagaard, at det er godt, at efterskoleopholdet så hurtigt får en ende:

»Det, at et efterskoleophold kun varer et år, er med til at gøre det magisk. Jeg tror ikke, at det ville være så fantastisk og intenst, hvis efterskolen varede i for eksempel tre år. Det kan ingen holde til. Efterskoleåret er fantastisk, netop fordi det slutter lige der, hvor det gør. Og fordi det slutter, prøver vi alle sammen at vride det bedste ud af det. Det er det, der gør det fantastisk«, siger Billy Aagaard. ■

»Man kan mærke, at de gør sig mere umage i samværet med hinanden. De opsøger større fællesskaber, de er mere sammen, de vil hinanden – de vil have det sidste ud af den tid, de har sammen«, siger Billy Aagaard.

»Min klasse er en meget humoristisk, glad og tillidsfuld klasse. Eleverne er enormt søde og sjove, og så er de lynhurtige til at fange, hvis jeg prøver at lave en joke. De er nemme at gøre glade og få til at grine, og den ping-pong mellem lærere og elever er vigtig. Det gør, at jeg stort set altid går glad ind til og ud fra en time med den klasse«, siger Rasmus Christian Bro Lorenzen, der er cand. mag. i dansk og har været lærer og undervist i dansk på Skærbæk Realskole i 22 år.

Han holder utrolig meget af den 9. klasse, han skal afslutte her til sommer, og som han har haft siden 6. klasse. Han oplever, at eleverne er meget tillidsfulde og fortæller ham mange ting, som elever for ti år siden ikke havde fortalt. Det betyder også, at hvis nogle elever hænger lidt efter eller er på vej ud i noget skidt, så kan Rasmus Christian Bro Lorenzen sige meget direkte ting til dem, som de rent faktisk tager til sig. Han håber og tror, at eleverne ser ham som en, der tager dem alvorligt.

»Jeg er jo en gammel rotte, for den første

»Det hårdeste er den melankoli, der rammer mig personligt«

AFSLUTNING PÅ 9. KLASSE: Denne sommer fører Rasmus Christian Bro

Lorenzen sin 9. klasse på Skærbæk Realskole op til afsluttende eksamen. Han er en garvet lærer og føler sig egentlig ikke nostalgisk til afslutninger, men…

klasse, jeg tog afsked med, var i 2002. Dengang var det rigtig svært. Nu er det mere bare et hold på vejen – og jeg glæder mig til at sende dem videre. Så jeg er ikke specielt nostalgisk, men her i vores sidste dansktime var der en af eleverne, der sagde: ”Rasmus, det blev sgu lidt højvande i mine øjne her til sidst!”. Det blev jeg glad for«, siger han.

Det forsømte forår

Selv om Rasmus Christian Bro Lorenzen ikke føler sig nostalgisk i forbindelse med afslutninger, sker der alligevel noget i ham, når den store dag kommer.

»Det hårdeste er den melankoli, der rammer mig personligt. At tage afsked med mennesker, som skal ud at opleve alle mulige ting i ungdomslivet og det tidlige voksenliv, mens jeg bare skal tilbage i hverdagslivets trummerum. Det er lidt ligesom i Scherfigs ”Det forsømte forår” – bogen, vel at mærke. Den har en melankoli i sin beskrivelse af lærernes liv og deres situation, som filmen ikke har. Den følelse kan jeg godt genkende i afskedssituationen«, siger han.

Det er dog også rart at se eleverne være gla-

de og tage afsked med hinanden. Nogle giver endda Rasmus Christian Bro Lorenzen et kram.

»Så føler jeg jo, at jeg har gjort en forskel. Den ros og anerkendelse får man også af forældre indimellem, men når eleverne siger eller viser det, føler jeg, at mit arbejde giver mening«, siger han.

Nye traditioner

Mange elever kommer til Skærbæk Realskole blot for at tage 10. klasse, fordi de to 10. klasser blandt andet rejser til udlandet fem uger om året. 9. klasses dimission har derfor altid stået i skyggen af 10. klassernes dimission, som der blev gjort en del ud af, fortæller Rasmus Christian Bro Lorenzen. Men i år gør skolen noget nyt, som den har fået inspiration til fra Tønder Gymnasium:

»I år holder vi gallafest for 9. klasse på et lokalt, fint spisested, hvor elever, forældre og lærere mødes. Alle skal have fint tøj på, der kommer taler og overrækkelse af beviser, og når det ceremonielle er slut, smutter forældrene, så elever og lærere kan spise fin middag sammen. Det glæder jeg mig til at opleve«, siger han. ■

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO PRIVAT

AFSLUTNING PÅ HØJSKOLEN:

Som højskolelærer siger man farvel til elever to til fire gange i løbet af skoleåret. Alligevel skaber opholdene stærke bånd og fællesskaber. Og når sommeren kommer, kræver det øvelse at give slip og være til stede i nuet, fortæller højskolelærer Rasmus Carlo Fabricius.

»Jeg prøver at sige til mig selv, at det er godt, at eleverne skal videre«

Det varierer lidt, om Rasmus Carlo Fabricius bedst kan lide at undervise højskoleeleverne på de lange eller korte ophold. Oure Højskole på Sydfyn har begge dele plus sommerkurser af en uges længde. Og i løbet af opholdene mærker han en ændring i elevernes humør:

»De, der er her i tre måneder, kommer med power fra start og holder som oftest energien hele vejen igennem. De, der er her i seks måneder, kan godt komme i en halvårsblues, hvor det når at blive hverdag. Så har de ikke længere følelsen af, at alt er fedt, og at de bare skal prøve at nå det hele, for måske har de faktisk nået at prøve det hele«, siger han.

Variationen i opholdenes længde og elevernes humør kræver derfor også noget særligt af højskolelærerne. Rasmus Carlo Fabricius har været lærer på højskolen i fire og et halvt år og underviser i adventure som hovedfag og derudover psykologi, kropslige fag og fag om personlig udvikling.

»Højskole er jo en speciel skoleform – når eleverne træder ind, skal de lynhurtigt lære, hvad en højskole er. Den er især anderledes i forhold til andre skoleformer, fordi man som elev har meget mere direkte indflydelse på, hvad der skal ske«, siger han.

Og fordi eleverne er der i så kort tid, skal Rasmus Carlo Fabricius og hans kolleger i endnu højere grad prøve at holde det spændende konstant, forklarer han.

»For mig som underviser betyder det, at selv om energien på tremånedersholdene er særlig, så kommer jeg til at kende dem, der er her i seks måneder, bedre, og det betyder også noget. Det giver et andet samspil, fordi de kommer til at kende mig som person og min måde at undervise på rigtig godt«, siger han.

Nogen frem for noget

Det er især om sommeren, at Rasmus Carlo Fabricius kan mærke, at han kommer til at savne eleverne, når der er afslutning lige om lidt.

»Nu er man jo et sted, hvor man kan mærke, at man kender hinanden. Og så kommer den lange sommerpause med korte sommerkurser om lidt, hvor man slet ikke når at lære eleverne at kende«, siger han.

»Men jeg kan også mærke, at det er rigtigt, at eleverne nu skal noget andet. De skal ud at opleve ungdomslivet og alt det, det fører med sig. De skal lære at bruge det, de har lært her på højskolen, i deres eget liv. Så jeg prøver også at sige til mig selv, at det er godt, at eleverne skal videre«.

Rasmus Carlo Fabricius tror, at det netop i den situation er vigtigt, at man taler højt om, at det er svært at sige farvel. At man har sine kolleger med i det – for nogle højskolelærere bliver meget berørt af at skulle sige farvel.

»Når eleverne starter på højskolen, siger jeg altid til dem, at her handler det om at blive til nogen frem for til noget. Så som underviser lærer du dem meget hurtigt at kende personligt, og du kommer til at tale med dem om personlige ting. Især når man som jeg bor på skolen. Jeg tror også, at det er derfor, det er sørgmodigt at sige farvel efter bare tre måneder«, siger han.

Nuets uge

Efter sommerferien fortsætter Rasmus Carlo Fabricius med nye elevhold. Og han glæder sig både til at sende de nuværende elever videre og modtage et nyt hold.

»Men der er også en modstridende følelse, for jeg er jo lige blevet glad for det her elevhold. Så helt egoistisk ville jeg bare gerne have, at de kunne fortsætte«, siger han.

På Oure Højskole har de en afslutningsuge,

»I afslutningsugen kan det godt være svært for mig at slippe mit behov for at undervise. Så når afslutningsdagene kommer, går jeg og tænker over, om jeg nu har nået det, jeg ville og skulle, og tager eleverne nu det med videre, som jeg håber? Der øver jeg mig i at give slip og bare være til stede«

hvor linjerne blandt andet laver koncert, skuespil og danseopvisning. Der er ’open mic’, hvor alle kan gå på scenen og læse poesi højt, fortælle en historie eller holde en tale. Højskolens linjer laver også hver deres afslutning, hvor Rasmus Carlo Fabricius blandt andet har haft et adventurehold, der valgte en tur ned ad ’memory lane’, hvor de cyklede ud til de steder, der havde betydet noget for dem i løbet af opholdet. Til sidst er der en temadag, hvor alle er sammen hele dagen, og eleverne har bestemt, hvad der skal ske.

»Det smukkeste ved en afsked på højskole er at se, at eleverne bliver så rørte. Selv dem, der måske ikke i løbet af opholdet har vist eller givet udtryk for, at de har taget det ind«, siger Rasmus Carlo Fabricius.

»I afslutningsugen kan det godt være svært for mig at slippe mit behov for at undervise. Så når afslutningsdagene kommer, går jeg og tænker over, om jeg nu har nået det, jeg ville og skulle, og tager eleverne nu det med videre, som jeg håber? Der øver jeg mig i at give slip og bare være til stede«. ■

»Det smukkeste ved en afsked på højskole er at se, at eleverne bliver så rørte. Selv dem, der måske ikke i løbet af opholdet har vist eller givet udtryk for, at de har taget det ind«

RASMUS CARLO FABRICIUS HØJSKOLELÆRER OURE HØJSKOLE

RASMUS CARLO FABRICIUS HØJSKOLELÆRER OURE HØJSKOLE

Vi har ikke råd til at spare på skole og uddannelse

sætter ind på ét område, skaber vi udfordringer på et andet. I hvert fald så længe politikerne mener, at udgifterne til skole og uddannelse skal begrænses til et absolut minimum.

Det burde ikke være nødvendigt at nævne det igen og igen, men skole og uddannelse er en investering i fremtiden, og de ansvarlige politikere må indse, at fremtidens succes kræver, at sparekniven lægges i nederste skuffe.

Manglende arbejdskraft. For få professionsuddannede. For få erhvervsuddannede. For stort frafald. For dårlige læseresultater, ringe trivsel, for mange mobiltelefoner og ulovlig brug af kunstig intelligens. Listen over skader, som skole og uddannelse skal reparere, er lang, og hver gang vi

At stille større adgangskrav til gymnasiet for at forhindre de unge i at komme ind på den ønskede ungdomsuddannelse, vil ikke få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse. De vil ikke rigtig have andre muligheder end at starte på erhvervsuddannelsen, men det var ikke deres første valg, og frafaldet er allerede i dag tårnhøjt. Det giver ikke gode odds for gennemførelse, og det bliver dyrt på den lange bane. Det er i dag en udbredt opfattelse, at man ikke skal tage en studentereksamen, inden man starter på en erhvervsuddannelse, fordi det er for dyrt, men samtidig ved vi, at de, der gør det alligevel, har bedre gennemførelseschancer og bliver rigtig dygtige håndværkere. Måske er det faktisk investeringen værd!

Og på vores eget område rumler det igen, når det handler om 10. klasse. Reformkommissionen har anbefalet, at 10. klasse helt afskaffes, og selv om det ødelæg-

»Det burde ikke være nødvendigt at nævne det igen og igen, men skole og uddannelse er en investering i fremtiden, og de ansvarlige politikere må indse, at

succes

gende forslag formodentlig og forhåbentlig ikke kan samle tilstrækkelig opbakning blandt politikerne på Christiansborg, så er der lagt op til en diskussion om 10. klasses berettigelse. Reformkommissionen begrunder forslaget med, at man skal have råd til en ny ungdomsuddannelse målrettet erhvervsuddannelserne, men de eneste beregninger, man har lavet, handler om at øge arbejdsudbuddet. I bund og grund skal nog-

le flere altså hurtigere tage en uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet.

For reformkommissionen har det vigtigste mål været at afhjælpe udfordringen med de unge, som hverken får en ungdomsuddannelse eller et arbejde, og her kan svaret altså umuligt være en afskaffelse af 10. klasse. 10. klasse bidrager med faglig og personlig udvikling og er med til at lette det forventningspres, som vi ved bliver sværere og sværere for de unge at klare. Vi ved også, at de unge, som tager 10. klasse på efterskole, har bedre chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

I Frie Skolers Lærerforening vil vi kæmpe for, at 10. klasse fortsat er et bredt tilbud både i grundskolen og efterskolen. Det gør vi, fordi vi ved, at 10. klasse er en virkelig god investering i fremtiden for de 40.000 unge, som hvert år vælger den vej.

Skole og uddannelse er aldrig blot en udgift – det er først og fremmest en investering, og nu må politikerne altså til at finde de langsynede briller frem. ■

FORMAND FOR FRIE SKOLERS LÆRERFORENING MONICA LENDAL JØRGENSEN

MONICA LØNDAL JØRGENSEN

Ajour og nyt fra foreningen Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebook-side.

KREDS 3

5. OKTOBER: Sæt allerede nu kryds i kalenderen torsdag d. 5. oktober, hvor Kreds 3 på Lærerens Dag indbyder sine medlemmer til foredrag med Imran Rashid og efterfølgende middag. Arrangementet finder sted i DGI-huset, Herning.

KREDS 5

27. SEPTEMBER KL. 16.00-19.30: Informationsmøde for medlemmer med pensionsordning (tjenestemandslignende pension) i P25/ Efterlønskassen. Efter mødet er der mulighed for spisning. Mødet afholdes på Fangel Kro.

KREDS 6

21 . SEPTEMBER KL. 10.00-15.00: TR-1 for kredsens TR’ere under uddannelse. Afholdes på Idrætsefterskolen Grønsund, Bogø Hovedgade 57, 4793 Bogø By.

5. OKTOBER KL. 17.00-20.30: Medlemsmøde. Vi fejrer ’Lærerens Dag’ med et foredrag og middag for kredsens medlemmer. Vi har inviteret Henrik Krogh, som vil holde oplægget ”Godt arbejdsmiljø i en ekstra krævende tid”. Afholdes på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700. ■

Syg i ferien – hvad så?

Sommeren står for døren,

og de fleste glæder sig til ferien. Men hvad gælder, hvis du er syg i hele eller en del af ferien? Dine muligheder afhænger af, om du bliver syg før eller efter feriens start, som for de fleste er torsdag den 6. juli 2023 (hvis ikke skolen har besluttet andet). Spørg din leder, hvis du er i tvivl om, hvornår din ferie reelt begynder.

Foreningens konsulenter er i denne tid i kontakt med mange sygemeldte medlemmer vedrørende afviklingen af ferie, og erfaringsvis kommer der også mange henvendelser i løbet af sommerferien. Typiske situationer, som sekretariatet rådgiver om, er:

1. DU ER LÆNGEREVARENDE SYGEMELDT FORUD FOR FERIEN

Er du sygemeldt forud for feriens begyndelse, har du ikke pligt til at afvikle din ferie. Dette gælder, uanset om du er helt eller delvist sygemeldt. Der er to scenarier:

a. Du vil gerne holde ferie uanset sygemeldingen, for eksempel fordi du gerne vil ud at rejse: Du kan aftale med jobcentret og skolen, at der laves en såkaldt ”teknisk raskmelding”, hvor du raskmeldes i en del af ferieperioden for at holde ferie. Når ferien slutter, er du sygemeldt som før ferien.

b. Sygdommen forhindrer dig i at holde ferie, for eksempel fordi du er under behandling eller ganske enkelt har det for dårligt til, at du kan få et rekreativt udbytte:

Du afvikler ikke ferie, men får i stedet ret til erstatningsferie. Denne afvikles efter aftale med din

leder, når du er raskmeldt. Har du været delvist sygemeldt forud for ferien, er du fuldt sygemeldt i ferieperioden, idet skolen er lukket.

2. DU FÅR KORTVARIG SYGDOM FØR FERIENS

START

Du har ikke pligt til at påbegynde din ferie, hvis du er syg. Kan du ikke påbegynde din ferie på grund af sygdom, skal du meddele dette til skolen inden den første feriedag. Giv skolen besked, når du er rask igen, og oplys, at du nu afvikler restferien. Du har ret til erstatningsferie for de feriedage, hvor du har været sygemeldt. Placeringen af erstatningsferien skal aftales med skolen.

3. DU BLIVER SYG I FERIEN

Bliver du syg, efter at du har påbegyndt ferien, er du i nogle tilfælde berettiget til erstatningsferie. For at få erstatningsferie skal du straks på første sygedag sygemelde dig til skolen, og du skal fremskaffe lægelig dokumentation for sygefraværet gældende fra 1. sygedag. Du skal selv betale eventuelle udgifter til dokumentationen. Du er berettiget til erstatningsferie for de feriedage, der ligger efter de første fem sygedage. Dagene ”tælles” først fra det tidspunkt, hvor du meddeler skolen, at du er syg, og det er derfor vigtigt, at dette gøres med det samme, sygdommen opstår.

Kontakt altid foreningens konsulenter, hvis du er i tvivl om dine rettigheder under sygdom. Sekretariatet holder åben hele sommerperioden.

Venlig hilsen, Bettina Nielsen, konsulent ■

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. I dette nummer af Frie Skoler bringer vi svaret på spørgsmål, som foreningen ofte møder op til eller under skolernes sommerferie.

Rahima sendte sin lønseddel til løntjek ‒ det kom der knap 500.000 ud af

Rahima Due Andersen troede egentlig bare, at det handlede om et par tusinde kroner, som hun manglede at få udbetalt. Men efter hun fik hjælp af konsulent i Frie Skolers Lærerforening Jacob Teglgaard, voksede tallet betragteligt.

Da Rahima Due Andersen henvendte sig til Frie Skolers Lærerforening, havde hun arbejdet på sin skole i mange år, og hun var meget glad for sit arbejde. Egentlig var hun uddannet inden for en helt anden branche, men gennem virksomhedspraktik og job på løntilskud havde hun fundet sin rette hylde i den frie skoleverden, hvor hun blev ansat som lærer.

Hun syntes dog ikke, at lønnen fulgte med hendes anciennitet, og hendes mand havde flere gange sagt til hende, at hun skulle sige det til sin chef. Men hun fik det ikke rigtig gjort, for hun troede, at det bare handlede om et par tusind kroner.

»Det, der gav mig skubbet, var, da jeg fik et nyhedsbrev fra Frie Skolers Lærerforening om, at man kunne tilmelde sig det fysiske arrangement ”Løntjek” og sende sin lønseddel ind på forhånd. Så det gjorde jeg, og så tænkte jeg egentlig ikke mere over, hvad det kunne føre med sig«, siger Rahima Due Andersen.

På Løntjek-mødet fik alle tilmeldte hver sin tid hos en konsulent, som forinden havde kigget på deres lønseddel. Det var her, Rahima Due Andersen mødte Jacob Teglgaard, der er konsulent i Frie Skolers Lærerforening.

»Jacob sagde med det samme, at min lønseddel så ret mærkelig ud, så den skulle vi lige kigge grundigt på«, siger hun.

Et sted i Rahima Due Andersens ansættelsesforløb er noget gået galt i forhold til løn og pensionsvilkår, hvilket blev meget tydeligt, da hun sammen med Jacob Teglgaard loggede ind på hendes pensionskonto hos Lærernes Pension. Pensionskontoen var nemlig tom.

Så pludselig handlede det ikke om et par tusind kroner, Rahima Due Andersen kunne gøre krav på. Det handlede om knap 500.000 kroner, hvoraf halvdelen var pension.

»Så sad vi der over for hinanden, mig og Jacob. Og der var jo klart noget, der ikke stemte. Så Jacob spurgte, om jeg lige havde brug for at gå hjem og tænke over, om det var noget, jeg havde lyst til, at han gik videre med«, siger hun.

En principsag

Det tog dog ikke Rahima Due Andersen lang tid at overveje:

»Jeg blev selvfølgelig overrasket, for jeg havde på ingen måde troet, at jeg manglede at få udbetalt så mange penge – men jeg tænkte også, at så måtte det være en principsag. Så jeg valgte at gå videre med sagen«.

Der gik et stykke tid, før skolen fik at vide, hvem af de ansatte der havde rejst lønsagen,

for Jacob Teglgaard skulle lige undersøge det hele til bunds.

»Jacob og jeg var jævnligt i kontakt, og det har jeg godt nok været glad for. Han har virkelig været en god støtte og rådgivet mig på mange områder«, siger hun.

Da skolen fik at vide, at det var Rahima Due Andersen, sagen handlede om, begyndte den at kalde hende ind på kontoret og spørge, hvad hun vidste om sagen. Der var det rart for hende at kunne sige, at hun ikke vidste andet, end at hun ville høre fra foreningen, når sagen var slut. Og hvis skolen ville noget, kunne den selv henvende sig til Frie Skolers Lærerforening. For det var sandheden – og det var det, Jacob Teglgaard havde rådet hende til at sige:

»Det var rart, at jeg ikke kunne holdes ansvarlig for noget undervejs af skolen, for der har da været søvnløse nætter i forløbet. Løntjekket var i november, og nu har vi maj –og det er først her, det er ved at være slut. Men jeg har ikke fortrudt det, jeg har gjort. Jeg har jo krav på de penge«, siger Rahima Due Andersen.

Skolen har gennem hele forløbet samarbejdet med Frie Skolers Lærerforening og er ked af fejlen. Den har også givet udtryk for, at Rahima naturligvis skal have det, hun er berettiget til.

Åbne arme og stor støtte

Rahima Due Andersen er ikke i tvivl om, hvad hun har lært af forløbet: udholdenhed. Og så har det været helt afgørende, at hun kunne kontakte fagforeningen:

»Hvis jeg ikke havde været medlem af Frie Skolers Lærerforening og dermed haft den mulighed, tror jeg ikke, at jeg var kommet videre med det. Jeg ville aldrig kunne gøre det alene«, siger hun.

»Og jeg føler virkelig, at jeg blev taget imod med åbne arme, da jeg kontaktede fagforeningen. Det var enormt rart at opleve så stor en støtte. Så hvis man er usikker på, om man får det i løn, man skal, synes jeg virkelig, at det er en god idé at kontakte dem for at høre, om der er noget at komme efter«.

I dag ved Rahima Due Andersen, at hendes skole ikke havde helt styr på reglerne. Men når man gør krav på sin ret, bliver man også mere tilfreds med det, man laver, mener hun.

»Så det kan da godt være, at jeg forkæler mig selv med en ny parfume. Jeg vil også gerne give en kæmpe stor tak og selvfølgelig en gave til Jacob, for det fortjener han. Han har arbejdet med næb og klør for det her. Som han siger: Det er jo ikke hver dag, der lander sådan en sag«. ■

Jeg blev selvfølgelig overrasket, for jeg havde på ingen måde troet, at jeg manglede at få udbetalt så mange penge – men jeg tænkte også, at så måtte det være en principsag.

Så jeg valgte at gå videre med sagen

RAHIMA DUE ANDERSEN LÆRER

Undervisning i klimavenlige hverdagsvaner

Et nyt undervisningsmateriale fra Concitos Klimaambassade skal hjælpe elever fra 5. til 7. klasse med at forbinde forbrug og vaner med klimaaftryk.

Materialet hedder “Bliv Klog på Klimavenlige Vaner – en hverdag med mad, elektronik og tøj” og er udviklet for Forskningens Døgn. Det er digitalt og giver eleverne ny viden om klimaaftrykket inden for de tre temaer mad, tøj og elektronik, og hvordan elevernes adfærd spiller en rolle. Materialet består af fagtekster, understøttende videoer og øvelser for eleverne samt en lærervejledning.

» Det er vigtigt, at eleverne ikke kun lærer om helt overordnede klimaemner som drivhuseffekten, kulstofkredsløbet og CO2-udledning generelt, men også om den nære dagligdag. Uden at løfte pegefingre vil vi med undervisningsmaterialet gerne give dem inspiration og handlekompetencer til, hvad de selv kan gøre. Eleverne skal vide, at de ikke bærer ansvaret, men at de kan være med til at gøre en positiv forskel«, siger projektansvarlig Stefan Bruse Thor Straten, seniorkonsulent i Concitos Klimaambassade i pressemeddelelsen. Læs mere på concito.dk/klimavenligevaner. ■ SKA

Masser af ny skoleforskning er på vej

Tre DPU-forskere har modtaget støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond til ny skoleforskning. Fonden giver hvert år støtte til nybrudsskabende og originale forskningsidéer på tværs af alle videnskabelige grene, og forskerne Ning de Coninck-Smith, Venka Simovska og Kirsten Hyldgaard har til sammen fået 12 millioner kroner til i de kommende år at lede tre forskningsprojekter, der skal skabe nye forståelser af skolereformer, elevtrivsel og seksualundervisning. Det skriver DPU.

Ning de Coninck-Smith, professor ved DPU, Aarhus Universitet, skal med udgangspunkt i læreruddannelse, skoleforsøg, skolebyggeri og lilleskoler i Danmark undersøge, hvordan aktører gennem hverdagens arbejde og eksperimenter fik mod og tro på, at det var muligt at forandre skolen.

Venka Simovska, professor ved DPU, Aarhus Universitet, skal undersøge, hvordan trivsel fortolkes i uddannelsespolitikker og opleves og praktiseres i folkeskoler. På den baggrund skal projektet skabe ny viden, som kan understøtte og kvalificere skoleledere, lærere og pædagogers arbejde med trivsel i skolen.

Den tredje forsker, Kirsten Hyldgaard, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet, skal lave et projekt om seksualundervisning. Projektet tager udgangspunkt i, at grundskolens seksualundervisning kan forårsage forlegenhed og ubehag og blive oplevet som blufærdighedskrænkende af både lærere og elever – og at det vil være en fordel at anerkende blufærdigheden. Men hvordan gør man så det bedst?

De tre DPU-forskeres projekter er blandt 222 forskningsprojekter i Danmark, der modtager støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond i 2023. ■ SKA

KLAR TIL NÆSTESKOLEÅR? BOOK ET LIFE FORLØB NU

FRISKOLER I HELE DANMARK KAN

ARBEJDE MED LIFE FONDENS

GRATIS UNDERVISNINGSFORLØB

I LIFE Forløb arbejder eleverne praktisk med virkelighedsnære problemstillinger, der understøtter udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer.

• MIKROSAFARI | 1.-2. KLASSE

• AUTOPILOT | 5. KLASSE

• ENZYMJAGTEN | 6. KLASSE

• PLASTMISSIONEN | 7. KLASSE

• WEGROW | 8. KLASSE

• KRÆFTENS GÅDE | 8.-9. KLASSE

• TURBOVÆKST | 9. KLASSE

• TASTEMASTER | 10. KLASSE (FRA EFTERÅRET 2023)

Den giver overblik, men det entydige billede er svært at se

Monica Lendal Jørgensen ærgrer sig over, at lønstrukturkomitéen fremlægger idéer, som der vil være stor uenighed om ved overenskomstforhandlingerne.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION CHRISTINA ANN SYDOW

ønstrukturkomitéens rapport har været længe undervejs, og der er ingen tvivl om, at det har været en svær opgave«, siger formanden for Frie Skolers Lærerforening, Monica Lendal Jørgensen.

Komitéen, som blev nedsat efter sygeplejerskernes arbejdskonflikt i 2021, skulle afdække, om nogle offentligt ansatte var placeret forkert i det offentlige lønhierarki, men komitéen kommer ikke med et entydigt svar på, om nogle grupper tjener for lidt eller for meget, eller om nogen er placeret for lavt i forhold til andre, siger Monica Lendal Jørgensen.

I stedet sammenligner komitéen forskellige faggruppers faktiske løn med en teoretisk beregnet løn – LEU-lønnen. LEU-lønnen er den løn, faggruppen burde få, hvis lønnen alene blev defineret af tre parametre, nemlig ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelse.

Sammenligner man LEU-lønnen med den faktiske løn, ligger lærernes faktiske løn højere end den beregnede LEUløn. Men det betyder ikke, at lærernes løn er for høj, siger Monica Lendal Jørgensen:

»Lærernes løn er ikke for høj. Punktum. Der er andre faktorer, som spiller ind, og det er ikke kun ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelse, som påvirker lønnen«, siger hun.

LØNSTRUKTURKOMITÉEN

• blev nedsat i november 2021 på baggrund af en debat om lønforholdene i den offentlige sektor og forskellige gruppers placering i forhold til hinanden.

• skulle analysere strukturerne, udviklingen og de forskellige gruppers relative placering.

• blev ledet af økonomiprofessor og tidligere overvismand Torben M. Andersen. Den bestod af eksperter og en række repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.

Se loenstrukturkomiteen.dk

Vigtig vinkel mangler

Monica Lendal Jørgensen gør opmærksom på, at komitéen selv understreger, at LEU kun kan forklare halvdelen af en gruppes løn. Og komitéen understreger, at LEU-sammenligningen ikke siger noget om, om en gruppes løn er retfærdig eller ej.

Men det ærgrer Monica Lendal Jørgensen, at rapportens LEU-sammenligning kan skabe det indtryk, at komitéen mener, at nogle faggrupper tjener for meget og andre for lidt. Samtidig peger hun på, at rapportens tal for lærernes løn er et gennemsnit af lønnen for alle lærere i grundskolen.

»Vi har hele tiden haft et ønske om, at komitéen også skulle se på forskellene mellem stat og kommune, da vi ved, at lærerne på de frie skoler, som hører under staten, gennemsnitligt er ringere lønnet end de kommunale lærere. Når man skulle undersøge lønstrukturen på det offentlige arbejdsmarked, ville det have været afgørende for de frie skolers lærere at have den vinkel med også«.

Ingen anbefalinger

De tendenser, som rapporten i øvrigt vi ser, handler især om et kønsopdelt ar bejdsmarked, hvor de mange kvinder på de offentlige arbejdspladser er ringere lønnet end de mandlige kolleger, som er ansat i det private.

Komitéen, som består af forskere og parter på det offentlige arbejdsmarked, kunne ikke komme frem til en klar kon klusion eller egentlige anbefalinger. Derfor fremlægger komitéen i stedet en række idéer, og det afsnit i rapporten undrer Monica Lendal Jørgensen sig over:

»Komitéen skriver direkte, at der ikke er enighed om idéerne, og derfor bliver det meget svært at se, hvad de kan bruges til. Nogle af idéerne vil have opbakning blandt lønmodtagerne, mens andre er helt uspiselige. Til den sidste kategori hører en række idéer, der vil udvikle den lokale løndannelse. Det har vi ikke gode erfaringer med, og det er ærgerligt, at komitéen fremlægger noget, som man ved, der vil være stor uenighed om ved overenskomstbordene«. ■

Søger I ny kollega?

Kandidatgaranti i Frie Skoler

ANNONCEPAKKE

FRA 1.995 KRONER

Klik ind på

fsl.dk/jobs

eller skriv til annonce@fsl.dk

Finder I ikke den rigtige kandidat til jobbet, får I gratis genindrykning

»Indtil videre jorder jeg bare ind i faget med mit gåpåmod. Så kommer erfaringen«

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

Hvorfor valgte du at undervise i faget sølvværksted?

I lærergruppen talte vi om, at vi manglede et håndværksbaseret fag, der især kunne tiltrække pigerne, og at det gerne måtte være en mulig erhvervsvej, som eleverne kunne blive inspireret til at forfølge senere. Jeg har tidligere prøvet at arbejde med sølv sammen med min mor, som er meget kreativ, så jeg vidste, at det ikke krævede en hel masse udstyr. Fysisk skal det jo også være et fag, der kan lade sig gøre i efterskolerammer. Så jeg begyndte at undersøge håndværket nærmere og var afsted på kurser, hvor jeg fik genopfrisket viden og lærte nye teknikker – og så kastede jeg mig ellers bare ud i det. Lige nu er jeg i gang med mit andet hold i faget.

Hvad laver I konkret i sølvværksted?

Jeg har en række grundteknikker, vi skal igennem – vi skal blandt andet lave en ring af sølvtråde, vi har kugler, vi skal sætte på for at lære at lodde, og så skal vi lave noget i plade, hvor vi saver et motiv ud. Det kan for eksempel blive til et vedhæng i en halskæde, eller det kan deles i to og blive til øreringe. Når eleverne har lært de grundteknikker, kan de bruge dem til at tænke frit.

Blandt pigerne er det især øreringe og ferskvandsperler, som er populært at arbejde med. De finder meget inspiration på Instagram og Pinterest. Jeg har også mange drenge på holdet, og de vil næsten alle lave ringe. Jeg oplever virkelig, at alle eleverne gerne vil faget. Jeg tror, det handler om motivation og frihed: Hvis man har friheden til at lave det, man har lyst til, så opstår den vigtige, indre motivation.

Hvad er det allerbedste ved dit fag? At opleve elevernes skaberglæde! Når de op -

dager, at man med få teknikker kan være kreativ, gøre sig umage og skabe noget med hænderne, som man er så stolt af, at man har lyst til at tage det på eller give det til andre – den stolthed er helt speciel at mærke hos eleverne. Og den er vigtig, synes jeg. Især i en tid, hvor så meget undervisning foregår bag en computer.

Hvad er dit yndlingsspørgsmål fra eleverne?

Jeg kan godt lide, når de siger »Kan vi gøre noget i den her retning?«. For så ligger det implicit, at de har reflekteret over det, de har lært, og hvordan de kan lave noget i en retning, de har lyst til. Det er det mest ultimative, man kan opleve som lærer – at deres tanker går videre og ikke bare stopper, når faget er slut. Så bliver jeg stolt og glad.

Hvilke udfordringer er der ved dit fag?

Når man arbejder med sølv med de teknikker, vi har valgt, er det generelt meget fint og småt håndarbejde. Det betyder, at man sidder meget stille og i dyb koncentration, og det skaber en naturlig grænse for, hvor længe man kan holde ud at sidde med arbejdet, før man skal have en pause.

Men der er også en kæmpe læring i det. For hvis man ikke er koncentreret og rolig i sit arbejde, kan man komme til at varme sølvet for meget, så det krøller sig sammen og bliver til en kugle – og så skal man starte forfra. Og så er det her med at starte et nyt fag fra bunden jo også en udfordring i sig selv.

Hvad har du gjort, som du aldrig kommer til at gentage?

Med mit første hold i sølvværksted havde jeg bestemt et projekt, eleverne skulle lave. Det gjorde dem ret slukørede. Så med det næste

hold ændrede jeg det til, at jeg valgte den teknik, de skulle bruge, men at de selv måtte vælge projektet. Det lærte mig, at frihedsgraden i opgaverne er vigtig, og at helt lukkede projekter er et no go.

Hvad er den bedste idé, du har fået i dit fag?

De erfaringer, jeg har fået indtil nu, handler mest om, hvad rækkefølgen skal være i opgaverne, hvordan de bedst lærer teknikkerne, og hvordan det påvirker flowet. Indtil videre jorder jeg bare ind i faget med mit gåpåmod. Så kommer erfaringen.

Hvad giver det dig at lære noget nyt? Jeg synes, det er sjovt at blive dygtigere – uanset om det handler om pædagogiske teorier eller noget, jeg kan skabe med mine hænder. Da jeg var færdiguddannet lærer, tænkte jeg: ”Hvad så nu?”. Så jeg griber enhver mulighed for at lære nyt. Det seneste kursus, jeg var på, var med to andre lærere fra skolen, hvor vi lærte at lave taburetter i friskt træ fra bunden af.

Har du et godt råd til andre lærere, der overvejer at kaste sig ud i et fag, de ikke kender så godt?

Hvis man har lysten til at lære faget, skal man gøre det! Og man skal tænke: ”Det kan vi sagtens finde ud af!” i stedet for at tro, at det er besværligt. For mig hjalp det at sige, at jeg skulle på kursus og have styr på de her kompetencer. For det fedeste er selv at lære nyt. Det skaber værdi som lærer at bringe noget videre, man selv synes er fedt. ■

ANNE-LENE WERMUTH

underviser i faget sølvværksted på Kongeådalens Efterskole tæt ved Vejen. Hun elsker, når eleverne spørger hende ’Kan vi gøre noget i den her retning?’, for det vidner om, at deres tanker om faget ikke er stoppet, bare fordi timen er slut, siger hun.

De unge vil gerne fagbevægelsen – hvis de bliver spurgt

Kun 45 procent af de unge er medlem af en fagforening, og mindre end hver tredje meldte sig ind på eget initiativ. Mødet med fagbevægelsen og opfordringer fra nære relationer får dem til at melde sig ind, viser undersøgelse.

Det er ingen hemmelighed, at fagforeningerne generelt oplever medlemstilbagegang, og fagbevægelsen mister tilslutning. Det er især et problem blandt de unge, hvor kun 45 procent af de 16-29-årige er medlemmer af en fagforening. Det viser en undersøgelse, som Laust Høgedahl, ph.d og lektor i arbejdsmarkedsrelationer ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, har foretaget blandt 2529 unge danskere i 2021. Undersøgelsen viser, at den laveste grad af organisering er blandt de yngste, hvor kun 11 procent af de 16-19-årige er medlem. Jo ældre de unge er, jo højere organiseringsgrad er der også. For de

ældste i undersøgelsen, de 25-29årige, er den oppe på 68 procent. Og blandt de beskæftigede unge med en videregående uddannelse er tallet helt oppe på 74 procent.

Fag-hvaffor-en?

Men den manglende faglige organisering skyldes ikke, at de unge mener, at fagbevægelsen er ligegyldig. 66 procent af de unge i undersøgelsen mener, at fagforeninger er vigtige for varetagelsen af lønmodtagernes vilkår, og 50 procent mener, at de er vigtige for at opnå indflydelse på arbejdspladsen. Der er dog ret mange, der slet ikke ved, hvad fagforeningerne laver, hvad en overenskomst eller en tillidsrepræsentant er. 41 procent af de helt unge, som har et arbej-

de, ved ikke, hvad en overenskomst er, eller om de er dækket af en. Og 44 procent ved ikke, hvad en tillidsrepræsentant er, eller om de har en på deres arbejdsplads.

28 procent af de unge medlemmer svarer også, at de er medlem, fordi de vil stå i en arbejdsløshedskasse. Her peger Laust Høgedahl på, at det kan være, fordi de unge ikke ved, at det ikke er nødvendigt med medlemskab i både a-kasse og fagforening for at være sikret ved arbejdsløshed, men det kan også være, fordi man kan få bedre hjælp, hvis man er medlem begge steder.

Opfordringer er vejen frem Laust Høgedahls undersøgelse viser dog, at der er en løsning på at

få de unge med i fagbevægelsen. Man skal opfordre dem til at melde sig ind. Mindre end hver tredje ung, som er medlem, meldte sig ind af sig selv. De andre er enten blevet mødt af fagbevægelsen på deres uddannelsessted, blevet opfordret af kolleger, forældre eller venner til at melde sig ind. Og af de uorganiserede overvejer en tredjedel at melde sig ind. Blandt dem er der to svar, som går igen for mange: de er blevet opfordret til at melde sig ind af kolleger, tillidsrepræsentanten eller venner, og de overvejer at melde sig ind, fordi de mener, at man bør være med i fagforening. Så Laust Høgedahl konkluderer, at de unge er organiserbare. De skal bare opfordres til det. ■

tværfagligt, niveaudelt underviSningSmateriale med fokus på elevernes vaner i hverdagen

Alt dette får du:

• Digital lærervejledning

• Samtalekort til klasse-talks

• Opgavehæfter til alle elever

• Vendespil

• Musikvideo

SidSte år deltog mere end 56.000 elever

tilmeldingen er åben – begrænSet antal pladSer

Tilmeld klassen og få sendt materialet direkte til skolen arla.dk/foodmoverS

Udviklet i samarbejde med ARLA FONDEN

Danmark tager sidstepladsen i ligestilling i skandinavisk skolelovgivning

Ligestilling er ikke nævnt en eneste gang i det formelle grundlag for den danske folkeskole. Hverken i lovgivning, Fælles Mål eller grundlaget for læreruddannelsen. Dermed indtager Danmark en markant bundplacering i Skandinavien, viser en rapport fra Kvinfo – Danmarks videnscenter for køn og ligestilling.

Rapporten hedder ’Kønsligestilling i grundskolen’ og fremhæver blandt andet, at den danske undervisningsmiljølov fra 2001 hverken nævner ligestilling eller køn, og at der i formålsparagraffen i Danmarks Folkeskolelov fra 1993 alene står, at skolens virke skal ”… være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.” Ordet ’ligeværd’ er et politisk kompro -

mis, da partiet Venstre dengang modsatte sig brugen af ordet ’ligestilling’, forklares det i rapporten.

I vores nordiske nabolande Sverige og Norge ser det helt anderledes ud: Her er arbejdet med ligestilling officielt gjort til et centralt omdrejningspunkt for undervisning af børn og unge, og skolerne er forpligtede til at fremme ligestilling. Både den svenske og norske skolelov fremhæver ligestilling som kerneværdier, der skal fremmes i undervisningen. Henriette Laursen, direktør i Kvinfo, siger i pressemeddelelsen om rapporten:

»Der er mange negative følger af det manglende fokus på ligestilling. En af konsekven-

serne er, at vi ikke får gjort op med Danmarks meget kønsopdelte arbejdsmarked – altså det, som lige nu giver sig udslag i både omsorgskrise og rekrutteringskrise«.

Rapporten viser også, at læreruddannelsen i Danmark kun i yderst begrænset omfang er pålagt at inddrage køn og ligestilling.

»Som det er nu, lader vi det være helt op til den enkelte lærer, hvordan skolen skal modarbejde snærende forestillinger om køn – og om der overhovedet skal arbejdes med det. På den måde bliver det tilfældigt, om det sker. Det går selvfølgelig ikke«, siger Henriette Laursen og opfordrer til et stærkt fokus i skolen på køn og ligestilling, fra børnene er helt små. ■ SKA

Det allersværeste sprogproblem – sådan løses det

Om et udtryk skal skrives i et eller flere ord er ifølge sprogforsker Søren

Brandt det ”vanskeligste spørgsmål i dansk retskrivning”. Men

Dansk Sprognævn har på dsn.dk et fif, du kan bruge. Og det første og vigtigste lyder: Brug øret. Lyt. For det er øret, som afgør, om et ord skal skrives sammen.

Du skal skrive i ét ord, hvis der er tryk på den første stavelse: (”Kina er en stormagt”, ”Aluminium regnes som et letmetal”), men i to eller flere ord, hvis trykket er jævnt fordelt (”Kina har stor magt”, ”Aluminium er et let metal”).

Så vidt hovedreglen. Eller rettere: ørereglen.

Du kan også bruge bøjereglen: Ord, som bøjes sammen, skrives sammen. Det hedder ”en boghylde – flere boghylder” og ikke ”en boghylde – flere bøgerhylder”. Hvis kun det sidste led i udtrykket får en flertalsendelse, når det bøjes, skal udtrykket skrives i et ord. Bøjningsreglen kan dog ikke bruges alle steder, hvor du kan komme i tvivl. Nogle gange virker den ikke, for-

di udtrykkets første led hedder det samme i ental og flertal. For eksempel ”sprogproblem” i overskriften. Det hedder sprog, både i ental og flertal. Men så kan du sætte et andet ord ind. Bus, for eksempel: et busproblem, flere busproblemer. Det hedder jo ikke busserproblemer. Og dermed er det klart. Men indholdsmæssigt meningsløst.

Spørgsmålet om sam- eller særskrivning giver også udfordringer ved biord og præpositioner. Her er reglen (paragraf 19 i Retskrivningsordbogen), at hvis udtrykket har en styrelse, skrives det som hovedregel i to ord (”Det gik stejlt op ad bakke”, ”Inden for murene var det varmt”), mens det skal skrives i et ord, når der ikke er en styrelse (”Det gik stejlt opad”, ”Kom indenfor”, ”Indenfor er det varmt”).

Og endelig opstår udfordringen ved forstærkende udtryk. De skrives normalt som et ord: dødtræt, megastor, kæmpeknus, superlækker, allerbedst.

Og således blev den allersværeste sprogudfordring håndteret megaelegant inden for retskrivningens rammer. ■ MHV

Har du et spørgsmål eller et synspunkt om sprog, så send en mail til redaktionen@frieskoler.dk.

Lønsystemet gås efter i sømmene

Epinion har netop udsendt en survey til tillidsrepræsentanter, ledere og tilfældigt valgte ansatte på statens område. Surveyen skal evaluere det statslige lønsystem – Ny Løn.

Evalueringen blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 2021, og for Frie Skolers Lærerforening var det en sejr, fortæller forhandlingschef Jette Morsing:

»Systemet med lokallønsmidler fungerer ikke på de frie skoler, og derfor har vi sammen med andre presset på for at få en evaluering og nogle forbedringer af systemet«, siger hun.

Evalueringen omfatter hele statens område. Når resultatet foreligger, bliver opgaven at pille de dele ud, som kan være med til at forbedre systemet for de frie skoler, siger Jette Morsing. ■ MHV

Alle børn op på de cykler

Til september ruller Cyklistforbundets skolekampagne

Alle Børn Cykler, og den er åben for tilmelding nu. Kampagnen er landets største børnemotionskampagne, hvor over 100.000 skoleelever årligt dyster om at cykle flest dage til skole og fritidsaktiviteter.

Formålet med kampagnen er – ikke overraskende – at få flere børn til at cykle. Udviklingen går den forkerte vej, og derfor mener projektleder for Alle Børn Cykler, MaiBritt Aagaard Kristensen, at der er brug for, at lærerne og skolerne sammen med forældrene hjælper med at vende udviklingen. I 2019 cyklede de 10-17-årige 31,9 procent færre cykelture sammenlignet med i 2009.

»Cykling er frihed på to hjul, og vi ønsker, at alle børn oplever den frihed«, siger Mai-Britt Aagaard Kristensen i pressemeddelelsen.

Alle Børn Cykler består ud over den landsdækkende kampagne af undervisningsmateriale, der inviterer til sjov og bevægelse med cyklen i centrum, skriver Cyklistforbundet. For de store elever i udskolingen er der et særligt tilbud med podcast og såkaldte ’Bikestagrams’. Der er præmier på højkant undervejs, og det hele afsluttes med en kåring af årets vinderklasser og Årets Børnecyklist.

Kampagnen er gratis for skoler at deltage i og støttet af Novo Nordisk og Sundhedsstyrelsen. Alle Børn Cykler foregår 4.-17. september 2023. Læs mere på alleboerncykler.dk. ■ SKA

Hvad har Frie Skolers Lærerforening med dit valg af bank at gøre?

5% i rente* på din lønkonto

Ud over de økonomiske fordele er vi en bank som alle andre. Du kan bruge os til det hele – fra lønkonto til investering. Alt fra opsparing til realkredit og rådgivning om boligkøb.

Vores rødder er i faglige fællesskaber

At tage ansvar for hinanden ligger i vores DNA. Lån & Spar tager klima, bæredygtighed og etik alvorligt. Godt hjulpet på vej af en engageret bestyrelse, som også ønsker at give medlemmer af Frie Skolers Lærerforening særligt favorable vilkår.

Giver det mening?

Ring 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og book et møde.

*Sådan får du 5% i rente på din lønkonto

Du er medlem af Frie Skolers Lærerforening og har afsluttet din uddannelse. Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på løn kontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten 1%. Derefter er renten 1,5% på resten. Rentesatserne er variable og gælder pr. 13. juni 2023. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån.

Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Lån & Spar er ejet af bl.a. Frie Skolers Lærerforening. Det betyder jo ikke, at du absolut skal vælge os. Bare at det er en god ide lige at tjekke de fordele, du får som medejer.

Kompagnistræde 32 · 1208 København K · Tlf.: 70100018 Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand

Morten Kvist Refskov

Book en aftale

Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

www.laka.dk tlf. 70100018

Vores kontorer

Vi har fem kontorer rundt om i landet

Odense

Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Esbjerg

Torvet 21, 1. sal

6700 Esbjerg

Risskov

Ravnsøvej 6 8240 Risskov

Aalborg

Tankedraget 7, 5. sal

9000 Aalborg

København

Hestemøllestræde 5 1464 København K

Telefontider og åbningstider i København

Man - tors: 9.00-15.30

Fre: 9.00-14.30

EPILOG

REDAKTIONEN

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov

T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Redaktør Simone Kamp • ska@frieskoler.dk

Kommunikationschef

Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk

Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@fsl.dk

Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@fsl.dk

Kommunikationspraktikant

Malthe Dam Christensen • mdc@fsl.dk

Alle børn har ret

Da vi startede på temaet til det magasin, du sidder med i hænderne lige nu, røg jeg fluks tilbage i skolegården på Kochs Skole, når vi sad klassevis klinet op ad hinanden på amfiscenen med sangtekstpapirer i hænderne, og hele skolen var samlet i det gode vejr. Som jeg husker det, brugte vi enhver større anledning året rundt til at synge (visse elever skrålede, herunder undertegnede) sangen ’Alle børn har ret’.

Og det er først for nylig, at jeg fandt ud af, at det var Kim Larsen, der skrev den. Indtil da troede jeg virkelig, at det var min skoles sang. Uvidenhed, måske? Uopmærksomhed? Næ. Jeg tror, det handler om traditioner.

Når jeg ser sangteksten i dag eller hører andre skolebørn synge den, får jeg stadig en særlig blanding af en klump i halsen og gåsehud over hele kroppen. Fordi den minder mig om gode tider og gode traditioner. Jeg forbinder den sang med tryghed og en følelse af at høre til. Og det er langt fra alle børn i verden, der vokser op med de følelser.

Her i temaet fortæller mange dygtige lærere om, hvad de gør for at skabe tryghed og gode afslutninger for deres elever. Under arbejdet med artiklerne blev jeg flere gange mærket af det kæmpe engagement og følelsesmæssige arbejde, I lærere lægger i jeres job. I gør det godt nok godt! Det, I kan, og det, I giver eleverne med, er unikt og bestemt ikke noget, man bare lige gør.

Og lige om lidt er det sommerferie. Jubelbruset, der kom efter de sidste linjer i ’Alle børn har ret’ og skolelederens ’Kan I nu alle sammen have en rigtig god sommerferie’, kan jeg stadig høre. Og jeg husker, at jeg glædede mig til ferien, men faktisk samtidig glædede mig til, når vi skulle tilbage i skole.

Sådan håber jeg også, at I har det. Vi på redaktionen ønsker i hvert fald jer alle en skøn og velfortjent sommerferie! ■

Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

Annoncer AC-AMS Media ApS • annoncer@fsl.dk

T: 21 72 59 39

Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler

Abonnement

11 numre pr. år • kr. 530 kr. • fsl@fsl.dk

Produktion

Cleanprint by Strandbygaard

OPLAG 11.196 • Oplag kontrolleret af DMO

FORSIDEFOTO

Cathrine Ertmann

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers

Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i Foreningen mener.

Cleanprint by Strandbygaard

FOTO KOCHS SKOLE

AF SIMONE KAMP REDAKTØR • SKA@FRIESKOLER.DK

Skolerejser 2023/2024

Fuld tryghed i bagagen

Hos AlfA Travel får du kontakt med branchens absolut mest erfane rejserådgivere. De er din genvej til store rejseoplevelser.

De er også din tryghed og følge dig og din gruppe helt fra tilbudsfasen og til I er godt hjemme igen.

Vi arrangerer både skirejser, aktivrejser, storbyrejser og introture.

Oplev Barcelona

Inkl. 4 nætter, flyrejse t/r og

Oplev

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r og morgenmad

TA’ MED PÅ OPDAGELSE I

SIERRA LEONE

Giv dine elever årets mest spændende opdagelsesrejse. Kom tæt på børnelivet i slumbyerne, ved palmestranden og i landsbyen ved regnskoven. Og se, hvorfor fodbold kan være så vigtigt, at dette års projekt både handler om sportssko og skolegang!

Det nye materiale er flot, varieret og lige til at gå til. Masser af faglighed til 1.-5. klasse.

I kan godt glæde jer: I får et unikt indblik i børnenes dagligdag i de små samfund ude langs kysten og inde ved regnskovene. Særlig tæt kommer I på Freetowns myldrende slumbyer på bjerget og ved vandet. I lærer også bl.a. om chimpanser og flagermus. Om guld, diamanter og fortidens slaveri. I kan bygge en drømmeby, plante en jungle i en flaske, lave enkle madretter og meget andet. Sierra Leone er et af verdens fattigste lande og kæmper for at komme på fode efter årtier med borgerkrig og ebola-udbrud.

Årets bog: ’Fatimas store mål’ af Daniel Zimakoff. Fatima drømmer om at spille fodbold, men arbejde og traditioner for piger står i vejen. Bogen rummer også masser af faktastof, flotte illustrationer og læs let-fabler.

Masser af film, hvor I kommer tæt på børnene, deres dagligliv og drømme.

DR-serier: ’En for holdet’ fra Ultra rejser til Sierra Leone – og Ramasjangs Motor Mille og Hr. Skæg skal løse mysterier rundt om i landet.

Kreativitet: Arbejd bl.a. med chimpanser i Billedkunst og N/T, lav jungle-collager, foldebøger og smykker, vask guld og syng med på årets sang.

Masser af fagopgaver: Eleverne læser, undersøger, skriver – og laver læseteater med stangdukker. De laver N/T-eksperimenter og formidler.

Bevægelse: Sierra Leone-sport med sjove forhindringer.

Lærer-website med alle materialer klar til brug – og nemme opgaveark.

Stort opdagelses-website, hvor eleverne lærer årets land godt at kende.

Nemme digitale værktøjer - med masser af faglighed: Eleverne laver flotte fotohistorier eller en lågekalender om Sierra Leone.

Hjælp med at samle sko ind: Skoler over hele Danmark kan hjælpe med.

Årets projekt: Dreamtown og FANT støtter piger i Sierra Leone med at skabe sig et liv, hvor de kan vælge mere frit og få bedre uddannelse.

BESTIL NU Lav pris til 1. juli

Lærerne siger bl.a.: • Fantastisk materiale !

• Både lærere og elever var begejstrede

• Lige til at gå til • Megalækre bøger • Virkelig god variation og faglig spredning

• Børnene var vildt optaget af det

• Altid en KÆMPESTOR succes