Indledning Da Michel-Patrick Michaud kørte over den tyske grænse og ind i Danmark den 15. marts 1971 sammen med sin kone Annick og deres knap seks måneder gamle søn i familiens Citroën 2CV, var alting uklart for dem. En tæt tåge havde lagt sig over Jylland og Fyn, så familien Michaud kunne kun gætte på, hvordan der så ud i den nordiske nation, de lige var kørt ind i, og ikke anede noget som helst om. Det eneste, de vidste, var, at Michel skulle være køkkenchef på en ny kro i en by ved navn Faldsled på Fyn, og at kroen skulle åbne den 1. april. Den 25-årige Michel vidste heller ikke, at han om mindre end ét døgn skulle indse, at han ikke ville have en eneste af de råvarer til sin rådighed, som han ellers anså for at være den største selvfølge i verden. Han vidste heller ikke, at han var havnet i et land, der var en kulinarisk ørken, og at det ville kræve det ypperste af ham at vende mange truende udfordringer til en glorværdig sejr. Og hvad han slet ikke vidste, var, at han skulle blive en af de nøglepersoner, som over de følgende årtier kom til at grund-
lægge det kulinariske fundament, der førte til en gastronomisk eksplosion og åbenbaring i Danmark. Michaud kom ikke til at være ene om at løfte denne opgave, for han fik meget hurtigt brug for kvalificeret hjælp, men han var den første franske kok, der satte foden på den nærmest hellige jord på Falsled Kro. Herfra begyndte udviklingen af det danske køkken, som vi kender i dag, og sammen med sine fire landsmænd, Jean-Louis Lieffroy, Christian Bind, Daniel Letz og Francis Cardenau, foretog Michaud nogle af de mest afgørende kvantespring i dansk madhistorie. Det er omkring disse fem franske kokke, denne fortælling bevæger sig, men den fortæller også om nogle af de danske personligheder, der havde visionerne og ambitionerne til at få det til at ske og gav det lov til at ske.
7
