STEGELMANNS PROFETI
”Kommende tider vil med interesse dissekere fænomenet Presley og vel desværre finde paa at betragte det som et dækkende udtryk for tidens ungdom.”1 På den første mandag aften i november 1959 besøgte Jørgen Stegelmann biografen Roxy på Frederiksberg. Til daglig arbejdede den 34-årige teolog som drengeskolebestyrer på Østerbro – Krebs’ Skole, for at være præcis. Men om aftenen anmeldte han film for Berlingske Tidende. Det er især som filmkritiker, han huskes af eftertiden. Og det var i den egenskab, han dagen efter rapporterede fra danmarkspremieren på spillefilmen Med knyttede næver. Filmen hed oprindelig Jailhouse Rock og havde Elvis Presley i hovedrollen som tidligere tugthusfange, der opnåede succes som sanger og skuespiller – en fortælling spundet over hovedrolleindehaverens eget gennembrud. Der var blot mere drama over filmens end virkelighedens Elvis, der før musikkarrieren havde kørt varevogn for et elektrikerfirma i hjembyen Memphis. Den københavnske filmkritiker foragtede hverken populærkultur eller det amerikanske som sådan, men Med knyttede næver brød han sig slet ikke om. Han mente, den var skæmmet af en alt for uambitiøs fortælling og en lige så rutinepræget æstetik. Alligevel var der noget i filmen, som talte til skolebestyreren og samfundsborgeren Jørgen Stegelmann, måske endda til teologen i ham. Filmen var øjebliksunderholdning i november 1959, men også et stykke kulturhistorisk dokumentation til fremtiden. Sådan lød Stegelmanns profeti. 10
Elvis i Danmark.indd 10
28.09.2020 08.56
