Julius Bomholt

Page 13

Kulturministerens forord Danmarks første kulturminister, Julius Bomholt, får nu omsider den biografi, han fortjener. Professor emeritus Jørn Henrik Petersen har higet og søgt i Esbjerg Byhistoriske Arkiv og hos slægtninge og bekendte til Laurits Julius Jensen Bomholt. Og det synes et held for os læsere, at Digterhjemmet i Sønderho netop henvendte sig til Jørn Henrik Petersen. Den drevne professor gav nemlig ikke op over for det omfangsrige materiale, som han blev præsenteret for, og det er lykkedes ham at skrive en velresearchet bog, der tegner et begavet billede af en stærk socialdemokratisk skikkelse. Julius Bomholt lagde grunden til skolereformen i 1958 og gennemførte den anden socialreform og den første kulturreform i Danmark. Og som den visionære politiker han var, foreslog han allerede i 1937 oprettelsen af et kulturministerium, en vision, der som bekendt blev en realitet med Ministeriet for Kulturelle Anliggender i 1961. Det er der god grund til at mindes og takke ham for. Julius Bomholts verden udgik fra barndomshjemmet i Alderslyst ved Silkeborg, hvor han lige fra barnsben blev bevidst om social uretfærdighed, og hvilken rolle fællesskabet spiller for den enkelte og for samfundet. Arven fra barndomshjemmet var han alle dage meget bevidst om. Han voksede op i spændingsfeltet mellem landsbyens almuekultur og ”fabrikken”, mellem bondesamfund og den gryende industrialisering.

Julius Bomholt.indd 13

13

03.08.2021 13.48


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.