Pædagogik for sundhedsprofessionelle

Page 19

patienter om sundhedsfremme samt bevarende og forebyggende tiltag (Sundheds- og Ældreministeriet 2008). Senest er der i 2016 (med ændringer i 2018) udkommet en bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. I denne præciseres det, at sygeplejersker også skal kunne reflektere over pædagogiske interventioner (Styrelsen for Videregående Uddannelser 2016). Sygeplejersker skal altså helt konkret og selvstændigt kunne gennemføre og bevidst vurdere og forholde sig fagligt til fx vejledning og undervisning af både patienter, borgere og pårørende (Styrelsen for Videregående Uddannelser 2016; 2018; Rothenberg og Fjord 2019). Sygeplejerskers evne til at formidle er altså stadig en vigtig del af deres virksomhedsområde.

Pædagogikkens betydning i sundhedsvæsenet i dag Flere og flere danskere lider af akutte og kroniske livsstilsrelaterede sygdomme, og behovet for sundhedsprofessionel intervention vokser og har stor politisk opmærksomhed (Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL 2018). Derfor har pædagogik i sygeplejen aldrig været vigtigere (se kapitel 2). Uligheden i danskernes sundhedstilstand vokser. Mennesker med få økonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer bliver oftere syge end mennesker med bedre økonomi og højere uddannelse (se også kapitel 10) (Sundhedsstyrelsen 2011; Larsen 2019). Derfor er der en bred interesse i, at de sundhedsprofessionelle kan varetage pædagogiske interventioner og formidle viden til patienter for dels at forebygge sygdom dels at inddrage patienter i egen behandling og rehabilitering (Sundhedsministeriet 2008; Sundhedsstyrelsen 2012). Sundhedsstyrelsen har i rapporter gennem de seneste 10-15 år sat fokus på patientundervisning (Willaing, Folmann og Gisselbæk 2005), og ministerier har sat pædagogisk indsats på dagsordenen, bl.a. i de nationale mål i de tidligere sundhedsprogrammer og i sundhedsloven (Sundhedsministeriet 2002; Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2008; Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL 2018). Der er i dag fokus på, at den pædagogiske indsats skal svare til patientens individuelle forudsætninger, og at viden skal formidles på en hensynsfuld måde (Sundheds- og Ældreministeriet 2018). Dette kræver, at den sundhedsprofes­ sionelle har viden om patienten og kan tage hensyn til dennes forventninger og ønsker (Sygeplejeetisk Råd 2014). Der bliver løbende foretaget patienttilfredshedsundersøgelser, hvor patienternes oplevelser, opfattelse og udbytte af bl.a. information, vejledning eller undervisning bliver beskrevet. Spørgsmålene kan

20 | Pædagogik for sundhedsprofessionelle


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.