KIRSTEN HASTRUP
VINTERENS HJERTE KNUD RASMUSSEN OG HANS TID
GADS FORLAG
Vinterens hjerte – Knud Rasmussen og hans tid © 2010, 2021 Kirsten Hastrup og Gads Forlag. Forlagsredaktion: Henrik Sebro Tekst- og billedredaktion: Gitte Lyngs Grafisk design: Jakob Helmer efter forlæg i 1. udgave af Jesper Frederiksen/Susanne Gamsgaard Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet Repro: Narayana Press, Gylling Tryk: PNB, Letland Omslagsillustration: Arktisk Institut Kort: Lene Nørgaard, Propel Illustrationer: se billedliste s. 507 ISBN 978-87-12-04538-0 2. udgave, 1. oplag Printed in Latvia 2021
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Denne bog er udgivet med støtte fra
CARLSBERGFONDET
www.gadsforlag.dk
INDHOLD Forord 7 Prolog: Det biografiske blik 11
DEL 1: POLARFORSKEREN
21
DEL 2: JÆGEREN
187
1. Historien: Polarforskningens æra 22
5. Kroppen: Livskraftens kilde 188
Ultima Thule 23
Racernes præg 189
Pionererne 26
Idrætsmandens styrke 201
Eskimoerne 38
Smertens fortrængning 210
Nye mennesker 49
Festens gave 219
Det ukendtes kalden 57
Livskraft 223
2. Kulturen: Den etnografiske horisont 60
6. Manden: Lidenskabernes lune 226
Naturmennesker 61
Isens mænd 227
Etnografien 71
Letsindets kvinder 236
Kulturens veje 78
Familiens liv 246
Mellemkrigstidens menneskesyn 86
Hjemmet 258
Oprindelighed 88
Lidenskab 263
3. Nationen: Den koloniale virkelighed 94
7. Hundeslæden: Vinterens lovprisning 264
Kolonitid i Grønland 95
Isens teknologier 265
Thules særstatus 107
Rejsen som forskningsmetode 270
Grønland samles 120
Hundene 279
Nationale følelser 123
Liv og bevægelse 287
Til folkets bedste 135
Vinterkultur 292
4. Dannelsen: Den personlige opgave 138
8. Jagten: Stifinderens styrke 294
Barndommens legende lethed 139
Dyr og mennesker 296
Skoletidens ulidelige længde 148
Madglæde 307
Nye arbejdsmetoder 157
Stifindere og kortlæggere 312
Videnskabeligt arbejde 171
Ekspeditionen som samfund 320
Æresbeviset 181
Jægerens blik 326
Indhold
DEL 3: FORTÆLLEREN
331
9. Sproget: Tegn på mennesker 332
Stednavnenes tale 333
Vardernes hilsen 347
Samtalens sprog 358
Videnskabens stil 363
Sprogets mester 372
10. Sagaen: Livet som fortælling 375
Snehyttens sange 376
Sagnstof 388
Portrætkunst 394
Levende billeder 404
Thule i hjertet 412
11. Poetikken: Følelsernes topografi 414
Landskabets poesi 415
Fortættede stemninger 429
Sindbilleder på rejse 433
Samfundet og myten 439
Refræner 445
12. Værket: Den litterære vilje 447
Livsudfoldelse 448
Litteraturens domæne 459
Anerkendelse som forfatter 467
Fanget i fortællingen 474
Drivkræfter 479
Epilog: Vinterhjerte 481
Note om sprog og navne 492
Noter 493
Litteraturliste 501
Billedliste 507
Navneregister 508
Forord
FORORD Denne genudgivelse af Vinterens Hjerte markerer 100-året
vandring fra Sibirien til det nordvestlige Amerika, hvorfra
for Knud Rasmussens 5. Thule-ekspedition, som fandt
de havde bevæget sig østpå til Grønland. I 1977 blev det
sted i årene 1921-24. Over tre og et halvt år besøgte og
vedtaget på Inuit Circumpolar Conference, at den korrekte
beskrev han samtlige Inuitgrupper fra Grønland til Stil-
betegnelse på de forbundne arktiske folk var Inuit, en
lehavet og påviste den kulturelle og sproglige forbindelse
flertalsform af det grønlandske Inuk, som betyder men-
mellem dem. Ekspeditionen var den største og længst
neske. I denne bog, hvor det er Knud Rasmussens tid og
varende af de syv ekspeditioner, han gennemførte, og som
levned, der er i centrum, giver det bedst mening at holde
beskrives i denne bog, hvor hans liv og værk sættes ind i
sig til samtidens sprog, som i hans opfattelse bestemt ikke
en større historie. De øvrige ekspeditioner knyttede sig til
var nedsættende. I øvrigt har forskellige grupper af Inuit
Thule-regionen i Nordvestgrønland og til Østgrønland,
efterhånden valgt andre navne; historien står ikke stille,
hvor der også var små samfund, som havde stået mere eller
men Knud Rasmussens bøger er skrevet en gang for alle.
mindre uden for dansk interesse og påvirkning.
Det er nødvendigt her at fremhæve betydningen
Den 5. Thule-ekspedition fik afgørende betydning
af de grønlandske medrejsende. Der var nordvestgrøn-
for videnskaben om de arktiske folk, som dengang blev
landske fangere med på de fleste ekspeditioner, og de
kaldt eskimoer. Det bliver de også i denne bog i overens-
bidrog afgørende til Knud Rasmussens succes. Det gjaldt
stemmelse med Knud Rasmussens eget forfatterskab og
specielt på den 5. Thule-ekspedition, at deres indsats som
tidens sprog. Det var en samlebetegnelse for forskellige
både fangere og syersker, slædekørere og kokke var helt
grupper, som i løbet af ekspeditionen også fik andre,
uundværlig. De optræder naturligvis i bogen, som dog
lokale navne, men som alle havde samme grundlæggende
ikke primært er en ekspeditionshistorie, men en biografisk
præg. Ikke alene levede de i et krævende arktisk landskab,
ekskursion ind i en tid og et liv.
der var også tydelige forbindelser mellem deres sprog og
Vinterens hjerte, som den foreligger her, er resultatet
fortællinger, fra øst til vest. De var alle rundet af en ind-
af en gammel kærlighed til Grønland og en fascination
7
Forord
af Knud Rasmussen, som havde ulmet siden min barn-
tænkning, der fulgte med, og som begge var under hastig
dom, indtil den dag kom, hvor jeg måtte skrive om ham.
forandring i 1920’erne, hvor den 5. Thule-ekspedition
Det blev en omfattende og lystfuld rejse ind i felt, der
fandt sted.
udvidede sig i takt med min læsning. Den biografiske og
I forbindelse med denne genudgivelse og inspireret
faglige nysgerrighed over for Knud Rasmussens møder
af en vigtig kommentar jeg fik fra en læser af den tidligere
med og beskrivelser af de arktiske folk blev udvidet til
udgave, er det værd at temperere forestillingen om, at alt
den samtidige videns- og begrebshorisont, som i høj grad
– inklusive de mange lange ekspeditioner – faldt Knud
leverede brændstof til hans forfatterskab, ligesom tidens
Rasmussen let. Der er ikke tvivl om, at hans bedrifter
litterære tendenser gjorde det. Hertil kom den grønland-
krævede en utrolig indsats, og den dansk-grønlandske bag-
ske kolonihistorie, som Knud Rasmussen var barn af, og
grund lettede ikke nødvendigvis hans arbejde, selvom hans
uden hvilken forståelsen af hans indsats indskrænkes.
tosprogede kunnen var guld værd. Måske kæmpede han
Ved at se disse forskellige historiske domæner som en del
også med en fornemmelse af, at han ikke var fuldgyldigt
af rammen omkring hans liv og værk, får man øje på nye
medlem af hverken det ene eller det andet samfund, og at
facetter i det biografiske stof.
han derfor altid måtte levere en helt usædvanlig indsats for
Det er ikke kun biografien, der beriges ved dette.
at blive accepteret i begge lejre. De utrolige udfordringer,
Der sker også det omvendte, at biografien giver et nyt
han tog på sig i forbindelse med ekspeditionerne, kunne
perspektiv på forholdet mellem Danmark og Grønland.
måske være udtryk for, at netop han skulle gøre sig ekstra
Det forhold ligger indbygget i Knud Rasmussens egen
umage for at blive anerkendt, snarere end at det var særlig
historie. Det gælder også oprettelsen af handelsstationen
let for ham. Anerkendelse får man sjældent foræret.
i Thule i 1910, som han havde en stor aktie i, og som på
Et væsentligt spor i Knud Rasmussens historie er
en vis måde fuldendte den danske kolonisering af Grøn-
også hans forhold til samtidige polarforskere, ikke mindst
land. Thule-stationen forblev dog i Knud Rasmussens
de nordiske. Som man vil se det, er der en konstant gen-
private eje indtil hans død i 1933, for derefter at blive
sidig opmærksomhed mellem Fridtjof Nansen, Roald
solgt til den danske stat af hans enke i 1936. I 1937 blev
Amundsen og Knud Rasmussen, samt lidt forskudt også
Thule-distriktet formelt en del af kolonien Grønland,
Adolf Nordenskjöld. Ser vi på Thule-regionen, er det des-
men Thule-loven, som var indstiftet af Knud Rasmussen
uden værd at bemærke, at inden Knud Rasmussen kom
i 1929 (med bistand af højesteretssagfører Rudolf Sand),
dertil for første gang 1902-1904, havde en række ameri-
gjaldt helt frem til 1963. Thule vedblev at være et særligt
kanske og britiske skibsrejsende beskrevet både stedet
sted med en egenartet historie.
og befolkningen – som først blev kendt af europæere i
Thule blev udgangspunktet for de syv Thule-eks-
1818. Senest havde amerikaneren Robert Peary været der
peditioner, der til sammen lærte danskerne (og resten af
regelmæssigt siden 1894, primært for at finde en vej til
verden) om de arktiske folks liv og styrke, humor og poesi.
Nordpolen, hvad der lykkedes i 1909. Ikke desto mindre
Dette paradoks, at koloniseringen og den uundgåelige
tog Knud Rasmussen Thule-regionen til sig som sin egen.
forandring, den medførte, var vejen til overhovedet at
I forbindelse med denne bogs tilblivelse må jeg først
interessere sig for de oprindelige arktiske folk, er en inte-
og fremmest takke Carlsbergfondet, som generøst bevil-
greret del af både Knud Rasmussens og Grønlands historie.
gede mig de nødvendige rejsemidler, så jeg kunne forfølge
Bogen viser, hvordan udviklingen til et moderne samfund
Knud Rasmussens spor i Grønland i flere omgange; siden
i Knud Rasmussens optik var baseret på det traditionelle;
bidrog Carlsbergfondet også til at bekoste produktionen
det gjaldt både den grundlæggende fangerkultur og den
af den billedrige bog. Tak til Museet i Ilulissat (Jakobs-
8
Forord
havn) og daværende museumsleder Kirsten Strandgaard
for oplevelsen af nærhed til min hovedperson. Museet og
for ubegrænset adgang til museets arkiver i sin tid. Tak
arkivet i Hundested skal takkes for deres rundvisning i
også til museet i Qaanaaq (Thule Museum) for på samme
Knud Rasmussens hus, samt velvilje i forbindelse med
måde at have ladet mig pløje mig igennem arkivet. Og tak
fremskaffelse af materialer og billeder.
til Hans Jensen for at have støttet mit arbejde, ved dels
En hjertelig tak rettes desuden til tre særdeles kvalifi-
at låne mig nøglen til museet, dels at give mig adgang til
cerede læsere af det oprindelige manuskript, nemlig Hans
originale værker i sit eget righoldige bibliotek.
Christian Gulløv, Carl-Henrik Koch og Knud Wentzel, hvis
Tak også til Scott Polar Research Institute, Cam-
tænksomme, generøse og grundige kommentarer gjorde
bridge, hvor jeg tilbragte mange intense uger omgivet af
bogen bedre. Sidst men ikke mindst vil jeg takke Gads For-
bøger om polarforskning fra det nittende og det tyvende
lag, og specielt forlagsredaktør Henrik Sebro og redaktør
århundrede, og til Nationalmuseet for stor velvilje i for-
Gitte Lyngs for deres engagement i projektet. Sidstnævnte
bindelse med min afsøgning af den Etnografiske Samlings
bidrog både til en forbedring af den oprindelige tekst og
arkiver, herunder et værdifuldt dagbogsmateriale fra andre
til fremskaffelse af de helt rigtige billeder. Hertil kan nu
deltagere i 5. Thule-ekspedition. Ligeledes stor tak til Det
føjes en tak til Gads Forlag for at ville genudgive værket.
Kongelige Bibliotek, ikke mindst til Håndskriftafdelingen, hvor fik jeg første klasses betjening i forbindelse med læs-
Juni 2021
ningen af Knud Rasmussens dagbøger; det var guld værd
Kirsten Hastrup
9
1890
1879 Født i Jakobshavn den 7. juni.
Kronologisk oversigt
1895
1900
1900 Student i København. Rejse til Island. 1901 Rejse til Lapland. 1902-1904 Den litterære Ekspedition under ledelse af Ludvig Mylius-Erichsen og med deltagelse af Knud Rasmussen, Harald Moltke og Jørgen Brønlund.
1905 1906-1908 Rejse til polareskimoerne med søsteren, Vilhelmine Rasmussen, hvor de indsamlede sagn og fortællinger. Gift med Dagmar Andersen i 1908.
1910
1909 Missionsstationen Nordstjernen oprettes ved Uummannaq i North Star Bay; med på rejsen dertil var blandt andre Knud Rasmussens far, pastor Chr. Rasmussen, samt kulturgeografen H.P. Steensby og Thomas Thomsen (Nationalmuseet). 1910 Kap York Stationen Thule oprettes som handelsstation med Knud Rasmussen som ejer og Peter Freuchen som bestyrer. 1912-1913 Den 1. Thule-ekspedition med Knud Rasmussen som leder og med Peter Freuchen som kartograf; med var også fangerne Uvdloriaq og Inukitsoq. Formålet var at kortlægge Grønlands Nordkyst.
1915 1916-1918 Den 2.Thule-ekspedition med Knud Rasmussen som leder og med geologen Lauge Koch og botanikeren Thorild Wulff som videnskabelige medarbejdere. Herudover deltog jægerne Hendrik Olsen, Harrigan, Bådsmand og Ajako. 1917 Den 3. Thule-ekspedition, hvis formål var at lægge depoter ud til Roald Amundsen. Knud Rasmussen selv deltog ikke.
1920
1925
1919 Den 4. Thule-ekspedition omfattede kun Knud Rasmussen selv. Formålet var at indsamle mundtligt traditionsstof i Østgrønland i Ammassalik-distriktet. 1921-1924 Den 5. Thule-ekspedition fra Grønland til Stillehavet. Formålet var at beskrive samtlige eskimogrupper fra Thule hen over Canada og Alaska til Sibirien. Knud Rasmussen var ekspeditionens leder, og med ham var etnografen Kaj Birket-Smith, arkæologen Therkel Mathiassen, videnskabelig assistent Helge Bangsted, kartograf (m.m.) Peter Freuchen, assistent og tolk Jacob Olsen. Hertil kom tre jægere fra Thule: Bådsmand, som også havde deltaget i 2. Thule-ekspedition, og hans kone Aqoitsoq; Arqioq og hans kone, Arnaguak; og Qâvigarssuaq (også kaldet Miteq eller Edderfuglen). Sidst, men ikke mindst deltog Arnarulúnguaq, Det lille kvindemenneske. De to sidstnævnte fortsatte med Knud Rasmussen de sidste 18 måneder, efter at resten af ekspeditionen var rejst hjem efter de første to år. På sidste del at rejsen deltog også filmfotografen Leo Hansen i nogle måneder. 1924 Æresdoktor ved Københavns Universitet. 1926 Æresdoktor ved Universitetet i St. Andrews, Skotland.
1930
1935
1931 Den 6.Thule-ekspedition, en forløber for den følgende ekspedition. Formålet var at rekognoscere den østgrønlandske kyststrækning fra Kap Farvel til Ammassalik og at kortlægge forladte bopladser, hvor der skulle foretages arkæologiske udgravninger. 1932-1933 Den 7. Thule-ekspedition, som udfyldte og udvidede planerne om en kortlægning af den grønlandske østkyst, nu også fra luften. Formålet var desuden at foretage geologiske og arkæologiske undersøgelser. Ekspeditionen involverede et omfattende mandskab. I 1933 blev filmen Palos Brudefærd desuden optaget. 1933 Knud Rasmussen døde d. 21. december.
DET BIOGRAFISKE BLIK
Prolog
DET BIOGRAFISKE BLIK Fra et Fjæld, som vi i dag møjsommelig sled os op over, fik vi en mægtig Udsigt ud over en vild, og imponerende Canyon, som vi døbte Djævle-Kløften. Paa begge Sider falder 500 m. høje Fjælde stejlt ned i en gold, brunlig Dal, hvorigennem en lille melankolsk Elv snor sig. Bræen folder sig øverst oppe ud over Afgrundene som Bølger, der er stivnede i Rædsel over den stumme Uhygge, der hviler over det sælsomme Landskab her midt inde i den evige Vinter. Intet Tegn paa Liv, ikke en Fugl, ikke en Plante mildner Indtrykket af dette yderste Øde, hvor kun nogle fattige Likener har faaet Kraft af Solens Varme til her og der at klæde de bare, skarpe Sten med deres graalige Dække. Aldrig synes jeg, at jeg har oplevet noget saa fjærnt og isoleret som dette vilde Landskab, der kæmper sin ensomme, seige Kamp med Bræerne, der fra alle Sider truer med at skylle ned over dem og skjule deres nøgne Sider for Solen. Saaledes forandre det sig. – Alt mens Sekler følger paa Sekler; thi vi finder store, smukke fossile Koralstokke, der vidner om, at der selv her i Vinterens Hjærte en Gang var et tropisk Klima – hvor et levende Havs Bølger, drevet af lune Vindes Pust, skyllede muntert hen over disse stejle Jætterester af en Tid, som svandt …1
rejseberetninger vandt så stor popularitet i samtiden, som
Denne bog er en rejse med Knud Rasmussen ind i vinte-
helm Rasmussen, var præst; han var kommet til Grønland
rens hjerte. Den er et forsøg på at forstå, hvad der drev
som missionær nogle år tidligere. Der havde han i 1875
ham ud i det yderste øde, og på at begribe, hvorfor hans
giftet sig med Sofie Louise Susanne Fleischer, der var datter
de gjorde. Med alle sine Thule-ekspeditioner vandt Knud Rasmussen sig efterhånden også et ry som forsker, men hvad var det for en tid og et samfund, der så ham som en slags bannerfører for mere omfattende ideer? Hver af Knud Rasmussens ekspeditioner havde et mål; vi ved fx, at han søgte efter spor af liv på netop den 2. Thule-ekspedition, hvorfra ovenstående citat stammer, og hvor hans egen opgave var at optegne ruiner eller rester af eskimobopladser.2 Formålet var altså klart nok, også hvad angik de øvrige af hans ekspeditioner, men hvad var motivet? Hvad var de drivende kræfter bag Knud Rasmussens stadige forsøg på at betvinge det sælsomme landskab i den evige vinter og forstå dets spredte beboere? Og ikke mindst, hvordan hang disse kræfter sammen med tidens tilstand og samfundets drømme. Den danske polarforsker var ikke alene barn af sin tid, som det gælder for alle mennesker, men i høj grad også af det koloniale Grønland. Knud Rasmussen blev født i 1879 i Jakobshavn i Grønland, hvor hans far, Christian Vil-
11
PROLOG
Den store slæderejse er gennemført, og Knud Rasmussen kan være tilfreds, som han ser ud til at være det her om bord på Teddy Bear, i Nome, Alaska i 1924.
12
DET BIOGRAFISKE BLIK
af købmand Knud Geelmuyden Fleischer og hans kone,
synes at have fundet sin livsopgave – udforskningen af
Regine, som var af blandet dansk-grønlandsk herkomst.
eskimoerne. Blandt andet i konsekvens af hans besøg, og
Knud Fleischer var af norsk afstamning, men havde boet
af faderens interesse for sagen, blev der i 1909 bygget en
hele sit liv i Grønland. Det var altså en embedsmandsfa-
missionsstation ved Uummannaq, og i 1910 oprettede
milie med mange facetter, Knud Rasmussen blev født ind
Knud Rasmussen selv en handelsstation samme sted
i. Faderen døbte ham selv Knud Johan Victor Rasmussen.
med vennen Peter Freuchen som den første bestyrer. Den
Knud Rasmussen fik to søskende, først søsteren,
fik navnet Kap York Stationen Thule, eller i daglig tale
Vilhelmine, kaldet Me, og siden broderen, Christian. I
simpelthen Thulestationen. Den blev udgangspunktet for
præstegården boede også mosteren, Helga, der tog sig af
de syv Thule-ekspeditioner, som Knud Rasmussen gen-
børnenes undervisning, efterhånden som de blev større.
nemførte, og som delvist var betalt af handelsstationens
Der var ikke tale om, at præstens børn holdt sig for sig
overskud. Disse ekspeditioner blev foretaget i perioden
selv. Knud Rasmussen var legekammerat med hvem som
fra 1912, hvor den 1. Thule-ekspedition begyndte, og til
helst, der var fart over, og man har indtryk af, at legen
1933, hvor den 7. og sidste Thule-ekspedition fandt sted.
med andre børn var vigtigere end skolegangen. Samtidig
Vi skal høre meget om de enkelte ekspeditioner i det
var denne leg, der efterhånden også omfattede hunde
følgende, men det er værd allerede nu at fremhæve den
og slæder, et vigtigt led i hans grønlandske uddannelse.
5. Thule-ekspedition (1921-24), som var den længste og
Da han var 12 år gammel, blev han sendt til Dan-
mest bemærkelsesværdige af dem alle. Med udgangspunkt
mark for at fortsætte skolegangen; heller ikke der var
i Thule gik den tværs over det nordamerikanske kontinent
Knud Rasmussen ubetinget glad for at gå i skole, men
til Stillehavets kyst. Undervejs besøgte og beskrev Knud
det lykkedes ham at tage sin studentereksamen i 1900.
Rasmussen samtlige eskimobefolkninger langs ishavet
Herefter var han fri til at følge sine lyster, i det omfang han
(og lidt længere inde i landet), og hans og de øvrige eks-
kunne skaffe penge til det. Først ville han gå kunstnerve-
peditionsdeltageres beretninger er blevet stående som
jen, men det blev som bekendt rejselysten, der vandt. Den
grundlinjen i den internationale eskimoforskning. Det var
første rejse på egne ben gik til Lapland i 1901, hvor han
denne ekspedition, der for alvor slog Knud Rasmussens ry
mødte et folk, der gav ham et nyt blik for sammenstødet
fast som forsker og forfatter. Den store slæderejse gjorde
mellem en oprindelig kultur og den moderne civilisation.
ham til en slags nationalhelt i Danmark og udløste stor
I Lapland rejste Knud Rasmussen som journalist;
akademisk hæder. Tilsammen betød det, at hans senere
siden blev det til ekspeditioner, der havde egentlig udforsk-
bøger blev endnu mere læste, end de tidligere var blevet
ning som mål. Den første af disse, Den danske literære
det, og at han dermed også lagde mange alen til sit ry som
Grønlands-Ekspedition (herefter Den litterære Ekspedi-
forfatter. Dette ry opretholdt han frem til sin død som
tion), fandt sted under Ludvig Mylius-Erichsens ledelse
54-årig i december 1933, efter en sygdom han pådrog sig
i 1902-04. Den gik til polareskimoerne i det nordligste
under den 7. Thule-ekspedition i sommeren 1933.
Grønland, som havde været helt uden for den danske
Der er skrevet flere biografier om Knud Rasmussen
koloniale orden. Det var Knud Rasmussens opgave at
med hver deres synsvinkel; de første kom straks efter hans
optegne sagn og fortællinger, fordi han i modsætning til
død i 1933 og er overvejende helteportrætter og umiddel-
de øvrige deltagere kunne tale grønlandsk. Dette første
bare vurderinger af hans betydning for udforskningen
besøg hos polareskimoerne blev fulgt af endnu et i 1906,
af de arktiske folk, fx Peter Freuchens Knud Rasmussen –
denne gang sammen med søsteren, Me, hvor han ned-
som jeg husker ham og Kaj Birket-Smiths Knud Rasmussens
skrev flere sagn og fortællinger, og hvor han ikke mindst
Saga. Siden er der i de biografier, der udkom i 1990’erne,
13
PROLOG
kommet flere historiske nuancer og psykologiske over-
I et antropologisk perspektiv bliver mennesket sig
vejelser til, som fx i Knud Wentzels Thule i Hjertet, Kurt L.
selv sammen med andre; den enkelte er altid del af et
Frederiksens Kongen af Thule, Ebbe Kløvedal Reichs Den
samfund – stort eller lille. Den antropologiske synsvinkel,
fremmede fortryller og Knud Michelsens Jeg vil ikke dø for
som jeg anlægger i denne biografi, indebærer, at man først
et skuldertræk – Knud Rasmussens skæbneår. Ind imellem
træder i karakter, når der er andre mennesker omkring
disse to store bølger af biografier er der mere drypvist
én. Mens Knud Rasmussen på mange måder var en ener,
kommet andre, senest også i tillempet romanform, hvor
hvad andre biografier har fremhævet stærkt, blev han alli-
et eksempel kunne være Kurt L. Frederiksens Edderfuglens
gevel til den, han var, i kraft af det omgivende samfunds
rejse – en roman om Knud Rasmussen og den 5. Thule-ekspedition.
forventninger til ham. Eneren og fællesskabet profilerer
Fælles for dem alle er, at det historiske bagtæppe er mere
gensidigt hinanden. Derfor forsøger jeg i denne bog hele
eller mindre usynligt, hvorfor de placerer sig i en ganske
tiden at holde person og baggrund inde i ét og samme
entydig biografisk genre; min hensigt her er derimod at
billede. Tyngdepunktet forskydes fra kapitel til kapitel,
vise, hvordan Knud Rasmussens historie er dybt indvævet
men hensigten er at fortælle både det korte og det lange
i en større historie, som i mit perspektiv omfatter koloni-,
af Knud Rasmussens historie.
forsknings-, ide- og litteraturhistorien. Ved at sætte Knud
I den ovenfor omtalte biografi, som rejsefællen Peter
Rasmussen i centrum for en historie, der rækker ud over
Freuchen udgav året efter Knud Ramussens død, siger han
biografien, kan man opnå at se både ham og hans samtid
bl.a.: “Knud Rasmussen havde ingen Forgænger. Han brød
tydeligere og afdække noget af den kompleksitet, der
sig frem selv, en Fure staar efter ham, et Spor af hans væl-
udgør et liv – og efterhånden en livshistorie.
dige Fart gennem Verden.”3 Furen efter Knud Rasmussen
Den historie, der danner rammen om Knud Ras-
fører lige frem til vore dage, hvor såvel videnskaben som
mussens livshistorie, er både en ældre grønlandsk koloni-
samfundet står over for nye udfordringer med at orien-
historie og en moderne europæisk historie, som omkring
tere sig i en verden, hvor de faste holdepunkter er få og
forrige århundredskifte var baseret på fremskridtstro og
længslen efter sikker viden desto større. Det er derfor værd
teknologifascination. Troen på fremtiden fik svære knæk
at opholde sig lidt i den fure og forsøge at forstå, hvorfor
med Første Verdenskrig, men den havde nået at sætte sig
Knud Rasmussens fik et ry af så store dimensioner, som
igennem i tidens kunst og litteratur, hvor den genfandtes
Peter Freuchen og senere biografer har givet det. Som vi
i en dyrkelse af livskraft og mod. I videnskaben var Knud
skal se undervejs, gør en hel del forgængere og adskillige
Rasmussens tid bl.a. præget af de sidste store ekspediti-
samtidige polarforskere det faktisk umuligt at fastholde
oner til (for europæerne) fjerne folk, og ud af disse vok-
forestillingen om, at Knud Rasmussen helt selv “brød sig
sede den moderne kultur- og samfundsvidenskab. Dette
frem”. Det er derfor interessant at undersøge, hvordan
historiske landskab indebærer to ting af betydning for
Knud Rasmussen trådte i karakter som ener, og jeg vil
denne bog: For det første var Knud Rasmussen en pioner
gerne vise, at det hænger sammen med tre overordnede
i den antropologiske videnskabs danske historie. For det
forhold, der virker sammen; for det første tidens tørst efter
andet kommer biografien her til at tage en antropologisk
polare bedrifter, for det andet udviklingen af en særlig
drejning; vægten vil ikke kun blive lagt på den enkeltes
ekspeditionsteknik eller rejsemetode, og for det tredje en
bedrifter, selvom disse naturligvis er en væsentlig del af
særlig fortællestil, som tillod Knud Rasmussen at formidle
udgangspunktet, men nok så meget på den forståelsesho-
en ny forståelse af den arktiske verden og dens befolkning.
risont og det fællesskab, som omgærdede og muliggjorde
For at vise dette vil jeg her i bogen lade Knud Ras-
disse bedrifter.
14
mussens egen stemme blande sig med mange andres.
DET BIOGRAFISKE BLIK
SI B I RIE N B ERI NGSHAVET
N ORDPOLEN
Po i nt Ho p e
t
GRØNLANDS H AVE T
N o me
AL ASKA
Po i nt Ba r row
Pear y Land
POLA RHAVET
G Ø N
Melv illebugten
L
T hu l e
A
IN
D
FF
Uper navik
BU
Godhav n Jakobshavn
G T
Amma ssa lik
fi
Godthåb
D AV ID
nd
SS
Danskeøen So u th Ha mp to n Isl a nd
T R Æ D E T
Chesterfield Inlet
la
Mel vi l l e Peni nsu l a
s n I
4. Thule-ekspedition 1919
ATLANTERHAVE T C hurchi l l
ad or
7. Thule-ekspedition 1932 og 33
br
6. Thule-ekspedition 1931
HUDS ONBUGTE N
La
5. Thule-ekspedition 1921-24
N
af
2. Thule-ekspedition 1916-18
E
B
Bathu r st Inl et
Den litterære Ekspedition 1902-04 1. Thule-ekspedition 1912-13
N
BA
Fra nkl in B ay Cape La mb ert
CA NADA
Sco resbysund
R
Ma ckenzi e B ay
Der er de eskimoer, hvis historier han fortalte; der er de
mænd var han stor i kraft af sine handlinger, og ikke alene
forgængere i polarforskningen, som han var inspireret af,
i kraft af det menneske, han var. Som litteraturhistorikeren
og de forskere og medarbejdere, der arbejdede på hans egen
Peter Ackroyd har sagt det, er der i biografisk litteratur en
tid, og endelig er der de efterkommere og bedømmere,
naturlig tilbøjelighed til at fokusere på det ekstraordinære
som fandt hans indsats en beskæftigelse værd. Blandt de
på bekostning af det ordinære og til at glemme, at selv de
sidstnævntes stemmer er min egen, hvis klang er farvet af
store skikkelser i historien, hvad enten de er statsmænd
de øvrige, foruden af mit faglige ståsted i antropologien.
eller polarforskere, det meste af tiden fører almindelige
Stemmerne i teksten har ofte form af relativt lange citater
og genkendelige tilværelser og gør sig tanker om livet,
fra samtidens polarrejsende, forskere, tænkere og kunst-
der ikke afviger væsentligt fra andre menneskers i samme
nere. Hensigten er at lade læseren selv fornemme tidens
epoke. Det spændende ved de store skikkelser i historien
ordvalg, stemmeleje og billedsprog i beskrivelserne af såvel
er netop, at de på den ene side næsten ikke er til at skelne
det arktiske landskab som den menneskelige livskraft. I det
fra alle mulige andre mennesker, og på den anden side
omfang, vi ønsker at forstå Knud Rasmussens samtid, er
gennem enkeltstående handlinger skiller sig markant ud
de anvendte begreber af stor betydning, fordi de afspejler
fra gennemsnittet – i Knud Rasmussens tilfælde på en
tidens måde at forholde sig til verden på.
måde, der gav anledning til samtidens hyldest.
I min optik er Knud Rasmussen altså mest af alt et
Selve det at skille sig ud på den måde er imidlertid
menneske af sin tid og af sit samfund. Ligesom andre store
udtryk for langt mere end et individuelt karaktertræk; i
15
PROLOG
Knud Rasmussens tilfælde er det også uadskilleligt fra samtidens dyrkelse af særlige aspekter af kønnet, kroppen og betvingelsen af en ufremkommelig natur. Knud Rasmussen voksede med denne dyrkelse fra omgivelserne. Som Shakespeare vidste det, kan man ikke være konge, hvis der ikke er nogen, der vil være undersåtter; i alle livets dramaer er der tale om en gensidig karakterisering. Tilsvarende kan man ikke være helt, hvis der ikke er nogen,
Ved et par Siders Gennemlæsning af min Dagbog slaar det mig, hvilket materielt Indtryk, den giver! Ganske vist spiller Føden her, hvor vi kæmper for Livet – i Øjeblikket meget ind i Tankerne, men Madbegæret er dog langt fra eneraadende. Jeg skal derfor give et Billede af mit Tankeliv for den sidste Tid – selv om det maaske bliver mere intimt, end det jeg plejer at betro en Dagbog, der kunde overleve én. Man ved jo, at der altid vil findes sultne Dagbogs-Gribbe, om der skulde hænde mig en Ulykke.4
der hylder ens bedrifter. Min ambition med denne bog er at være med til at tydeliggøre, hvordan visse rammer
Som læser af denne passage – blandt andre passager fra
er en nødvendig forudsætning for enhver handling, og
ekspeditionens sidste dystre tid – føler man sig uvilkårlig
omvendt hvordan enkelte handlinger til stadighed kan
beklemt. For det første fordi man her virkelig forstår, at
skubbe til de rammer, som selve handlingen udsprin-
Knud Rasmussen er bange for sit liv, for det andet fordi
ger af. Det er i dette krydsfelt mellem den enkeltstående
man ser sig selv som en af de gribbe, han også føler sig truet
handling og den stadige historiske bevægelse, at denne
af. Samtidig afslører han, at han sædvanligvis holder en
bogs hovedperson bliver til.
masse af sine tanker for sig selv. Hvis man vil om på den
I Knud Rasmussens tilfælde er der den særlige
anden side af myten Knud Rasmussen og ind i mennesket,
omstændighed, at hans egne arbejder i vid udstrækning er
kræver det, at man går i så nær dialog med personen, at
selvbiografiske. De har ofte karakter af rejsedagbøger, hvori
man også kan høre det, der ikke bliver sagt. Det utrykte
han optegner ekspeditionernes fremfærd og resultater;
materiale giver ikke blot glimtvis adgang til denne anden
men også når de har form af geografiske og etnografiske
side, men skærper også opmærksomheden over for det
beskrivelser, rummer de personligt farvede overvejelser
underforståede i det trykte materiale. Det er den opmærk-
over det, han erfarer. Det giver en særlig fornemmelse af
somhed, der gør biografien til en så velegnet metode til
at være tæt på forfatteren, som ikke er uden betydning
at forstå det menneskelige i historien i bredere forstand.
for hans gennemslagskraft. Ved siden af de publicerede
Knud Rasmussen blev som nævnt født i Grønland
rejsedagbøger findes imidlertid de upublicerede forlæg,
som søn af en dansk præst og hans hustru, som tilhørte
hvor man med mellemrum kommer tæt på en anden Knud
en familie af danske handelsmænd, og hvis mor var del-
Rasmussen, en mere sårbar og helt igennem menneskelig
vis grønlandsk. Knud Rasmussens oldemor var altså
person. Selvom også de håndskrevne dagbøger tydeligvis
grønlænder. Dette er ikke i sig selv særlig interessant i
allerede har en adresse, så er der sprækker i teksterne, der
en befolkning, der længe har været langt mere blandet,
viser en mand, som i nogen grad har gemt sig bag sin egen
end kategorierne grønlænder og dansker lader formode.
myte, og som næsten bliver til ét med den. Her skal jeg
Alligevel får det en vis betydning i lyset af de stadige hen-
give et glimt af sårbarheden, der har speciel relevans, når
visninger til Knud Rasmussen som halvt dansker og halvt
vi taler om biografiens særlige synsvinkel.
grønlænder. I alle vurderinger af hans arbejde fremhæves
På den 2. Thule-ekspedition (1916-18), som i mange
denne kulturelle dobbelthed som den væsentligste forkla-
henseender var den vanskeligste og mest dramatiske,
ring på hans succes. Det er da også tydeligt for enhver,
var der en udpræget knaphed på mad, og sulten blev et
at Knud Rasmussen navigerede hjemmevant på såvel de
gennemgående tema i optegnelserne. Den 30. juli 1917
bonede gulve i København som på briksene i de eskimoiske
reflekterer Knud Rasmussen:
snehuse, og det er nemt at gribe til retorikken om den halvt
16
DET BIOGRAFISKE BLIK
danske, halvt grønlandske helt. Til sit danske publikum
min egen helt, da jeg var barn. Det var dengang småt med
slår Knud Rasmussen selv samme tone an, som når han i
kvindelige forbilleder, og det lå ikke i kortene, at man
Den store slæderejse fra 1932 (den populære ungdomsudgave
skulle ville noget særligt, hvis man var et pigebarn, og da
af beretningen om 5. Thule-ekspedition) knytter sine suc-
slet ikke rejse ud og opdage verden for sig selv. Læsning
ceser til sin grønlandske barndom, hvor slæden var hans
var en godkendt mulighed for at sprænge de rammer,
første stykke legetøj, hvor han fødtes med det arktiske
konventionen satte, og da jeg som otteårig fik foræret et
sprog, og hvor han levede sammen med de grønlandske
eksemplar af Den store slæderejse, syntes min skæbne beseg-
jægere – “så at Rejser selv under de vanskeligste Forhold
let. Polarforsker var et ord, der lå godt i min mund, og jeg
blev mig en naturlig Form for Arbejde.”
så mig selv i Knud Rasmussens slædespor – hujende efter
5
Knud Rasmussen blev som tolvårig sendt i skole i
mine hunde og tørstende efter eventyr og heltedåd. Den
Danmark. Skolegangen var som sagt ikke en stor succes,
barnlige læser tog den åbenlyse historie til sig: historien
men det var det efterfølgende københavnske ungdomsliv
om Knud Rasmussen som polarforsker og derfor helt.
til gengæld. Han var omgivet af venner og beundrere og et
Der er ingen tvivl om, at kimen til mit valg af profession
ikke helt ubetydeligt assortiment af kvinder, sammen med
blev lagt der.
hvem han levede et frit bohemeliv. Derefter kom rejserne,
Det var i 1950’erne, jeg først læste Knud Rasmus-
ekspeditionerne og etableringen af det faste holdepunkt
sen, og måske var det ved den tid, at hans spor trods alt
i Thule. Disse bedrifter er naturligvis indlejret i tidens
begyndte at fyge til. Men der er ikke tvivl om, at den fol-
rejsedrømme og fremskridtstanker, som mange delte, men
kelige og nationale medvind, han fik både før og efter sin
kun få opfyldte – og som sjældent er blevet eksponeret i
død, bekræfter, at hans mange populære beskrivelser af
de biografiske fremstillinger af vor helt.
eskimoerne vandt genklang i tidens forestillingsverden –
Knud Rasmussen havde en lang og velærværdig tra-
som de naturligvis også bidrog til at forme. Hertil kommer,
dition i ryggen, da han drog ud på sine ekspeditioner, men
at specielt hans store rapporter fra 5. Thule-ekspedition
han tilføjede så meget til den, at han blev et nyt forbillede.
stadig er en vigtig del af det videnskabelige udgangspunkt
Jeg har allerede citeret Peter Freuchens bemærkning om
for vores viden om de arktiske folk, der ikke alene har lagt
den fure, der står efter ham, og mange andre har siden
eskimobetegnelsen bag sig, men som også på anden måde
da tilføjet hvert deres syn på denne enestående mand.
for længst er blevet en del af den moderne verden. Knud
Dermed har de naturligvis også bidraget til at fastholde en
Rasmussen er ikke til at komme uden om, hvis man er
opfattelse af Knud Rasmussen som noget ganske særligt.
blot en smule interesseret i de arktiske samfunds historie.
Det skal ikke anfægtes, at der virkelig er tale om et spe-
Hans forfatterskab er omfattende og rummer skønlitte-
cielt menneske, men jeg vil gerne vise, at hans heltestatus
rære ansatser, rejseberetninger, oversættelser af eskimoiske
skyldes andet og mere end hans eget virke, selvom det
sagn samt videnskabelige fremstillinger af visse sider af
naturligvis ikke er til at komme uden om.
den eskimoiske kultur. Det er den historie, der står fast,
Freuchens biografi om vennen Knud Rasmussen
og den, der i første halvdel af det 20. århundrede gjorde
skulle snart følges af andre, bl.a. af etnografen Kaj Bir-
København til verdenshovedstad for eskimoforskningen.
ket-Smiths før omtalte biografi fra 1936. Naturligt nok ser
Uden for København fandtes dog andre polarforskere, som
de to gamle venner og rejsekammerater Knud Rasmussen
Robert Peary, Fridtjof Nansen og Roald Amundsen, der
med forskellige øjne, men de har begge rejst sammen med
i høj grad bidrog til at sætte den dagsorden, som Knud
ham, og de er fælles om at gøre ham til helt og forbillede
Rasmussen fulgte. Disse og andre store mænd vil derfor
for kommende generationer. Knud Rasmussen var også
også spille en stor rolle her i bogen.
17
PROLOG
Knud Rasmussen blev efterhånden ganske scenevant; ved såvel afrejser som ankomster havde han et stort publikum, ikke mindst blandt det københavnske borgerskab.
Der er dog også en anden historie, nemlig den, som knytter sig til den mere almene og derfor langt min-
giske opmærksomhed, der har taget skarpere form siden Knud Rasmussens tid.
dre synlige historiske situation, som Knud Rasmussen
Jeg indledte med et langt citat fra Knud Rasmus-
befandt sig i sammen med alle andre. Den historie er både
sens dagbog fra 2. Thule-ekspedition. Læseren vil deri
videnskabens, nationens og kolonialismens, ligesom den
have fundet forlægget til denne bogs titel og måske have
rummer det gældende menneskesyn, forholdet mellem
opdaget, at Knud Rasmussen selv gør opmærksom på
kønnene, synet på kroppen og forholdet til fortællin-
en anden historie om den arktiske ørken end den, der
gen. Disse forhold var alt sammen en del af det kit, der
falder umiddelbart i øjnene. Midt i isens landskab findes
holdt sammen på Knud Rasmussens livshistorie, og som
fossiler af koralstokke, som afslører, at der her engang var
han brugte i sine egne fortællinger uden at lægge særlig
et tropisk hav. Kun fossilerne står tilbage, efter at en ny
vægt på det. Først når historien er gået videre, bliver det
virkelighed har taget form af bræer og kløfter, ligesom
muligt at få øje på det almene – der nu ikke længere synes
et par gamle sko kan stå tilbage i et hus, efter at familien
helt så selvfølgeligt. Vejen til denne anden historie går i
er flyttet.6 Citatet forekom derfor dobbelt velegnet som
denne bog gennem nye tværgående læsninger af hans
vejviser for min fortælling om Knud Rasmussen og samti-
egne og samtidens værker, samt gennem den antropolo-
den. De glemte rester fra hans tid står nu tydeligere frem.
18
DET BIOGRAFISKE BLIK
Ser vi samlet på Knud Rasmussens historie og på den
række kapitler, som placerer Knud Rasmussen i et mere
tid, hvor hans ekspeditioner fandt sted, er der ikke tvivl
fintmasket social- og idehistorisk landskab. De er brikker
om, at han voksede med sine opgaver, ligesom der heller
i det større hele, og tilsammen udgør de det puslespil, jeg
ikke er tvivl om, at der også i det omgivende samfund skete
har valgt at lægge her for at vise, hvordan Knud Rasmussen
en udvikling, og det både i det materielle og det intellek-
blev til den, han var, og blev stor i samtidens øjne.
tuelle univers. Generelt fraviger jeg dog det kronologiske
Kaj Birket-Smith, som deltog i 5. Thule-ekspedition,
princip i fremstillingen og i udviklingshistorien for at
og som i 1945 grundlagde antropologien som et selvstæn-
kunne skabe plads til det mønster af samfundsforhold og
dig forskningsfelt og en særlig uddannelse i Danmark,
forestillinger, som livshistorien tager form efter. Sagt på
siger i sin mindebog om Knud Rasmussen:
en lidt anden måde, vil jeg forsøge ikke at give personen fortrinsret over baggrunden, fordi person og baggrund nødvendigvis tegner hinanden. En karakterisering af menneske og tid vil altid være gensidig. For at opfylde formålet med denne bog har jeg derfor valgt at ordne fremstillingen tematisk. De temaer, der styrer fremstillingen, knytter sig til de tre dimensioner af Knud Rasmussens karakter, som jeg anser for at være vigtigst for forståelsen af hans popularitet og autoritet. Knud Rasmussen var på én gang polarforsker, jæger og fortæller. Som polarforsker indskrev Knud Rasmussen sig i en lang tradition fra oplysningstiden og frem, som havde knæsat rejsen, kortlægningen og indsamlingen af ny viden fra alle jordens afkroge som begyndelsen til al videnskabelighed. Som jæger levede Knud Rasmussen sig ind i den
Mellem menneskelig karakter og menneskelig kultur er der en vis lighed. Kulturen består af en række elementer, karakteren af en række egenskaber, som kan tages enkeltvis op til iagttagelse og analyse. Men både karakter og kultur er noget andet og mere end summen af deres enkelte bestanddele. De udgør tillige hver for sig en helhed, et samspil af kræfter, kort sagt et liv – alt dette, som umiddelbart anskues, men umuligt lader sig beskrive. Man kan måske nok påpege enkelte fremtrædende sider af Knud Rasmussens karakter, man kan se ham i visse situationer og derved muligvis nå frem til en forståelse for sådanne træk; men at forme dem til et helhedsbillede, der står plastisk og skarpt i linjerne, det kræver en kunstners indlevelsesævne, en digters hånd og pen. Eet er at kende et menneske, noget helt andet er at give mindet mæle.7
arktiske topografi og tilegnede sig både en rejseteknik og en opmærksomhed over for landskabet og dets potentiale
Denne passus skal stå som udgangen på denne prolog,
for menneskeligt liv. Som fortæller vandt Knud Rasmussen
fordi den netop sammenknytter karakter og kultur –
en plads i et stort publikums hjerte, fordi han mestrede
eller, om man vil, biografi og historie. Samtidig udtryk-
den kunst at fastholde polarforsker og jæger i ét og samme
ker den også mit ønske om i dette biografiske essay at
litterære billede.
kunne vise en sådan indlevelse, at man vil kunne se et nyt
Gennem denne tredeling af Knud Rasmussens virke
helhedsbillede af Knud Rasmussen, der fremstår både
kan vi indkredse den anden og bredere historie om ham
plastisk og skarpt i linjerne uden at tabe forbindelsen til
selv og samtidig forstå den som en del af den første og
den historiske grund. Med andre ord vil jeg vise, hvordan
mere personlige. Bag den berømte polarforskers heltemo-
den første historie om eneren og myten Knud Rasmussen
dige ydre banker en jægers hjerte, der er med til at farve
er sammenvævet med den anden historie om samtidens
fortællingen. Bogens tre overordnede dele rummer en
kulturelle horisont.
19
DEL 1
20
Det biografiske blik
Prolog
DEL 1
POLARFORSKEREN
Som polarforsker var Knud Rasmussen én blandt mange samtidige, der var dybt optaget af udforskningen af de arktiske vidder og folk. Det arktiske landskab var i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede arena for stædige forsøg på kortlægning og gennemtrængning af de isdækkede passager i nord, først til havs og siden også til lands. Samtidig blev de arktiske folk genstand for videnskabelig interesse; man var optaget af deres kultur, deres oprindelse og deres vandringsveje over kontinenterne. Knud Rasmussens liv og heroiske status er nært knyttet til denne bestræbelse på at indhente ny viden om verdens nordligste folkeslag, som han gjorde til sin egen.
Knud Rasmussens og polarforskningens historie er vævet sammen med
koloniseringen af de enorme snedækkede strøg, som ingen rigtigt vidste, hvad rummede. Kortlægning og handelsinteresser gik hånd i hånd i det 19. århundrede og begge dele danner ramme om Knud Rasmussens liv og arbejde. Som barn af mission og dansk kolonivirksomhed i Grønland trådte han selv for alvor ind på den koloniale arena, da han grundlagde handelsstationen i Thule i 1910. Thulestationen blev udgangspunktet for hans senere ekspeditioner.
Knud Rasmussen blev dannet i det 19. århundredes billede, mens der
endnu var hvide pletter på kortet, og mens driftige europæere kunne undres og begejstres over mødet med andre folkeslag, samtidig med at de ville forandre og modernisere hele verden.
21
DEL 1
POLARFORSKEREN
Kapitel 1
HISTORIEN Polarforskningens æra
Knud Rasmussen hører hjemme i en tid, hvor polarforsk-
bogstaveligt under de store opdagelsesrejser fra slutnin-
ningen var den sidste store udfordring i oplysningstidens
gen af 1400-tallet og frem, og det gælder ikke mindre i
bestræbelse på at kortlægge verden. Nye videnskaber vok-
slutningen af det 19. århundrede, hvor der stadig er hvide
sede frem på baggrund af frisk indsamlet viden fra den
pletter på kortet i de polare egne. Når polarforskningen
klode, som efter de store opdagelsesrejser havde åbenbaret
overhovedet bliver påtrængende på dette tidspunkt, er
sig i en ny form. I slutningen af det 19. århundrede var
det netop, fordi verden ønsker syn for sagn, som den har
der stadig ukendte strækninger at kortlægge, mulige
gjort det siden opdagelserne og oplysningstidens store
passager at åbne og nye mennesker at finde i det arktiske.
kortlæggende ekspeditioner.
I dette kapitel er det denne historiske sammenhæng, der
Hertil kommer, at de mål, videnskaben sætter sig,
er omdrejningspunktet. Fokus vil naturligvis være på
nok så meget er formet af samtidens drømme og ideer
Knud Rasmussens egen tid, men også den tid forstås
som af indre drivkræfter; og disse ideer har ofte lange
bedst inden for en lidt større ramme af opdagelsesrejser
spor tilbage i tiden. Det gælder tydeligvis generelt for
og arktiske drømme.
polarforskningen omkring 1900, at den var dybt præget
Forskningens opdagelser følger måske nok efter
af gamle forestillinger om det yderste nord, og det gælder
hinanden i en fortløbende kæde, der giver anledning til
specielt for Knud Rasmussen, at klassiske forestillinger
en gradvis forøgelse af viden, men den er samtidig præget
om Thule vævede sig ind i hans opdagelser og beskrivelser
af skiftende opfattelser af, hvad der er værd at vide. Uden
af eskimoerne. Som han selv skriver det i Polarforskningens
om sådanne idehistoriske horisonter ligger dog ét og
Saga: “Altid har den urolige Menneskeaand higet efter
samme behov for at vide i det hele taget, for at vide noget
at aabne nye Veje mod det store ubekendte. Og langt,
mere og noget nyt, for at forøge menneskets muligheder.
langt tilbage skal man derfor i Tid for at finde den før-
Åbning af nye horisonter gør verden større; det gjaldt
ste Introduktion til alle de Rejser, som her skal samles
22
Historien
Kapitel 1
Hans Peter Steensby var geograf med et særligt blik for eskimokulturens oprindelse.
var Pytheas af Massalia som i det tredje århundrede før vor tid kom længere mod nord end nogen (græker) før ham. Pytheas besøgte de Britiske Øer, men den modige rejsende stoppede ikke der. Han fortsatte nordpå over havet og kom til det yderste land, Thule, som var midnatssolens land. En af de ting, der slog ham, var, at land, hav og himmel ofte gik i ét på dette sted. I dag undrer det ikke nogen, der har befundet sig i et grå-hvidt øde af is, sne og tåge, men i samtidens Sydeuropa var det med til at så tvivl om alt, hvad Pytheas sagde. I Sydens erfaring stod horisonten fast. Pytheas var astronom og bragte frasagn med hjem om uendeligt lange dage her i dette yderste nord, fem døgns sejlads fra Orcaderne, hvor havet var frosset til. Det sted, Pytheas omtaler, er aldrig blevet endeligt lokaliseret, ligesom der er tvivl om, hvad Orcaderne er – Storbritanniens nordkyst, Shetlandsøerne eller et tredje sted. Pytheas’ observationer kendes især fra referater hos senere forfattere, som forholdt sig skeptisk til muligheden af, at der overhovedet kunne leve mennesker så langt mod nord. Den norske polarforsker Fridtjof Nansen, som i i Polarforskningens Saga.” Lad os derfor begynde med
1911 udgav et stort værk om den tidlige polarforsknings
at spore disse forestillinger, som udgør det paradoksale
historie, der karakteristisk nok hedder Nord i Tåkeheimen,
udgangspunkt for fremrykningen mod nord indtil det
mener, at Pytheas’ Thule må befinde sig et sted på Nor-
20. århundrede.
ges vestkyst, og det støttes af den danske kulturgeograf
1
H.P. Steensby, som i 1917 redegjorde for Pytheas’ rejse
ULTIMA THULE
ud fra de geografiske oplysninger, der var overleveret i
Thule havde siden klassisk tid været et billede på det
det tabte originalværk.2 Andre har foreslået, at det var
fjerne nord, som lå på kanten af de beboelige egne. At
Island, han refererede til, men det er ikke sandsynligt, da
finde Thule havde siden betydet at opspore en drøm om
man ikke har spor af bebyggelse på Island før 1.000 år
en anderledes virkelighed, et mulighedernes rum hinsides
senere, og der var helt sikkert mennesker i Pytheas’ Thule
kendte horisonter. Drømmen om dette sted drog mange
ifølge det overleverede. Hos Strabo, en græsk geograf, der
mennesker mod nord, mod det ukendte. En af pionererne
levede i det første århundrede før vor tid, og som skrev
senere, ofte meget skeptiske gengivelser af elementer fra
23
DEL 1
POLARFORSKEREN
et 17-binds-værk om verdens geografi, finder man en henvisning til Pytheas’ Thule, hvor der angiveligt var tale om både kornavl, tærskning i lader og tilberedning af en
opføde de ikke som andre Folk, thi Skridfinnernes Børn opammes ikke ved Moderbrystet, men næres udelukkende ved de fangede Dyrs Marv.3
drik af korn. Men han betvivler stærkt, at stedet ligger så
Thule synes her at omfatte det meste af Norden, men det
langt mod nord, som Pytheas havde foreslået; det var blot
er kun jægerne allerlængst mod nord, der kan siges at være
udtryk for astronomisk pral.
egentlige barbarer – uden vin! Og, måske mere betydnings-
Uanset hvor Pytheas nåede den yderste verden, så fik
fuldt, uden det agerbrug, der var civilisationens ophav.
navnet Thule i adskillige klassiske tekster et selvstændigt
Resten af nordboerne, som på det tidspunkt befinder sig i
liv efter ham. Navnet vedblev at være indbegrebet af en
den sene jernalder, er mere civiliserede. Den faktiske viden
imaginær horisont, som markerede den ydre grænse mel-
om det høje nord var stadig yderst begrænset i de lande,
lem et beboeligt og et ubeboeligt sted. Her boede der kun
hvor historien dengang blev skrevet. Nordpå vidste man
barbarer – om nogen overhovedet. Vergil brugte billedet i
naturligvis selv en hel del mere, men til gengæld havde man
beskrivelsen af Augustus’ mulige genrejsning af Romer-
endnu ikke et skriftsprog, der kunne fastholde den viden.
riget – hvortil endog Ultima Thule ville overgive sig. Det
Skriften selv er i øvrigt et af de tegn, der har været brugt
var det samme som at sige, at Augustus ville underlægge
som kendetegn på civilisation. Men som Nansen siger det så
sig hele jorden. Thule dukkede også op i andre klassiske
poetisk, så henligger Norden i tåger for sydens skriftlærde:
værker, og det er tydeligt, at Thule var blevet slået fast som det nordligste nord, et sted, hvor livet knap kunne udfoldes, før det frøs til is. I det femte århundrede dukker Thule for første gang op på et egentligt verdenskort, nemlig på Orosius’ cirkelrunde pandekagekort. Der er ikke tvivl om, at Thule stadig ligger på randen af verden, en ø adskilt fra den kendte civilisation. Da den græsk-byzantinske Prokopius skrev de gotiske kriges historie ca. 560, er der også et Thule
Endnu ved oldtidens utgang ligger således nordens lande og have i det ukjendtes tåker. Mange tegn tyder på at der har været en stadig forbindelse nordover, og vage oplysninger er nu og da nådd frem til den lærde verden. Stundom letter endog tåkerne litt, og vi skimter store lande, en hel ny verden i nord, men så sænker de sig igjen, og det kverver bort som eventyrsyner. Det er som om ingen har hat videnskapelig trang nok til at ta sig sammen for at få klarhet i disse dunkle spørsmål.4
langt mod nord hinsides danernes land, men nu dog i lidt nærmere kontakt med resten af verden. Jeg skal her citere
Norden dukker frem af tågerne igen i vikingetiden og
en passage fra Prokopius, som Knud Rasmussen gengiver
den tidlige middelalder, hvor folk fra de Britiske Øer og
den i sin bog Lapland fra 1907, for at vise, hvordan han
Skandinavien begynder at rejse langvejs over havet og
først selv kendte Thule som lappernes land:
mødes med andre mennesker. Thule selv begynder også at tage fastere form. Omkring 825 dukker Thule således
Blandt de Barbarer, som bebo Thule, fører kun ét Folk, Skridfinner kalder man dem, et vildt liv; thi de have ikke Klæder, bruge ikke Sko, drikke ikke Vin og tage ingen Afgrøde af Jorden; hverken besvære de sig selv, ej heller besvære Kvinderne sig med noget Slags Arbejde hjemme; men baade Mænd og Kvinder give sig udelukkende af med Jagt. De umaadelige Bjerg- og Skovstrækninger i deres Land skænke dem Vildt i Overflod. Og de spise de fangede Dyrs Kød og klæde sig i deres Huder. Deres spæde Børn
24
op i et arbejde skrevet af den irske munk Dícuilus.5 Der er ingen tvivl om, at Thule her henviser til Island, hvilket yderligere understøttes af andre litterære kilder og arkæologiske fund, som bekræfter, at irske munke havde været på Island før nordboernes ankomst i sidste del af 800-tallet. Nu er Thule altså for alvor blevet forankret i en konkret ø, som Orosius havde foregrebet det på sit kort, der kom til at danne forlæg for mange senere kort.
Historien
Kapitel 1
Carta Marina 1539, som viser mødet mellem europæere og skrællinger i Grønland – tydeligvis i randen af verden (se øverst til venstre på kortet).
Islændingene selv skubbede senere grænsen for anstændigt liv endnu længere nord- og vestpå, da de i
Thule om skrællingernes land, er det klart, at skrællingerne lever hinsides al civilisation.
900-tallet koloniserede dele af Grønland og fandt spor
Forestillingen om Thule levede videre i det sydlige
efter mennesker for siden at nå frem til Vinland og Mar-
Europa, hvor navnet vedblev at være et billede på et sted
kland, hvor de mødte et ukendt folk, der tydeligvis var
og et liv hinsides den kendte menneskelige verden. Lud-
uden for civilisationen. Det var skrællingerne – frontlø-
vig XIV’s hofkosmograf, Pierre Bertius, skrev i 1618 om
bere for de eskimoer, som Knud Rasmussen senere skulle
dette fjerne nord:
overbevise alverden om var rigtige mennesker. Men i den oldislandske litteratur får de ikke just et menneskeligt skudsmål. I Erik den Rødes saga beskrives skrællingerne på denne måde: “De var sorte og stridbare mennesker med stridt hår på hovedet; de havde store øjne og brede kinder.”6 De nordiske vikinger var ikke betagede af, hvad de så. I andre kilder beskrives skrællingerne som trolde, og de tillægges besynderlige kræfter. For de rejsende nordboer var grænsen for civilisationen rykket væk fra Island og længere mod nordvest. Selvom de ikke bruger betegnelsen
Kulden er rædsom og dræber i mængde. Vinteren varer ni måneder uden regn … De rigeste beskytter sig selv med ild; andre ved at gnide deres egne og andres fødder ved varmen fra hulerne i jorden … Hele landet er fuldt af grusomme bjørne, som befolkningen er i permanent krig med. Der er også, hvis det, de siger, er sandt, enhjørninger. De siger, at der er mennesker, kaldet pygmæer. Pygmæer har tilsyneladende menneskelig form, er behårede til fingerspidserne, skæggede til knæene, men de er grove, uden tale og fornuft, og hvæser ligesom gæs.7
25
