TAKE ME TO THE MOON 250.740 kilometer tilbagelagt i Hjemmeværnets Walk Challenge 2021 det er ca. 2/3 af vejen til månen! AF CHARLOTTE HJERRILD BONDE FOTO: PRIVAT
D
er er i grunden en del, man har kunnet gå og være lidt knotten over i tiden med corona, og det krøllede mundbind i jakkelommen minder os konstant om det. Det har været en tid præget af få aktiviteter, evindelige skærmmøder og begrænset socialt samvær med andre. Derfor har der i sandhed været behov for noget, der kan tælle på positivkontoen, og det tog Hærhjemmeværnsdistriktet i Sydog Sønderjylland i begyndelsen af året et helt særligt initiativ til.
”Claus, vores distriktschef, og jeg var ude at gå, og når vi gør det, så snakker vi om tingene. Der blev vi enige om, at der skulle ske noget, der kunne få vores soldater ud at bevæge sig, og som kunne skabe noget fællesskab. Sådan fandt vi på denne challenge,” siger kaptajn Anders Sørensen. ”Walk Challenge 2021” blev skudt i gang 1. februar og sluttede med udgangen af april. Og sikke en præstation, de vandreglade soldater opnåede i løbet af de tre måneder. Tilsammen fik de gået ikke mindre end 250.740 kilometer! Deltagerne kunne vælge at tilbagelægge 90, 180, 270 eller 540 kilometer. Afstandene var ikke tilfældigt valgt. For eksempel svarede den korteste distance på 90 kilometer til at skulle gå én kilometer om dagen, mens den længste distance krævede, at man tilbagelagde cirka seks kilometer om dagen. Flere deltagere nåede rent faktisk langt over 1.000 kilometer.
Over al forventning Distriktet havde beskedent håbet, at omkring 500 soldater ville melde sig til. Den forhåbning blev mere end indfriet. Hele 822 meldte sig til, og det var ikke kun soldater fra det syd- og sønderjyske. Frivillige Distriktschef Claus Klaris tv. gik naturligvis selv med. Men selvom han satte det lange ben foran, fik han kam til sit hår i forsøget på at følge med sine frivillige soldater, Carsten Riis th. og Bjarke Jacobsen i midten, som begge havde gået væsentlig længere end chefen, da billedet blev taget i april.
38
HJV magasinet | Maj 2021
n:
tio
Hjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland har med udfordringen ”Walk Challenge” fået 822 soldater fra hele Hjemmeværnet til at gå med. Og sikke en præstation – på tre måneder har soldaterne tilbagelagt hele 250.740 kilometer.
Ke v
in
S ig
v art
s en
Soldater har gået 2/3 af vejen til månen Il l
us
a tr
soldater fra hele Hjemmeværnet har været med på udfordringen. ”Vi er benovede over den store tilslutning, og vi er yderst taknemmelige for, at folk har taget så godt imod det. Det er en fantastisk følelse, at det har givet genklang derude,” siger en glad Anders Sørensen. Undervejs har deltagerne kunnet dele deres oplevelser i billeder i en lukket Facebookgruppe for at inspirere og støtte hinanden. Desuden var der mulighed for at søge gode gåråd, feedback og se videoer med tips og tricks til gåturen.
More to come Den succesfulde challenge er ikke distriktets sidste påfund. Det lover Anders Sørensen. De går nemlig allerede nu og brygger på, hvad det næste skal være. ”Vi har talt om at afholde en sommerchallenge. Ligesom denne gang har vi ikke behov for et konkurrenceelement. Det vigtige er at få folk ud at bevæge sig – uanset hvem man er,” forklarer Anders Sørensen og fortsætter: ”Når det er sagt, så har vi talt om at differentiere det mere denne gang, for der er mange, der gerne vil løbe. Vi vil gerne ramme bredden – det er det vigtigste for os. Om udfordringen skal vare en enkelt måned eller mere, det har vi ikke lagt os fast på endnu.” Det lader altså til, at det er med at holde formen ved lige, for en ny udfordring nærmer sig i horisonten.